Til minde om Jesu død.
Så kom de usyrede brøds dag, da påske[offeret] skulle slagtes; og han sendte Peter og Johannes af sted idet han sagde: „Gå hen og tilbered påske[måltidet] til os så vi kan spise [det].“ De sagde til ham: „Hvor ønsker du at vi skal tilberede [det]?“ Han sagde til dem: „Se, når I går ind i byen, vil en mand som bærer en lerkrukke med vand møde jer. Følg ham ind i det hus han går ind i. Og I skal sige til værten i huset: ’Læreren siger til dig: „Hvor er gæsteværelset, hvor jeg kan spise påske[måltidet] sammen med mine disciple?“’ Og denne [mand] vil vise jer et stort rum ovenpå som er udstyret. Tilbered [det] dér.“ Så tog de af sted og fandt at det var ganske som han havde sagt til dem, og de tilberedte påske[måltidet].
Og da timen kom, lagde han sig til bords, og sammen med ham apostlene. Og han sagde til dem: „Jeg har brændende ønsket og længtes efter at spise dette påske[måltid] sammen med jer før jeg skal lide; for jeg siger jer: Jeg skal ikke spise det igen før det bliver opfyldt i Guds rige.“ Og han tog imod et bæger, takkede og sagde: „Tag dette og lad det gå fra den ene til den anden iblandt jer; for jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke af vintræets frugt før Guds rige kommer.“
Og han tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Og på samme måde [tog han] bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.
Men se, den der forråder mig har sin hånd sammen med mig ved bordet. For Menneskesønnen går den vej der er afstukket; dog ve det menneske ved hvem han bliver forrådt!“ Så begyndte de indbyrdes at diskutere spørgsmålet om hvem af dem det mon kunne være som stod i begreb med at gøre dette. (Lukas 22:7-22)
Med venlig hilsen, ftg.
Og da timen kom, lagde han sig til bords, og sammen med ham apostlene. Og han sagde til dem: „Jeg har brændende ønsket og længtes efter at spise dette påske[måltid] sammen med jer før jeg skal lide; for jeg siger jer: Jeg skal ikke spise det igen før det bliver opfyldt i Guds rige.“ Og han tog imod et bæger, takkede og sagde: „Tag dette og lad det gå fra den ene til den anden iblandt jer; for jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke af vintræets frugt før Guds rige kommer.“
Og han tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Og på samme måde [tog han] bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.
Men se, den der forråder mig har sin hånd sammen med mig ved bordet. For Menneskesønnen går den vej der er afstukket; dog ve det menneske ved hvem han bliver forrådt!“ Så begyndte de indbyrdes at diskutere spørgsmålet om hvem af dem det mon kunne være som stod i begreb med at gøre dette. (Lukas 22:7-22)
Med venlig hilsen, ftg.