Tanker i sommer natten
Det er sommer, det er varmt, det er aften og det er sommerferie. Sommerferie, hvilket dejligt ord – og lidt fremmedartet – men jeg har hurtigt vænnet mig til det.
Nyder de stille aftener hvor jeg sidder alene i haven og læser eller bare sidder og tænker på alt og intet mens mørket falder på og det bliver køligere. Måske kommer pindsvinet forbi med sine små snøft og smutter en tur ind under jasminen hvor der altid er masser af dejlige saftige snegle. Den knasende lyd når de ender som pindsvine mad mens de intetanende kravler rundt i deres egen lille verden, sender et lille gys ned gennem rygraden. Kommer til at tænke på barndommens fantasier om kæmper der pludselig kom brasende ud af intetheden og trådte alle små mennesker ned eller slugte dem i en mundfuld.
Synd at barndommens fantasier svinder ind med alderen. Hvor kunne det være befriende en gang i mellem at forsvinde ind i barndommens fantasiverden, hvor alt kan lade sig gøre og hvor den voksnes rationelle tankegang ikke eksisterer. Sådan en fredelig sommeraften er skabt til fantasier og dagdrømme.
Jeg kan lukke øjnene og lade hele scener af drømme og fantasier udspille sig bag dem. Drømme jeg inderst inde ved aldrig går i opfyldelse, de vil altid kun være fantasier. Og skulle de alligevel en dag blive til virkelighed, har jeg sikkert gennemspillet drømmescenerne så mange gange at manuskriptet er blevet ulæseligt og mine medspillere derfor ikke er klar over deres roller og replikker, og så ender drømmen måske som et mareridt.
Jeg vil ikke af med mine dagdrømme. Jeg vil have mulighed for at forsvinde ind i min drømmeverden når virkeligheden trænger sig for meget på. Det er min helt private verden og i den er jeg både manuskriptforfatter, instruktør og komponist.
I mine stykker trives kærligheden, romantikken og lidenskaben.
I mine stykker er passion mere end et ord, der først skal slås op i ordbogen før man forstår betydningen.
Mine stykker giver mig hjertebanken og åndenød.
Nogle gange kan jeg have en medforfatter, hvis manuskript jeg bygger videre på uden at have spurgt om lov. Jeg tror ikke vi er helt enige om slutningen men i min drømmeverden har alle stykker en happy ending, for mig.
Det sker at aftenens dagdrømme følger med når søvnen tager over, men så er jeg ikke længere den der sætter handlingen og den fornuftige underbevidsthed kan infiltrere drømmene, så de nogle gange tager en drejning der gør at jeg vågner med tårer på kinderne. Så er det ikke altid slutningen ender som jeg helst så det.
Andre gange kan jeg vågne med en uendelig lykkefølelse i brystet, når drømmeprinsen har valgt at ride forbi min lille andel af drømmeland for at følge mit manuskript.
Men ak, drømme varer ikke evigt, når dagens pligter kalder falmer drømmene, men de lever videre indeni og kan hentes frem når der er behov for det.
Fantasiverdenen er børnenes men jeg sniger mig ind i den nu og da og forsøger at gemme mig i mængden, mens jeg doper mig med drømme eliksir, min livsmedicin.
Nyder de stille aftener hvor jeg sidder alene i haven og læser eller bare sidder og tænker på alt og intet mens mørket falder på og det bliver køligere. Måske kommer pindsvinet forbi med sine små snøft og smutter en tur ind under jasminen hvor der altid er masser af dejlige saftige snegle. Den knasende lyd når de ender som pindsvine mad mens de intetanende kravler rundt i deres egen lille verden, sender et lille gys ned gennem rygraden. Kommer til at tænke på barndommens fantasier om kæmper der pludselig kom brasende ud af intetheden og trådte alle små mennesker ned eller slugte dem i en mundfuld.
Synd at barndommens fantasier svinder ind med alderen. Hvor kunne det være befriende en gang i mellem at forsvinde ind i barndommens fantasiverden, hvor alt kan lade sig gøre og hvor den voksnes rationelle tankegang ikke eksisterer. Sådan en fredelig sommeraften er skabt til fantasier og dagdrømme.
Jeg kan lukke øjnene og lade hele scener af drømme og fantasier udspille sig bag dem. Drømme jeg inderst inde ved aldrig går i opfyldelse, de vil altid kun være fantasier. Og skulle de alligevel en dag blive til virkelighed, har jeg sikkert gennemspillet drømmescenerne så mange gange at manuskriptet er blevet ulæseligt og mine medspillere derfor ikke er klar over deres roller og replikker, og så ender drømmen måske som et mareridt.
Jeg vil ikke af med mine dagdrømme. Jeg vil have mulighed for at forsvinde ind i min drømmeverden når virkeligheden trænger sig for meget på. Det er min helt private verden og i den er jeg både manuskriptforfatter, instruktør og komponist.
I mine stykker trives kærligheden, romantikken og lidenskaben.
I mine stykker er passion mere end et ord, der først skal slås op i ordbogen før man forstår betydningen.
Mine stykker giver mig hjertebanken og åndenød.
Nogle gange kan jeg have en medforfatter, hvis manuskript jeg bygger videre på uden at have spurgt om lov. Jeg tror ikke vi er helt enige om slutningen men i min drømmeverden har alle stykker en happy ending, for mig.
Det sker at aftenens dagdrømme følger med når søvnen tager over, men så er jeg ikke længere den der sætter handlingen og den fornuftige underbevidsthed kan infiltrere drømmene, så de nogle gange tager en drejning der gør at jeg vågner med tårer på kinderne. Så er det ikke altid slutningen ender som jeg helst så det.
Andre gange kan jeg vågne med en uendelig lykkefølelse i brystet, når drømmeprinsen har valgt at ride forbi min lille andel af drømmeland for at følge mit manuskript.
Men ak, drømme varer ikke evigt, når dagens pligter kalder falmer drømmene, men de lever videre indeni og kan hentes frem når der er behov for det.
Fantasiverdenen er børnenes men jeg sniger mig ind i den nu og da og forsøger at gemme mig i mængden, mens jeg doper mig med drømme eliksir, min livsmedicin.