Stadig jaloux

Hej igen,
der er nu gået næsten 1 måned siden jeg skrev et indlæg om tvivlen på mandens utroskab med en sekræter.
Selv om vi har snakket sammen et par gange om det, og det har vist sig at de ikke har/har haft noget kørende, kan jeg ikke lade være med at være hamrende jaloux hele tiden.
Jeg har aldrig haft det sådan før, men nu er det ved at slide mig op. Jeg kan ikke koncentrere mig på arbejdet, sover ikke godt og har hele tiden ondt i ryggen/nakken af spænding.
Jeg har fortsat med at kigge i min mands mobil. Hvorfor gør jeg egentlig det? Hvorfor er det ikke nok at få at vide, at det er mig og vores familie han elsker?
Da vi fik os et langt snak, sagde han, at hun var slet ikke hans type, han ville kede sig efter 14 dage hvis han skulle være sammen med hende. Efter vores snak er han også blevet meget mere kærlig, og det er dejligt.
Vi har det godt sammen, passer godt sammen, både i vores livsindsigt, humor, m.m. Vi har kendt hinanden i snart 20 år! Han sagde også at han ikke ville orke at skulle forholde sig til et andet menneskes privatliv.
Alligevel bryder jeg mig ikke om, at han stadig modtager sms'er fra hende uden for arbejdstiden. Jeg synes det er en slags flirt, og det bryder jeg mig ikke om!
Jeg bemærker at han modtager et sms, så kigger jeg på uret, og kan senere konstatere at han har slettet det efter at have læst den.
Han har indimellem efterladt sms'er til og fra hende, jeg tror det næsten er for at vise mig at de er uskyldige, hvis jeg nu stadig kiggede...
Det jeg ikke kan holde ud er, at ved disse sms'er uden for arbejdstiden, tænker han på hende i de timer hvor han faktisk er hjemme med MIG!
Jeg synes vi i forvejen har meget lidt vågen tid sammen, når begge har fuldtidsjob. Så medmindre der er noget der brænder, så kan jeg ikke se at det er så nødvendigt at sms'e til hinanden med ligegyldigheder!
Jeg er vred, ked af det og skuffet.
Jeg må tage endnu en snak med ham. Det vil så blive tredje gang og så må han forstå, ellers ved jeg ikke hvad jeg gør. Jeg har tidligere sagt, at hvis ikke han taler med hende så gør jeg det! Men det gjorde han ikke, han syntes det ville være al for pinligt!
Pinligt eller ej, så gør jeg det, hvis ikke det holder op. Sådan kan jeg ikke fortsætte.
Bare lidt galde jeg havde behov for at hælde ud...

Jalousi er en forbandet psygisk tilstand at være i og det kommer kun hvis der er en grund. Jeg kan godt forstå at du er jaloux det ville jeg også være, din mand har ikke rent mel i posen, hvis han havde det havde han fået stoppet det sms'en med det samme og tænkt på sin familie, og at han er mere opmærksom på sin tlf(slette) trækker store sorte skyer ind over ham. Giv ham et los i røven og gør ham klart at hvis det ikke stopper kan det få uoverskuelige konsekvenser for ham og det næste skridt er ikke sjovt..tro mig..
Håber at du kan bruge det til noget, hvis du har behov kan du få min mail adresse
peter

-Jeg føler stadigt med dig her..
Her er lige link fra mit sidste svar til dig, jeg mindes dig straks, jeg så dit indlæg her...
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=334435
Jeg synes, at din mand er et vatnisse, at han ikke tager tyren ved hornen her, for din skyld..
Det ville jeg forlange nu, hvis jeg var dig..
Han må sku da tage sig sammen, og for jeres familie, vise at i /du er det der er livet for ham, og den dumme sekretær, skulle have en over næsen, men det skal ikke være af dig, jeg føler med dig, og jeg havde haft lysten til, at gøre som du har tænkt, men på den måde vil du blive den der vil virken som en forsmået, jaloux kone, og den trium skal koén ikke have..
Tænk, at denne kvinde ikke kan finde noget andet , at give sig til, en at chikanerer jeres lykke..
Men det er sku din mand der må vise sit værd, som et ægte mandfolk her, og ikke mindst respekt og kærlighed til dig her..

Gud hvor jeg håber du snart finder en holdbar løsning her Katie..
Knus og mange tanker fra..
Mummi

Han skulle næste se dit/dine indlæg din mand, og måskehan ville forstå dine frustrationer..
Og vis ham endeligt gerne mit, for jeg ville gerne fortælle ham det personligt, at han skulle tage sig sammen og få stoppet denne sms aktivitet, men igen er det vel så vidt for dig, at du vil være, bekymret også uden nu..
Der skal noget til her, der vil få din tillid op igen til din mand..
Mummi

du slider dig selv op
hvad med at planlægge en rigtig lang ferie sammen langt væk på en måneds tid
lige nu har du et problem
lige meget hvad du gør i forbindelse med den pige
vil du kun opnå at ødelægge jeres forhold!
stol dog på hvad han siger
man skal ikke sidde lårene af hinanden
det er det du er igang med nu og lige pludselig har du slidt jeres forhold totalt op
jeg ved ikk lige hvad du skal gører, men et bud kunne værer at du kontagtede et kvinde krise center og fik en snak med dem der
jalusi er en sygdom, som man ikke kan klarer alene og slet ikke i et parforhold
så afsted med dig og få en snak - måske oss med din læge

Hej,
I mine øjne grænser du ret tæt til at være lidt paranoid. Jeg er bange for du ødelægger alt for meget af dit liv på den måde.
Jeg tror at det bedste for jer alle tre ville være , om du en tid tale med en psykolog om problemet.
Ville du have meget imod det, tænker jeg? Det er jo heldigvis ikke sandt at jalouxi altid her et grundlag.
Hvordan ved du at de sms'er, han modtager er fra denne frygtelige kvinde? og hvis de er sammen hver dag, og vil kjule noget, hvorfor så disse sms'er?
Jeg mener ikke du er egntlig paranoid, men det ville være en god ide med en psykolog!
Tænk over det!
f

Kære jaloux kone
Har din mands sekretær en mand derhjemme? Hvis hun har, kan du prøve at spørge ham, om han har bemærket noget usædvanligt - selvfølgelig skal du ikke lade din mand vide noget - I har jo brug for at tale sammen om jeres uro og tvivl dig og sekretærens eventuelle mand. Du må også i gang med at gøre dig lækker, slank, velduftende og sexet i tøjet så du kan udkonkurere deres eventuelle relation. Hvis din mand er irriteret på dig over ting, han har bedt dig gøre, som du ikke har gjort, så få dem gjort i en fart. Du bliver nødt til at behage ham - desværre. Du fortjener en trofast mand, men du må også selv gøre en indsats for at sætte din rivalinde til vægs.
Jeg håber af hele mit hjerte det må lykkes dig at vinde din mand tilbage.
tone

Tak for støtten og tilbudet.
Men jeg vil kun debatere dette åbent og ikke med mails til private. Jeg vil gerne holde min sti ren.

Nej, der er ikke nogen mand eller kæreste. Hun er singel i slutning af 30'erne.
Jeg kan se at sms'erne er fra hende fordi hun er registreret i min mands telefonbog, som en hel masse andre kolleger, familie og venner også er.

Det kan godt være jeg er paranoid. Men jeg har konstateret at de IKKE har et forhold. Pointen i dette er at de sms'er uden for arbejdstiden, efter at de har været på kontoret sammen hele dagen!
Og vi sidder ikke lårene af hinanden, vi har begge både fælles og individuelle interesser og kan sagtens bruge en aften på hver vores.
Jeg kan ikke tro at en psykolog skulle hjælpe mig. Jeg har haft en del kriser i mit liv (hvem har ikke det), med dødsfald, sygdom, flytning, m.m.m. og der kom jeg over det. Jeg har altid været typen der prøver at se tingene fra den positive side. I morgen er det en ny dag og alt kan ske!
Samtidigt synes jeg ikke selv at det er MIG der har et problem, men jeg kunne tage fejl...

Hvordan kan du dog mene, at Katie bliver nødt til "at behage" sin mand?????? Gøre noget af det, han har bedt hende om! Klæde sig sexet! Vorherre til hest - skal hun prostituere sig selv? Hun skal træde i karakter, skal hun - og det er hun efter min mening godt på vej til. Konfronter ham med dine tvivl, Katie, og forlang med fuld ret en klokkeklar afslutning på denne barnlige SMS´en. Pøj-pøj!

Hej Mummi tøsen,
tak for dine ord. Jeg har gennemlæst dine svar mange gange. Jeg læser også tit dine andre indlæg og svar her på SOL. Jeg syne der er meget livsindsigt og klogskab i dine ord. Tak for det.
Jeg tror du er inde på noget af det rigtigt.
Jeg har tænkt mig at kæmpe for det, og banke det med syv tømmer søm, hvor mine grænser går, og hvad jeg ikke synes er acceptabelt.
Jeg har hellere ikke i sinde at lave scener (selv om jeg godt kunne få lyst til det), men det vil bare gå udover mig selv.

Kan være godt nok, men hvis du ikke er 100 procent tryg ved din mand er det hans opgave at gøre dig tryg, det er ham og kun ham der kan gøre dig tryg igen. Men det fandens jalousi er svært at tackle når man først er ramt af det.
Men du kunne jo også vise din mand den her dialog, jeg tror han vil have godt af at læse den, eller, så kan du selv konfrontere gimpen der bliver ved med at kontakte ham. Du har min fulde medføelse og det er ikke dig der er noget i vejen med!
Peter

-Jeg kan love dig for, at jeg selv har prøvet, hvad der var at prøven, inden for dette her, og har igennem livet fået mig nogle dyrt købte erfaringer, og de har jo så også efterladt en del klogskab... ;o)
MvH Mummi
Du vil altid være velkomme til, at skrive til min private mail, hvis du bare har lyst til en "tøse" snak.. ;o) ,o)

Først dig Mummitøs. For en gangs skyld ser jeg her et svar fra dig, der er blevet "vendt rundt" - måske det hænger sammen med dine egne erfaringer, ment på den måde at den følelse Katie beskriver kan du føle, men hendes mand har jo gjort det, der skal gøres. Han er da fuldstændig okay - nu vil hun bare have mere. Men det hun forlanger nu, bliver ikke det sidste.
Når kollegaen ikke længere sender sms´ er - så vil hun have indflydelse på, hvad tøj hun har på på arbejde.
Og til dig Katie. Din mand har fortalt dig, at din jalousi var ubegrundet. Du giver også udtryk for at du tror ham. For at understrege det er dig han vil have er han blevet mere kærlig osv. - det vi ALTID BEDER OM.
Han vil ikke hænges ud til offentlig spot og spe, ved at "tale med sekretæren" og det kan jeg godt forstå. - Der er da ikke noget mere latterligt end at komme med en besked fra konen, om hvem man må kommunikerer med!!! NOT - gør ham ikke til en nar, men indse at resten af det her ligger på din banehalvdel.
Du har været igennem en "trussel" som ikke fandtes og nu vil du, han skal agerer som om, det du mistænkte ham for, var en realitet. Hvorfor skal han reparere noget der ikke findes? Indse det; HAN HAR IKKE OG HAR IKKE HAFT EN AFFÆRE.
Når det så er sagt og jeg ser på dine daglige problemer med manglende koncentrationsevne osv så er min tanke, at noget må der gøres, men det er DIG ikke din mand, der skal gøre noget.
Du skal en bette tur omkring psykologen, for det her har bare været en udløsende faktor ikke problemet. Det hurtigste er selvfølgelig to sceancer hos en hypnotisør, så er det væk, men jeg tror du trænger til "et nærmere eftersyn" - Og hvorfor gør jeg så det?
Det jeg faldt over var: "Det betyder han tænker på hende, når han er hjemme hos mig" - ikke godt, slet ikke godt.
Jeg vil ønske for dig du gør noget ved det, så du hurtigt kan få det bedre, men tro mig uanset om han så tager månen ned til dig, så hjælper det ikke. Bolden ligger hos dig
Kærlig hilsen
Dulkis

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din frustration. Jeg er selv meget jaloux, det er nærmest sygeligt til tider.
Min kæreste har også mange piger han sms'er med, og det er ikke altid sjovt. Jeg har det lissom dig, hvorfor tænker han på dem når han er sammen med mig? Hvorfor sms'er han med en anden pige? Ja man kan blive helt skør af sine tanker.
Jeg er hundrede procent sikker på at min kæreste aldrig vil være mig utro. Og alligevel nager disse tanler mig konstant. Skørt.
Jeg ved at disse piger kun er veninder, og min kæreste har ikke ønsker om at droppe kontakter blot fordi jeg er jaloux.
Det jeg vil frem til er: Kunne det tænkes at din mand ser denne pige som en veninde, som han godt kan li selskabet med. Det svarer til at du og jeg har en veninde som vi går og små-sms'er med i løbet af dagen. At hun er en veninde er ikke det samme som at han har dybe følelser for hende. HAn er jo sammen med dig!
Det kan tænkes at hun har følelser for din mand, men tro på din mand, når han siger at der ikke er noget intimt imellem dem og han heller ikke har lyst til det.
MVH Christina
PS. Jeg har desværre ikke læst dit andet indlæg.

Intet menneske er "ansvarlig" for andres tryghed eller lykke. Prøv lige at tænk efter - kan nogen gøre det for andre? Nej vel

hvis manden vil beholde sin kone er det vel hans opgave

Det er dog utroligt hvor mange der vil sende mig til psykolog idag!
Dog vil jeg gerne tag dit (Dulkis) svar til efterretning. Der er sikkert noget om det du siger, at jeg bliver ved med at forlange mere, istedet for at stille mig tilfreds.
Det er sådan set også en af grundene til at man skriver i en debat, for at andre med "friske" øjne og uderfra kan se ting man ikke selv kan få øje på...
At jeg næste gang vil bestemme hvilket tøj hun skal gå i, får mig til at grine lidt. Fordi jeg ved at hun er meget smart klædt, og min mand kom forleden og foreslog mig en ændring i min påklædning der vil være lidt mere udfordrende. Lige der han sagde det synes jeg det var meget underligt, der det er slet ikke min stil, og det nåede også et splitsekund at give mig den tanke - skal jeg nu til at ligne hende? -
Jeg er meget blandet i mit tøjvalg, til tider praktisk og til tider pænt al efter situationen. Jeg har i mange år arbejdet inden for en delvis mandedomineret branche, så jeg er ikke den der viser kavaleregangen frem, men kan alligevel godt se smart og glad ud!
Der er faktisk en anden kolleger der til tider kommer med sjove/sjofle bemærkninger til ham. Men hende har jeg kendt i mange år, og sådan er hun med alle, det synes jeg er dejligt at hun kan have det forhold til sine mandlige kolleger uden at det behøver at betyde at man hopper i kanen med enhver. Hun er ikke spor farlig.
Jeg skal nok blive stillet tilfreds, fordi det er mig han har valgt! Men jeg har brug for at få renset luften derhjemme! Og jeg kan ikke se at man skal sendes til en psykolog, fordi man ikke vil finde sig i at ens grænser bliver overskredet.

Du er godt nok hurtig med at stille "diagnoser" hva, " du skal en tur hen til psykologen" !! skriver du til katie -
Hold da op, hvor du kan, ud fra et indlæg er du i stand til at se et behov for terapi, og vurderer at det er hos katie hele problemet ligger -
Sad sgu og tænkte : tænk hvis Dulkis er sekræteren :-), nej det var en joke, men den skulle ud -
Til katie :
Jeg kan godt forstå du finder det undeligt, at din mand og kvinden finder det "nødvendigt" at være på sms i fritiden -
Og jeg ville bestemt også få tanker hen i den retning, som du har, når landet ligger som nu, for hos dig fornemmer jeg du alligevel har en lille orm, der gnaver omkring det din mand har sagt, :
Var han nu helt ærlig, da vi talte sammen, eller har han snakket udenom konflikten ?
Og til Dulkis igen :
Du skyder mummi og katie meget i skoene her, og inden du mener at jeg har denne indføling og enighed med katie omkring tvivl osv i forhold til smsérne grundet egne oplevelser, så kan jeg fortælle dig, at jeg ikke har haft det inde på livet med min mand, så det er sgu ikke derfor, men ganske almindelig empati, fornuft og logisk tænkning -
mvh. guller

Du skriver, at du kan se, sms'erne er fra hende, fordi hun er registreret i mandens tlf.bog som en hel masse andre kolleger, venner, familie...
Og måske er hun blot en af mange, din mand har kontakt med. En god ven/arbejdskollega. En del af hans personlige netværk. Og kun hans, ikke dit, fordi hun hører hjemme på hans arbejdsplads og har samme professionelle referenceramme som han.
Jeg har også mange sms-kontakter, ikke mindst med kolleger. Og i særdeleshed med én mandlig kollega, som jeg bare går totalt godt i spænd med. Heldigvis giver min mand ikke udtryk for, at det generer ham - og jeg ville blive rasende, hvis han prøvede at forbyde det!
Hvorfor er det lige, nogle mennesker mener, at retten til at etablere nye og nære venskaber med det modsatte køn ophører, blot fordi man har en partner. Der står da ikke nødvendigvis ægteskabsbryder i panden på folk, blot fordi de har gode relationer på jobbet, der ikke deles med partneren derhjemme.
Mon ikke mange forhold er kuldsejlet, fordi man ikke tør give sin partner luft til at have en lille del af sit liv, der ikke vedrører én selv?

Hvis vi holder os til fakta:
1) Din mand siger at der ikke er noget
2) Han sletter nogen ganger beskeder (du ved selføglig ikke hvad der eller hvem det er)
3) Du er stadig usikker og tror han tænker på hende
4) Du vil at det skal stoppe indei dig selv, men forventer at omverden retter sig efter det.
5) Du siger at i har et perfekt forhold, men hvordan kan det være hvis dette perfekte forhold giver dig problemer
6) Du pålægger ham at tænke på hende, uden at du reelt ved om han gør det. men du handler og tænker som om han gør det.
Det er nemt for mig at sidde på min side af PC'en og sige noget til dig. Det er dig der sidder i situationen, men det som du fortæller her, siger mere om dig end om din mand og hans SMS'er.
SMS idag er instant messaging, og giver mulighed for at man kan holde kontakt. Det er meget naturligt i mange kredser. Til tider har det overtaget helt det at snakke sammen.
Jeg for fornemmelse at du er ved at gå til over dette, men at dit krav om at ikke kommunikere med andre mennesker på et helt normalt niveau bare fordi det er en kvinde syntes jeg er fordømmende. Også at du laver handlinger og jalousi over noget som du forstiller dig.
Det er fint at tale med din mand om det, men hvis det ikke er nok at du kan få at vide at han ikke vil /ønsker/gør noget med den anden, må enten slå dig til tåls med det, ellers må du tage dig sammen og vise dig som en værdi partner.
/t

Du skal ikke finde dig i 'uskyldige' sms'er efter arbejdstid....dælme nej.
Be ham om at indskærpe over for alle at han har et arbejds og et fritidsliv, ingen job sms'er i fritiden...hvorfor i alverden skulle det også være nødvendigt hvis det kun er uskyldigt.
Skal jeg være ærlig, så kan du ikke stole på ham, og du gør dig selv en tjeneste ved sende ham en enkeltbillet til den årlige sekretærfest.

Katie skriver: Samtidigt synes jeg ikke selv at det er MIG der har et problem, men jeg kunne tage fejl...
Hvis du ikke har et problem, hvorfor er du så her? Hvorfor mener du at en samtale med en psykolog ville være farlig. Jeg kunne forstille mig at du er bange for at se dig selv i øjene. Og du vil at verden omkring dig skal løse dit problem.
/t

Man skal ikke sendes til psykolog fordi man ikke vil finde sig i at éns grænser overskrides - under ingen omstændigheder!!
Men som jeg ser det - især det at du vil trumpfe igennem, han skal sendes hen og "sige noget til hende" - det er jo at overskride hans grænser. Du er ikke den der skal bestemme, hvordan han skal takle situationen. Du kan forlange han har styr på den, men ikke hvordan han får det. Kan du se forskellen på de to ting?
Jeg mener virkelig, du beder ham blamere ikke bare sig selv, men også dig og det trænger du da ikke til, vel?
Hvis det nu forholder sig sådan at hun faktisk er "ude med snøren" kan du så ikke se, det ville være en fjer i hendes hat, at han fortæller hende, du "ikke vil have det" Det er jo at fortælle hende hun har gjort dig usikker. Du står dig bedst med at I - udefra set - er en enhed.

Der er ikke noget som helst naturligt i sms'er, tværtimod så er det associal ad H... til, det erstatter mange gange fysisk kontakt således at mange unge ikke ved hvordan de skal reagere over for fysisk konfrontation...har sågar hørt om en ung pige der blev gravid med en fyr hun sms'ede med de mødtes en gang og de var nødt til drikke sig stangstive for kunne mødes....resultat..abort.
Nydelig og en utrolig naturlig måde at mødes på..ikk.
De mange sms'er er for mig en direkte terror i hverdagen..bib bip..mig her og bip bip mig der..folk går som i coma og stirre kun på den fordummende skærm uden at se hvad der sker i og omkring dem.

Om jeg er dum eller ej, kan du ikke afgøre! lige så lidt man kan afgøre om jeg har brug for psykolog hjælp, hypnose, kinesiologi eller hvad der nu måtte komme af forslag, blot ved at læse mine indlæg!
Jeg synes selv at jeg har beskrevet i mit indlæg og mine øvrige svar, at jeg ikke har noget imod at han snakker med andre kolleger. Tværtimod! Jeg ved at han er en god kolleger, for begge køn! Og jeg vil ikke forbyde nogen som helst i at snakke med ham, sms'e eller se hinanden. For det gør de selvføgeligt hver dag på arbejdet. Vi er voksne mennesker der kan have venskabsforhold med begge køn, uden at der er noget ondt i det. Jeg er den første til at mene dette!
Men jeg vil endnu engang slå fast at det der nager mig er, at han føler behov for at holde kontakten med hende udover arbejdstiden. For H...ede de er i samme kontorrum 8 timer om dagen! Der må de sgu få snakket, pjatte, fjolle så meget de vil. Men derhjemme, der må han sgu styrer sig.
Jeg mener stadig jeg har lov til at sætte mine grænser, for ellers føler jeg mig til grin.

Jeg har prøvet det samme som dig, og det ender ikke uskyldigt, enten så tvinger hun ham til at gå fra dig, eller også så går han bare og tager sig sammen til at forlade dig...desværre...hvis man ikke kan undvære sine kolleger efter fyraften, så er der noget helt rivende galt.

Jeg synes ikke det er farligt at gå til psykolog. Jeg synes bare at vores samfund er ved at ligne for meget det Amerikanske, hvor man gå til terapi af en eller andet art, hvis bare man har slået sig, eller katten er død!
Grunden til at jeg skriver herinde er for at få sat nogle tanker på skrift, og således at kunne bearbejde dem. Få input fra andre, der kan se tingene i et andet perspektiv. Det er vel også en form for terapi...?

Hvor har du travlt med at hakke -
Hvad er så DIT problem, om jeg må spørge -
Jeg går ud fra at Katie "er her" som du skriver, fordi hun gerne vil i debat med andre og få belyst og snakket om dette -
Hvorfor skriver DU her ?
Hvorfor skriver du : "bange for psykolog" -
Det kan jeg sgu ikke se hun har skrevet nogen steder, læs du indlæggene igennem -
mvh. guller

Du har et problem med SMS'er er OK for mig, men ligefrem at projektere det problem og ønske over på andre syntes jeg er at gå for langt.
Det du beskriver er tilsvarende at hendes man ikek må tæanke på hende når han arbejder, for han er købt til at tænke på arbejde den tid han er betalt for at tænke på arbejde. totalt forkert. Sådant er vi mennesker ikke. Vi tænker og kommunikere med andre på tværs af tid og sted. Ingenting galt i det. Må man ikke læse et brev eller tænke på arbejde medens man er hjemme, eller løse en opgave som man har på arbejde. Eller hvad med ens andre venner?
Nej, du sort seer. Ens sekretær vil jo naturligvis være dygtig til at skrive "nu er brevet sent, jeg smutter hjem kan du have det godt. Knus lissi". Hvis ens kone får et problem med ordet knus, ville jeg også slette det. Det er for latterlig, men hvis det giver hus fred er det billigt sluppet. Men fadenmæ om det er utroskab og invastion i ens privat liv.
Så længe vi går ud fra tesen at det manden siger er rigtig, syntes jeg hun er langt ude. Måske er det Katie der vil ud af forhodlet, men ikke kan se sig selvi øjene og gøre noget ved det, og derfor begynder at prjektere det hele over på hendes mand. Måske har hun baer taget huld på et område der har ligget lantent, og nu er fanden løs, men fordi det er så trængt så har hun svært ved at sætte de rigtig ord på.
jeg syntes din argumentation lugter af slagskib på din egen side, og ikke af at være objektiv i frohold til det katie skriver.
/t

...jeg skal ikke tvinge ham til at snakke med hende om hvad jeg synes om deres sms'er.
Det er fuldkommen rigtigt at det vil sætte både ham og mig i en underlig situation.
På et eller andet måde må han bare gøre hende fortsåelig med, at der ikke chattes på sms'uden for arbejdstid. Det kan vel også siges pænt. Men det kræver lige at han selv forstår det!
Tak for dine indlæg Dulkis.

Jeg vil godt argumenterer for, hvorfor jeg foreslår hende at tage "en bette tur til psykologen".
Hun beskriver ret præcist at hendes mistanke ikke havde noget på sig. Fortæller også han f.eks er blevet mere kærlig, hvilket underbygger han forsøger at gøre hende sikker.
Hun sidder nu i sin dagligdag og har det møjelendigt - ikke af gode grunde, men p.g.a en imaginær affære. Det anser jeg ikke for "logisk tænkning" eller sund fornuft.
Dernæst vil hun - efter hun er overbevist om at de ikke har noget kørende - alligevel have ham til at opføre sig, som om han har gjort noget forkert. Er det rimeligt? Skal han trækkes rundt i manegen for at fjerne hendes utryghed eller kan man forestille sig at hendes reaktion mere skyldes noget bagvedliggende, end en episode der ikke har fundet sted?
Det kan ikke være meningen hun skal have det sådan og det er altså ligegyldigt, hvad han gør nu, så hjælper det ikke på noget som helst yderligere. Han har gjort sin del, så for hendes egen skyld skal hun tage den bold, der ligger på hendes banehalvdel - ikke for nogen som helst andres.
Og nej Guller jeg er ikke sekretæren - thii hii. Der er også plads til at den slags kommer ud - men det er jo ikke sikkert at sms´erne mellem dem ikke er relevante for jobbet, bare fordi du ikke kan forstå det, vel? Vi har forskellige holdninger til job, forskellige arbejdsmetoder, vaner osv.
Empati er en god og meget sympatisk egenskab, men det er ikke altid den rækker alene. Nogle gange rækker den sådan set kun til at fastholde folk i offerrollen og der er der ikke nogen, der har brug for at være, vel?

Jeg vil lige skrive det tydeligere - jeg har aldrig haft eller har problemer med, at min mand sms'er med kvindelig kolleger! Det hænder faktisk at andre kvindelige kolleger skriver til ham uden for arbejdstiden, men det er i yderste tilfælde, hvor de har haft en god grund! De har måske skullet være til samme møde og er så blevet forhindret, eller ligger syg og kan ikke holde aftalen om at levere et stykke arbejde.
Det er jeg helt på det rene med!!!!
Jeg synes bare at denne gang, er der en forskel, kald det en 6. sans eller hvad du vil, men der er tale om flirt. Og hvad så? Burde jeg ikke bare være glad for, at der er nogen der synes om min mand? Jo, absolut! Men til en vis grænse!!! Når det går udover mine (familiens) stunder med ham, og når det sker hele tiden (=hver dag), så er det bare ikke i orden!
Og jeg er ikke ved at finde en undskyldning for at slippe af med ham. Ellers ville jeg ikke kæmpe med disse problemer, så kunne jeg bare lade det hele sejle og lege lille sur mokke derhjemme!

Tips: Sørg for, uden at gøre noget nummer ud af det, at de mobilbeskeder ikke bliver besvaret, så bliver det så ensformigt for hende.
Den kan jo komme til at ligge et sted hvor den ikke lige kan høres, eller den kan komme til at stå på lydløs osv.
Eller også kan han selvfølgelig være så beskæftiget at han ikke kan komme til at svare.
Det er jo tilladt lade ham tro det er hans egen ide.
Endnu engang en kærlig hilsen
Dulkis

Opgave?? Det forstås nu hvorfor der er krise i alle parforhold med den opgavefordeling.

Du har "lov" til alt. Selv køre dit forhodl i sænk hvis du mener at det er OK. Du har "lov" til at sige "jeg elsker min mand, og tror på ham", men gør noget helt andet.
Du kan gøre alt du tænker dig frem til. Spørgsmålet er om du er villig til at leve med konskvensen, og om din omverden gidder at leve med dig når du gør som du vil. Det vi alle prøver at gætte på er hvordan tingene er med de tanker du har. Det er ingen af os på debatten der skal leve med ansvaret for dine handlinger, det skal du selv. Så vi kan sige hvad vi har lyst til, men det skulle måske give dig et indblik i hvilken andre tanker folk kunen have at dine "måske" handlinger og hvad resultatet er af det.
Så når du betrakter folks svar som endegyldigt, ser du meget snævret på det. Her har du et reelt mulighed for at se verden med andre briller og at konskvensen af dine handlinger kan blive noget helt andet end du forventer.
/t

Sådant leger du måske, men du starter din tråd med at hun SMS'er ham og det er træls. Ikke noget med flirt og at andre gør det. Nej det lyder faktisk som om det kun er hende der gør det.
Nu kan din mand ikke noget for at han modtager en SMS om det så er flirt eller oplæg til sex, eller blot en reklame. men han kan for din skyld bare slette den (men det er jo også et problem for dig).
Nej du , jeg tror at du stiller denne verden op fordi du har et problem og vil at vi andre skal klappe dig på skulderen også skal du med god samvittighed flense din stakkers mand. Og grunden til at ejg tror det er at billede af den verden du beskriver bliver mere og mere klar og anderledes end når du først startede, og at rent faktisk allerede er afklaret over det, men adligvel har behov for at bevise at du har "lov".
jeg tror at hvis det var så vigtig for dig at "rengør luften der hjemme" og jeres forhold var perfekt, men du havde behov for styre dine tanker, så ville du ikek have behov for at gå i yderligere dialog med os andre.
Nej du, det lugter.
/t

Ja, det gør jeg, fordi jeg syntes det lugter i bageriet. Jeg mener jeg gør min "pligt" i at fortælle om hvad jeg mener. hvisdet rammer noget et sted er det fint, for så håber jeg at de reflektere over det og ikke bare forkaster det fordi det gør ondt.
Jeg mener jeg har ret, men har ingen forstilling om at det er det rigtig for Katie, det kan kun hun selv finde ud af.
/t

Tro hvad du vil...
men du er efterhånden ved at tegne et billede af mig, som om jeg er en heks!!
Hvad tror du egentlig jeg har tænkt mig at gøre med min mand? At møde på hans arbejde og lave en scene? At sætte en annonce i avisen?
Jeg vil bare snakke med ham, og sige til ham at jeg synes de må vente med at snakke sammen når de er på arbejde. Længere er den ikke.
Jeg behøver ikke skulderklap eller incitament af andre for at blive bekræftet i, at jeg gør det rigtigt. Fordi vi er vidt forskellige mennesker og vi har hver vores meninger og måder at løse konflikter på.
Jeg kan ikke forstår, hvorfor du er blevet så sur på mig. Men måske ér jeg dum, som du foreslog i starten :-)
Til alle jer andre, tak for en god og alsidig debat. Jeg ved ikke om jeg herefter vil til krisepsykolog eller ej, men en ting er sikkert, jeg er ikke ude på at ødelægge hverken mit eller min mands liv sammen.

Jeg ved ikke hvad du er, og det er Ok for mig at du gør som du vil.
Mine udsagn er blot et resutltat af den person jeg er, og måden du er på(som du giver billede af).
At du ikke kan li' det jeg skriver og siger er OK. Det behøver jo ikke være rigtig. Og for min skyld er det lige gyldigt om du er en heks eller ikke.
Men det du skriver harmonere ikke: Mit perfekte forhold og liv: passer ikke med SMS invasion i mine(Familiens) liv. Så er netop dit liv ikke perfekt. Men ak, du ligger som du selv har ret.
/t

Hej igen /t,
jeg har lige genlæst de fleste indlæg, og kommer faktisk frem til, at du faktisk slet ikke har læst mine svar ordentlig før du har kommenteret dem. For du modsiger de ting jeg forklarer hele tiden.
Jeg indser nu, at dit mål har bare været at provokere mig, og jeg er faldet i med begge ben!
Jeg har ladet mig provokere og fyret videre løs. Det var sgu dumt!
Hvis det var hensigten, så tak for kampen!
Ellers ved jeg ikke. Man vil aldrig kunne få alle enkelthederne i sådan en historie med på denne måde. Så jeg må bare tage hvad jeg kan bruge og finde mine løsninger.
Så skal der ikke siges mere om den sag!

Lugter du ikke ligefrem af...men hvad din argumentation ellers går ud på......så vil du med næb og klør bevarer din ret til flirte med alle og enhver på sms.... dumt bøv..vores kommunikation er måske gået ind i en ny tidsalder, men det er vores følelser ikke ..en sms er lige så krænkende som et kys for rigtigt mange...det glemmer vedkommende som får sms'en for man tror jo aldrig det kommer videre...som vores fantasi det er sku vores egen, desværre så kan en sms falde i forkerte hænder og så er det at betragte som et fysisk bedrag.

Tak for dine indlæg,
jeg har læst dem allesammen. Jeg lod mig desværre rive al for meget med af /t's provokationer.
Så har jeg fået noget at tænke over, hvis jeg giver et så skrækkelig billede af mig selv.
Jeg skal bare fordøje dette lidt.

-jeg holder ikke...
Ja, mine råd giver jeg ud fra erfaringer, der var dyrt købt, og i at man giver råd videre til andre, der kan man ikke udelade, at det ville skinne igennem, at man har haft disse erfaringer..
-men læg nu også mærke til, at jeg på intet tidspunkt siger til katie, at hun skal komme væk fra denne mand, for han har garanteret gjort det med sekretæren..
Jeg var selv der hvor jeg havde mine bange anelser, og måtte gå til x selv, og forhører mig, om det var noget der havde noget på sig..
Nej nej, jeg var da livet for ham, og ingen anden kunne gøre/være mod ham , som jeg, der var kun mig..
Jeg måtte jo både være psykotisk og hvad ved jeg..
Ja, go morgen røv...!!
Hvis folk vil lyve, er god til det berømte poker fjæs, så kan dette gøres med største held, og det kan være af egoistiske årsager, men også af grunde der vil, at man bare ikke vil såre modparten..
Men at hendes mand har gjort sit...? Nej Dulkis der er jeg for en gangs skyld ikke enig med dig..
Denne konstante sms trafik, det hører sig ikke nogen steder hjemme , og det mener jeg skal stoppes, hvad er det dog for en ubetænksom mand der lader dette fortsætte..
-og nogle smsér bliver slettet, og nogle bliver efterladt, så hun kan se de harmløse..
Nej det her ville jeg på ingen måde finde mig i..
Det var de forbandede smsér der også fik mine bange anelser bekræftet..
-men det var sku bedre, at min x selv havde fået mig det fortalt, tænk at ens liv skal afsløres af smsér..
Vor Herre Bevares, siger jeg bare..
MvH Mummi

Det er ok. Jeg syntes ikke det. Men du har ret, vi kommer ikke videre.
Men det ville være sjovt hvis du vente tilbage og "fortalte" om dine antagelser og forventinger er rigtig eller forkert. I det heletaget vhad der sket. Så kunne vi andre lære noget.
/t

på mine spørgsmål, så hvorfor ulejlige dig med, at svare overhoved ?
Du svarer i øst - goddag man økseskaft -
Om man kan bruge det noget, skriver du, og jeg svarer : næ slet ikke, de er for højtflyvende og uden hold i noget dine svar -
mvh.
guller

I Guder, hvor du bare kører derudaf -
Det er DIG, der spinder lange og udspekulerede tanker omkring katies motiver og bevæggrunde, men du kan ikke se skoven for bare træer -
Dine forsøg på at virke psykoterapeutisk og komme med teser omkring indlægget her er SÅ for langt ude -
Du forsøger at skyde gråspurve med kanoner, held og lykke siger jeg bare -
Du klarer det ikke særlig godt, måske en smule terapi vil hjælpe :-)
mvh. guller

For lige indledningsvis at få noget helt på det rene, så var min "tagen dig med i købet" på ingen måde ment som et angreb eller for den sags skyld en underkendelse af de råd du ellers så gavmildt giver vore medsøstre. Det håber jeg du er helt med på.
Det jeg opponerede mod var,at vi - det gælder også mig selv - er så gode til at "gennemskue" hvad HAN skal gøre for OS og da Katie og hendes mand allerede er kommet dertil, at der ikke har været nogen affære eller optræk dertil, så skal han ikke pålægges en rolle som en "slem dreng", være tvunget til at blamere sig ude i byen o.s.v
Nu er det jo i denne tråd som i så mange andre. Vi bliver bedre orienteret undervejs og her klokken 16 synes jeg IKKE han skal svare på de sms´er hun sender ham uden for arbejdstid som er af privat karakter. Det mangler han at få styr på.
Når Katie siger de ikke havde noget kørende, så tror jeg på de ikke havde noget kørende og så synes jeg ikke det er fair at vi som udenforstående fortæller hende at det nok bare er noget hun tror. Det er her jeg står helt af. Hun kender ham bedst og der er ingen grund til at betvivle hendes åndelige habitus eller vurderingsevne.
Tak for dit bidrag til en debat med engagement.
knus
Dulkis

Altså Katie, jeg har fulgt med i dine besværligheder - og du kan lige tro, at de har ramt mig personligt. Du skal hverken til psykolog eller have belæringer om, hvad DU kan tillade dig at gøre. Katie, det er dit liv det drejer sig om. Du er ung endnu, men der er ikke tid til misforståede hensyn. Måske kan mine meninger ikke bruges af dig, men du kan og skal stille krav og sige, hvad du ønsker dig.
Desværre er det altid det nemmeste, at se alle disse cases, som debattørerne skriver om her på SOL i lyset af egne sorger og bekymringer, - og måske er vi og vore ægtefæller så forskellige at mine erfaringer og meninger ikke kan hjælpe dig, men alligevel: HVIS jeg var dig, ville jeg sk... på, om jeg var pinlig, blamerede mig, hvad sekretæren tror om mig og min ægtefælle, om ’man’ skal give sin partner plads og ’lov’ til at have kontakter ... og alt det ævl og politisk korrekthed! Jeg ville sige til ham, at fordi jeg elsker ham og for enhver pris ønsker at leve sammen med ham og ikke kan holde ud at plages af jalousi og angst, må han acceptere, at jeg ikke kan eller vil tåle, at han har nogensomhelst kontakt med det kvindemenneske udover det arbejdsmæssige og det selvfølgelig kun i arbejdstiden. Hvis han så ikke kan tage sig sammmen til selv at stoppe det, så ville jeg bide hovedet af al skam og ansigt til ansigt fortælle sekretæren, at jeg ikke vil have, at hun kommunikerer med min mand, så kan hun tænke, hvad hun vil, (det ville hun vist også kunne trænge til, - at tænke lidt over situationen, ikke?)
Du ved jo godt hvad du selv vil. Gør det! Du kan da altid bede din mand om tilgivelse, når det heldigvis viser sig, at din intuition er på gale veje, ikke? Faktisk tror jeg din mand vil elske dig endnu højere, når du viser, at du vil kæmpe for ham!

Kære Katie
Det er jo ikke så godt, at hun ikke har en mand og forsøger at stjælpe din. Det SKAL stoppes. Spørgsmålet er, hvad du kan gøre andet end at være smuk og dejlig og interessant at tale med. Du bør nok flytte dit fokus og måske begynde at gå til dans eller svømning eller et eller andet, hvor du ligesom glemmer hele historien. Du kunne jo også bede Gud hjælpe jer, så kællingen bliver smidt ud eller finder en anden, der for hende er mere interessant end netop din mand. Hvad med din mands chef, kan du ikke tale med ham?
Jeg ønsker det bedste for dig.

Giv ham et los i røven og hvis det er nødvendigt konfronter gimpen...
Peter
og så ham der \\...tsk tsk han har da mistet jordforbindelsen

og det er meget muligt at du har forklaret dette mere end een gang, men dit oprindeligt indlæg efterlader mig med noget selvmodsigende holdninger.
På den ene side synes jeg at du virker noget besiddende, når du ikke tillader din mand at have kontakt med andre, når det nu er "jeres" tid sammen. Du føler at sekretæren flytter fokus fra dig til hende. Det skurrer meget negativt i mine ører. Jeg mener også at hvis du forvandler dig til en sur havgasse derhjemme, så er risikoen for, at din mand faktisk søger bekræftelse udenfor jeres ægteskab meget meget større!
På den anden side er du blevet jaloux, og må acceptere denne følelse. Og det må din mand så også! Derfor skal han naturligvis tage et vist hensyn til dig! Men det er da også for pinligt for ham, at skulle sige til sekretæren, - Du, øhmmm, gider du ikke lade være med at sende mig beskeder om aftenen. Min kone har det skidt med det. Derfor synes jeg at du naturligvis skal tage en snak med din mand om at du har det skidt med det, men derefter at du skal tage dig selv i jalousien, g lade være med at gøre den værre end den er! Idet du kigger på uret, noterer du dig tidspunktet, og når du derefter kigger i telefonen, søger du efter den bestemte sms. Du kører dig selv ind i et tankespind, hvor din krop garanteret reagerer fysisk også, med rysteture og kvalme, ikke også? Lad være med at lade dig lokke ud i (af dig selv)at være så ond ved dig selv. Hvis din mand får en sms, så spørg ham, hvem var det - med et smil. Lad ham forklare at det var sekretæren, der skrev om et afsluttet brev eller lign.
Det er jo trods alt heller ikke unaturligt, at man knytter nogle venskabelige bånd på en arbejdsplads, og muligheden for at din mand og sekretæren "bare" er venner og fortrolige forefindes jo også, ikke! Og så er det nu engang synd for din mand, hvis han tvinges til at afslutte det venskabs-forhold, på grund af din usikkerhed og fantasi!
Jeg krydser fingre for dig, og har ondt af både dig og din mand! For uanset, er i begge ofre for din fantasi, og det er forfærdeligt at slås imod!

Min mand og jeg fik snakket sammen.
Jeg startede med at fortælle, at jeg stadig ikke var kommet over vores snak for 1 måned siden, og at jeg ikke kunne gøre for det, men var jaloux. Man må der gerne indrømme sine fejl!
Jeg spurgte også direkte om de sms'er han har modtaget og sendt, og om dem han har slettet.
Han forsikrede mig at der IKKE er noget med hende! Og han var glad for, at jeg tror på den side af sagen! Men var samtidigt chokeret over, at tanken om hende plager mig så meget.
Han synes selv at hun nogle gange har sendt sms'er på upassende tidspunkter, og med spørgsmål eller bemærkninger der sagtens kunne vente. Det er endelig et brud på privatlivets fred.
Den sms han fik forleden og som han slettede, var faktisk fra hende. Men han syntes, at det både var upassende af hende og ligegyldig, så han slettede den bare, da han ikke havde tænkt sig, at svare på den.
Hun er tilsyneladende af den generation der næsten udelukkende kommunikere via sms'er. Det gør hun med sin vennekreds hele tiden. Det er måske også den generation der er vandt til at få svar på spørgsmål her og nu, og tænker formodentlig ikke over hvorvidt det lige er et passende tidspunkt for andre...
Der har været kvinder der har lagt an på min mand, og prøvet på at flirte med ham igennem tiden. Men han siger, at når de ikke få det respons som de efterlyser, så falder bemærkningerne bare til jorden, og det slutter dér.
Han er lidt skuffet over at jeg har tvivlet på ham, men kan alligevel godt se at hvis situationen havde været spejlvendt (med ham i mit sted), ville han også have undret sig over visse ting.
Han vil gøre hende opmærksom på, at det ikke er passende at sms uden for arbejdstiden. Det har han faktisk gjort her til morgen, hvordan ved jeg ikke, men så vidt jeg fik refereret er der ikke noget i det fra hendes side, hun er selv blevet snydt af sin tidligere mand og ville aldrig stjæle andres.
Sådan var det! Det er jeg selvføgelig glad for, det var måske bare det jeg ville have bekræftet! Og nu kommer der sikkert nogen og siger at jeg tvang min mand til at lade sig udmyge eller lign.
Det er helt forkert! Vi snakkede om at han bare kunne ignorere hendes sms'er udenfor arbejdstiden, så ville de formodentlig stoppe af sig selv, men det syntes han ville være fejt ikke at sige tingene som de er. Der vi er voksne mennesker må vi kunne snakke sammen om tingene, man skal bare finde en måde at gøre det ordentlig, så der ikke er nogen der taber i situationen.
Jeg vil gerne give et varmt knus til alle dem der har kommenteret mit indlæg, selv om nogle ville sende mig til psykiater eller lign.
Det er sundt at få rystet posen. Det er ikke sundt at være jaloux, ligegyldig om det er en sygdom eller ej. Når først man får en dum tanke, så skal det ud om man så risikere at blive til grin, ellers bliver en fjer hurtigt til 7 høns.
Jeg har ihvertfald lært mig selv bedre at kende i denne omgang, og håber at jeg kan bruge det en anden gang. Håber også at der er andre der har fået lidt ud af det.
Varme hilsener

Jeg har selv været i nogenlunde samme situation. Min mand havde en kvindelig kollega, som han professionelt skulle vejlede.
Denne kvinde havde derefter et problem med at fatte grænsen for kommunikationsniveauet.
Hun skrev private sms'er til ham, og startede ofte med at skrive "søde".
Jeg fortalte min mand, at jeg på ingen måde kunne acceptere, at forholdet ikke kunne holdes professionelt, og at han derfor måtte fortælle hende, at den slags sms'er ikke længere skulle forefindes i hans indbakke.
Han forklarede hende hvordan tingene hang sammen og hun blev meget flov og ked af det, og stoppede heldigvis også sine sms'er.
Senere holdt min mand op med at rådgive hende, da jeg ikke syntes at hendes holdning havde ændret sig selv om hun var stoppet med sms'erne.
Hvis din mand ikke vil stoppe sin sekretær, mener jeg at han direkte "sk...." på dig.
Det er muligt det er pinligt for ham, men prøv at spørge ham: Når du fortæller mig, at du synes det er pinligt at skulle sige til N.N., at hun skal stoppe sms'erne, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at du hellere vil tage hensyn til hende end til mig. Jeg bliver ked af det når hun skriver, og jeg bliver også bange. Hvordan skal jeg tolke din handling ???

selvfølig skal man da har ret til et privatliv selvom man er i et parforhold , og have venner af det andet køn , men det kan også være de forkerte venner man får sig. Konen havde også fundet sig en god ven i en ansat hos nogle af vores venner , de kunne snakker om alt og ingenting sagde hun og det var kun derfor hun snakkede med ham , nu var problemet bare det at jeg viste godt at han er lidt af en "don johan" og det sagde jeg til hende ,pjat sagde hun og blev nærmest sur på mig,men jeg fik ret.......en dag hvor jeg kom hjem og ville ligge penge i hendes pung som så ofte før (til kost olign) falder der en lille blå seddel med ud af hendes taske ,med et vejnavn på og den eneste vi kender der er "ham"det vagte min mistanke , så jeg holdt øjne med papiret de næste dage,daagn efter stod der et husnummer ved ,hold da op jeg fik det skidt ,hvad var lige det hun havde gang i, kvinden som jeg elsker, helt dum er man jo ikke , jeg gik ind på de gule sider , der kunne jeg se hun prøvede at finde hans mobilnr. kort af det lange er , at jeg skrev i søge feltet at hun ikke kan finde ham på den adr.og at hun kunne jo bare spørge mig.men der kom ingen repons på det og jeg ved at hun var inde og søge igen aften efter igen da jeg var væk i et par timer.på 4. dagen da var hun meget kærlig over for mig , så jeg viste at hun viste jeg vistede det, men jeg kunne ikke får mig selv til at spørge hende, jeg var meget bange for svaret, jeg var på sammenbrudets kant ,så om fredagen semdte jeg en sms til hende hvor der stod "hvorfor" hun skrev tilbage at det skulle vi nok ikke skrive om pr.sms om vores "små" problemer. Små problemer , jeg havde tabt mig 5 kilo nu pga af det følte mig helt udtørret af alle disse tåre ,kunne ikke passe mit arbejde.om aften sagde hun at det var fordi hun ville ringe til ham og sige at det gik ikke mere hun havde en familie hun skulle tænke på. øhh hvad gik ikke??at de sås mere ,hun fortalte at de have kysset med hinanden det siste halve år til fester olign.på wcèt og omklædningrummet i sportshallen ,der brød min verden sammen,

Hej Manse,
jeg husker dit indlæg som jeg svarede på.
Jeg føler hvordan du har haft det. Det med at ikke kunne sove, tabe sig, m.m.
Nu har jeg det fint. Min mand har fået snakket med sekræteren, som er ked af at det hele kunne misforståes. Som jeg skrev tidligere, hun er af den type der sms'er konstant med vennerne og det er deres normal kommunikationsform.
Hun har dog flere dage efter spurgt min mand, om jeg var blevet beroliget. Hun er ikke farlig!
Og det bedste er, at min mand nu er mere opmærksom på at være mere åben.
Håber fortsat at I kan snakke sammen om det.

Hej
Jeg forstår til fulde din reaktion - og den er helt normal, fordi du holder af din mand og jeres samliv samt alt det I har bygget op sammen...
Du skal bede din mand stoppe NU ! Og så skal I i gang med at opbygge tilliden, for den er en svær størrelse - især når den har været brugt. Her tænker jeg eks på alle de sms-er som han sletter, hvorfor må du ikke se dem❓ Hvis det er lige gyldigheder, så kan jeg ikke se hvorfor han vil såre dig, ved at blive ved med at have kontakt til hende...
Jeg kan trøste dig med, at hvis han stopper, så vil du langsomt få genopbygget til din mand. Og du vil få ro i dig selv....
Men hvis ikke, vil det "æde" dig op. Din mand må vise, at det er dig... samt at han respektere dig.
Og når nu hun ikke betyder noget, kan det jo ikke være så svært...
Jeg er gerne behjælpelig hvis du har brug for nogen at skrive til....
Kram fra Debbie

Det var dejligt. Godt at du fik løst det på en god måde, og at du kom tilbage med input.
Hatten af for dig !
/t