Tanker om skraldespands-kærligheden dukket frem igen

Jeg havde i sommerferien de bedste dage i livet. For første gang nogensinde kunne jeg sidde alene med en pige, holde i hånd, nusse, se film.. have en at sove med.. Så sent som i mit 19'ende år.. Men efter kort tid skiltes vi, det hele varede såmænd kun 2 uger. Idag kom jeg omkring området hun boede i, og følelserne og tankerne forsede rundt i hovedet på mig uden kontrol. Det er ikke første gang det sker, måske er det en vis forelskelse der aldrig har fortaget sig, måske er det fordi jeg endnu ikke har mødt en ny pige der vækker følelserne på samme måde endnu. Det er sq svært, har ikke nogen kontakt med pigen mere, og det er på en måde godt, da jeg ved chancen selvfølgelig ikke eksisterer mere. Hendes liv er gået videre uden mig. Hvad skal man gøre for at holde følelserne væk? det er jo heller ikke sundt ved jeg. Og jeg kan ikke undgå at komme i området, da jeg har familie der, så af og til skal jeg forbi. Nu ved jeg, at når jeg lægger mig til at sove om få minutter, vil jeg på en eller anden måde ha' hende i tankerne igen. Øv. Snakker godt nok med andre hunvæsener, men når noget ikke bliver gengældt, kan følelsen af en forelskelse ikke rigtigt komme op i mig overfor dem. Og tak til alle jer der vil læse om dette... korte betydningsfulde øjeblikke der ikke ligger glemt i tankerne, er dukket op til overfladen ENDNU engang.

Jeg syntes du skal være glad for, at du kan føle kærlighed overfor andre -og bare rolig du skal nok opleve det igen, men du skal være indstillet på, at når du går efter de store oplevelser, så er det ikke så tit du møder det. Mange mennesker nøjes med én de holder af fordi de har brug for selskab, andre skal ha' det store sus og den svimlende beruselses og tro mig alle der oplever at se dybt i et par øjene og forsvinde, vil forlade deres nuværende hjem og gå til verdens ende. -Måske er jeg en gammel drømmer, hvem ved?

.....hvis ikke man havde drømme og troede på kærlighedens berusende styrke, da var der kun sex tilbage. Dejligt at nogle har kontakt med deres følelser...desværre kan man ikke blive ved med at tænke i ..."hvad der kunne havde været"... Smiler ..nogle gange virker det lidt uretfærdigt, at den andens liv bare går videre.
Tiden healer alle sår....øh.. det passer vist ikke helt men man fortrænger vel en del med tiden.
Nå-men hej hej.. :-)

hej
jeg kender godt følelsen. og jeg må indrømme at min første store kærlighed har jeg aldrig glemt. der er stadig sange mm. der kan få tankerne til at flyve tilbage til den tid, selvom jeg nu har manden i mit liv. så jeg tror aldrig at det forsvinder helt, men det bliver til gode minder i stedet for forstyrrende følelser..det skal nok blive bedre