Testamente

Testament!
Was ich nicht konnt’ erreichen,
bleibt Alles Dir, mein Sohn!
Wo ich beschämt musst’ weichen,
trägst Du den Kranz davon!
Ich lasse Dir die Erde
mit allem Drum und Dran,
doch lauf nicht mit der Herde,
bleib’ stets ein Edelsmann!
Du Iebst mein zweites Leben,
schenkst neue Zukunft mir!
Dein Hoffen, Handeln, Streben,
gesegnet sei es Dir!
Targoviste, im März 1947.

Testamente!
Alt hvad jeg ikke kunne opnå
overlader jeg dig, min søn!
Hvor jeg beskæmmet måtte vige,
bærer du faklen videre!
Jeg efterlader dig jorden
med alt hvad dertil hører,
men løb ikke med flokken,
forbliv altid en ædel mand!
Du lever mit andet liv,
skænker mig en ny fremtid!
Dine håb, dine gerninger, din stræben
måtte de blive dig velsignet!

Stafetten gives videre til sønnen.
Nu er det hans tur til at omfavne livet og gøre det så godt, han kan.
Faderen "deltager" i baggrunden, men det er sønnens håb og stræben, det gælder. Blot er det faderens håb, at han har givet sønnen så megen ballast, at han kan være en ædel mand - lidt gammeldags i udtrykket, men det er værdier måske blevet. Det kan måske udtrykkes sådan: menneskelig.