spiseforstyrelse?

Jeg blev i dag spurgt af en veninde om jeg havde en spiseforstyrelse, Jeg svarede nej, men det satte nogle tanker igang. Det er vigtigt for mig at jeg ikke vejer for meget, og nogle gange spiser jeg ikke noget gennem hele dagen, fordi jeg tænker at jeg sagten kan klare mig uden mad. Nærmest som om jeg straffer mig selv for alle de gange hvor jeg har spist lækkerier. Men det er ikke fordi jeg ikke kan lide mad eller tanken om den, det er bare fordi jeg er besat af mit ydre.
Ved godt det er underligt men jeg ser det ikke selv som en spiseforstyrelse, og jeg vil ikke have at andre får det indtryk.
Tak på forhånd

"nogle gange spiser jeg ikke noget gennem hele dagen, fordi jeg tænker at jeg sagten kan klare mig uden mad. Nærmest som om jeg straffer mig selv for alle de gange hvor jeg har spist lækkerier"
Dette lyder en anelse forstyrret - du skal ikke straffe dig selv.
Man kan godt have en lille spiseforstyrrelse - og ende med en stor.

jeg tror du er lækker
det er bare dine veninder der er misundelige

Anoreksi, har ikke noget, at gøre med at du vil veje mindre, fordi du ser pæn ud.
Det er for det meste piger der har det svært, måske har de det svært der hjemme, bliver mobbet i skolen eller har været ude for noget, der har kørt dem psykisk ned.
De får spiseforstyrelser fordi det er noget de kan styre,
de leder efter ting de kan håndtere og styre, og da de helt selv kan styrer hvor meget de vil spise, vælger de at de ikke vil tage på, men det har altså ingen ting med at de gerne vil se tynde og slanke ud.
De piger der går på slankekur, fordi de gerne vil ligne dem i bladene, er bare dumme,
for det er så fake, som noget kan blive, der bliver rettet så meget rundt på dem du ser i bladene.
Der findes også den spiseforsyrrelse der hedder bulimi, det er folk der spise rigtigt meget, hvor efter de tvinger sig selv til at kaste maden op igen.
Og der er den hvor man spise, man kan kalde det trøstespise, hvor folk spiser rigtigt meget, og tager på af det.
Og så har jeg hørt om en, hvor folk gerne vil leve rigtig sundt, så de kun spiser grønt og frugt, og de spiser slet intet kød eller noget hvor de kan få de vitaminer der er i kød,
og så tror de at de lever rigtigt sundt, men de bliver bare rigtig syge af det, fordi de ikke får de vitaminer de har brug for, som der er i f. eks. kød.

Har ikke selv prøvet det, men kender en der har haft anoreksi, og jeg har haft om det i skolen.

Det kan gå grueligt galt, med dette anoraksi.
De må jo selv kunne se at de ikke er pæne, de ligner jo skeletter med hud på,
hvor er det syndt for de piger, der lider af de ting.[:*(]
http://i2-images.tv2.dk/s/28/2819828-ef2082b9c20f631152fe78c330e6f381.jpeg
http://www.youtube.com/watch?v=zbWmTfsSPo4&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=VywJEankDXs&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=94c43AlwLKo&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=_-plXSRiZj8&feature=related

Til alle der har spiseforstyrrelser,
synes det er såååå synd for jer [:*(]
MVH. Hundepigen.

vil lige smide en lille kommentar ind her.
Den dag i dag er der så mange former, grader og måder at være spiseforstyrret på. Det kan ikke deles op i anoreksi, bullimi, ortoreksi og compulsive eating disorder. Derfor har man i mange lande indført termen EDNOS (eating disorder not other specified), så folk med forstyrrede spisevaner der ikke nødvendigvis opfylder kravene til en spiseforstyrrelse nemmere kunne komme gennem systemet og få hjælp. Det lyder måske ikke nødvendigvis som en spiseforstyrrelse, men det kan sagtens være forstyrede spisevaner, og det kan udvikle sig. I dag behøver man ikke have haft en rædsom barndom eller overdrevent traumatiserede oplevelser for at ende i en spiseforstyrrelse, det kan sagtens bare være man er blevet drillet en del med sin vægt eller andet, har dårligt selvværd eller føler man ikke kan leve op til de mange krav og den konkurrence jeg nogle gange føler der er mellem unge (er selv 18 :b)for at være den bedste og derved søger noget man kan kontrollere i forsøget på at blive det ideal vi kalder perfekt. At du går nogle dage helt uden mad, bevidst endda, og føler du bør straffe dig selv for at have spist noget du havde lyst til er forstyrrede spisevaner og mange synes ikke de har et problem, før det har udviklet sig så meget at det er langt langt sværre at gøre noget ved. Så selvom du ikke føler du er spiseforstyrret (og det siger jeg heller ikke du nødvendigvis er) så tag en tur til lægen, ikke nødvendigvis for at tale om spiseforstyrrelser, men for at i sammen kan finde ud af hvordan du får bearbejdet de følelser der forårsager disse skæve spisevaner og stopper dem så det ikke går helt galt. Tag det fra en pige der har været igennem over 2 års svingende anoreksi/bulimi og mange psykologbesøg og stadig i dag kan have dage hvor jeg ikke kan slippe af med tankerne og lysten til at smide frokosten ud. Jeg kunne lige så godt have siddet på en stol og stirret i de to år, jeg isolerede mig fra venner, skole, familie, fester og min fornuft. Jeg ville så inderligt have ønsket jeg ikke havde spildt al den tid og have fået 2 års minder med dem jeg elsker, fremfor at rende frem og tilbage mellem vægten og fitnesscenteret og kun gjorde mig selv mere og mere ulykkelig. Det gør ikke en til et dårligt menneske at have været igennem sådan nogle ting, det betyder bare at der er nogle ting indeni en der er gået i stykker og at man skal have hjælp til at samle det igen. At søge hjælp før det bliver et virkeligt problem betyder ikke man er en opmærksomhedskrævende wannarexic, tværtimod viser man styrke og ansvarlighed jeg kun kan beundre (:
Tænk over det, håber du finder ud af det (:

..startede ud på den måde... Jeg er godt på vej med anoreksi, bulimi symptomer og deraf er konsekvenser lav selvtillid cutting m.m. Jeg er fuldstændig vendt op og ned på mig selv og kan ALDRIG bare sætte mig og nyde mad! Jeg er kommet for langt ud for jeg sagde ikke noget i starten.. Nu kan jeg ikke sige noget! Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at snakke med en voksen der står dig nært eller en de har forstand på det. Måske din læge?.. Jeg vil ikke se andre komme ud i det jeg er ude i. Det er et rent helved! Håber det bedste for dig!
knus..

hej hej :-)
det med at være besat af sit ydre er noget fjollet noget. (okay det ville jeg ønske jeg kunne sige med god samvittighed) det er det, men det er svært at sige når man selv lider af anoreksi.
en pige skrev her op over at man får anoreksi fordi man har psykiske problemer f.eks. at blive mobbet i skolen, problemer i hjemmet osv.
Det er rigtigt at det KAN være en årsag, men der er altså flere og flere piger der får anoreksi fordi de er besatte af deres ydre - ligesom dig!
Det er den vestlige difinition af 'perfection' som de kalder det, der har taget overhånd. Et image som er skabt rene og skær uvirkeligheder. De piger som vi ser i bladene, topbloggere og modeller er i realiteten en joke. De her piger skaber et image om sig selv, som alle unge piger ser op til. Dette bekymre mig, og jeg tør ikke vide hvordan verden ser ud om 10 år. hvor mange vil ikke lide af anoreksi? det vil blive et STORT internationalt problem.
Jeg er selv 15 år. Jeg har lidt af anoreksi siden jeg var 12 år gammel. Ikke fordi jeg havde psykiske problemer, jeg ville bare være perfekt. Nu er jeg på vej ud af det, men det er en lang vej... Jeg begyndte fordi jeg bare ville ligne victoria beckham, så smuk og så yndig. Men i virkeligheden... der findes den victoria som vi alle tror kender, ikke. Det er Image, image, image.
Vi piger hopper i fælden, og det burde vi være kloge nok til ikke at gøre. For vi er smukke som vi er, er det ikke rigtigt? Prøv at stil dig selv det spørgsmål, og så vær ærlig! Held og lykke. 🙂

ja.. jeg hader også at blive forstyret når jeg spiser..! BUM