Sommerferie? Jeg bliver *** hjemme...
Algarve - den Portugisiske sydkyst - har nogle smukke strande, det indrømmer jeg gerne. Og mine kone vil derned igen i år. Hvorfor dog også tage til det græske ø hav, når vi har været på Algarve hvert andet år siden 2002.
Min kone og jeg er altså ikke helt enige om hvor vi skal hen, men vi har på god demokratisk vis delt årstallene mellem os. Jeg har de ulige og hun de lige. Og budgettet er for så vidt også dejlig socialdemokratisk, at der to år i træk tilfalder lige meget til hver rejse.
Hvert andet år har vi så været på en mere "kulturel" eller ny destination. Det er mig der vælger det. Det sker ofte i en kombination af hvad der kunne være lærerigt og interessant og hvad børnene i kraft af deres alder vil kunne få ud af at besøge netop dette sted. For to år siden var vi i Dublin. Og det var rigtig fornøjeligt. Men der mangler noget. Det er efterhånden ikke det samme at tage ud, væk fra Danmark.
Jeg har rejst i mange år. Lige siden jeg i gymnasiet på egen hånd tog toget ned gennem det daværende Yugoslavien og flere andre Balkan lande. Det var billigt. Og jeg oplevede en kultur jeg ikke kendte magen til i Danmark, Skandinavien eller andre lokale steder jeg har mødt i min rejse jorden rundt.
Man siger at rejse er at leve. Men det ordsprog vil jeg gerne omskrive. At rejse er at dø.
På sin vis er jeg den hovedskyldige. Turisten. Det er mig, der har påvirket kulturer verden over. Med min vestlige valuta er jeg kommet til fattigere lande og betalt mig til oplevelser. Turismen er en blomstrende økonomi; men også skrøbelig. De lokale steder bliver leflende for at tiltrække endnu flere gæster til deres luksus- eller billighoteller nær stranden eller i udkanten af storbyen. Og efterhånden er de samme butikker, de samme brands åbnet på gågader over hele verden. Hvorfor købe en ny, "eksklusiv" taske i Milano, når veninden lige har købt den på Købmagergade?
Og hvorfor tage til Kina, når det du kan opleve er den lille havfrue?
København lukker Christiania. Kongehuset er under pres fra flere sider (endnu ikke flertallet af befolkningen). Strøget har ikke mange "danske" brands tilbage. Og dem der er, findes også i Paris, London, New York, Singapore og så videre. Tour de France er allerede startet i London – skal vi have Danmark rundt en tur gennem skåne? Det næste bliver vel, at Akropolis kommer til Helsingør. Og H.C. Andersens hus sælges til Disney. Hvad er der unikt tilbage, ikke bare i Danmark, ikke bare i Europa, men i resten af den vestlige verden?
Sommerferien i år? Den kommer til at foregå hjemme i baghaven. Så skal der spilles stangtennis, backgammon og drikkes lemonade.
Min kone og jeg er altså ikke helt enige om hvor vi skal hen, men vi har på god demokratisk vis delt årstallene mellem os. Jeg har de ulige og hun de lige. Og budgettet er for så vidt også dejlig socialdemokratisk, at der to år i træk tilfalder lige meget til hver rejse.
Hvert andet år har vi så været på en mere "kulturel" eller ny destination. Det er mig der vælger det. Det sker ofte i en kombination af hvad der kunne være lærerigt og interessant og hvad børnene i kraft af deres alder vil kunne få ud af at besøge netop dette sted. For to år siden var vi i Dublin. Og det var rigtig fornøjeligt. Men der mangler noget. Det er efterhånden ikke det samme at tage ud, væk fra Danmark.
Jeg har rejst i mange år. Lige siden jeg i gymnasiet på egen hånd tog toget ned gennem det daværende Yugoslavien og flere andre Balkan lande. Det var billigt. Og jeg oplevede en kultur jeg ikke kendte magen til i Danmark, Skandinavien eller andre lokale steder jeg har mødt i min rejse jorden rundt.
Man siger at rejse er at leve. Men det ordsprog vil jeg gerne omskrive. At rejse er at dø.
På sin vis er jeg den hovedskyldige. Turisten. Det er mig, der har påvirket kulturer verden over. Med min vestlige valuta er jeg kommet til fattigere lande og betalt mig til oplevelser. Turismen er en blomstrende økonomi; men også skrøbelig. De lokale steder bliver leflende for at tiltrække endnu flere gæster til deres luksus- eller billighoteller nær stranden eller i udkanten af storbyen. Og efterhånden er de samme butikker, de samme brands åbnet på gågader over hele verden. Hvorfor købe en ny, "eksklusiv" taske i Milano, når veninden lige har købt den på Købmagergade?
Og hvorfor tage til Kina, når det du kan opleve er den lille havfrue?
København lukker Christiania. Kongehuset er under pres fra flere sider (endnu ikke flertallet af befolkningen). Strøget har ikke mange "danske" brands tilbage. Og dem der er, findes også i Paris, London, New York, Singapore og så videre. Tour de France er allerede startet i London – skal vi have Danmark rundt en tur gennem skåne? Det næste bliver vel, at Akropolis kommer til Helsingør. Og H.C. Andersens hus sælges til Disney. Hvad er der unikt tilbage, ikke bare i Danmark, ikke bare i Europa, men i resten af den vestlige verden?
Sommerferien i år? Den kommer til at foregå hjemme i baghaven. Så skal der spilles stangtennis, backgammon og drikkes lemonade.