Som en flue på væggen

Sagen er, at livet i en materiel krop er ligesom en flue, der sidder på væggen. En flue sidder på væggen i et par sekunder, så flyver den væk og sætter sig et andet sted. I en kosmisk skala, så er det vores liv. Lad os sige, at vi lever i 100 år. I forhold til en, der lever i fx. en milliard år, dør vi og bliver født igen en million gange i den tid. Forestil dig hvor ubetydeligt du vil være for sådant et væsen. Det svarer nogenlunde til, som man anser en flue på væggen.
Der findes arter i dette univers - halvguder - som ville betragte jordlinge som os på samme måde - ligesom vi kigger på en flue. Og det er blot i en kosmisk skala. I evig tid er den ufattelige livslængde af en halvgud blot et flygtigt mikro-sekund. Fatter I nu, hvor meget vi er viet til illusion?
Vi er simplethen helt overbevist om at vi er denne materielle krop og at tilværelsen i denne kropp er alt, som er. Men det er blot ét ud af milliarder af liv, vi har haft før det. Det er så illusorisk som vores identitet som danskere er. Men vi tror. at det er meget, meget betydningsfuldt, hvad vi tænker og føler i vores nuværende krop. For de fleste af os er det den totale virkelighed. Men for en oplyst person er det blot et flygtigt sekund i hans virkelige, evige eksistens.
Livet kan sammenlignes med en drøm. Ligesom en drøm har livet en beyndelse og en ende. Det vi lavede for en uge siden, kunne ligesågodt have været en drøm. Hvis man fx. havde en intens nydelsesfuld oplevelse for en uge siden, har det ligeså stor nytte for os nu som var det en drøm. Det er ikke mere virkeligt, end hvis vi havde oplevet det i en drøm.
På den måde er livet en illusion. Kun det, der varer evigt, er virkeligt.
Krishna siger:
Aldrig har der været en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, ej heller du eller alle disse konger; og heller ikke i fremtiden skal nogen af os ophøre med at være til. (Bg 2.12)
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
De, der er seere af sandheden, har konkluderet, at når det gælder det ikke-eksisterende (den materielle krop), er der ingen varighed, og når det kommer til det evige (sjælen), er der ingen forandring. De har konkluderet dette ved nøje at studere begges natur. (Bg 2.16)

Hvorfor skriver du ikke bare at Krishna(Helheden) ER det samme som sjælen?
Sjælen kommer jo det samme sted fra og er selvet(Jegèt).
M.v.h lightness

Jeg skriver det ikke fordi, der er forkert. Sjælen er aldrig det samme som helheden. Gud er helheden, sjælen er en atomisk del, en bevidsthedsdnist, der udgår fra Gud. Det er rent galskab at tro, at man selv er helheden. Det er jo indlysende at selvet ikke er helheden.
Krishna eller Gud er ligesom solen og de individuelle sjæle er ligesom solstrålerne, der udgår fra solen.
Det vidundelige ved Krishna er, at selvom så mange dele udgår fra Ham, så formindskes Han ikke, Han forbliver den samme helhed. Jiva Goswami, en af de åndelige mestre fra 1500 tallet forklarede, at det første, man må forstå for at forstå Gud, er, at Han er ufattelig.
Krishna siger:
Jord, vand, ild, luft, æter (rum), sind, intelligens og falsk ego - alt i alt udgør disse otte mine adskilte materielle energier. (Bg. 7.4)
Foruden disse, O sværtbevæbnede Arjuna, har Jeg en anden højere energi, der består af de levende væsener, der udnytter ressourcerne fra denne lavere materielle natur."(Bg. 7.5)