1tilføjet af

Sådan kan man svare

Åbent brev til politikerne i den nye Syddjurs kommune
Stakkels politikere. Hvilken modstand I har mødt i de forløbne uger.
Ingen forstår jer, og I vil jo bare hjælpe regeringen med at sikre
den
danske nationaløkonomi og dermed vil I altså vores alle sammens
bedste.
Men I har det svært❓det er en vanskelig og utaknemmelig opgave at
skulle spare❓borgerne er forkælede!
Vi er jeres venner i nøden❓vi❓Toftevangskolens udskoling❓har
løsningen på alle jeres trængsler.
I stedet for at spare 8,5 lærerstillinger på Toftevangskolen,
beholder
vi 8,5 lærere. Flere behøver vi ikke, for vi nedlægger klasserne og
vil
i fremtiden undervises trinvis❓én lærer pr. trin❓det kræver kun,
at
vi i dagtimerne lægger beslag på tre fællesrum, biblioteket,
lærerværelset og kontoret. Resten af skolen kan så lejes ud til
private, og på den måde vil kommunen kunne inkassere en klækkelig
lejeindtægt hver måned.
Materialeforbrugende fag som fysik/kemi, hjemkundskab, billedkunst,
håndarbejde og sløjd kan spare store beløb, da den fælles
undervisning
af et stort antal elever betyder, at kun lærerforsøg og
lærerdemonstrationer er praktisk mulige. Eleverne behøver ikke
længere
at forbruge de dyre materialer.
Der tales meget om uro i den danske folkeskole; det vil
Toftevangskolen udrydde. Med den kuldioxidmættede luft, der kommer i
et
lokale med 150 elever, bliver der naturligt ro blandt eleverne efter
en
halv times tid, så den enlige lærer kan gennemføre sin undervisning
uden utidig indblanding fra eleverne.
Med det kendskab én enkelt lærer kan have til den enkelte elev, må
skole-hjemsamarbejde kunne afskaffes.
Kantinen må nedlægges, da ethvert kalorieindtag kan give eleverne
øget
energi og risiko for overvægt, hvad der bestemt ikke er plads til.
Rengøringen kan reduceres kraftigt med skolens minimerede areal,
ligesom den nødvendige vedligeholdelse kan konteres i
småtingsafdelingen.
Vinduespudseren kan spares helt væk; der er ikke vinduer i
fællesrummene, og de få der er på lærerværelset og på kontoret, må
skolelederen klare i nogle af de timer, han sparer på
medarbejderudviklingssamtaler.
Lejrskolediskussionen er uaktuel. Ingen forælder vil finde det
ansvarligt at sende sit barn med 150 andre elever og én lærer på
lejrskole.
Varmeregningen falder naturligt med den kropsvarme, eleverne deler
med
hinanden, når de sidder lår mod lår.
Skolevejlederen må hurtigt se sig om efter et nyt job, for hvad skal
vi med en erhvervsvejleder? Næh, hun kan spares væk med det samme,
for
der er næppe elever her på skolen, der kan kvalificere sig til
uddannelse eller en plads i det danske erhvervsliv, og altså kan vi
spare erhvervsvejledningstimerne.
Alt dette kan sammenfattes til besparelsespunkter som:
? Nedlæggelse af ca. 35 lærerstillinger
? Færre udgifter til lokaler
? Færre udgifter til varme og el
? Ingen udgifter til elevmaterialer i materialeforbrugende fag som
fysik/kemi, hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og sløjd.
? Ingen udgifter til skole-hjemsamarbejde
? Ingen udgifter til kantine
? Færre udgifter til rengøring
? Ingen udgifter til vinduespudsning
? Ingen lejrskoleudgifter
? Ingen udgifter til erhvervsvejledning

Kære politikere i Syddjurs. Som I kan se, har vi brugt weekenden
konstruktivt i et forsøg på at hjælpe en samfundsgruppe i nød❓
nemlig
jer. Vi håber, I bliver så glade for vores hjælp, at I som tak vil
donere os et tidsaktuelt verdenskort i megastørrelse og en storskærm
til vore nye lokalefaciliteter på Toftevang.
Hvis I, i jeres fremtidige hverv i regionsrådet, får brug for
konstruktiv konsulentbistand, er I velkomne til at kontakte
Toftevangskolens udskoling, der for et rimeligt honorar står til
rådighed med handleplaner inden for ethvert problemfelt.
Tak.
På vegne af eleverne i Toftevangskolens udskoling
Amalie Bytofte 8.a
tilføjet af

Rigtigt godt skrevet

Som lærer morede jeg mig kongeligt da jeg læste dit brev til dine lokalpolitikere.
Eminent skrevet, og med en ironi, der er svær at overse.
Jeg er sikker på, at du må ha en fremtid som knivskarp sparedronning!;)
Fortsæt endelig med at skrive til politikkerene, det kan forhåbentlig få deres øjne op for de forringelser, der desværre sker overalt på børne- og ungeområdet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.