Stigende ølpriser
Nationalbankerne verden over kæmper med den økonomiske krise og de stigende oliepriser. Men politikerne glemmer de mennesker i vores samfund der virkelig bliver ramt når det går skidt. Det er alkoholikerne, de studerende, og i det hele taget folk der ikke har særligt mange penge mellem fingrene. Her taler jeg ikke om at vi ikke har råd til at køre i bil på vej til arbejde eller skole eller at vi ikke kan få råd til det studieværelse man så længe havde ønsket sig for at slippe væk fra sine forældre. Nej, jeg taler om de stigende ølpriser. For anden gang i år har Carlsberg hævet priserne med 4 % pga. stigende priser på malt. Det betyder at gæsterne på de små tilrøgede værtshus (dem under 40 kvadratmeter vel og mærke) må dykke endnu længere ned i deres i forvejen udtømte lommer når de vil have en ’Hof’. Nu kommer jeg selv på et par værtshuse og ved derfor at disse mennesker, der efterhånden får al deres næring gennem den gyldne væske, har hele deres sociale netværk disse steder og at det ikke er folk med det største beløb på bankkontoen. Hvordan skal de få passet deres kontakter der befinder sig på 4-5 værtshuse når de ikke længere kan komme i deres vante miljø? Hele deres identitetsgrundlag bliver jo trukket væk under dem lige så hurtigt som øllet forsvinder i deres hals.
Men alkoholikerne er ikke de eneste der bliver ramt. Også de studerende, inklusiv mig selv, har snart ikke længere råd til en af de få, små glæder vi efterhånden har tilbage i de udsatte grupper. Da jeg for små to år siden startede med at gå i byen i min hjemstavn, Sønderborg, kostede en stor fadøl på natklubben/værtshuset Christian II (også kendt fra L:Ron:Haralds hit ’Nei o Kedde’) 4kr og 2kr for en lille hver fredag mellem 22 og 24. Et paradis for enhver ølelsker. Nu kommer jeg der slet ikke mere, da en fadøl nu koster mere end en billet til operaen.
Nu bor jeg i Sønderjylland og har heldigvis et alternativ i form af grænsebutikkerne. Men selv her har maltpriserne kastet sin grimme skygge. For få år siden kunne man, hvis man var heldig, få tre rammer (eller 72 dåser) Slots Pilsner for kun 70kr i den populære butik Poetzsch (i folkemunde kaldet Mutter Poetzsch). For leden dag da jeg krydsede grænsen for at hente forsyninger til weekenden kostede samme antal 125kr. Hvornår stopper denne galskab?
Vi betaler i forvejen så meget skat, men hvor er velfærden? Politikerne på Christiansborg står i kø for at uddele penge til sygehusvæsenet, uddannelsessystemet og andre mere eller mindre uvigtige ting. Men hvad med at hjælpe de virkeligt udsatte mennesker i vores samfund? Hvis de unge i Danmark skal fastholde deres position som Europas mest fordrukne skal der gøres noget med det samme. Senest er det blevet forslået at narkomaner skal have adgang til gratis stoffer finansieret af staten. Hvorfor bliver alkoholikerne på Keddes og sønderjyderne hos Mutter Poetzsch forbigået? Hvis der ikke snart sker noget dristigt ender det med at vi som halvfjerdsårige siger til vores børnebørn når de skal ud på deres første bytur: ”Ja dengang jeg var ung kostede en fadøl jo kun 4 kroner. Og det var mange penge dengang.”
Men alkoholikerne er ikke de eneste der bliver ramt. Også de studerende, inklusiv mig selv, har snart ikke længere råd til en af de få, små glæder vi efterhånden har tilbage i de udsatte grupper. Da jeg for små to år siden startede med at gå i byen i min hjemstavn, Sønderborg, kostede en stor fadøl på natklubben/værtshuset Christian II (også kendt fra L:Ron:Haralds hit ’Nei o Kedde’) 4kr og 2kr for en lille hver fredag mellem 22 og 24. Et paradis for enhver ølelsker. Nu kommer jeg der slet ikke mere, da en fadøl nu koster mere end en billet til operaen.
Nu bor jeg i Sønderjylland og har heldigvis et alternativ i form af grænsebutikkerne. Men selv her har maltpriserne kastet sin grimme skygge. For få år siden kunne man, hvis man var heldig, få tre rammer (eller 72 dåser) Slots Pilsner for kun 70kr i den populære butik Poetzsch (i folkemunde kaldet Mutter Poetzsch). For leden dag da jeg krydsede grænsen for at hente forsyninger til weekenden kostede samme antal 125kr. Hvornår stopper denne galskab?
Vi betaler i forvejen så meget skat, men hvor er velfærden? Politikerne på Christiansborg står i kø for at uddele penge til sygehusvæsenet, uddannelsessystemet og andre mere eller mindre uvigtige ting. Men hvad med at hjælpe de virkeligt udsatte mennesker i vores samfund? Hvis de unge i Danmark skal fastholde deres position som Europas mest fordrukne skal der gøres noget med det samme. Senest er det blevet forslået at narkomaner skal have adgang til gratis stoffer finansieret af staten. Hvorfor bliver alkoholikerne på Keddes og sønderjyderne hos Mutter Poetzsch forbigået? Hvis der ikke snart sker noget dristigt ender det med at vi som halvfjerdsårige siger til vores børnebørn når de skal ud på deres første bytur: ”Ja dengang jeg var ung kostede en fadøl jo kun 4 kroner. Og det var mange penge dengang.”