Så gå dog væk!

Ja, ikke dig - men den frygtelige usikkerhed. Skylder nok en forklaring...
D. 22. januar havde jeg en spontan abort. Jeg var "kun" 6 uger henne, så jeg mærkede ikke noget. Det var som en almindelig menstruation.
Jeg tænkte, at det jo nok var naturens orden. At der måtte være en grund til det. Sandsynligvis havde der været noget i vejen, siden min krop havde udstødt det. Min logiske tankegang slog til igen!
Nu sidder jeg så her. Jeg kan mærke en stigende trang til, at prøve igen. Jeg vil være gravid!
Men jeg kan også mærke angsten krybe nærmere.
Hvad nu hvis det sker igen?
Hvad nu hvis jeg mister det længere henne i forløbet?
Hvad nu hvis jeg slet ikke kan blive gravid igen?
Min logiske tankegang siger mig, at der slet ikke er noget at bekymre sig om. Som jeg også har fortalt så mange andre pige, i den situation. Men, men, men...jeg er alligevel bange. For hvad nu hvis...

Hej min søde ven :o)
Det gør mig ondt at erfare hvad der hændte dig i januar. Du er dog så ung at din panik ikke er anbragt.
Desuden skal din junior have en bror/søster. Det er ikke mere end fair.
Nej, jeg gør ikke grin med det. Det kunne aldrig falde mig ind. Men jeg ønsker dig det SÅ inderligt så du tror det er løgn. Men hvorfor dette hastværk? Du har da tid gørl :o)
Mvh Lars Lagermann

Min hjerne siger jo, at der ikke er grund til panik. Men mit hjerte er bange.
Jeg ved ikke hvorfor jeg har så travlt. Måske er det for at glemme. Hvis jeg nu bare blev gravid, vil jeg måske glemme...noget i den stil.
Jeg tog let på det den gang, men nu nager det mig. Der er så mange tanker, så mange drømme. Hvis jeg bare kunne sove det væk!
Ribe-knus to you :oD

Haaaaaaaarj Ripse
Den situation du er i, minder mig om et emne der var oppe at vende herinde for kort tid siden. En kvinde spurgte "Tænker kvinder for meget?". Og det vil jeg besvare med et stort JA!! For det gør I sgu.
Okay, vi mænd tænker så lidt for sjældent, og nok heller ikke hyperdybt. Men I kan sgu tænke solen op og ned og frem og tilbage - sgu!! ;o)
Nej, du skal tage den tid som du har brug for. Men før eller siden må du stoppe med alt det tænkeri. Og snart har vi forår og fuglene pipper og naturen render over af ren os skær saft.
Og du får et HERRE-Tønder-Knus så du blir helt svimmelim - sgu!
Mvh Lagermann

Nøjjj! Jeg er helt rundtosset ;o)
Tak. Det varmer. Ja, det er snart forår, og ja, jeg tænker for meget. Og de to ting i en cocktail - det går da helt galt!!!
Jeg har så meget, jeg trænger til at skrige ud. Men det er nok ikke lige stedet at gøre det...
Jeg har bare lyst til at tude, men gemmer det bag sarkasme, og sort humor. Sådan er jeg, men har lyst til at være anderledes. Årh, det fanme sejt, det her. Sorry. *Snøft*
*Græder på din skulder...*

den.
Jeg har også haft en spontan abort 5-6 uger henne....for ikke så længe siden …hmmm har også haft en i 5 mdr. hvilket betød en fødsel....overlevede på chips og kaffe i lang tid.
Og jow....jeg vil også gerne være gravid igen.
Og...jeg har også været igennem en hel masse forklaringer på hvorfor jeg tabte, ja det ville være rart med en logisk grund.....endda vendt den ind ad...at det var måske min skyld....uden nogen forudsætning for, at have den. – altså skylden.
Tror den følelse du sidder med nu……alle de, hvad nu hvis´er? er et sundhedstegn, bare disse tanker ikke for overmagten.
Ville næsten være underligt, hvis ikke din krop eller du reagerede som du gør? Du er et menneske, med følelser ;)
Ved ikke om det er en trøst? – men jeg har valgt, at tænke på denne måde…opstår det igen – eller opstår der et problem……jamen så må jeg tage den der fra. – kan man gøre andet?
Hvis du brændende ønsker, at blive gravid igen…så er jeg sikker på, at du får dit ønske opfyldt.
:) Krampen

For den er slet ikke så dum ;)
Jeg havde også for nogle år siden en spontan abort i 6 uge, og hold da op hvor gjorde det ondt.
Men-men, det viste sig at der havde været to æg, så små 9 mndr. senere fik jeg min dejlige dreng, som idag er 10 år.
Nogle år senere fik jeg endnu et barn, og har kun oplevet den ene spontane abort.
En spontan abort er naturens måde at sortere det fra som ikke kan blive til noget, og sansynligheden for at det sker igen, er jo meget lille.
Så lyt til hjertet og lav en lille ny.

og tak for de søde ord. Jeg er ked af, at også du har lidt de store tab du har. Det er absolut ikke noget, man ønsker for nogen. End ikke sin fjende.
Jeg ved godt, at jeg reagerer helt naturligt. Men det gør alligevel bare så ondt.
Ribe-kram til dig...

Kvinder er tænkende af natur...tror jeg.
Men....så´rn set i lyset af, at det er kvinden der bære, mærker og føder…ja jeg ved det ikke? - er det ikke hende der logisk vil være den mest sårbare i denne situation og dermed den mest tænkende i denne proces?
:) Krampen

lave en lille ny. Men det er som om, noget stopper mig. Angsten. Jeg er skrækslagen for, at de sker igen. Selvom jeg jo godt ved, at det ikke er ret sandsynligt.
Ribe.kram til dig også...

lyt til hjertet.....der gik vist også lige et lys op for mig....smukt skrevet.
:) Krampen

til angsten for at miste det ufødte barn har fortaget sig, for det vil den gøre når du godt er klar over at det sansynligvis slet ikke sker igen.
Måske ikke 100%, men nok til at du får mod på det.
Børn skal laves med glæde og sød forventning om det lille nye menneske der tager en med storm.

Jeg bør nok vente. Men lige nu, kan jeg bare ikke se, at følelsen vil forsvinde. Men du har nok ret i, at det gør den. Håber jeg.
Man har jo bare en forestilling om, hvordan ens liv arter sig. Og pludselig brister boblen. Man ved det vil ske. Men det var ikke lige sådan, jeg havde forestillet mig det!

Og det er jeg for klog til at forsøge at ignorere. Har jeg oplevet for meget til at gøre :o)
Og jeg lagde gerne skulder til, ingen tvivl om det. Men jeg tror bare ikke at Ripse gør sig selv en tjeneste ved at gå alene med det. Hun har ret i at det skal UD! Og jeg håber da at hun har nogen, også du over ham hun deler avis med, som kan lytte til hende.
Mvh Lagermann
PS: faktisk er det sådan at JEG i høj grad bliver brugt som "lytte-til-problemer-onklen" af piger i min omgangskreds. Tilstrømningen er even øget efter mit stripshow før jul.
Jeg kom forresten til at tænke på en tidligere spagat jeg gik i. Det var da jeg forsøgte mig som kørling-spiller i Odense. Damn den is er glat!!

Jeg har jo sendt dig en "brochure" om, hvordan man undgår fatale nøddeknæk!
By the way: vi læser ikke avis ;o)
Ja, jeg har bemærket, at du har nogle ret gode skuldre, at tude ved. Det ender jo med, at jeg må et smut til Tønder. Jeg har ikke så mange andre. Jo, derer masser. Men ikke i nærheden *snøft*

Det var SÅ ydmygende. Jeg havde jo hele fanklubben med i skøjtehallen, 10 piger sgu. Og så legede jeg ellers Bambi på (meget)glatis. Hverken arme eller ben ville lystre. Jeg var jo iført de dersens siloconesko, som burde have sørget for lidt standhaftighed.
Og en kost havde jeg osse, sådan en skrubbe en. Syns nu nok det er lidt overdrevet at man også skal gøre rent, når man nu har problemer med motorikken i forvejen.
Men jeg fik da kastet en sten, eller skubbet snarere. Jeg havde fået at vide at den skulle ramme "huset". Og da det eneste hus jeg kunne se var en slags kommentatorboks, var der en flok mennesker der fik mere en almindeligt travlt med at bringe sig i sikkerhed.
På mit foto ser I jo også mit ishockeygebis?
Mvh Lagermann

Ja for den da. Og tak for alt det bøvl du har haft, af ren og skær hjælpsomhed. Men jeg kan simpelthen ikke få lov til at se den film.
Nøddeknækkerboksen .... lyder lidt bedre end det er tror jeg?
Mvh Lagermann

*g* ja, må være der fra, dit ansigtsudtryk i din profil....stammer fra...eehm der røg et par tænder?
Men er det dig? Altså hovedets omkreds? - og skæg?
Da jeg så dit profil billede, gav det mig en anledning til, at male dette. *g* Absolut inspirerende tænder og øjne.
:) Krampen

..men det KUNNE have været mig. Okay, jeg har en del pænere bisser. Men resten er nu ikke helt forkert. Skæg ja, og lidt langt hår -ja. Så den side af sagen er god nok. Og da jeg altid har arbejdet fysisk, så er staturen nok heller ikke helt gal .. ehehehe.
Nej, der røg ingen tænder ved den seance. Faktisk blev min fanklub øget med et par stykker. Og alle sygeplejeskerne var noget så søde. "Piiiiger fra fyn" du ved?
Mvh Lagermann

Tak for en herlig griner! Det lettede, midt i al alvoren.
Har du tjekket din indbakke? Der har jeg beskrevet en lille genvej til "brochuren". Nu håber jeg altså, snart det virker!
Så kører tegnefilmen igen. Aftenens titel er "Lagemann på (is)afveje!" *GGG*
Ribe-KÆMPEkram til dig...

kun en del af dine tænder, der er pænere?
Sorry. Kunne ikke lige dy mig *LOL*

kender ingen piger fra fyn *g*
God nat til alle🙂Krampen

for jeg har selv været hele turen igennem, bare meget længere henne i graviditeten (uge 22). Det er en virkelig stor psykisk belastining at få en abort (eller spontan abort). Jeg har selv siddet med frygten for at miste engang til (og frygter det stadigvæk), men hvis det kan berolige dig, så passer de (sundhedssystemet) mere på dig, når du bliver gravid igen efter en spontan abort - dvs. du får flere scanninger, blodprøver osv. for at forhindre at dette sker igen.
Jeg aborterede fordi jeg igennem graviditeten havde udviklet det man kalder for en MOLA graviditet (foster eller moderkage former sig som en vindrueklasse - i mit tilfælde fejlede babyen intet, men det var moderkagen den var gal med), hvilket betød at babyen blev kvalt i min mave pga. ilt mangel...
I en meget lang periode efter aborten gik jeg også rundt og sagde til alle (inklusiv mig selv) at jeg ikke vil være gravid igen, fordi jeg var bange for at blive udsat for det samme (abort), og at jeg ikke ville igennem det samme engang til.
Jeg tror at det er normalt at man har det sådan efter sådan en voldsom episode. Du skal bare give dig selv lov til at reagere som du gøre - for det er også en slags sorg bearbejdelse, at få lov til at tænke på den måde, indtil man bliver overbevidst om det modsatte.
Et varmt, kærligt kram til dig i håb om at det måske kan mindske din tvivl, og få dig op på mærkerne igen.
- Samara

Tak for dit svar. En MOLA graviditet...det har jeg aldrig hørt om. Men jeg går ud fra,at det kan ses på en scanning?
Ja, tankerne farer gennem hovedet på én. Især når man sidder der om natten, og ikke kan sove. Man tænker altså ikke særligt konstruktivt om natten...
Men tankerne er der alligevel. Uanset hvor logiske eller ulogiske de er.
Man prøver at børste det af sig. Som støv på en sommerdag. Men det forsvinder bare ikke.
Når jeg ser på min dejlige datter tænker jeg, "Hvor er jeg heldig, at have hende", men så kommer angsten lige bagefter. For "måske får hun ingen lille bror/-søster", tænker jeg. Selvom jeg jo godt ved, at risikoen er minimal...

at man kan se det på en scanning.. Men i mit tilfælde var jeg altså så uheldig at det først blev opdaget så sent.
Ja, det er nætterne der er de slemmeste, men er det i bund og grund ikke også der hvor vi kan slappe af og lade tankerne få frit spil? Om dagen er vi jo så optaget af så meget andet..
Held og lykke med alt,
Samara

Kære Samara
Jeg har netop selv fået konstateret mola og ville bare høre om du er blevet gravid igen efter du fik det komstateret og i så fald hvor længe efter...??
Ved du om man altid bliver anbefalet at vente et helt år...?? Det eneste jeg tænker på lige nu er at blive gravid igen og jeg kan ikke bære tanken om at skulle vente så længe...
KH Sanne

Hej,
Det er jeg rigtig ked af at høre..:'-( Jeg ved ikke hvor langt henne i forløbet du er, men jeg var som sagt omkring 22 uger henne inden man fandt ud af det (selvom det kan ses så tidligt som ca. 3 uger henne i graviditeten).
Jeg måtte ikke blive gravid lige efter aborten, da der så var risiko for at jeg ville få en MOLA graviditet igen. Dit HCG tal (graviditetets hormon) skal være helt nede på omkring de 5-6 stykker INDEN det anbefales at du bliver gravid igen. For mig betød det, at jeg til at starte med skulle få taget blodprøver 1 gang om ugen i ca. 2-1 måned, hvor det derefter blev skiftet til kontrol 1 gang om måneden i ca 5-6 måneder. Var til den sidste undersøgelse på sygehuset her d. 15/5, og da var mit HCG tal så stabilt, at de gav mig grønt lys mht. at prøve at blive gravid igen.
Dvs. en behandlingstid på ca. 6 måneder ialt (fra 25/11/05 til d. 15/5/06).
Jeg er ked af det på dine vegne kære - Du må bare skrive igen, hvis der er andet du vil spørge om, eller bare ønsker support.
Med venlig hilsen
Samara

Kære Samara
tak for dit svar!
Jeg har fået taget blodprøver hver uge de sidste fire uger og er nu gået over til hver 14.dag så alt tegner til at gå okay...
Men jeg vil jo stadig bare gerne være gravid NU... Har du hørt om nogen der trodsede lægerne og blev gravid før der var gået et halvt år...?? Jeg tænker bare på at inden p-pillerne er ude af kroppen kan der jo også gå noget tid... Og "en måned fra eller til"... - eller hvad tror du??
Ville du turde blive gravid "før tid" - altså fx 2 måneder før hvis hcg-tallet var okay??
1000 tak for dit svar!
KH Sanne

Hejsa,
Er glad for at høre at det går hen imod den retige retning mht. dit hcg tal.
Jeg er måske allerede gravid efter kun 1 pille fri måned.
Jeg har aldrig hørt om nogen der har trodset lægerne og alligevel blevet gravide trods lægernes anvisninger, så derfor vil jeg, hvis jeg var i dit sted heller ikke gøre det.
MOLA ´kan jo hurtigt udvikle sig igen - selvom HCG tallet er stabilt - men hvis du bliver gravid, vil der jo stadigvæk være "rester" fra din gamle graviditet.
Fred være med dig,
Samara

Kære Samara
JEG KRYDSER FINGRE FOR DIG!!! Hvor er det dejligt for dig hvis du igen er gravid!
Jeg ville bare lige fortælle om i fredags, da jeg ringede for at få mit HCG-tal at vide. Jeg spurgte så om jeg måtte snakke med en læge, og hun kiggede så i min journal og sagde at det var godt nok hurtigt mine tal var faldet, og så sagde hun at hun ikke kunne se noget galt i at vi begyndte at prøve på at blive gravide igen om en måned, dvs. 2 måneder før den egentlige tid (som var et halvt år efter aborten)
JUBIIII, jeg er bare så glad!!! Og selv om nervøsiteten stadig sidder i kroppen på mig har jeg en gor fornemmelse af det! Alene det at få lov til at gå i gang med "projekt baby" igen er bare så dejligt...!
Rigtig god sommer til dig!