stedbørn og svigermor

Jeg må ha luft... lad mig starte med at fortælle jeg har en søn på 8 år som er en "sart" dreng. Han skal tages på en helt speciel måde.Hans selvværd ifølge skolepsykolog er lavt. Han har en del venner men kan lige pludselig gå "amok" over ingenting og slår vildt omkring sig.... De ting er vi ved at få hjælp til. Nu til mit spørgsmål... Min svigermor passede ham forleden aften da jeg var til forældremøde og der gik han amok ved sengetid og kaldte hende de grimmeste ting - nu mener hun at han er et monster og vil ikke have noget med os at gøre... Jeg er egentlig ligeglad med hende og hendes følelser groft sagt - for mig handler det om at få min søn på benene og klar til verden via den hjælp vi får nu. Skal jeg lade ham sige undskyld for noget han har sagt i arrigskab eller gøre som jeg gør nu - lade hende passe sig selv??????
Dette var en meget kort beskrivelse af forløbet

Hejsa
Er det sådan at du, for at sætte det på spidsen, ikke vil kunne gå nogen steder med ham når han efterhånden har kaldt alle grimme ting?
Det tror jeg ikke du vil. Få det ikke til at se ud som om du giver op overfor ham. Rent socialt virker han ikke helt udviklet. Og at bagatellisere det ned til at han har lavt selvværd, er vist lidt søgt?
Et barn som ikke kan fungere rent socialt, har ikke bare et lavt selvværd, han har et problem. Men det der dig der afgør om det skal fortsætte med at være et problem. Hvis I lige er startet hos psykolog, så giv det lidt tid. Og dur den psykolog til noget, så vil han/hun også komme med bud på hvad du/I kan gøre.
Og naturligvis skal du da kunne lade nogen passe ham, uden at han flipper dårligt ud. Her kunne jeg så kommer med en spøgefuld bemærkning omkring svigermødre. Men det tager jeg dit problem for alvorligt til.
Mvh Fandango

Jeg går skam steder hen med ham og er slet slet ikke flov over ham - mit problem er svigermor - hun forstår ikke drengen og problemerne med ham og nægter at se i øjnene at der er problemer. Jeg nyder den hjælp vi får - især for hans skyld og min egen - jeg har fået redskaber af arbejde med.
Tro mig - vi tager på strøgture - legepladser - vennebesøg og har selvfølgelig også selv gæster - der er ikke nogen i min omgangskreds som ser skævt på ham - de har fuld forståelse og hjælper mig gerne. Tro mig - jeg elsker den dreng højt og er virkelig stolt af ham.......BAre min svigermor også gjorde lidt og forstod at han ikke altid er som andre drenge.

Det er virkelig ikke nemt. Har selv et barn ( voksen nu ) inden for autismespektret.
Ikke at det er det der er galt med din dreng, - det kan jeg ikke vide, - men også jeg har følt på egen krop at det - i familie og omverdens øjne var mig der var en dårlig mor og at min dremg var uopdragen.
Nej han skal ikke have lov at tyranisere hverken dig eller andre så du til sidst ikke kan gå nogle steder med ham. Det må han lære så godt det er muligt. Men det lærer han ikke ved at familien ikke vil have noget med ham eller jer at gøre.
Giv psykologen en chance som Fandango siger, - og er han eller hun god så ved de også hvad der er af tilbud.
Kræv evt at familie og omgangskreds kommer med til sådanne møder hvor de så også får muligheden for at få at vide hvordan de tackler din søn.
Det handler ikke kun om din søn, men om hele jeres omgangs kreds.
Ikke at kunne begå sig socialt er virkelig et handicap, men det kan lykkes at lære at begå sig, - måske ikke fuldt som vi andre ( HVIS de er en form for autisme ) men rimeligt, - med den rette hjælp ( guderne skal vide at det dog ikke altid er nemt at få den hjælp, - der skal kæmpes - kæmpes og kæmpes )
De kærligste og medfølende hilsner fra
Carmen

Vi er begyndt at tro der er lidt asberg (håber det er stavet rigtigt) over ham - de ting han gør og hans stædighed......
Vores venner og hans legekammerater forstår hvad der sker med ham i visse situationer og det er en hjælp for ham......
Jeg synes det er dejligt at få hjælp at hans psykolog - for der har jeg fået lidt redskaber at arbejde med og han har så han kan blive i hans klasse og ikke skal i nogen special klasse.

Hejsa
Så må jeg hellere udglatte mine ord. Jeg har set tilpas mange tilfælde af børn med understimuleret sociale karakterer. Og de viser de samme symptomer som din søn. Men hvis han bare tænder af på din svigermor, så behøver det jo ikke at ligge ved ham.
Men når jeg så ser hvordan du taler om svigermor, så behøver det jo ikke at være svært at regne ud hvor den antipati kommmer fra ;o) Nej, just kidding.
Det er ikke alle vi kan sammen med, og sådan har børn det også. Og så kan den tur han fik, jo også være lidt en protest for at du overlod ham til "maskinen"? Mere just kidding.
Held og lykke med ham. Han skal bare have nogle succeser, så skal hans selvværd nok vokse. Sport er en god måde at hente succeser på.
Mvh Fandango

...."kammeraterne ved hvad der sker, når han får det sådan?" Jeg håber ikke at de får at vide at de skal føje ham? Det må jeg stærkt anbefale at man ikke gør. Han er jo stadig kun et barn, og du ved hvor hurtigt de regner ud hvordan de skal opnå noget?
Måske misforstod jeg. Men også den slags tilfælde har jeg oplevet. Og det kan blive et virkeligt irriterende barn for omgivelserne. Enebørn udvikleri mildere eller stærkere grad denne tilbøjelighed til at få hvad de vil have. Og de er eksperter på området.
At føje et barn når det er umuligt, er en fejl som mange forældre begår.
Fandango

de sidste 6 år har jeg slet ikke haft en mareridt til svigermor - troede faktisk at svigermødre var nogen harper - jeg fik en der fortjente en guldmedalje - sød skøn og gjorde så jeg følte mig rigtig velkommen i familien og det er en stor ting i deres familie.
Her det sidste år er det som om hun er blevet flov over min søn og ikke aner hvordan han skal tackles trods redskaber.
Det kræver en bunke energi som jeg ikke altid aner hvorhenne jeg finder det men alligvel finder.
Sport går han til....... Med og uden nederlag.Fodbold taber de selvfølgelig nogengange og i svømning som der er en ener sport (som regl) oplever han en masse medgang når han ser han bliver dygtigere og dygtigere og kan svømme længere og springe fra skamle og derefter vippen osv

Mon ikke din svigermor føler sig noget skræmt over ikke at være i stand til at håndtere det barnebarn, som hun sandsynligvis elsker højt?
Hvad dit barn angår, har han åbenbart sagt nogle grimme ting i vrede. Og du ved, at han har nogle problemer, som får ham til at tabe fatningen. Nu kender jeg jo ikke problemets art, om det evt. er en navngivet lidelse - men du må spørge dig selv, om du gør drengen en tjeneste ved simpelthen at acceptere hans vredesudbrud og undskylde det med svaghed, dårlig selvtillid eller hvad ved jeg. Som forældre er det dit ansvar at hjælpe drengen, så han ikke kommer til at støde andre mennesker fra sig pga. ting, han ikke selv kan styre.
Muligvis er det for drastisk et skridt ligefrem at tvinge ham til at undskylde overfor farmor, hvilket hun naturligvis bør kunne indse. Men så kunne løsningen måske være, at du taler alvorligt med ham om episoden og gør ham klart, hvordan han virker på andre. Og så lade farmor vide, at du tager hændelsen alvorligt og at du faktisk prøver at hjælpe din søn med at tackle de situationer, der bringer sindet i kog.
Jeg har selv en søn med problemer - forventer om kort tid at få en officiel Asperger-diagnose. Det er svært at se på, hvordan omgivelserne misforstår ens barns hensigter, og man er derfor tilbøjelig til at være overbeskyttende og acceptere alt for meget fra barnet. Men samtidig ligger det mig uendelig meget på sinde, at min søn lærer at styre de ting, der giver ham problemer i forhold til andre mennesker - han skal jo i sidste ende kunne fungere uden en mor til at fjerne stenene på hans vej. Og derfor bruger jeg lang tid på at "efterbehandle" sammen med ham, hvis han har haft en dårlig dag med raseri og frustration. Og det er det værd! For efterhånden kan vi mærke, at han får lettere ved at kontrollere sig selv.
Held og lykke!
venligst, Pus

Hej igen
Det er jo det med ikke at kunne tåle at tabe, som kan udløse et "anfald". Eller når de ikke får deres vilje. Men det er godt han driver sport.
Og det med svigermødre, tror jeg ikke vi skal grave for dybt i .. hehehehe.
Fandango

Han er skam ikke enebarn. Han har to andre søskende som elsker ham for den han er og han elsker dem og dem afreagere han sjældent på.
De to andre føjer ham så sandelig ikke - men der kikser det ikke for ham hvis de ikke vil som ham -der er han med til at finde løsninger der passer dem alle tre og selvfølgelig surmuler han engang imellem når han ikke får sin vilje lige som de to andre også gør.
Venner familie og omgangskreds føjer ham heller ikke og vi bruger oceaner af tid på at snakke snakke snakke snakke og snakke og snakke.
Jeg må indrømme jeg synes det er HÅRDT nogen gange at snakke så meget men kan se at det hjælper.
Han ved at det han sagde til farmor var forkert men derfor mener jeg stadig ikke at han skal sige undskyld. Hun havde redskaberne til at stoppe det INDEN det var kommet så vidt for ham. Hun skulle ha hjulpet ham til at situationen ikke skulle være kørt på et sidespor........

Svigermødre vitserne synes jeg lige for tiden er ganske morsomme griner
Savner faktisk min svigermor. Savner at snakke med hende og tage på shoppe ture med hende men MIN SØN kommer først og så når jeg savner hende læser jeg bare alle svigermødre vitserne og tænker mig GG

Hvem har hjulpet jer med at finde diagnosen på jeres søn.
VI har en overlæge i psy i familien og han mener der er lidt asperger i ham og nu kæmper vi med skolepsykologen om at få ham på bispebjerg børne psyk for nærmere undersøgelse.........
Held og lykke til jer

Sport er bestemt ikke nødvendigvis en god måde at hente successer, hvis man fx er et barn med dårlig kropskontrol og mangelfuld social udvikling. I mange tilfælde kan det føre til så stor frustration, at selvtilliden lider endnu større knæk.
For nogle er det naturligvis lykken. For andre kan det føre til en lille frustration, som kan virke positivt udviklende. Og for nogle kan det være helt ad H til. Svært at vide, hvis man ikke lige kender barnet.
Men det er helt sikkert en god idé at finde ud af, hvor barnet har sine forcer - og så skabe mulighed for succesoplevelser på disse områder - så er det nemmere at bære frustrationer på andre fronter.

Vi startede med PPR, som bakkede os op i, at vores søn havde dybereliggende problemer. Så skolepsykologen lavede en screening med henblik på at underbygge eller afvise hendes og vores fælles mistanke om Asperger. Dernæst gik hendes rapport videre til vores praktiserende læge med anbefaling om udredning på Børnepsyk.
Efter ½ års ventetid - ja desværre så længe! - er "sagen" nu i fuld gang....

Dejligt at hører at I er i gang med hjælpen - er faktisk lidt misundelig på den gode positive måde ikke grimt misundelig.
Ønsker jer alt held og lykke og takker for din hjælp med svaret - det er også via hans psykolog at vi får hjælp....... troede bare ikke at der var så længe ventetid for børn.... væbner mig med tålmodighed og inden jeg får set mig om er det vores tur til at komme igang.

Hejsa Pus
Nu ved jeg ikke hvor mange, om overhovedet nogen, søskende den unge mand har. Men han skal have en følelse af fællesskab med jævnaldrende. Ja, det har han i skolen, men det er ikke altid nok. Det skal være nogen han oplever succes og fiasko med.
Jeg kender ikke noget der er mere skadeligt end når forældre beskytter deres børn mod nederlag. Når man spiller kort f.eks, og lader dem vinde fordi de tænder helt af på at tabe. Jamen, det er sguda fordi de aldrig får LOV til at tabe.
Og pakker du sådan en guttermand ind i vat, så får du præcist det du ikke vil have. Et barn ude af stand til at indordne sig i social rangorden.
Men ellers er jeg enig :o)
Mvh Fandango

Åh, det var dejligt at høre at han fungerer, om ikke optimalt, så som alle søskende. Det er vigtigt.
Jeg ved ikke hvad det er jeg søger. Men måske kunne jeg få ét svar hvis jeg får at vide om der er en far tilstede. En farmor betinger jo ikke nødvendigvis at I lever sammen med "far" i det daglige?
Jeg har oplevet den slags, at der i stødvise anfald kommer et savn til udtryk.
Mvh Fandango

forstår "at regne den ud"
Igen HVIS det er Asperger, - så "regner de den ikke ud" i den forstand som du er inde på Fandango.
Dermed ikke sagt at man skal føje disse børn, hvilket jeg kan forstå heller ikke er tilfældet.
Men det handler om at få nogle værktøjer at arbejde med, så både barn og voksen kan være sammen. Og det handler om at stoppe op og forebygge at situationer opstår, men indrømmet det er knageme svært. Affektudbrud er ikke sjove hverken for barnet eller dets omgivelser, og barnet er mindst lige så ulykkeligt selv bagefter.
Ligesom barnet skal lære respekt og god omgangstone, så skal vi voksne også respektere barnet og hjælpe det på vej på en god måde uden at være flove over at nogle børn altså ikke er som flertallet.
Kærlig hilsen
Carmen

Beklager min fejl..... vi bor sammen med deres far og vi er en ganske normal familie stort set som alle andre.
Han synes også det er svært at tackle sønnen nogengange - men der støtter vi hinanden og hjælper hinanden.
Hans far tager også tit på herreture i svømmehal eller hvad de nu har lyst til mens jeg har hygge ture med pigerne eller omvendt og selvfølgelig tager vi alle sammen på legepladser og ture sammen

Ja altså. De nære omgivelser lyder perfekte. Helt igennem det optimale for en tryg og sund opvækst. Hvilket jeg heller ikke tvivlede på.
Jeg håber at I finder ud af noget. Og lyt til "psykoen" please :o)
Mvh Fandango

Prøv evt denne hjemmeside: http://www.aspergerdk.org/
(hvis ikke du kender den altså :-) der er efterhånden mange hjemmeside på nettet om Asperger, både på Dansk og udenlandsk.
Kærlig hilsen
Carmen

Hejsa Carmen
Det er meget sandt, det du siger og perfekt formuleret. Jeg søgte efter noget at være uenig i, men det lykkedes mig ikke :o)
Fortsat god aften
Fandango

Den hjemmeside er altid god at have ved hånden

Hej Fandango
Frustration er vejen frem - så langt er vi vist enige. Men der er forskel på at blive så frustreret, at du ganske enkelt ikke kan overskue nederlaget - og så den optimale frustration, hvor grænserne rykker sig og udvikling finder sted.
Men hvor har du ret i det med fx at lade ungen vinde i kortspil - og hvor har jeg taget den diskussion med min svigermor mange gange, når hun i den bedste mening lader min søn vinde igen og igen... (Er det nødvendigt lige at slå fast, at diskussionen selvfølgelig ikke foregår i hans nærvær?)
Min grund til lige præcis at anfægte det med sporten, skyldes personlige erfaringer - min egen søn, som bestemt ikke kan håndtere den frustration, der er forbundet med fx fodbold eller anden holdsport. Vi presser ham hele tiden en lille smule ud over grænserne for, hvad han kan klare, og han bliver bedre og bedre til at bevare fatningen og kæmpe imod det, der prøver at tage magten fra ham. Men i mine øjne er det uendelig vigtigt at finde lige præcis den balance, der gør, at frustration bliver til udvikling og ikke til uovervindelige nederlag!
Venligst, Pus

Jeg kender ikke din søn og hans lidelse, men ud fra en normal betrakning, skal din søn vel lære konsekvensen af sine handlinger. Og at der er ting man må og ikke må. Og hvis man bliver umuligt og sårer andre skal det tages seriøst, også af dig selv. Jeg syntes du undskylder dit eget social ansvar. Måske er det også et problem for din søn?
Men når jeg læser dit indlæg tænker jeg at din søn er et "spejl billede af dig selv". Hvis han lører at han må svine andre til og "du er lige glad" bare du får det som du vil, er det måske symtomatisk. At du pakker det ind i et føelslesmessig "gøre alt fordi det er mit barn og han har problemer", er at lukek din egne ører og øjne.
men jeg ved det jo ikke, for du skriver så lidt. Det kan jo være at du er så slidt ned af det som er forgået at du ikke orker at tage dig af hvad svigermor siger og gør.
men alt i alt, skal din søn vel lære hvordan man begår sig, og det gør han ikke ved at ignorerer resultaterne af hans eget opførsel.
/t

gælder, skal din søn lære, hvad man siger og hvad man ikke siger......... og især vise respekt for voksne personer - om det så er i arrigskab eller ej................ DU SKAL lære ham, at det må han ikke OG selvfølgelig SKAL han sige undskyld til sin pap-bedste........... det manglede da bare.............. hvis ungen er uopdragen, er skylden alene din.......... så lær ham lidt om, hvordan man begår sig......
Høflighed koster ingen ting...........