SÅ forelsket!

Hej. Jeg har læst mange indlæg herinde og synes folk er gode til at kommentere og komme med gode råd så derfor tænkte jeg at jeg ville prøve at fortælle jer om et lille problem jeg har.
Jeg er i starten af tyverne og SÅ forelsket! Han går til samme sport som jeg (holdsport) og vi træner sammen en gang i mellem. Vi har flirtet en del det sidste stykke tid. Vi har det godt i hinandens selskab og jeg fornemmer at følelserne er gengældt. Der er et eller andet i hans smukke øjne. Men men men...
Jeg er meget genert og meget forsigtig. Jeg har været offer for mobning hele min skoleperiode og er derfor meget usikker på mig selv i forhold til kæreste. Tør aldrig tro de kan være forelsket i mig. (Derfor vil det næppe være mig der tager initiativ og fortæller om mine følelser for ham).
Udover mit mobningsproblem er der også noget andet...
Jeg var som 15 årig udsat for et gruppe voldtægtsforsøg (som ingen, heller ikke min familie, kender til) så jeg har det svært ved at lade fyre komme tæt på. (Ja, jeg er stadig jomfru). Alt det her blokere mig i at fungere helt normalt sammen med andre, især fyre. Jeg kan sagtens flirte, holde i hånd og være venner. Men jeg holder alligevel altid en distance. Jeg føler at det forhindrer mig i at åbne op (nedbryde distancen) for den her fyr som jeg er så forelsket i. Hvad kan jeg gøre??
Jeg håber ikke indlægget er alt for forvirrende...

øhh .. altså hvis du virkelig holder af gutten og det viser sig at være gensidigt. Så vil du vel også føle dig tryg ved ham men måske har du bare brug for lidt mere tid end så mange andre før du tager næste skridt. Men jeg vil råde dig til at få talt med nogle om dine oplevelser (psykolog eller sådan) .. for det er sku da ikke godt at gå med alene.
Det med initiativet er meget normalt for piger. Det er tit manden der skal tage skridtet så det behøver du ikke bekymre dig så meget om tror jeg.
Nå tiden til at komme ham (eller en anden) nærmere sker så er der vel ikke noget galt i at fortælle om din oplevelse. Hvis han er en ok gut og han holder af dig så vil han da blive ked af det på dine vegne men også forstå at I skal tage det lidt med ro. Er han derimod ikke ok eller holder nok af dig .. ja så risikere du at han måske ikke kan magte situationen og det kan komme til at gøre ondt på dig. Han vender dig måske ryggen eller sådan.
Men dette oplever vi alle på et eller andet tidspunkt så lad dig ikke slå ud af det. En dag vil du finde en der er ligeglad og vil hjælpe dig.
Men få talt med nogle om de oplevelser (Psykolog .. din læge) det er altså det bedste
Held og lykke

nej, undskyld bare en dum bemærkning, og en reklame som hurtigt blev fjernet igen.
hvis han virkelig er intereseret i dig, som sin kommende kæreste, vil han hjælpe og forstå dit problem, og han vil respektere, at du stadig er jomfru.
I skal først have bygget et gensidigt tillidsforhold sammen, og selvom det kan være meget ømtåleligt at tale om de grufulde oplevelser du har haft, så prøv at glemme bare lidt af din generthed.
I kan tale om neutrale emner, fks, jeres sport, og du kan langsomt diskutere de ttilfælde som du har nævnt her, uden at udlevere dig selv, nogle gange er det klogt at spille udvidende, og du kan evt. fortælle din ven hvad han mener om dit frygtelige voldtægtsforsøg, uden at du behøver at nævne, at det er dine egne erfaringer.
jeg tror bestemt ikke at en psykolog er en god ide, det vil blot holde dine dårlige oplevelser i live, og dine negative tanker om det skete, vil holde dig i en negativ tankevirksomhed.
vi fyre kan også være meget generte, men vi viser det på en anden måde, enten ved at omtale andre personer negativt, for at dække over vores egen generthed, eller manglende respekt over for den pige, som man absolut må være kæreste med.
personer som brokker sig meget, og kritiserer andre, lider ofte af generthed, eller manglende selvtillid, og der opstår et skisma, hvor det at rakke andre ned betyder, at det er dem selv de bebrejder.
I kan sagtens kysse og kæle, uden at der absolut skal være sex indblandet.
du virker som en fornuftig og velformuleret pige, og på et eller andet tidspunkt vil du glemme din generthed.
du skal ikke udlevere alle dine "svagheder på en gang, alle har vi et eller andet vi dækker over, og din ven har samme sunde interesser som du selv, så på et eller andet tidspunkt vil du glemme hvilke følelser du har lige nu "negative generthed" og du kan gå ud i verden med en følelse af frihed, og gensidig kærlighed.
husk, nogle gange er man sin værste "fjende, fordi man udleverer for mange ting, som måske burde glemmes, eller diskuteres på et senere tidspunkt.
held og lykke, og vær stolt over, at du ikke har kastet dig i grams, som mange piger desværre gør, bare for at blive "populære.
du har styrken til et rigt liv, med respekt og mange dejlige oplevelser.