Regler er til for at overholdes - også færdselsloven.
Jeg har købt og monteret magnetlygter på mit barns cykel. Det skal lige præciseres, at lygterne er godkendte. Problemet er blot, at lygterne først lyser, når mit barn har cyklet 50-100 meter. Vi oplever tit, at bilister på denne korte strækning, stopper, ruller ned, og kommer med spidsfindige bemærkninger. Til hvad nytte? Mit barn bliver ked, jeg bliver irriteret og bilisten flov, fordi der som oftest er lys på i samme splitsekund, at de lukker gylle ud!
Jeg synes det er fint at påtale, at cyklister også skal følge fædselsloven, men gør det god i en ordentlig tone. Fordi du kører i BMW eller Audi, så er du sgu ikke mere berettiget til at være her!
Luft... dejligt[l]
tilføjet af anonym
Små mænd i store biler
har alle dage været belastende for den øvrige trafik.
Kunne de ikke bare koncentrere sig om deres egen rådne kørsel og lade andre passe deres.
Næste gang så kast et kanonslag ind i deres nedrullede vindue.
tilføjet af Cupcake12
Ubegribelige danskere
Ja folk har enormt travlt med hvad andre render og laver - sig at de skal lukke røven næste gang
tilføjet af myrslet
Hvor meget vil ...
... du lige hade dig selv, hvis dit barn bliver kørt ned 50 m efter han/hun er startet. Uanset om lygterne er godkendt eller ej.
Nu kunne det jo også være at bilisterne reagerer på den måde, fordi de er chokerede over at de måske ikke så barnet fordi cyklen var "mørklagt". Jeg har selv - som bilist - været tæt på at ramme en cyklist der ikke havde lys på. Måske er bemærkningerne møntet på dig, fordi du tilsyneladende lader dit barn køre uden lys (husk at bilisterne ikke kender historien).
Jeg må tilstå at jeg kun anser magnetlygterne, som vel heller ikke lyser når man holder stille i et mørkt vejkryds, som et supplement til rigtige lygter.
Jeg vil lige nævne at vi af hensyn til miljøet ikke er bilister, så al transport foregår på cykel. Cykler med gode batterilygter der virker hele tiden.
tilføjet af myrslet
Har du ...
... iøvrigt undersøgt om lygterne rent faktisk virker efter hensigten. Altså spurgt forhandleren.
tilføjet af MorPaaCykel
De virker som de skal.
Og der er også backup-lys i op til to minutter efter kørsel af en vis varighed. Lygterne lyser også med det samme, hvis altså lige at cyklen ikke har stået stille i længere tid, hvilken den jo ofte gør.
Vi bor i byen og kører på cykelstier med gadebelysning. Samtidig har vi de lovpligtige refleksmærker. Jeg har som sådan heller ikke noget imod at vi bliver gjort opmærksom på problemstillingen - det er mere måden der bliver gjort på. Mit barn bliver forskrækket, når et fjols pludseligt råber ud af et bilvindue - ofte med gloser, som vi ikke har for vane at bruge i vores hjem.
tilføjet af Tibia Clausa
Elastiklygter
Suppler med prisbillige elastiklygter, som barnet kan bruge og herefter slukke, indtil magnetlygterne virker. Dem der brokker sig kunne være i uniform!!!!!!
Også at det er farligt at cykle uden lys uanset om der er en teknisk grund.
tilføjet af Tibia Clausa
Dynamolygterne
virker heller ikke, når man holder stille, bilisterne er forvænt med at der altid er strøm på lygterne fra generatoren og akkumulatoren.
tilføjet af chrissa_s
Jo men
De gør det jo netop for at dit barn ikke skal komme til skade. Det ville da være frygteligt hvis han/hun blev kørt over, for en ulykke kan sagtens nå at ske på en 100 meter strækning.
Hvorfor køber du ikke nogle almindelige batteri lygter? Så er i da sikre på at de lyser hele tiden og så dyre er de jo ikke.
Plus at det ville være nogle trælse penge at komme af med hvis barnet blev spottet af en bejent.
Men jeg synes dog også at folk godt kunne sige det på en ordentlig måde til dit barn, i stedet for at skælde ud og bruge bandeord.
Mvh Chrissa
tilføjet af Tibia Clausa
Blot ufatteligt ...
at man godkender cykellygter, der er direkte livsfarlige, måske især for de kommende borgere - børnene. Lygterne er lige så meget for at man kan blive set af andre.
Nu kan jeg ikke cykle mere på grund af amputeret ben, men jeg har sat små elastiklygter på rollatoren for at jeg kan blive set i mørke. Selvom det ikke er lovpligtigt så er en mørklagt rollator farlig i bytrafik, især hvis man skal over gaden.
Bilisterne er i deres gode ret til at blive vrede, når der pålægges dem fuldt ansvar, hvis de påkører nogen, (men deres temperement kan koge over).
og for et barn er det endnu mere ubehageligt at blive tiltalt af politiet (måske ment som en advarsel) end af andre.
De gammeldags dynamolygter virker/virkede dog straks når man kører/kørte. Langt tilnbage i tiden har der været kritik af brug af dynamolygter i bytrafik.
Der burde måske rettes henvendelde til et eller andet forbruger-væsen.
Tidligere var der et problem med de ofte blinkende batterilygter med gult lys, der blev forbudt fordi de blev forvekslet med bilernes blinklys.
tilføjet af flaks
Er du klar over (magnetlygter=skodlygter)
Hvor modbydeligt det er at en cykelist dukker ud af mørket. Det har cykelister der ikke bruger lygter (eller bruger skodlygter) det med at gøre.
Du har så valgt den her løsning der er godkendt. Men den er lige så uduelig, som det at du valgte den.
For selv om de lyser efter et stykke tid. Så burde du som forældre sørge for at dit barn er Synligt, Hele den tid det er, hvor andre også færdes.
De lygter burde i mine øjne, smides af helved til. For det kan godt være de blinker og lyser. Men problemet er så at i regnvejr, så kan de falde i et med baggrundslys.
Jeg frygter at ramme en cyklist med de der lygter, de er sku farlige.
Jeg har sørget for at min søstres drenges cykler har nogen ordentlige lygter, på der lyser op og er nemmere at se.( i mine øjne er de magnetlygter og de der skod-diodelygter ikke gode nok)
Men jeg er så også moster og ikke en mor, der ser sig blind i at det er så praktisk med de lygter der. For deres mor har samme indstilling til at de lygter er i orden fordi de er godkendt. Men de er røv og nøgler værd.
Det er en slapsvans-indstilling ikke at sørge for ordentligt lys til cyklen. Uanset om det er en voksen eller et barn der cykler.
For det er også andre end dit barn der skal lide under at dit barn kan/bliver kørt ned fordi det ikke var synligt.
Ja regler er til for at overholdes.
Men hvis du virkelig vil at dine børn kan ses. Så brug ordentlige lygter, i stedet for de der skodlygter.
tilføjet af Tibia Clausa.
Kort fortalt.
Det er en fejl, at disse magnetlygter ikke er forbudt. Hvem Pokker har godkendt dem?
Godt nok bruger jeg primitive elastiklygter på min rollator, men ville nok ikke finde på at sætte dem på en cykel, undtagen i nødsfald.
tilføjet af Tibia Clausa
Det er mig igen
længe efter. I dag fik jeg den tanke: Er der ikke en afbryder, så man kan slukke, så den ikke bruger back-up-strømmen op? Nu kender jeg ikke disse lygter, men skulle der være en sådan afbrydermulighed løser den et problem, hvis man husker at slukke straks efter turen og at tænde inden næste tur.