Stolthedens høje pris

KENDER du nogen som helt bevidst har forsøgt at få dig til at føle dig lille og ubetydelig? En direktør, en chef, en tilsynsførende eller måske en slægtning som så ned på dig og behandlede dig med foragt. Hvad syntes du om vedkommende? Følte du dig tiltrukket af hans personlighed? Sikkert ikke. Hvorfor? Fordi stolthed skaber skel og kvæler kommunikationen mennesker imellem.
Den stolte nedvurderer alle andre for at stille sig selv i et bedre lys. Folk med en sådan indstilling har sjældent noget pænt at sige om andre, og hvis de har, er det altid med et forbehold: ’Ja, det kan godt være, men han har jo altså den fejl at . . .’
I bogen Thoughts of Gold in Words of Silver bliver stolthed beskrevet som „en meget destruktiv brist. Den virker ødelæggende og levner ikke meget at beundre.“ Er det da noget under at de fleste ikke bryder sig om at være sammen med en der er stolt? Den pris den stolte ofte må betale, er mangelen på sande venner. Bogen tilføjer: „Folk elsker derimod de ydmyge — ikke dem der praler af at være ydmyge, men dem der virkelig er det.“ Bibelen siger: „Menneskets hovmod ydmyger ham, men den hvis ånd er ydmyg opnår ære.“ (Ordsprogene 29:23) Interessant tanke, ikke!

Men det behøver man ikke læse en eller anden bog for at slippe ud af.
De skal have igen af samme mønt, kan man ikke det så er valget nok at forlade stedet og personen. Vil man ikke det, indtager man istedet offerrollen og må leve med det.

med ydmyghed.
Med venlig hilsen, ftg.

i visse tilfælde.. det er dit eget valg - ydmyghed!