Første Mosebog og jordlagene - kommentar
I første Mosebog er billedet af kosmos klart: Jorden er skabt på 7 dage, den består af jorden, hvælvingen (hvis man lader blikket panorere henover horisonten, ligner himlen en hvælving), vandene over hvælvingen (himlen) og vandene under jorden (urdybet).
Der er altså tydelig forskel på vandene "over jorden" (himlen) og "under jorden" (urdybet) - jorden er tydeligvis ikke rund, men flad. Det ser man blandt mange andre steder i beretningen om Noa's ark, hvor det præciseres, at vandet både kom nedefra og oppefra:
"Efter de syv dages forløb kom vandfloden over jorden. I det år, Noa blev 600 år, på den syttende dag i den anden måned, netop på den dag brød kilderne fra det store urdyb igennem, og himlens vinduer blev åbnet, og regnen faldt over jorden i fyrre dage og fyrre nætter" 1 Mos 7:10-12
Hvad der præcis står i 1. Mosebog kommer dog også lidt an på, hvilket afsnit man læser. Mange dele af bogen bærer nemlig præg af, at de er skrevet af to forfattere. Den ene kalder forfatteren J ("Jahvisten" fordi han kalder Gud for Jahve - eller Herren i den danske oversættelselse) og E ("Elohisten" fordi han kalder Gud for elohim - eller Gud i den danske oversættelse). De to er ikke helt enige om alting - igen tjener beretningen om Noa's ark som et eksempel:
"Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun. Også af himlens fugle skal du tage syv par" 1 Mos 7:2-3 (her er der 7 par af hver slags fugl)
"Af alle slags fugle, al slags kvæg og af alle slags krybdyr på jorden skal ét par gå ind til dig for at overleve" 1 Mos 6:20 (her er der kun et par af hver slags fugl).
Beretningen hvor der kun skal medtages et par af hver slags fugle er skrevet af E, medens beretningen hvor der skal medtages 7 par fugle af hver art er skrevet af J. Så, hvis man skal holde beretningen i 1. Mosebog op imod videnskaben er det først nødvendigt at spørge: Hvilken af versionerne i 1. Mosebog.
Men for nu at gøre en lang historie kort: Bibelens version er, at skabelsen skete for ca 6-7000 år siden. Der er intet i Bibelen, der kan forklare den lagdeling man finder i de geologiske lag (eksempelvis finder man aldrig dinosaurere i samme lag som mennesker). Og den lagdeling går endnu videre - lagdeling af pollen, af jordtyper, af plantevækst osv osv.
De såkaldte kreationister har foreslået, at lagdelingen kunne være forekommet som en del af vandfloden på Noa's tid. Men det er en fysisk umulighed: enhver kan tage en gennemsigtig spand, fylde den med vand og smide forskellige typer sand, grus og jord i, røre godt rundt og vente til det hele er faldet til ro. Hvad vil så vise sig?
Man vil se, at gruset lægger nederst (iblandet sand som har lagt sig mellem gruset - de store (tunge) jordtyper synker altså hurtigst og lægger sig derfor nederst. Så hvis syndfloden skulle være årsag til lagdelingen ville vi i naturen se noget tilsvarende, nemlig groft grus nederst og fint ler øverst.
Det er selvsagt ikke hvad man ser indenfor den geologiske forskning - lagdelingen kan både være med fine lag overpå grove lag, og med grove lag ovenpå fine lag. Det er altså tydeligt, at deponeringen ikke er foregået på en gang som følge af en vandflod - deponeringen bærer derimod præg af, at være foregået langsomt. Eksempelvis kan man gennem lagene følge, hvorledes klimaet gradvist er forandret, fordi plante og dyreaflejringer gradvist ændres.
Jeg holder meget af Første Mosebog. Men sandheden er, at videnskabeligt set er bogen fyldt med vrøvl! Hvilket efter min mening viser os spændende ting om, hvorledes datidens mennesker tænkte, men det trækker på ingen måde fra min opfattelse af, at bogen ligesom resten af Bibelen er "indblæst af Gud" - det er en hellig bog. Men bogen kræver, at man ikke afskriver den, blot fordi den ikke er tidløs, men også er et historisk dokument. Det tidløse gennem sig i et dybere lag af fortællingen...
mvh Stig
Der er altså tydelig forskel på vandene "over jorden" (himlen) og "under jorden" (urdybet) - jorden er tydeligvis ikke rund, men flad. Det ser man blandt mange andre steder i beretningen om Noa's ark, hvor det præciseres, at vandet både kom nedefra og oppefra:
"Efter de syv dages forløb kom vandfloden over jorden. I det år, Noa blev 600 år, på den syttende dag i den anden måned, netop på den dag brød kilderne fra det store urdyb igennem, og himlens vinduer blev åbnet, og regnen faldt over jorden i fyrre dage og fyrre nætter" 1 Mos 7:10-12
Hvad der præcis står i 1. Mosebog kommer dog også lidt an på, hvilket afsnit man læser. Mange dele af bogen bærer nemlig præg af, at de er skrevet af to forfattere. Den ene kalder forfatteren J ("Jahvisten" fordi han kalder Gud for Jahve - eller Herren i den danske oversættelselse) og E ("Elohisten" fordi han kalder Gud for elohim - eller Gud i den danske oversættelse). De to er ikke helt enige om alting - igen tjener beretningen om Noa's ark som et eksempel:
"Af alle de rene dyr skal du tage syv par, han og hun, og af dem, der ikke er rene, skal du tage ét par, han og hun. Også af himlens fugle skal du tage syv par" 1 Mos 7:2-3 (her er der 7 par af hver slags fugl)
"Af alle slags fugle, al slags kvæg og af alle slags krybdyr på jorden skal ét par gå ind til dig for at overleve" 1 Mos 6:20 (her er der kun et par af hver slags fugl).
Beretningen hvor der kun skal medtages et par af hver slags fugle er skrevet af E, medens beretningen hvor der skal medtages 7 par fugle af hver art er skrevet af J. Så, hvis man skal holde beretningen i 1. Mosebog op imod videnskaben er det først nødvendigt at spørge: Hvilken af versionerne i 1. Mosebog.
Men for nu at gøre en lang historie kort: Bibelens version er, at skabelsen skete for ca 6-7000 år siden. Der er intet i Bibelen, der kan forklare den lagdeling man finder i de geologiske lag (eksempelvis finder man aldrig dinosaurere i samme lag som mennesker). Og den lagdeling går endnu videre - lagdeling af pollen, af jordtyper, af plantevækst osv osv.
De såkaldte kreationister har foreslået, at lagdelingen kunne være forekommet som en del af vandfloden på Noa's tid. Men det er en fysisk umulighed: enhver kan tage en gennemsigtig spand, fylde den med vand og smide forskellige typer sand, grus og jord i, røre godt rundt og vente til det hele er faldet til ro. Hvad vil så vise sig?
Man vil se, at gruset lægger nederst (iblandet sand som har lagt sig mellem gruset - de store (tunge) jordtyper synker altså hurtigst og lægger sig derfor nederst. Så hvis syndfloden skulle være årsag til lagdelingen ville vi i naturen se noget tilsvarende, nemlig groft grus nederst og fint ler øverst.
Det er selvsagt ikke hvad man ser indenfor den geologiske forskning - lagdelingen kan både være med fine lag overpå grove lag, og med grove lag ovenpå fine lag. Det er altså tydeligt, at deponeringen ikke er foregået på en gang som følge af en vandflod - deponeringen bærer derimod præg af, at være foregået langsomt. Eksempelvis kan man gennem lagene følge, hvorledes klimaet gradvist er forandret, fordi plante og dyreaflejringer gradvist ændres.
Jeg holder meget af Første Mosebog. Men sandheden er, at videnskabeligt set er bogen fyldt med vrøvl! Hvilket efter min mening viser os spændende ting om, hvorledes datidens mennesker tænkte, men det trækker på ingen måde fra min opfattelse af, at bogen ligesom resten af Bibelen er "indblæst af Gud" - det er en hellig bog. Men bogen kræver, at man ikke afskriver den, blot fordi den ikke er tidløs, men også er et historisk dokument. Det tidløse gennem sig i et dybere lag af fortællingen...
mvh Stig