Synd for den lille

Jeg afluttede et 18 års venskab,fordi min veninde begyndte at dyrke ubeskyttet sex med hendes venindes mand,selvfølgelig vidste konen som han han havde været sammen med i 27 år og deres tre børn intet om æffæren,indtil den dag deres søn havde fødselsdag.Den dag afslørede de sig selv,fordi de sjuskede med smser på mobilen og det hele kom frem,lige i ansigtet på den uvidende familie. Alt blev kaos i hjemmet,hun fik en gevaldig depresion og sov det meste af tiden væk. Han var meget ulykkelig over den sorg og svigt han havde påført hans kone og ikke mindst hans børn,som var bange for at han skulle flytte fra dem.Han stoppede al kontakt med min veninde og efterhånden kom lykken tilbage i ægteskabet.Veninden fortalte at hun ventede sig,hun havde ikke taget hendes Ppiller og to gange havde hun stået på hovedet i sengen,efter samleje og han havde ikke fostået meningen med hendes handling,men troede at det bare var for sjov skyld,desuden kunne hun jo ikke blive gravid,han gik i troen at hun spiste sin Ppille hver dag.Hun har altid sagt at hun aldrig vil have børn,det passede ikke ind i hendes liv. Hun ringede og bad ham om en snak hjemme hos hende,at det var meget vigtigt,han tog derhen og fik besked på at han skulle være far og hun håbede på de kunne starte op med forholdet igen,men han ville ikke og sagde at han havde nok i sine tre børn og ikke ville forlade sin familie.
Det måtte blive hendes beslutning om hun ville have et barn,den kan han jo ikke tage,da han er manden. Hun bestemte sig for et barn og blæste på alle omkostninger. Han overfører penge som han er forpligtet til,men der er ingen kontakt.

jeg ku heller ikke kende et menneske der med vilje havde gjort andre så meget ondt

kan godt forstå din beslutning men manden har ikke været bedre end din forhenværenende veninde
men du har ret det straffe altid de små

- og "historien" er helt sikkert den skinbarlige sandhed og ville lyde fuldstændig lige sådan, hvis veninden selv fortalte den, ikke?

min veninde har også haft en affære med en gift mand og bla bla hun vidste godt, at jeg synes det var forkert osv osv.. men slev om jeg ikke var enig i det hun gjorde, så ville jeg da støtte hende og holdte da af hende alligevel. For hun er jo stadigvæk en god veninde overfor mig.
En anden ting, han ligger som han har redt og burde tage sig af det barn. Det er trods alt ikke barnets skyld. Han kunne bare beskytte sig, når nu han vælger at bolle med en anden end sin kone. Det jo ikke kun mod graviditet han burde beskytte sig, men også sygdomme.
vh anonym

jeg ville hellerikke kunne tolerere, at havde en veninde, der snyder andre mennesker, at hun siger hun tager p piller og så ikke spiser dem alligevel og at hun siger til elskeren, at hun ikke vil have børn og så beholder barnet alligevel, samtidig, så er hun uloyal overfor sin veninde, at hun har sex med sin venindes mand. Ja kunne det tænkes, at din "eks. veninde" også går bag din ryg engang, for erobre din mand. Og kunne det tænkes, at din "eks. veninde" også kan finde på at lyve overfor dig...!
Jeg ved også godt, at kærlighed kan gøre blind og blive fanget i en stor kærlighedsaffære til en gift mand ( dette har jeg også prøvet, men der var ikke børn med i spillet og jeg snød hverken ham eller en veninde) og det er der forskellen er...

Han var jo nok så begejstret for sit eget indlæg at han syntes det skulle på forsiden.
Derforuden var det "mit" nick, så fantasien mangler på andre planer.

du skulle ønske dig en ordbog, med betydningsforklaring. Og sådan noget braller om at der ikke var involveret børn!! Havde det gjort nogen forskel for dig?
Når du har slået empati op kan du slå hyklerisk op bagefter.

Men du ved stadig hvad der foregår trods dit "brud" med veninden. Det er en speciel evne, men det er nok mere sandsynligt at du er fyldt med løgn.

Jeg ville heller ikke føle mig godt tilpas med en ven, der bare kan løbe med de piger, jeg gerne ville have.

at den mand, som jeg havde en kærlighedsaffære med, kun boede sammen med sin kone dvs, at de delte ikke seng (har selv set det) de boede kun sammen af praktiske årsager...
For det andet, så bliver jeg ved med at kalde mig empatisk, for jeg snød hverken en veninde, min elsker og egentlig heller ikke min elskers kone, for de havde intet sammen, og iøvrigt vidste konen det godt og sagde ikke noget til det.
Så spar mig for dine ondskabsfulde ord "veninde" og stå ved en profil.

Udkonkurrerede dig? Fantastisk historie.
Hvad er det du har empati for/med?

En gift mand er en gift mand - basta. Og dit crap om resten er der ingen andre end dig der kan tro på.

det må du om, hvorfor skulle jeg da lyve, det har jeg ingen grund til. Du kender overhovedet ikke min historie og den har jeg ikke lyst til at fortælle, når du ikke har fattet pointen i mit indlæg.

så kan du måske forstå, hvorfor jeg har empati for anonym. Hvis ikke du forstår, så er det dit problem, for så gider jeg ikke bruge krudt på en, som heller ikke er empatisk.
Det er ok, at du har en anden mening/opfattelse end mig, sådan er folk forskellige. Men når du direkte virker sarkastisk, så kommer der ikke noget konstruktivt ud af denne debat, så fortsat god dag.

Vil lige sige at jeg har en veninde,som også var også en del sammen med hende dengang.
Det var hende hun havde betroet sig til ang Ppillerne og så fortalte min nuværende veninde det til mig. Det var rart at komme ud med det,da det har været en grim og ulykkelig oplevelse for hele familien.
Måske studser du lidt.
Det var mit ægteskab, mig der er konen.

Folk kan tro og tænke som de har lyst til.
OK,en lille nødløgn var der jo,da det er mig der konen.Vil lige sige, jeg har andre ting som jeg kunne fordrive min tid med, end at side her og brygge en løgne historie.

du starter en tråd og følger ikke op på den, hvorefter du fortæller at du har fordrejet historien og påstår du ikke har tid til at brygge løgnhistorier.. tsk tsk..
du lyder som en rigtig, ja undskyld kælling af format.

har du misforstået et eller andet,ellers må du lige forklare mig hvad der stikker dig.
Betragter ikke mig selv som en kælling og fatter ikke dit underlige udbrud !!

det kalder jeg at fordreje historien.
så kan man jo ikke stole på dine ord.

Så spar dig ulejligheden.

Men din historie er nu også skruet sådan sammen, at det burde være indlysende du ikke var den du gav dig ud for at være.
Dernæst er der jo ikke nogen der tror på din udlægning som du forsøger at gøre uvildig ved at udgive dig for at være veninde.
Du er ringe.

Og du vil være psykolog? Der ligger et meget langt studie foran dig.

Hvis du synes det er synd for den lille, så synes jeg du skulle foreslå din mand at i tager han/hende hveranden weekend, halvdelen af ferierne og hvert andet år til jul. Det vil han sikkert gerne, men vil du, eller går du så i seng igen?

i det her tilfælde et barn. Han har et ansvar overfor det barn og hvis du virkelig synes, at det var synd for den lille ville du også støtte barnet i en realation til det`s far... nemlig din mand.
Kan dit hjerte finde ud af at rumme det❓eller er du den der har umuliggjordt enhver kontakt ?
vh anonym

læs dog ordentlig efter og prøv at se det fra alles sider,den lille må jo ikke engang komme i nærheden af mig,vil han se eller være sammen med ham,så skulle det foregå i hendes hjem,det er han ikke indstillet på og det er jeg heller ikke. Desuden kan han sagtens vente til den dag,han muligvis selv ønsker at møde sin far og selv kan finde vej herhen. Ja,jeg har valgt min mand,med alt der følger med,i medgang og modgang,siges der jo. Jeg kunne ikke være så afstumpet at nægte ham kontakt,ville nødig være den der skulle gøre ham ulykkelig,så kold og følelsesløs overfor en person jeg elsker af hele mit hjerte er jeg ikke.
Når alt komer til alt,så kan jeg hverken gøre fra eller til i den situation,kun være neutral og håbe på det bedste kommer ud af det.
Jeg har aldrig haft i sinde at skulle sabbotere et samvær,men heller ikke tvinge det ned over hovedet på ham,og slet ikke når det kun skal foregå hos hende..

går han ikke til stats amtet og får fast sat samkvem, han har som den som skal have samkvem faktisk flere rettigheder end hun har. og når det først er fastsat af amtet kan hun ikke gør en skid og hun bestemmer sq ikke om du skal være der eller ej.

han kan sagtens få samvær i eget hjem sammen med dig, så der er altså ingen undskyldning.
Du siger, at han sagtens kan vente med samvær.. for mig lyder det som om, at han undviger sit ansvar med dårlige undskyldninger og fordi han ikke ønsker besværet med et lille barn.
vh anonym
måske han ikke vil have samvær i hendes hjem for at tage hensyn til dig og det kan jeg også godt forstå, men han kan jo som sagt af en anden gå på statsamtet og få lavet en samværsresolution.
Jeres andre børn ville også have godt af at kendes deres søster/bror... så når der fravælges kontakt, så gør din mand det også på deres vejne og hæmmer barnet i at lærer sine søskende at kende gennem det`s opvækst.