Sæt pris på livet...

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte. Min kæreste's meget gode ven's kæreste er lige død. Lige pludselig, ud af det blå. Fik det af vide forleden, og det var selvfølgelig et kæmpe chock. Hun var ung og livlig, og de havde det bare rigtig dejlig sammen. Havde kendt hinanden i 10 år! Hvor skal vi dog nyde livet mens vi har det, og huske at hver dag er en gave. Husk at sætte pris på hinanden, for man ved virkelig aldrig hvornår det får ende. Det er så hårdt at stå tilbage, hårdt at se de efterladte. Det er bare hårdt, og man ved ikke hvad man skal sige eller gøre. Hvor skal vi dog være glade for at vi er til....

Jeg kan kun give dig fuldstændig ret. Vi skal leve livet, og nyde nuet. Nok ikke med frygten for at dø i morgen... Men bare sætte pris på de ting vi har. Jeg selv har været lidt uheldig af og til, hvilket heldigvis ikke var så alvorligt som at miste livet... Men jeg lærte at sætte pris på hvad jeg har (hvilket absolut er mere end forlangt) og nyde hvert eneste minut. Jeg elsker min mand og min lille datter, og kan ikke kun takke mig selv for at have nået de ting jeg har.
Jeg føler virkelig med din ven. Har selv en ven der oplevede det samme....Han er stadig ikke rigtig kommet sig.
Mange kærlige hilsner

Her og nu.... jeg mistede selv min bror ved tragisk bil uheld for 10 år siden..der var jeg 34, han 35 og skulle have haft kobber bryllup halvt år efter...Han skulle BARE lige hen og aflevere video film....... Men kom aldrig hjem igen... Jeg tuder stadig tit over det i stille stunder og tænder så et lys for ham ved hans billede...Det var en kvindelig præst der begravede ham..og jeg glemmer aldrig, at hun sagde: Ingen kender dagen imorgen... nej, og måske godt det samme... Så vi skal LEVE nu og her..

Jeg ved godt at man bare skal være der for dem, og at man bare skal lytte og vise at man holder af dem! Men hold op hvor er det svært.... Der er sindsyg hårdt at være "den stærke"... Jeg er ikke så god i de situationer, men prøver alligevel...

Ja, der er ikke engang noget at sige. Ved man slet ikke hvad hun døde af? Én af mine venner døde sidste år. Det var ikke en af mine nære venner...nok snarere ovre i en bekendtskabskreds. Men jeg snakkede med ham når vi mødtes i byen...og det gjorde vi tit og alle snakkede rigtig godt med ham. Jeg mødte ham en dag nede ved Nyhavn sammen med nogle af mine venner. Han og hans ven satte sig ned hos os inden de skulle videre og jeg begyndte at synge på dansk for ham (han var italiener) og han bad mig om at synge videre når vi mødtes næste gang. Men vi mødtes aldrig, for næste dag ringede en af mine venner og sagde, at han var død. Det er så frygteligt. Han blev 24 år.

Jo, det var en hjerneblødning hun døde af. Var til begravelsen i lørdags.. Det var en rigtig flot ceremoni, masser af flotte blomster, og hendes mand og bror holdte begge en rigtig flot tale. Men hold da fast hvor var det hårdt at sidde og høre dem. Mens det hele stod på sad jeg bare og tænkte på hvor meget jeg holder af min familie, kæreste og venner. Og at jeg næste gang jeg så dem vil fortælle dem det. Og det gjorde jeg så..:0)