et rødt flertal fører til indvandring i stor skala.
Jeg er selv selvstændig erhvervsdrivende og bruger udenlandsk arbejdskraft. Dygtige og stabile medarbejdere. De er et aktiv for Danmark.
Indvandring er folk der kommer fra 3 verdens lande som ikke kan læse og skrive og som er meget svære at integrere i det danske samfund.
Danmark ville have været Sverige idag uden DF. Ingen turde tage udlændingedebatten da det var tabubelagt at snakke om at der kom flere flygtninge til landet end vi kunne integrere.
Vær du glad for DF har styret udlændingepolitikken de sidste 10 år for der er ingen tvivl om at SF, Enhedslisten og De Radikale vil have åbnet op for bekvemmelighedsflygtninge. De kan knap åbne munden uden at sige hvor meget de hader den begrænsning der har været på indvandringen i Danmark de sidste 10 år.
Danskerne er ikke så dumme at vælge de røde med den udlændingepolitik.
Der tegner sig et tydeligt billede af, at de gamle partier i Danmark har haft en usædvanligt stor enighed om udlændingepolitikken gennem årene.
Udlændingeloven af 1983 var den, der gav den store indvandring, fordi den gav indvandrere et retskrav på familiesammenføring.
Det var Schlüter regeringen som fremsatte loven, men alle partiet stemte for loven, med undtagelse af Fremskridtspartiet.
Det blev efterhånden tydeligt, at indvandringen gav nogen problemer, og udlændingeloven blev strammet op.
Herefter citerer jeg fra DR, fordi jeg ikke gider skrive det selv, da det er tidskrævende.
Siden 1992 er der blevet strammet op flere gange på udlændingeloven. Her en kort gennemgang af, hvad tre (Socialdemokratiske - min tilføjelse) indenrigsministre fik gennemført.
Birte Weiss, indenrigsminister fra 25. januar 1993 til oktober 1997.
Poul Nyrup Rasmussens første Indenrigsminister. Gennemførte som minister i alt 19 større og mindre stramninger af udlændingeloven. Hun sagde stop i 1997 på grund af Nyrups krav om yderligere stramninger af udlændingeloven. Birte Weiss ønskede ikke at stå i spidsen for disse stramninger, som hun mente var et brud på mange års socialdemokratisk udlændingepolitik.
Thorkild Simonsen, indenrigsminister fra 20. oktober 1997 til 23. februar 2000.
Blev hentet ind få uger før sit planlagte otium for at skærpe Socialdemokratiets profil på udlændingeområdet og for at indføre stramninger omkring familiesammenføring og flygtningeprocedurer. Gennemførte 10 stramninger samt integrationsloven, som overdrog ansvaret for boliger, danskundervisning og aktivering af anerkendte flygtninge i de første tre år til kommunerne. Han indførte ligeledes den særlige integrationsydelse til nye flygtninge og indvandrere, der kun var på 80 procent af den almindelige danske bistandshjælp. Integrationsydelsen blev dog fjernet et års tid senere, da den viste sig at være i strid med FN's flygtningekonvention artikel 23.
Karen Jespersen, indenrigsminister fra 23. februar 2000 til november 2001.
Siden Karen Jespersen tiltrådte jobbet som indenrigsminister i begyndelsen af 2000, har hun gennemført syv stramninger af udlændingeloven. Herunder indført den famøse øde ø til kriminelle asylsøgere - der blev gennemført i form af fængselsceller i Sandholmlejren. Offentliggjorte op til valgkampen et ønske om yderligere stramninger af familiesammenføringsreglerne, dog uden nogle konkrete forslag.