Så ramte Facebook drama mig

Og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Mest fordi jeg ikke aner hvad der er sket og jeg bruger heller ikke Facebook ret tit. Mest bare til når jeg skal sende invitationer ud.
Jeg har en venine, som har det lidt svært socialt. Jeg har holdt ved i mange år, selvom det har været på godt og ondt, men hun er en sød, begavet og sjov pige. Man skal bare lige lære hende at kende.
Med årene er hun blevet bedre til at begå sig socialt faktisk, men af en eller anden grund, selvom jeg har været hendes tætteste veninde, så er det ofte mig hun bliver sur og fornærmet på og ofte forstår jeg ikke hvorfor. Jeg prøver at tale med hende om det, men får aldrig et rigtig klart svar. I mange år troede jeg det var mig der var noget i vejen med, indtil jeg talte med andre om det. Jeg kender flere der har oplevet det samme og endnu flere der bare siger, at det er fordi hun har det svært socialt og da jeg er den tætteste og eneste rigtige veninde, så er det mig hun lader det gå ud over.
Jeg har nogle gange været ved at bare droppe forbindelsen, fordi jeg ikke rigtig kan komme ind på livet af hende og dermed blive klogere på hvad der sker i hendes hoved. Men jeg synes det har været synd at ødelægge venskabet.
De seneste par år, synes jeg det har været som at træde på æggeskaller. Jeg har skulle være fejlfri ellers er hun blevet fornærmet. Men jeg er ikke fejlfri. Jeg kan være et glemsomt rodehoved af og til, som så mange andre, går jeg udfra. Men jeg gør aldrig noget af ond vilje.
Nu er det hele så kulmineret i, at hun har slettet mig fra sin Facebook. Jeg ved godt det lyder rigtig barnligt og kliche og tøseagtigt. Og det vil jeg give jer fuldstændig ret i. Dt synes jeg det er og jeg er ret skuffet. Jeg ville sgu aldrig have endt et venskab på den måde. Jeg aner ikke engang hvad der er i vejen. Jeg har ingen idé om det. Slet ingen. Jeg ville i det mindste gerne have haft en mulighed for at vide hvad der er sket og måske vi så kunne udredde det eller ende venskabet på en ordentlig måde, hvis det er bedst for hende (og måske i virkeligheden også for mig).

Vi er begge to 28 år (selvom man ikke skulle tro det.).
Mit spørgsmål til jer er nu, hvad i synes jeg bør gøre?
Skal jeg kontakte hende og høre hvad der foregår, skal jeg ignorere hende eller finde på noget helt 3.?
Jeg ved godt det er en situation jeg selv skal klare, men jeg tror det kunne være rart at få udefra kommende råd og ideer. Måske kan jeg bruge det til noget konstruktivt

Det sker også uden for Facebook.
Det kunne være at hun ikke ønsker hjælp mere og så bare pænt og diskret droppet dig for at undgå yderligere forviklinger.

- men jeg kan fortælle dig, hvad jeg ville gøre.
- Jeg ville kontakte hende og sige til hende, at jeg er fuldstændig med på, jeg selv har givet hende større spillerum, end man normalt giver sine omgivelser og måske dermed forledt hende til at tro, der ingen grænser var, men at hun nu altså har opbrugt kvoten og ramt loftet, så hvis vi skal have noget som helst med hinaden at gøre fremover, så må hun ulejlige sig med at forklare sin noget aparte opførsel og iøvrigt selv tage inititativ til at udredde eventuelle misforståelser.
- Det ville jeg meddele hende og så ellers iøvrigt lade hende være. Folk uden fornemmelse for grænser er ikke til at holde ud til evig tid. 🙂

...at du selvfølgelig har muligheden for at få hende ud af dit liv, men det lyder også på mig som om, at du egentlig gerne vil vide hvorfor I ikke er venner mere, for at kunne komme ordentligt videre. Jeg kender det. Sådan er jeg selv. ;o)
Jeg synes sagtens du kan kontakte hende på en pæn måde og lige spørge hvad der gik galt. Min egen søster opfører sig også sådan der. Man ryger ind og ud af hendes sorte bog og man aner ikke hvorfor, nogle gange. Så spørg hende! Måske kan det selvfølgelig også munde ud i, at I så fortsætter venskabet, men her synes jeg du skal være den stærke. Du skal, uanset hvad hun finder på af undskyldninger, ikke bare tage alt for gode varer, hvis du i virkeligheden er usikker på, om du ønsker at fortsætte venskabet. Jeg synes helt sikkert du skal give klare udmeldinger, hvad det angår.
Ved ikke om du kan bruge det til noget...
Held og lykke ;o)

Man står tilbage og tænker: Hvad var det hele for noget.
Jeg havde, troede jeg, en god veninde igennem 20 år. En dag, vi talte sammen i telefonen, nævnte hun et sted i sverige, som jeg forvekslede med et andet sted.
Jeg blev desorienteret og sagde, det omtalte, da ikke eksisterede der.
Navnet var det samme, hun talte bare om sverige og det vidste jeg jo ikke.
Hun blev dybt fornærmet og sagde, hun havde andet at tage sig til og lagde røret på.
Jeg stod forvirret tilbage. Jeg anede ikke, hvad jeg havde gjort.
Men jeg tigger ikke om venskab, så jeg kontaktede hende ikke. Ville hun det sådan, måtte det være sådan. Jeg er lige ved at tro, det snart er 10 år siden.

skal spørge hende ligeud hvorfor hun har slettet dig på facebook,det ville jo være det mest logiske og nemmeste.Egentlig forstår jeg dig ikke helt,for mig lyder det som om,du skal og må være veninde med hende under alle omstændigheder.Da hun nu har slettet dig,fortæller det dig en masse om hende,ikke sandt? Hun er en-veninde-i-fortiden og glem hende,hun vil dig ikke noget.At hun har det svært socialt ,kan du jo ikke gøre mere ved,hun har lige vist at vennindeskabet er overstået for hendens vedkommende..Du lyder som en ganske fornuftig pige og du må nu se i ånden at hun er fortid.Spild ikke mere tid på hende og hvis hun vil dig noget,ved hun jo hvor du bor.Held og lykke!

Dem kunne jeg virkelig bruge til noget.
Jeg vil sammenfatte det og så skrive et brev til hende.
Så har jeg selv fået en mulighed for at afslutte det.
Fruppe nævnte noget med at hun ikke længere havde brug for hjælp??? Øhh, der tror jeg du tabte mig. Hjælp til hvad?
Men ihverfald, jeg er rigtig glad for jeres fornuftige svar, tak for det :-)

Kh meget forvirret veninde

Dem har man da ikke kun for at få hjælp, Fruppe!!
Du skriver at I har været veninder i mange år og været meget tæt sammen. Jeg har også oplevet at blive uvenner med nogen, jeg længe har haft et nært forhold til, venner og veninder og så er man gået fra hinanden med råb eller få ord. Det var meget trist!!
Jeg råder dig derfor til at ringe til hende og så invitere hende hjem, så kan I få talt ud over en kop te- om hvorfor hun tilsyneladende har det så dårligt og at du ikke mere vil være decideret "skraldespand"- for det er du blevet, sådan som jeg kan forstå det du skriver...
Kærligst,
K33

Jeg er allerede igang med at skrive til hende.
Jeg sender hende brevet og opfordrer til at vi mødes og får talt tingene igennem.
Jeg tror det bliver en meget svær samtale, da hun har asperger tendenser og ikke rigtig kan se ud over sin egen verden. Men så har jeg da gjort mit.
Tak for dit svar :-)

Og ja, jeg er virkelig træt af, at blive brugt som skraldespand og skulle gætte på, hvad hun mon er fornærmet over denne gang og så er det MIT ansvar om vi bliver gode venner igen. Ifølge hende