Sødme...??!

Dine hænder rækker ud,
en let svajende dans af strejf
lander meget langsommere end tiden,
omkring marmeladens glas,
dine øjne skinner over den hybenorange farve
og dine læber,
dine læber skilles
og glædes
og omfavner
skeen, og dens hemmelighed er,
i et overvældende øjeblik,
i din mund.
Du rør dig i stolen,
lader rundinger
indtrykke sig i det røde sæde,
jeg ved
hvordan du føles,
når du bevæger dig sådan,
jeg mærker dig
på min mave
og stolen er mit vidne,
om dit uudslettelige
aftryk.
Du fejer håret væk,
lader ansigtet nøgent,
det sker så villigt
som var det ingenting,
noget absolut ubetydeligt
og solen er omkring dig,
jeg er foran dig
og du er overalt,
for mig.
Dette er ingen drøm!
jeg ser dit åndedrag
blive til mellem dine
bryster,
som om du skaber dig selv
for øjnene af mig,
den blødeste skabelse
nogensinde
puster du udover mig,
den vildeste sødme
og det er morgen
hjemme hos os.
[sun] [sun] [sun]

Flot!! . 😉 [l] [l]

Mange tak Anna [sun] [f] [sun] ,,ville ønske jeg var Walt Whitman 😃 , det må komme om 5 min tid!!!
Keep it wireless [ide]
Kh A