Når 3 bliver til 2 + 1

Er jeg virkeligt så kommet i en så ja uheldig situation, at damen er smuttet med vores datter, men at ingen af os starter en "krig" af den grund?
Man hører jo konstant historier om hvem der skal have barnet om hvornår, og forældrene tyer til retssager og jeg ved ikke hvad.
Er jeg den eneste i DK, som rent faktisk har formået at skabe et forhold til partneren, hvori vi begge veje siger at hvis barnet vil være hos moar, eller faaar, jamen så er barnet da bare der? - såvidt det er er praktisk mulig selvfølgelig.
Og jeg hidser mig ikke op over hvis min datter er "kommet til" at love en veninde i børnehaven at sove hos hende i weekenden, hvor det ellers var "min tur!"
Tænk sig vi kan stadig låne ting og endda penge til hinananden helt uden problemer. Vi taler næsten dagligt i telefon uden problemer, ja i aften har hun sågar inviteret mig på middag? (blot som helt alm venner, ikke i et eller andet desperat forsøg på at få mig tilbage, for det ønsker ingen af os)
Er vi virkeligt i de eneste i DK som kan gennemføre en skilsmisse så fredeligt?

Nej, jeg tror heldigvis ikke, I er de eneste, selvom man godt kunne tro det.
På samme måde føler jeg selv, at jeg er helt alene i Danmark, når stort set hele min familie *på makroplan* (dvs. min fars familie og mors familie incl onkler, tanter, morbrødre, etc) er i kernefamilier og har været det i mange år. Den eneste "familie i familien", der er skilt, lever på samme måde som I gør. Så der er 2 af sådanne familier om ikke andet 🙂

Interessant indlæg, der glæder sig over sig selv, og samtidig kalder situation for uheldig. ;-)
God videreførelse af familieliv uanset konstellation. :-)

Sådan et forhold har jeg også til min datters far, hvilket kommer os alle sammen rigtig meget til gode.
Det har dog langt fra altid været sådan. Det tog os lige 4 måneder, efter vi var gået fra hinanden, at blive enige, men siden da har det kørt derud af.
Vi er nu fortsat venner for 5. år i træk. Vi hjælper hinanden, når vi kan - og det gælder både mht samvær med vores datter og i forhold til økonomi og andre praktiske ting, så nej, I er ikke de eneste ;o)

burde være som jer,tillykke med det!

At jeg kaldte situationen uheldig, for det er den jo altid når par skilles - særligt når der er småbørn indblandet.
Man kunne så også have beskevet det som "held i uheld, eller i virkeligheden også omvendt" ;)
Ja man kan anskue tingene på mange måder... ;)
Man har jo læst tonsvis af mere eller mindre "latterlige" historier om at når folk rent faktisk skilles, så er man begyndt at diskutere om hvem fik egenligt den der gryde i julegave for 5 år siden - var det fra MIN faster Oda eller din mor? Eller var det den anden gryde der... osv osv - og så helt op i domstolene om hvem der skal have evt børn osv osv osv.
Lidt ligesom når der sker et dødfald og hele resten af familien kaster sig over en evt arv og genstande som de alle mener at have ret til, og det ender med at hele familien er splittet og aldrig vil se hinanden igen.
Ja jeg tror jeg er midt i processen med at få vasket tavlen HELT ren (det er ikke nemt når sidst man var single var da man var 15 ;))))
Men det tror jeg jeg skal, og i stedet for alligevel at "hænge lidt" ved hende, se det som en fantastisk mulighed for at finde på noget HELT andet med mit liv. Jeg har satme bare svært ved at se hvor hulen jeg skal begynde, men der skal i al fald HELT andre boller på suppen!
Det dur jo ikke bare at jeg sidder og beklager mig på sol.dk i månedsvis over at 10 år af mit liv som lige, udover min fantastiske datter, er røget ned i et sort hul.
Jeg skal simpelthen have det "helt ned i maven" at jeg må indse at det eneste positive jeg har opnået i de ti år var at få en datter som altid vil være ligeså meget min som hendes. Men ellers er jeg efterladt med en gæld i et omfang af en kaliber hvor et lån til en ny start er udelukket (fx til ny uddannelse eller noget i den stil)
Så er det jeg kommer til at tænke på at der engang var noget der hed "voksenlærling" som betød at man var over 25 men fik tilskud således at man i "læretiden" fik "normal løn".
Findes den mon stadig? For så kunne jeg faktisk bruge min HG til at søge som fx voksenlærling-kontorelev...
Jo der er RIGTIGT meget at tage hensyn til når man efter 10 år ikke har kendt til andet end at tage alting som en selvfølge, står alene tilbage og ejer blot en pc og et tv, + det løse, og skal lave ALT i sit liv om som da man i teenageårene går fra at være barn til voksen - men så gøre det igen som 28-årig. Hjælp jeg er det jeg selv kalder "manchild". Ordet betyder at på papiret er jeg ganske vist en voksen mand, men lige med 1 slag er alt hvad jeg ellers har kendt til hvisket af tavlen og jeg er nu billedlig talt 15 år igen og skal prøve at blive voksen igen - som 28-årig.
Min konto siger at jeg har 40 kr om dagen hele denne måneden til alt hvad der handler om - ja det bliver så ren overlevelse - ellers ville jeg tilføje "luksus-ting" som tøj benzin (til knallert bilen er forlængst væk) og andre basic forbrugsudgifter som toiletpapir og den slags...
Og det er vel og mærke med kassekreditten helt i bund ;/
Om 5 dage skal jeg "heldigvis" til samtale på jobcenteret... ***gys***, lad mig bare gætte på at de IKKE lige midt i en finanskrise har et fedt job til mig (end ikke et såkaldt "hotjob" på www.jobnet.dk".
Så spørger de ind til hvad jeg gerne vil og sådan noget. Og så kan jeg kun sige at jeg er på bar bund, men er åben for alt, og lur om de så ikke tænker i baner med enten jobsøgningskurser eller offenligt løntilskudsjob hvor jeg ikke får mere end på alm dagpenge.
I så fald skal jeg - afhængigt af hvor - finde til de daglige transport udgifter ud af de føromtalte 40 kr pr dag. Jo vist skal man da søge bredt, men hvis en tur til en jobsamtale betyder at jeg ingen mad får i 3 dage????
Så det er sgu ikke så nemt at vide hvilken skrue jeg skal skrue på som næste skridt, som 15-årig havde man trods alt "frit valg" på alt af uddannelse, man var ikke bundet af at skulle tænke på husleje, mad, børn, gæld, osv osv osv.
Da man endelig fylde 18 tænke man "fedt, nu kan jeg få SU, hvad kan man virkelig få penge for at gå i skole?!?!?" , som 28-årig tænker man "øv mig på SU, den kan end ikke dække huslejen, selv i det mest usle boligområde."...
Så jo det bliver ret spændende faktisk at se det næste ½ års tid hvordan det ender med at jeg får skruet fremtiden sammen på ny, for noget skal der jo ske ;)
Nå det blev lidt langt sorry ;)

Der havde et "billede" i hovedet af at skilsmisser altid ender i "krige" på alle planer - særligt når der er børn med i billedet, både "rygter", i medier, og også fra min egen omgangskreds, så jeg havde jo næsten forventet en krig.
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle få et "tillykke" med på vejen i en skilsmisse-situation, men det er jo også meget bedre, end hvis hun eller jeg mente at modparten var et røvhul og nu skal jeg ramme ham/hende på alle tænkelige måder, ligefra hvem som købte lampen i stuen til hvem der skal have forældremyndighed osv (den bevarer vi fælles) - og er enige.
Jubiii jeg er blevet skilt uden krig ;)

at man også kan være civiliseret og alle andre skilsmissefolk burde være som jer.Godt gået !

Dit indlæg reklamerer skrigende for sympati, det har du nok fået i nogle af de andre indlæg. Fik du det i virkeligheden så bedre?
Et spørgsmål til dig, hvem af jer suger ud af hinanden, mest?! Med det andet indlæg i betragtning, mener jeg, at der er tale om dig selv. Du tager alt hvad hun giver og mere til.
Tænk over det.