Tak for denne gang mormor
Så er det ved at være sidste udkald for min dejlige mormor. Hun har måske i dag eller i morgen med. Vi har forsøgt at gøre hendes sidste dage så gode som muligt.
Hun ved ikke hun er ved at dø, hun tror hun stadig er igang med en behandling af bugspytkirtlen, så hun er helt rolig og fredfyldt. Vi har fået installeret en hospitalsseng inde i hendes stur. Hun sover det meste af tiden, men når hun er vågen glæder hun sig over at både hendes to døtre sidder og småpludrer og hygger sig og hygger om hende. Børnebørnene kommer forbi og hygger om hende og der er en god stemning, selvom det er hårdt at holde masken overfor hende. Man skal jo ikke lyve overfor folk, men sandheden er heller ikke altid den bedste. Hendes død ville blive smertefuld hvis hun vidste at det er sidste udkald nu og det er så fint at se hende ligge og være i godt humør og glad når hun ser der er folk omkring hende og glæde sig over at lægerne jo ved hvad de gør :-) Kræften har taget over, men hun ikke rigtig nogen smerter og vi holder hende hjemme i hendes egen stue den sidste tid...sammen med os. Det lyder grotesk måske, men jeg synes faktisk det lyder som en god og fredelig afslutning på et godt og langt liv. I familiens skød.
Hun har engang udtalt at hun glæder sig til engang at komme op i Himmelen til min morfar og selvom jeg ikke selv er troende, synes jeg det er dejligt at folk de har den tro og jeg synes det er en smuk tanke at man når man forlader denne jord, bliver man genforenet med de folk man holdt af. Det er sådan jeg godt kan lide at se religion/tro blive brugt....
Hun ved ikke hun er ved at dø, hun tror hun stadig er igang med en behandling af bugspytkirtlen, så hun er helt rolig og fredfyldt. Vi har fået installeret en hospitalsseng inde i hendes stur. Hun sover det meste af tiden, men når hun er vågen glæder hun sig over at både hendes to døtre sidder og småpludrer og hygger sig og hygger om hende. Børnebørnene kommer forbi og hygger om hende og der er en god stemning, selvom det er hårdt at holde masken overfor hende. Man skal jo ikke lyve overfor folk, men sandheden er heller ikke altid den bedste. Hendes død ville blive smertefuld hvis hun vidste at det er sidste udkald nu og det er så fint at se hende ligge og være i godt humør og glad når hun ser der er folk omkring hende og glæde sig over at lægerne jo ved hvad de gør :-) Kræften har taget over, men hun ikke rigtig nogen smerter og vi holder hende hjemme i hendes egen stue den sidste tid...sammen med os. Det lyder grotesk måske, men jeg synes faktisk det lyder som en god og fredelig afslutning på et godt og langt liv. I familiens skød.
Hun har engang udtalt at hun glæder sig til engang at komme op i Himmelen til min morfar og selvom jeg ikke selv er troende, synes jeg det er dejligt at folk de har den tro og jeg synes det er en smuk tanke at man når man forlader denne jord, bliver man genforenet med de folk man holdt af. Det er sådan jeg godt kan lide at se religion/tro blive brugt....