4tilføjet af

Sætte 2 katte sammen - Hjælp!

Hej,
Vi har en hellig birma hunkat ved navn Liah, hun er 9 måneder, og er den mest fantastiske kat. Men da vi har hørt at katte (og især denne race) har bedst af at være sammen med andre katte, besluttede vi os for at anskaffe endnu en kat.
Vi fik herefter tilbud om at få faren til Liah - Som så også er en hellig Birma. Han er 1½ år, og lige så skøn som Liah. Problemet er nu at de ikke rigtig kan enes :o(
Vi har haft ham i nu 14 dage, og her er hvad vi har gjort:
Vi har fået sit eget værelse hvor han fortsat bor.
Vi har byttet lidt rundt på dem, så de kan lugte at hinanden er der, og så han kan blive tryg i vores hus. Vi har haft døren stå på klem, så de kan se og lugte, men ikke røre. Efter 3 dage satte vi dem sammen, hvilket endte med et frygtelig slagsmål og penicillin til Liah i en uge. Herefter har vi så lavet en dør, hvor der er et hul på 40*40 cm, med net for så de rigtig kan komme til hianden, dog uden der kan ske noget.
Derudover har vi haft ham i snor i stuen samtidig med Liah.
Liah er ikke længere bange for ham. Hun væser og knurrer dog hvis han kommer for tæt på enten nettet eller når han er i stuen i snor. Problemet er lidt ham nu - Vi ved ikke om han bare vil lege med hende, eller om han er aggresiv. Han kan godt finde på at hoppe op af nettet i døren, og det virker lidt som om at når hun vender ryggen til, hvad end det er i stuen, eller gennem nettet, så forsøger han at overfalde hende.
Vi vil så gerne ha' det til at fungere?? Har i nogle gode råd? Kan det lade sig gøre tror i?
Kattehilsner fra MisseLiah
tilføjet af

Måske

Er begge katte neutraliseret? Ellers ville det nok være en god ide at gøre, da katte kan være meget territoale. Ellers er det rigtig godt det i har gjort, med at holde dem i 2 rum - Med 2 forskellige kattebakker. Disse kattebakker, kan i så bytte rundt, så kattene kan lære den andes "duft" at kende..
En anden ting jeg har hørt skulle være godt er midlet Feliway. Når en kat føler sig tryk i sine omgivelser afsætter den ansigsferomoner, som er duftstoffer. Når der sker omvæltninger i kattens tilværelse, som det f.eks. er tilfældet her med ny kat, kan de udvikle stress eller uro. Feliway skulle afhjælpe dette med at udsende disse feromoner ud i luften. Man sætter den simpelthen i stikkontakten i det rum kattene befinder sig i
:-)
Har dog aldrig selv prøvet det - Men hørt om det.
tilføjet af

...

Begge er neutraliseret. Hankatten er dog først blevet det for 3 uger siden... Og nogle gange virker det som om han vil hoppe på hende for at parre sig. Han siger også denne der meget genkendelig miav-lyd. Men hvor længe kan sådan noget mon vare?
Okay - det lyder spændende. Det må jeg prøve at google🙂Tak for rådet.
tilføjet af

Katte

er ikke et flokdyr, og masser af katte bliver stressede af andre katte. Det er en myte, at de har bedst af, at gå flere sammen. Nogle har glæde af det, men katte er særdeles territoriale.
Jeg kender mere end et tilfælde , hvor en kat har jaget sin "medkat" ud af huset, og hvor den ikke er set siden. Det er ikke en usikker skæbne, man ønsker for sin kat.
Jeg kender et nyere tilfælde, hvor en familie ville introducere en kat mere. Dér var det den gamle kat, der gik hjemmefra. Det er heller ikke usædvanligt.
Jeg har en kat, der dårligt kunne tåle sin kuldsøster, den var vokset op med. De havde heldigvis plads nok, så den kunne holde sig på afstand. Da den sidsnævnte døde blomstrede min kat op, og den nyder at være alene.
Jeg ved ikke om jeg tror på, dine katte vil kunne komme til at enes. Måske I skulle tale med opdrætteren?
tilføjet af

Hej igen

Måske han forsøger at dominere hunkatten - Dette kan nemlig ses ved at kattene springer på hinanden, præcis hvis de skulle parre den anden ( Man ser det specielt ved hunde )
Men kunne også forestille mig hvis han har haft mulighed for at parre tidligere, at "trangen" måske vil blive siddende i ham noget tid;-)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.