livskvalitet=tolerance

For tiden opleves en voldsomt stigende intolerance - både i Danmark som helhed og her på debatten.
Det har jeg funderet lidt over og jeg er kommet frem til at det til dels skyldes den efterhånden noget minimale livskvalitet vi kan præstere.
Alt det vi forbinder med hygge og livskvalitet er efterhånden enten ulovligt eller forbundet med så store påståede risici at det er med den sorteste samvittighed vi indbyder til en hyggelig aften eller lignende.
Grillmaden er bandlyst. Fuld af nitrat som giver rygerlunger o.a. og kræftfremkaldende stoffer. Det røde kød giver salmonellainfektion og brystkræft. Fisken er fuld af tungmetaller. Desserten er fuld af kalorier og animalske fedtsyrer hvilket øger kolesteroltallet. Kagerne ligeså. Chipsene ditto. Slikket giver tidlig sukkersyge og overvægt. Kaffen forhøjer blodtrykket. 2500 dør årligt af alkoholrelaterede sygdomme og vi har europamesterskab i druk blandt unge. Rygning er det rene mord/selvmord og forbydes offentligt pr 15. august ved lov.
Bål i haven generer naboerne. Musik giver tinitus. Ja vi kan jo blive ved.
Vores frihed indskrænkes mere og mere af love og løftede, formanende pegefingre.
Hvad gør man så, hvis man ikke lige synes det er lykken at sidde udstillet i et vindue på en røgfri restaurant og spise sushi og tang med et glas kildevand til og derefter en lækker fedtfattig light sorbetis?
Jo man bliver bitter og begynder at holde øje med naboen og kollegaen. For når JEG ikke må nyde livet og hygge mig, så må han/hun heller ikke. Og så skal jeg nok få ram på vedkommende hvis han/hun formaster sig til at sidde sorgløst og hygge sig med vennerne!
Hvorfor ikke begynde at fokusere på livskvalitet og livsglæde her og nu, i stedet for hele tiden at søge efter beviser for, at alting er usundt og skal blacklistes.
Hvad er det vi vil opnå? Højere levealder?
Med de forhold vi byder de ældre og gamle i dag siger JEG i hvert fald "NEJ TAK".
Jeg løber gerne samtlige risici ved at skabe livskvalitet for mig selv og mine omgivelser også selvom det evt skulle skære nogle år væk i sidste ende, for jeg har bestemt INTET ønske om at blive gammel under de nuværende forhold i DK.
Hvor ville jeg ærgre mig over, at nægte mig selv alt det, som forsøder livet nu - blot for at tilbringe de 10-15 år jeg evt forlængede livet med dybt afhængig af en hjælp jeg ikke kunne få.
Lad os dog få livsglæden og sorgløsheden tilbage. Det kan da godt være det ikke er supersundt, men er det ikke bedre at hygge sig med naboen over en god middag og en flaske vin, end at anmelde ham for afbrænding at haveaffald?
Vil lidt større personlig frihed ikke give større livskvalitet og dermed større tolerance?
Er det ikke sådan at det er afholdsfolket som råber højest om det skadelige ved druk? Er det ikke eksrygeren som er mest følsom overfor røg? Og er det ikke de mest magre der prædiker om hvor vigtigt det er at holde sit BMI og hvor grimt og ulækkert det er at være overvægtig? Måske er det fordi de inderst inde savner alt det som gav dem livsglæde og kvalitet, men føler det ville være et nederlag at overgive sig til disse ting?
Jeg ved det ikke men jeg tror personligt at der er en sammenhæng imellem manglende livskvalitet og intolerance.
Hvad mener I?

Er du gået helt i spids over at du ikke længere må puste andre mennesker i hovedet med din smøg? Tænk om de røgfrie for en gangs skyld skal til at hygge sig.

- Hold da op hvor gider jeg ikke være her, hvis jeg ikke må "hygge". Livsforlængende? Ja for hvad for et liv? Men jeg synes nu, jeg har fået mig indrettet.
- Det er måske derfor jeg ikke ser "samfundsnassere", hver gang et medmenneske bliver hjulpet. At jeg er fuldstændig ligeglad om naboen arbejder sort eller spiser grønt. Ligeglad med hvem der ryger hvor og hvornår. Synes rødvin er dejligt og en cognac fortjent - ikke bare til mig, men også når min nabo har tid. Synes Marys kjoler til 55000 er et godt køb (min pels er sgu da dyrere) Synes ikke det påvirker min nattesøvn om Ironside er/var bøsse.... skal jeg blive ved?
- Jeg er faktisk et (næsten) lykkeligt menneske. Og gud hvor har jeg det godt.
- og så sætter jeg meget pris på en debattør som dig. Og lige idag har Matte-gok fået mig i godt humør også!

- Verden er andet end passivrygning. Har du det ikke herligt?

indtager man de forbudte ting med måde, kan det ikke gå helt galt. Men jeg synes du har så ret i din anskuelse med at der jo er moraliserende og løftede pegefingre overalt.
Det ville dog være rart om der var lidt mere positivt man hørte om :-)

Jeg er egentlig enig i pointen om, at dårlig livskvalitet avler intolerance, men ikke i den forstand du beskriver.
Jeg opfatter ikke det at smadre min eller andres kroppe med dårlig ernæring og misbrug af alkohol eller røg, som højnet livskvalitet. Faktisk synes jeg det er utrolig fattigt, at man er nødt til at gribe til forskellige former for stimulanser (alkohol og røg er de største syndere, men også junk og dårlig mad er godt med) for at opnå én eller anden form for nydelse og fornøjelse ved tilværelsen.
Man kan nyde de fleste ting i begrænsede mængder uden at ødelægge sig selv (minus er dog rygning og junk, som selv i små mængder er skadeligt) men de fleste mennesker er bare utroligt dårlige til at styre deres forbrug, fordi de mangler én eller anden tilfredshedsfølelse i deres liv.
Dét tror jeg til gengæld hænger sammen med den følelsesmæssige fattigdom vi oplever i disse år. Aldrig har så mange mennesker følt sig ensomme, aldrig har så mange mennesker søgt misbruget, aldrig har så mange mennesker været deprimerede eller lidt af andre former for psykisk ustabilitet, men det er heller ikke så mærkeligt.
Der er skabt et samfund hvor effektivitet, produktion, stautssymboler og frem for alt PENGE har indtaget den centrale rolle.
Væk er tanken om fællesskab, om menneskelig rummelighed og om at tage vare på hinanden, og prioritere menneskene før ting og penge.
Det har betydet at folk får mere stress og ødelægger sig selv hurtigere end før i tiden.
Før i tiden blev man ganske vidst også nedslidt af hårdt arbejde og bekymringer om hvorvidt man havde et job i morgen - men mange mennesker var i det mindste i balance med sig selv og sammenholdet var væsentligt stærkere, både i familien og på arbejdspladserne.
Fysisk stresses vi nu i den forstand, at flere tyer til "the quick fix" i form af sukker- og fedtholdig mad fordi det giver en kortvarig lykkefølelse at spise det, og fordi de er for inaktive i løbet af dagen, og dermed får problemer med eksempelvis fordøjelse, hjerte/kredsløb, diabetes og lignende.
Mentalt stresses vi, fordi der bare ikke er tid til at sidde et øjeblik og være stille. Vores samfund påbyder så mange ting vi bør og skal; Lange uddannelser, fine jobs, store biler, dyre ejerboliger, båd, sommerhuse, dyre rejser, "drømmebryllupper", mærketøj, dyre vine og endda drømmebørn(!) er symboler på status, som vi skal stræbe efter. Vi skal arbejde og producere og helst 100 timer om ugen, ellers er vi ikke ordentlige samfundsborgere.
Fremfor at stræbe efter mental og fysisk velvære er det præstation og status der er det vigtige, og det skal jo skabe intolerance. De der ikke kan være med på bølgen eller som vælger at prioritere en god balance mellem privatliv og arbejde og velvære både fysisk og psykisk er ikke populære nogen steder, fordi de ikke bare gør som de får besked på.
Det er ikke længere acceptabelt at være stille og høre græsset gro, selvom det er rigtig sundt for de fleste at gøre det indimellem.
Personligt tror jeg ikke at behovet for overdreven brug af stimulanser ændrer sig voldsomt, før vi begynder at sætte mennesket i centrum igen. Og jeg tror heller ikke at intolerancen ændrer sig voldsomt, før vi begynder at vise mådehold med visse ting og så i øvrigt lærer at se udover vores egen næsetip, inden vi handler.

Nu hvor du endnu engang har manifesteret din aversion imod mig på grund af min manglende vilje til at underkaste mig et rygestop - hvad er så din kommentar til mit indlæg her?

så vil intolerancen snarligen lide sultedøden. BRAVO - Thumbs up fra mig.
Fortsat god og HYGGELIG weekend hilsen Måben

- intet er en nydelse, når det er overdrevet. Det du beskriver er jo de symptomer der fremkommer ved at forsømme "at høre græsset gro"

at acceptere, at andre har et andet sæt værdier end mig. Hvis naboen øger sin livskvalitet ved statussymboler - så fint med mig.
Hvis genboen øger sin ved usund levevis så ok.

Det eneste der harmer mig er når folk søger deres livskvalitet i at nedgøre, håne og forsøge at begrænse andre i deres levevis.
Jeg mener at der er rigelig plads til os alle i det danske samfund.

Jo jeg har det herligt, dejligt at se hvor mange mennesker kan have det rart, uden at være genert af passig rygning.
Den debat der har været, og loven der kommer har virkeligt flyttet nogle, mange rygere tager virkelig hensyn. Det er også dem der ikke tænder cigaretten, hverken ude eller inde, og de har ligevel det humør vi kender dem som.

- Lev og lad leve er sådan en dejlig rummelig værdi at have. <grine>

og har røget en pakke cerutter om dagen siden hun var 10 år.
Hun vil aldrig kunne sætte sig ind i at det ikke er smadderhyggeligt for en ikkeryger at sidde i en tæt tåge af tobaksrøg eller at ens tøj kommer til at stinke af gammelt surt askebæger resten af dagen.

Mon ikke mange har prøvet, som jeg, - man er aldrig så glad, som når man gør andre glade!!
Det næste, der er en betingelse for livskvalitet, er frihed!!
Frihed til at være den man er, med de laster og lyster man nu engang har, og de livsværdier, der betyder noget for den enkelte!!
Desværre viser denne debat, at tiltrods for mange tiltag og ærlige forsøg på en saglig debat om, hvordan vi alle kan få lov at føle frihed og dermed livsglæde, hvergang strander på intolerante og fanatiske indlæg, der stopper enhver mulighed for at komme hinanden i møde (gøre hinanden glade!)
Jeg tror "Måben" har ramt plet - hvis man ikke selv har livsglæden og er så bange for sygdom og død, at man ikke tør leve, forsøger man af al magt at nedgøre dem, der viser initiativ til fornuftige og rimelige løsninger!!

- at jeg er LIR, modild, rodvad og illegal indvandre, tyrk på varig bistandshjælp og pædagog. Du er virkelig en god iagttager.
PS og så er jeg selvfølgelig også blevet kaldt nogle ikke så pæne ting

Jeg ved ikke om du har ret i det du skriver. For mig har livskvalitet ikke noget med cigaretter, rødt kød med eller uden kildevand. For mig er livskvalitet at se mine børn vokse sig store og sunde, det er livskvalitet at blive elsket af sin mand og at elske ham, det er lisvalitet at nyde at komme hjem hver dag til en god stabil base som vi i fællesskab har bygget op.
Jeg er eks - stor ryger (min mand ryge stadig)det har da ikke ændret på min eller min families hverdag og derfor heller ikke rykket ved livskvaliteten. Jeg holdt op fordi jeg var motiveret (ellers kan det heller ikke lade sig at gøre), ikke fordi det er "svært" at være ryger pga. intolerance eller fordi der var nogle som sagde at der var farligt. Jeg foretog et valg, og det gør vi alle hver dag med alting, så vi bestemmer selv vores livskvalitet og hvis du har ret i den antagelse vælger vi dermed også at være intolerante!!!!

endelig at se diskussionen nu er drejet over i indlæg, med indhold (for de flestes vedkommende)
Endelig kommer der meninger om det enkelte menneskes holdning til et godt liv!!
Netop at sætte mennesket i fokus, istedet for prestige og penge. Håber det fortsætter!!
Min mand og jeg, fortæller dagligt hinanden, hvor meget vi har at glæde os over - 47 år sammen i medgang og modgang, med dellige børn, svigerbørn og 7 skønne børnebørn, som resultat.
Det er livskvalitet så det vil noget,- om nogle af os ryger, nogen vil gerne have rødt kød, og hvad der ellers er brugt sider på her, er for os småting, som vi ved hensynsfuld og kærlig tolerance aldrig har brugt energier på.

er i mine øjne nøglen til større tolerance. Hvis vi alle fandt vore egne værdier og accepterede at andre måske ikke havde de samme men ikke var ringere mennesker af den grund så ville vi være nået langt.

Sikke da et fint indlæg. Jeg har ofte selv tænkt på det samme.
Ikke sådan at forstå, at jeg partout synes,at vejen frem for alle og enhver er at ryge og drikke og spise usundt. Slet ikke.
Men det er bare så dræbende, at vi hele tiden bliver overbebyrdet med detaljer om, hvordan vi bør leve. Samtidig himler psykologerne op om, at vi skal holde op med at være så perfektionistiske og hårde mod os selv. Men det er da svært, når samfundet er perfektionistisk på den enkeltes vegne. Den uafbrudte strøm af påpegninger af, hvad vi gør forkert helt ned til mindste detalje er da dræbende..
Nogle gange ville jeg ønske, at man gav plads til nogle kampagner, der sagde lidt det samme, som dit indlæg: slap af, nyd tilværelsen så godt du kan, vær glad og fornøjelig og lad være med at tage tingene så tungt...
Jeg er helt enig med dig i, at vi har en tendens til at begrænse hinanden så voldsomt, at den passionerede livsglæde helt kan gå fløjten...