Svigermor har efter 23 år stadig ikke lært det

Min svigermor har stadig, efter 23 år, stadig ikke lært at akseptere min og min mands beslutninger. Det er mest mine beslutninger hun ikke kan akseptere. Sådan har det altid været.
Vi står foran en konfirmation, som hun ville dirigere og bestemme over. Det fik hun ikke lov til og hun blev meget sur. Der hvor vi havde bestilt maden, gav besked om at de ikke kunne levere alligevel fordi de var gået konkurs. Jeg har så allieret mig med en kok der vil hjælpe med al maden den dag så vi laver det hele selv.
En anden pige som har sagt ja til at hjælpe i køkkenet (Køkkenpersonale) er en min svigermor kender gennem sin nabo. Nu er de 3 (Min svigermor, naboen og pigen) begyndt at planlægge hvordan det skal være og min svigermor forventer jeg bare følger med.
Min svigermor vil have det og det og det til konfirmation.
Jeg måtte sige til min svigermor at det altså blev som min mand og jeg planlagde og ikke som de planlagde. Det blev hun meget sur over.
Hvordan pokker får man fortalt svigermor en gang for alle, så hun forstår det, at jeg altså er 42 år gammel og godt kan finde ud af det selv.
Til jer der nok vil sige at hun gør det for at hjælpe mig. NEJ det gør hun ikke. Hun vil bestemme. Hun spørger ikke engang, hun bestemmer bare.

Tag fat i køkkenpigen, og gør hende klart, at hun kun og udelukkende skal gøre hvad du og din mand siger. Din svigermor er gæst til festen, og har ingen indflydelse på afviklingen. Kan pigen ikke acceptere det, må hun ud. Du kan sagtens finde en anden der kan servere. Spørg konfirmanden om ikke han/hun har en ven med ældre søskende der evt. kan hjælpe.
Dernæst - tag en snak med din svigermor. Sig ganske roligt, at du påskønner at hun vil hjælpe, men at denne fest er en du og din mand arrangere, og at det er vigtigt for jer, at I kan gøre det selv. Hvis hun siger hun bare vil hjælpe, så sig tak, men nej tak, I VIL gøre det hele selv, og det er muligt der vil være ting der kunne have været gjort anderledes eller måske endda bedre, men så er det jo ikke længere jeres arrangement. Så uanset hvor mange gange hun siger "jamen" så siger du bare "tak, men nej tak".
Og få så dit skvat af en mand til at stå bag dig i den diskussion. Tilsyneladende hører hun på ham, så han må jo bakke dig op.

Der er ikke meget andet at sige til det, og så må din mand komme banen og forklare moaaar at hun bare skal komme og nyde festen😉

egentligt for komfirmationen inkluderet maden?

fordi svigermor betaler hele gildet?

Vi betaler selv for alt til konfirmationen

Hun er åbenbart typen der skal sættes på plads og det skulle du have gjort for længe siden🙂

hvorfor i alverden tillader I begge to saa at andre mennesker skal bestemme? Er I begge bange og underdanige af svigermor? I er vel voksne mennesker som tjener pengene selv.Hvorfor tillader I at vaere saa meget under for svigermor? Jeg oensker jer held og lykke med konfirmationen.

Vi er ikke bange eller underdanige, men svigermor går gang på gang igang med at ville bestemme og dirigere og mest jeg har de største diskurtioner med hende hver gang. Hun hverken vil er kan forstå at hun ikke skal blande sig, men pænt spørge. Det er som om at det kun er hendes måde der er den rigtige og hun vil ikke anerkende at andre måder kan være lige så rigtige.

gjort mange gange men hun bliver ved.

Tag naboen og køkkenpigen forklar dem at det bliver som i siger og kan de ikke forstå det så fyr dem, find nogle nye. Lad så være med at involvere svigermor i noget som helst, find ud af hvor meget der er ændret og bring det tilbage til det I vil have.
PS. for at sætte trumf på så næste gang svigermor skal holde noget, så bland dig lav om og vær i det hele taget pisse iriterende.

Jeg havde i formiddag fat i naboen og fortalte stille og rolig at det var vores drengs konfirmation og den skulle de ikke ødelægge. Jeg sagde også stille og rolig til hende at jeg og min mand vidste hvordan vi vil have konfirmationen og at vi selv vil planlægge det hele og har styr på det hele. Mærkelig nok hidsede den nabo sig meget op, hvad hun ikke har for vane at gøre. Hun plejer at være en tudemarie.
Jeg var bagefter inde hos min sviger mor og forklarede det samme. Min svigermor sagde at hun nok skulle blande sig helt uden om. Hvilket heller ikke er en normal reaktion fra hendes side.
Det mest hovedrystende er at min svigermor helt fra starten ville have vi selv skulle lave maden, hvilket jeg sagde nej til for den dag ville jeg slappe af. Det medførte nogle diskurtioner der også.
Nu vælger vi så i sidste ende alligevel at lave maden selv, på grund af konkurs hos dem der skulle levere maden den dag. Nu vil svigermor have vi bestiller maden istedet.
Det er som om at uanset hvad så skal jeg ikke bestemme, det skal hun nok.

Du kunne vælge en mellemting, f.eks. Kokken og jomfruen eller noget i den stil, så er maden forberedt og skal så varmes og serveres, og det kan enhver gøre, og så kan du jo slappe af.
Jeg føler med dig, det er nok lykkedes dig at køre svigermor træt, og naboen bliver nok god igen.

Basta!
Hvad er det dog for nogle høje tanker hun har om sig selv? Jeg var tændt total af!

- og jeg har endelig - efter mange års kamp - vundet. Dog har det ikke været min svigermor der var problemet, men min egen mor.
Hun har altid direkte eller indirekte villet bestemme i utallige henseender. Når jeg så ikke har givet hende lov, så har hun alligevel gjort som hun følte for, eller endnu værre, så har hun brugt andre til at opnå det hun ville :o(
Jeg tror bestemt, at din svigermor er af den overbevisning, at det kun er hendes måde der er rigtig og hun ved bedre - også når du venligt men bestemt afviser hende gang på gang.
Dog tror jeg desværre den eneste metode til at komme dette til livs, ikke er at tage utallige diskussioner, men simpelthen sætte hende stolen for døren, ment på den måde, at du og din mand, kort og præcist fortæller hende, at såfremt hun ikke vil/kan acceptere at du/I selv vil styre jeres liv uden hendes indblanden, så er hun ikke længere velkommen i jeres hjem.
Ja, det er hårdt, men vist desværre den eneste løsning. Derved kan hun gå og fundere over om hun ikke bør tackle tingene anderledes, men det er vigtigt, at I ikke giver efter, for jeg er overbevist om, at det slidder hårdt på dig og jeg tror faktisk I vil nyde det, for hun skal nok komme til fornuft, men desværre nok kun på den hårde måde.
Men held og lykke med konfirmationen, som forhåbentligt forløber på jeres præmisser - dog kunne det måske være en gulerod, at du og din mand fandt et eller andet, som hun kunne bruge sin tid på, istedet for at være med i planlægningen for middagen - hvad med f.eks. at lade hende lave f.eks. bordkort - gerne som hun vil lave dem, men understreg, at du gerne vil have hun laver nogle personlige, som HUN laver - der må jo være et eller andet håndarbejde hun er god til? Husk evt. at rose hende og fortæl hende, at det er fordi det betyder meget, at netop hun skal lave dem, så hun føler sig betydningsfuld, for jeg tror måske det er dér pointen er, at hun gerne vil være med, men føler sig sat ud på et sidespor.

Jeg selv er svigermor og jeg kunne aldrig blande mig i svigerdatters og søns gøren og laden.Jeg kan godt se at det er et dumt dilemma I er havnet i og det er jo så åbenlyst,at det er svigermor som har problemmet og ikke jer selv.Hvor er det dumt af svigermor,tal med hende og forklar tingenes sammen- hæng, på en måde så hun kan forstå det.Held og lykke!

Jo.

svigerdøtre - og svigersønner skal være overfor dig.

Min svigermor gik sidste dag så meget over min grænse at jeg total måtte sige fra. Hun fik så godt og grundig at vide hvor skabet skal stå og hvor det kommer til at stå i fremtiden.
Hun prøvede at gennemtrumfe sin vilje ved at sige at så kom hun ikke til konfirmationen. Jeg gav hende besked på at jeg godt vidste hun sagde det fordi hun vil bestemme, men det blev der ikke noget af. Så smækkede hun røret på.

Min svigermor vil ikke engang anerkende og akseptere at jeg har sagt fra. Hun har lige ringet og vil deskurtere igen.
Jeg ved simpelthen ikke mere hvad jeg skal gøre.

Mine papforældre gjorde det klart for mig allerede som stor dreng at de selvfølgelig magtede mig familiemæssigt som den dreng jeg var og DE SATTE I MIN OPVÆGST DAGSORDENEN!!- og de var i grund og bund gode ved mig..de fortalte mig også at jeg var NØD til selv at begynde at tjene mine egne penge - derfor startede jeg som 13 årig med at knokle efter skoletid 3-4 timer og derefter lektier!!!når ballademagerne var igang - tja så sov jeg....
senere blev jeg en højt uddannet og velrespekteret medlem af min egen familie og samfundet - og lige siden at jeg som ung far anstiftede det første barn var jeg nød til at sætte dagsordenen - så er der ingen i familien der er i tvivl ...PRØV nu at starte med at sætte husordenen... det kommer dig selv til gode..[l]