Stor beslutning

Jeg er en pige på 23 år. Er gravid og 6 uger henne idag. Graviditeten er ikke planlagt overhovedet da mig og min kæreste ikke har kendt/været sammen i andet end 2 måneder. Sagen ligger sådan at han har bedt mig om at vælge mellem ham eller barnet. Forstået sådan at hvis jeg vælger at få barnet, vil han ikke ha noget med mig eller barnet at gøre. Jeg har fået en abort tidligere og mistet et barn hvor jeg var
4 1/2 måned henne. På den ene side har jeg ikke lyst til at få en abort mere, og jeg vil gerne have det her barn, men ved jo at jeg kommer til at stå alene med det. På den anden side holder jeg utroligt meget af min kæreste og kan godt forstå det fra hans side (det skal lige tilføjes at han har en datter på 10 måneder).
Nogen der kan gi deres mening/holdning/råd... Er virkelig i tvivl...

Det var noget rod...
Der er selvfølgelig ingen der kan sige hvad du skal gøre.
Men et barn vil du have resten af livet. Hvem ved hvor længe kæresten holder?? Måske en måned, måske altid... Ingen ved det...

du kan jo også bortadoptere barnet.
Held og lykke i al fald!! Håber at du har familie og venner at snakke med også!!
Mis

Det er ikke let for dig.
Jeg syntes at du skal få en abort. Og slå op med kæresten! Kæresten har allerede truet med at gå fra dig hvis du beholder barnet. Det viser allerede at han ikke vil støtte dig. Og som du selv siger, så har I kun kendt hinanden i to mdr.
Og hvorfor er han ikke sammen med sit andet barns mor? Støtter han sit andet barn? Hvis han gør, hvorfor vil han så ikke støtte det her barn?
Der er meget at tænke over, og det er kun dig der ved hvad der er bedst.
Du er jo også kun 23 år, så der er masser af tid til børn.
Jeg håber at du vælger det der er bedst for dig og barnet. (Et barn har også brug for en far, specielt hvis det bliver en dreng. Har selv 3 drenge)
Held og lykke

Der er jo ingen der kan/skal fortælle dig, hvad DU skal gøre i den nuværende situation.
Det bedste råd jeg kan give dig er: Lyt til dig selv. Vær 100% ærlig overfor dig selv, og træf så din beslutning ud fra, hvad DU føler for, og ikke hvad alle andre råder eller "truer" dig til!
Held og lykke

Jeg forstår udemærket din situation og det er da også svært da det er et vigtigt valg. Men jeg synes på en måde at du selv kommer med svaret. Du siger nemlig at du ikke har lyst til at få en abort og gerne vil beholde barnet. Og det lyder som et godt valg synes jeg. Om kæresten vil støtte dig eller ej er hans beslutning, han har selvføldelig ret til at have sin holdning som osse skal respekteres, men det er dig der bestemmer om du vil have barnet eller ej. Måske vælger kæresten alligevel at blive hos dig, måske ikke. Måske vælger DU at gå fra ham, eller i lever lykkeligt til jeres dages ende. Det er ikke til at sige da vi ikke kan spå om fremtiden.Men jeg synes i hvert fald ikke du skal basere din beslutning på at kæresten kun bliver hos dig hvis du vælger en abort.
Håber mine tanker kan hjælpe dig....
Og et stort knus til dig.

På din krop,først har du haft en abort og hvis jeg forstår rigtig midstede en efter 4 1/2 mdr:der er altid en lille riciko ved abort, så tænk at hvis du får en nu og bagefter ikke kan få flere børn, hvad så, fortæld ham at du vil beholde barnet og hvis han vil kan han blive og være en far for barnet, ellers må han bare gå og tro mig der vil altid være en sød mand der vil gå ind til en enlig mor med et lille barn

synes jeg, at du skulle overveje om du ønsker at beholde en kæreste, der uanset om det er godt for ham eller ej,- lægger ansvar fra sig og pres på dig på den måde.
En mand en mand, der ikke står ved sine handlinger og konsekvenser deraf.....MAND NOK !! tænk i det lange løb.
Og det er dig der står med det psykiske efterspil ligegyldigt hvad.
vh anonym - som synes at mænd i visse tilfælde har det for nemt.

mærk godt efter... beslutningen kan ikke laves om.
du har i forvejen et par aborter bag dig, et helt under du stadig kan blive gravid.
gravid efter 2 mdr? hmmm ikke godt...
måske siger han han vil smutte... kan være han ændre mening og vælger jer alligevel.
jeg havde en fyr der var modsat...som sagde vi skulle have barnet sammen...men som skred da jeg var 3 mdr. henne...
begge slags findes.
lige gyldig hvad du vælger, skal i snakke godt om det. du har prøvet abort før så du ved nok bedre end mig hvordan det føles.
men kan fortælle dig, det ikke er sjovt at kæmpe om blodprøver, børnepenge, ret til barn osv.
og lever man som ene mor er det utrolig hårdt og dyrt.
jeg har selv kunnet arve de fleste ting (puslebord, barnevogn, seng osv.)...men alligevel koster det ...især hvis man intet kan arve og selv skal ud og købe alt.

Jeg kan godt forstå, at du står i en svær situation. Men at basere et forældre-fællesskab på et 2-mdr.s forhold, tror jeg, kan gå hen og blive meget svært. For din kæreste har jo sagt, at han ikke vil have et forhold til dig, hvis du beholder barnet. Og jeg kan faktisk godt forstå ham. Det må være svært, at vide at man skal være forælder så tidligt i et forhold. Også fordi han i forvejen har et så lille barn.
Men det er sørme svært.
Ha' det godt fremover ...
Hej

gøre op med dig selv om du kan bære det psykisk bagefter at du har fået abort hvis det er det du vælger, det er nemmere at komme over en tabt kæreste end et tabt barn.

især nu du har prøvet det før, så kan det være for meget for dig i sidste ende at gøre det igen. det må være en grænse for hvor mange mistede børn ens psyke kan klare
håber det bedste for dig
lykkelig far til 3 drenge.

Han må da selvfølgelig tage sit ansvar, som et mandfolk, længere er den ikke. men ellers vil jeg mene at valget er dit, og så må han støtte dig i det du vælger.
Mange kærlige tanker til dig.
Tek-12