solskin og ensomhed

Det er næsten ikke til at bære at det er så godt vejr og man bare er alene... det er som om man må ud i det gode vejr og nyde det med nogle venner... men hvor er de? Jeg har været ude nogle gange alene og er altid faldet i snak med søde mennesker... det er ikke svært når man er i godt humør... men i dag er jeg totalt ked af det og har lyst til at side og tude og have ondt af mig selv... Jeg synes jeg gør en masse for at udvikle de venskaber jeg har og samtidig møde nye... men det er som om de veninder jeg har åbentbart ikke gider se mig i samme grad som jeg gerne vil se dem... og så er det det med kæreste... alle mine forældres venner spørger hele tiden hvordan det går med kærlighedslivet og det går bare ikke... jeg bliver ikke forelsket i nogen og møder ikke nogen jeg kunne forestille mig at blive forelsket i... Jeg synes hele tiden jeg tager en masse initiativer men for at forbedre mit liv... men jeg orker bare ikke mere... det gør bare ondt indvendig og alle mine ideer om yoga og meditation.. jeg har bare mistet energien til at gøre noget ved det... den ensomhed... den kommer snigende hele tiden og jeg føler desperat jeg prøver at undgå den... måske er det det der er galt.. man skal acceptere ensomheden for at komme ud af den... Men det er ligesom lettere når det er mørkt uden for og det er koldt og trist... idag render alle rundt med en kæreste eller en veninde.. og hygger sig...

jeg har det på nøjagtig samme måde.Forsøger på alle måder at være udadvendt og opsøge social konatkt men det er ligesom om jeg fortsætter med at være ensom alligevel.Forelsker mig ikke i en mand selvom der er sommer og alle andre går rundt og holder i hånd og ser så lykkelig ud.
Øv

Jeg får jo lyst til at invitere på kaffe og alt muligt.. Jeg HADER når folk er triste og kede af det.. Men det jo nok ikke lige det der hjælper på dig/jer.. Hvor er i fra ?? Fortæl lidt om jer selv.. Der er måske andre mennesker i jeres område, som har det ligeledes ! :)

Vil også sige man bliver helt blød i benene..
Men seriøst ment, så har de fleste været der, og mange kommer ind i det stadie eller rettere sindstilstand mange gange i livet.
Ved udemærket godt man kunne betegne det som et udspring fra en given situation, istedet for ren psyke.

Men sender masser af karma herfra.. hvis ellers du/i er nogle rare mennesker.. ;o)

Kender det godt, det er altid lidt hårde at være singel om sommeren, når folk tager på sommerferie og man lige har slået op med kærsten (det var ærlig talt dumt gjort lige her før sommerferien :-).
Men der er ikke andet og gøre end at klø på, for der er naturligvis også en til dig derude.
Hvis du er fra fyn eller omegn, så skriv så kan vi se om vi har noget at tale om.
Jeg er singel......endnu ;-)

Hejsa
Enormt sødt sagt, tak for det.Men for mit vedkommende er jeg alt for gammel men tanken var sød
knus

Der er mange ensomme mennesker i denne verden, også folk med venner kan føle sig ensomme...
Der er mange muligheder for at skabe venskaber, så
er spørgsmålet om du kan holde dem ud. ;o)

hvor bor i to anonyme? Man kunne jo arrangere en skovtur med medbragt mad og ellers spille rundbold eller tage rundt og se forskellige ting. f,eks kunne alle der har lyst mødes på en rutebilstation en formiddag - og så tage ud med kaffe og rundstykker og nyde det gode vejr...

Hej med jer.
Jeg er selv en hel del ensom, er af hankøn og midt i 30erne.
Jeg bor i Nordsjælland og ville spørge om der var nogle der havde lyst til at slå sig sammen en aften og grille?

det virke mere plausibelt, hvis du ikke skrev som anonym.

hej
tak for de søde svar.
det er rart at vide at andre har det på samme måde...Eller kender til følelsen. Til dem der spørger bor jeg i kbh området. håber alle får en god dag.

Det er så svært at sætte ord på ensomheden, men du har gjort det meget godt i dit indlæg. Jeg har det som dig.
Jeg har børn hele sommeren, og vi nyder meget at tage i vores campingvogn - eller børnene nyder det i hvert fald. Jeg savner en at snakke med, når børnene (som de skal) løber afsted med deres venner.
Hader at måtte indrømme det, men det er hårdt at være alene!!!
Der er mange søde mennesker på "vores" campingplads, og jeg snakker også nogle gange med nogen af dem, bl.a ved poolen og rundt omkring, men nogen egentlige venskaber bliver det ikke til. Når alt kommer til alt er jeg stadig alene når dagen slutter.
Jeg har prøvet at oprette en profil på en dating side, men når så der er nogen der skriver, så er det ligesom modet svigter, for hvad nu hvis......
Hvad nu hvis det ikke lige er det? Kan jeg så få mig til at sige fra. Jeg har som mange andre gået i flinkeskolen i mange år.
Sommetider kan jeg blive syg efter noget menneskelig kontakt. Ved det lyder totalt sygt, men bare et knus engang imellem, en anden hånd der rører ved en. Det er hårdt at undvære. Jeg får selvfølgelig knus af børnene, men det er bare "ikke lige det". Kender I andre dette??