2tilføjet af

Hej Helle - spørgsmål om fremtiden og nutiden

Hej Helle Nemborg
Hvordan virker det her? Kan du virkelig besvare åndelige spørgsmål pr. mail?
Jeg har masser af spørgsmål, men vil i dette forum begrænse med til at spørge, om du kan vejlede mig med hensyn mit nuværende forhold - holder det? Er han den rette for mig?
...og når jeg så alligevel har dristet mig til at bevæge mig herind og hvis det virkelig virker pr. mail, kunne jeg godt tænke mig at vide, om du kan fornemme eller give mig svar på om der er nogen, fra en for mig ret skræmmende ukendt verden - ånder kan man vel kalde dem, der vil mig noget ondt?
Med venlig hilsen Hannah
tilføjet af

ja undskyld

jeg sådan blander mig.
men du skal jo vente til på tirsdag med at få svar fra Helle.
Jeg tror ikke at tråden her lægger op til, at man får clairvoyance pr. mail, det gøres ikke på den måde.
Det åndelige forum, her er nærmere til debat og spørgsmål af overordnet karakter, som f.eks, hvordan healing og clairvoyance foregår og sådan.
mvh. guller
tilføjet af

Hjertets stemme - der er intet at frygte

Kæreste Hannah
Ja, jeg kan svare på spørgsmål pr. mail. Om det er Nykøbing eller New Zealand er ligegyldigt. Det er blot energier jeg arbejder med.
Ånderne er også blot samlinger af energier og jeg lover dig: Der er intet at frygte. Kun vor egen sjæls mørke.
Reglen er, at lige tiltrækker lige. Det er et af Universets Love.
Ånderne kan som sådan ikke gøre dig noget. Det de kan er at forstærke en følelse, en stemning o lign.
Der er ingen. Jeg gentager Absolut ingen, der vil dig det ondt.
Men jeg giver dig ret i, at det indtil man er "igennem" og har set den åndelige verden i al dens skønhed, kan virke skræmmende. Det er jo ikke noget vi kan tage og føle på vel??
I en periode var jeg selv meget bange. Der hjalp det mig at folde mine hænder og bede Gud og min skytsengel om at komme helt tæt på og passe på mig.
Når uroen kommer Kære Hannah, så bed til den du tror på om beskyttelse. Det vil helt sikkert hjælpe dig.
Om dit forhold vil jeg sige, at der skal en massiv indsats til. I er meget forskellige både hvad angår personlighed og interesse.
Jeg vil sige, at hvis han var den rette for dig, ville du så være i tvivl?
Uanset hvad du vælger, kræver det en indsats af dig her. Det bedste jeg kan råde dig til: Lyt til dit hjerte. Kun her finder du svaret.
Hjertets stemme er altid det første svar du får, når du spørger. Tro på det du mærker, det du allerede ved og handl derudfra.
I Lys og Kærlighed
Helle Nemborg
www.helle-nemborg.dk
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.