stop med kontakt til mor
hej sol!! Er ny her inde, kunne godt bruge lidt hjælp eller fitback.
Jeg har stoppet min kontakt med min mor/papfar og grunden er mange, jeg kan ikke komme med alle men lidt er her.
Jeg og familie føler os ikke værdsat, ikke sat pris på, som det sorte får i familien, som om de(mor/pap)føler det er en pligt at være sammen med os.
Det hele er startet for længe siden, men bare kulmineret nu, måske fordi jeg endelig langt om længe er begyndt at sige fra og sige min mening, som ikke altid er vel hørt.
Jeg/vi har længe følt/set mor/pap gør forskel på min familie og min søsters familie.. Det er kun min søsters familie der duer.
Mor og pap sad f.eks til min og min søns fødselsdag og pralede med at det var blevet så sent dagen før ved min niæses fødselsdag(whot hun blev kun 8år)her hos os kunne de lige holde til at være i 2,5time og sådan er det altid.. hvis det er måden kan de bare blive væk er jeg kommet frem til..Jeg gider ikke den forskels behandling mere, der er så mange mange ting nu at jeg ikke orker det mere. Mor laver bare sådan en forskels behandling på mine og min søsters børn at det gør helt undt at se på..Hun kan f.eks kun finde alle de negative ting og fortælle vores børn, jeg har prøvet og sige om hun ikke kunne være lidt positiv sommetider, tror det er at snakke for døve øre.
Måske fordi mine børn nu er blevet så store de ikke længere kan købes og så er de begyndt at sige fra når de føler sig uretfærdig behandlet.
vi har feks. lige været på ferie med mor/pap, søster og hendes familie og selvføldig min, min mor kunne overhovedet ikke foretage sig noget uden søster og børn, ja vi følte os nærmest i vejen sommetider, vi prøvede at spørge om hun ville med os ned i byen, men hun lod bare som om hun intet hørte. sådan gider jeg ikke behandles.
Jeg forstår bare ikke at hun er ligeglad med at vi ikke vil se dem mere, hun har tit været uvenner med min søster, hvor hun har siddet hos mig og beklageg sig, og været ked hun har sågar kontaktet dem hele tiden da de ikke vær på talefod og ikke sås..
hvad sker der nu intet hun er nærmest ligeglad, hun kommer ikke her for at prøve at rede trådene ud. Så ud af det konkludere jeg at vi er ligegyldige og at hun er lige glad..
hvis det skal være på denne måde må vi leve uden hende..
Er jeg for nærtagende her?? eller.... hjælp mig
Jeg har stoppet min kontakt med min mor/papfar og grunden er mange, jeg kan ikke komme med alle men lidt er her.
Jeg og familie føler os ikke værdsat, ikke sat pris på, som det sorte får i familien, som om de(mor/pap)føler det er en pligt at være sammen med os.
Det hele er startet for længe siden, men bare kulmineret nu, måske fordi jeg endelig langt om længe er begyndt at sige fra og sige min mening, som ikke altid er vel hørt.
Jeg/vi har længe følt/set mor/pap gør forskel på min familie og min søsters familie.. Det er kun min søsters familie der duer.
Mor og pap sad f.eks til min og min søns fødselsdag og pralede med at det var blevet så sent dagen før ved min niæses fødselsdag(whot hun blev kun 8år)her hos os kunne de lige holde til at være i 2,5time og sådan er det altid.. hvis det er måden kan de bare blive væk er jeg kommet frem til..Jeg gider ikke den forskels behandling mere, der er så mange mange ting nu at jeg ikke orker det mere. Mor laver bare sådan en forskels behandling på mine og min søsters børn at det gør helt undt at se på..Hun kan f.eks kun finde alle de negative ting og fortælle vores børn, jeg har prøvet og sige om hun ikke kunne være lidt positiv sommetider, tror det er at snakke for døve øre.
Måske fordi mine børn nu er blevet så store de ikke længere kan købes og så er de begyndt at sige fra når de føler sig uretfærdig behandlet.
vi har feks. lige været på ferie med mor/pap, søster og hendes familie og selvføldig min, min mor kunne overhovedet ikke foretage sig noget uden søster og børn, ja vi følte os nærmest i vejen sommetider, vi prøvede at spørge om hun ville med os ned i byen, men hun lod bare som om hun intet hørte. sådan gider jeg ikke behandles.
Jeg forstår bare ikke at hun er ligeglad med at vi ikke vil se dem mere, hun har tit været uvenner med min søster, hvor hun har siddet hos mig og beklageg sig, og været ked hun har sågar kontaktet dem hele tiden da de ikke vær på talefod og ikke sås..
hvad sker der nu intet hun er nærmest ligeglad, hun kommer ikke her for at prøve at rede trådene ud. Så ud af det konkludere jeg at vi er ligegyldige og at hun er lige glad..
hvis det skal være på denne måde må vi leve uden hende..
Er jeg for nærtagende her?? eller.... hjælp mig