Ikke alle theologer er bibeltosser.

Dette er copy / paste:
Manden, der satte spørgsmålstegn ved Biblen
AFTRYK
Professor, dr.theol. Niels Peter Lemche holder fredag den 7. februar sin afskedsforelæsning på København Universitet. Han var en af de første forskere i verden, der satte spørgsmålstegn ved Det Gamle Testamentes historiske rigtighed og er grundlægger af den teologiske Københavnerskole. Ifølge denne er Biblen en samling af fortællinger, der ikke må forveksles med et arkæologisk opslagsværk.
Niels Peter Lemche sætter fredag punktum for en lang og ombrust forskerkarriere med afskedsforelæsningen ”Après le deluge: Københavnerskolen – og hvad så?” på Det Teologiske Fakultet.
Netop spørgsmålstegnet har været et gennemgående karaktertræk hos den 68-årige professor i Bibelsk Eksegese, der allerede i 1985 udløste en voldsom kritik fra konservative bibellæsere, da han i sin doktordisputats forelagde, at Det Gamle Testamente ikke er Israels folks historie. Ifølge Niels Peter Lemche kan Biblen ikke bruges som historieskrivning, men er et mytisk værk, der kun kan sige noget om, hvilke forestillinger man havde om verden dengang. Det Gamle Testamente er altså ikke historie, men en samling af historier.
Han var en af de første forskere i verden, der satte spørgsmålstegn ved Biblen som objektiv kilde og blev sammen med kollegaen Thomas L. Thompson toneangivende i den såkaldte Københavnerskole, der udsprang i 1990’erne. Københavnerskolen er også kendt under navnet ’bibelsk minimalisme’ og er blandt andet kendetegnet ved at datere alle eller de fleste bøger i Det Gamle Testamente til en periode århundreder senere end de fleste forskere.
Spild af tid at lede efter Noas Ark
Niels Peter Lemche har aldrig været forsigtig i sine udtalelser og er i årenes løb ofte blevet citeret for, at Det Gamle Testamente ikke må bruges som en håndbog i arkæologi. Dette argument brugte han også i 2010, da et kinesisk-tyrkisk ekspeditionshold påstod at have fundet Noas Ark i form af en trækonstruktion højt oppe på Ararat-bjerget i Tyrkiet.
- Det kan ikke være Noas ark, for det er at sammenblande myte med faktisk historie. Det er spild af tid at lede efter den. Tro er tro, og videnskab er videnskab, og det skal man ikke blande for meget sammen, sagde han dengang til Kristeligt Dagblad.
Niels Peter Lemche er forfatter til en lang række bøger, der udfordrer det gængse billede af Israel, jødedommen og Det Gamle Testamente. Karrieren er dog ikke kun blevet brugt til at rokke ved gamle forestillinger, men også til at opbygge nye. Han har således bidraget til at udviske det sorte hul, der traditionelt har været mellem Det Gamle og Det Nye Testamente og været hovedinitiativtager til udgivelsen af fagtidsskriftet Scandinavian Journal of the Old Testament, som er blevet en international succes, og som han stadig er redaktør af.
Niels Peter Lemches afskedsforelæsning ”Après le deluge: Københavnerskolen – og hvad så?” bliver afholdt den 7. februar kl. 13.15 i Aud. 7 på Det Teologiske Fakultet i Købmagergade.

Jeg må konstatere efter gennemlæsning at Niels Peter er en klogt mand man burde lytte til
Noget som nogen af solens tro specialister næppe vil være enig ind.

Dette er copy / paste:
Manden, der satte spørgsmålstegn ved Biblen
AFTRYK
Professor, dr.theol. Niels Peter Lemche holder fredag den 7. februar sin afskedsforelæsning på København Universitet. Han var en af de første forskere i verden, der satte spørgsmålstegn ved Det Gamle Testamentes historiske rigtighed og er grundlægger af den teologiske Københavnerskole. Ifølge denne er Biblen en samling af fortællinger, der ikke må forveksles med et arkæologisk opslagsværk.
Niels Peter Lemche sætter fredag punktum for en lang og ombrust forskerkarriere med afskedsforelæsningen ”Après le deluge: Københavnerskolen – og hvad så?” på Det Teologiske Fakultet.
Netop spørgsmålstegnet har været et gennemgående karaktertræk hos den 68-årige professor i Bibelsk Eksegese, der allerede i 1985 udløste en voldsom kritik fra konservative bibellæsere, da han i sin doktordisputats forelagde, at Det Gamle Testamente ikke er Israels folks historie. Ifølge Niels Peter Lemche kan Biblen ikke bruges som historieskrivning, men er et mytisk værk, der kun kan sige noget om, hvilke forestillinger man havde om verden dengang. Det Gamle Testamente er altså ikke historie, men en samling af historier.
Han var en af de første forskere i verden, der satte spørgsmålstegn ved Biblen som objektiv kilde og blev sammen med kollegaen Thomas L. Thompson toneangivende i den såkaldte Københavnerskole, der udsprang i 1990’erne. Københavnerskolen er også kendt under navnet ’bibelsk minimalisme’ og er blandt andet kendetegnet ved at datere alle eller de fleste bøger i Det Gamle Testamente til en periode århundreder senere end de fleste forskere.
Spild af tid at lede efter Noas Ark
Niels Peter Lemche har aldrig været forsigtig i sine udtalelser og er i årenes løb ofte blevet citeret for, at Det Gamle Testamente ikke må bruges som en håndbog i arkæologi. Dette argument brugte han også i 2010, da et kinesisk-tyrkisk ekspeditionshold påstod at have fundet Noas Ark i form af en trækonstruktion højt oppe på Ararat-bjerget i Tyrkiet.
- Det kan ikke være Noas ark, for det er at sammenblande myte med faktisk historie. Det er spild af tid at lede efter den. Tro er tro, og videnskab er videnskab, og det skal man ikke blande for meget sammen, sagde han dengang til Kristeligt Dagblad.
Niels Peter Lemche er forfatter til en lang række bøger, der udfordrer det gængse billede af Israel, jødedommen og Det Gamle Testamente. Karrieren er dog ikke kun blevet brugt til at rokke ved gamle forestillinger, men også til at opbygge nye. Han har således bidraget til at udviske det sorte hul, der traditionelt har været mellem Det Gamle og Det Nye Testamente og været hovedinitiativtager til udgivelsen af fagtidsskriftet Scandinavian Journal of the Old Testament, som er blevet en international succes, og som han stadig er redaktør af.
Niels Peter Lemches afskedsforelæsning ”Après le deluge: Københavnerskolen – og hvad så?” bliver afholdt den 7. februar kl. 13.15 i Aud. 7 på Det Teologiske Fakultet i Købmagergade.

http://www.sol.dk/support/debat
Retningslinjer :
Indlæg der indeholder reklame, kopieret materiale eller andet kommercielt indhold, vil blive slettet.
Citat slut
Her er linket:
http://www.teol.ku.dk/nyheder/niels_peter_lemche/

Sjovt nok at netop dette indlæg faldt dig for brystet.
Der er i snesevis af indlæg der indeholder kopieret materiale.

http://www.sol.dk/support/debat
Retningslinjer :
Indlæg der indeholder reklame, kopieret materiale eller andet kommercielt indhold, vil blive slettet.
Citat slut
Her er linket:
http://www.teol.ku.dk/nyheder/niels_peter_lemche/

Nu er der tale om annoncering af en begivenhed (i dette tilfælde en afskedsforelæsning) som fandt sted for godt 2 uger siden, så reklame er der vel ikke tale om.
"Kopieret materiale", ja, men her må vel medtænkes at denne passus er medtaget ud fra en hensigt om beskyttelse af ophavsrettigheder, hvilket ikke er i spil her i og med det er en annoncering på linje med en pressemeddelelse.

Og kommercielt indhold er der jo af indlysende grunde ikke kommercielt.
Så personligt har jeg vanskeligt ved at se problemet ved det pågældende indlæg.
/sbrh

Jeg må konstatere efter gennemlæsning at Niels Peter er en klogt mand man burde lytte til
Noget som nogen af solens tro specialister næppe vil være enig ind.

Helt enig. Niels Peter Lemche's arbejde er værdigfuldt. I midten af 90'erne deltog jeg over 1½ år i et uddannelses-/kursusforløb omkring Det gamle Testamente, hvor netop tankerne fra Københavner-skolen var fremherskende, hvilket i den grad gav helt nye vinkler på forståelsen af de gammeltestamentlige tekster og den historie/samtid som teksterne referer til.
/sbrh

Retningslinjer :
Indlæg der indeholder reklame, kopieret materiale eller andet kommercielt indhold, vil blive slettet.

Ovenstående har lyjse kopieret direkte fra SOL's retninslinjer! Skandale! For galt! Medierne har allerede døbt det 'Copygate'
Mere seriøst er det selvfølgeligt god skik at linke til kilden, men denne udeladelse/forglemmelse hører da til under minimale fejl. Vinden skriver endda at teksten er copy/pasted og pointerer dermed at han/hun ikke er ophavsmand/kvinde til teksten.

jeg taler ikke om reklame.
Når man citerer en artikel - uden at lægge et link, kan debattøren jo ( jeg siger IKKE han /hun gør ! ) ændre i teksten.
Nu ved jeg godt, at vi kun har én debattør, der benytter sig af den slags, men alligevel syntes jeg, at der bør vedlægges link !

Hej sbrh.
Jeg har forsøgt at finde noget om de arkæologiske ugravninger i den "bibelske region" for at be, eller afkræfte, nogle af de myter bibelen omtaler.
Det er ikke meget der er skrevet, som man umiddelbart vil kalde seriøst materiale og der synes at være en del mangler omkring nogle af de ting man tidligere har råbt så højt om.
Selvfølgeligt vil der altid være en del materiale fra personer med specifikke interesser.
Det synes som om en ganske stor del af det man i dag kalder historie i virkeligheden uspringer fra bibelen, og her savnes der faktiske data.
Eksempelvis ser det ud som om hele historien omkring jøderne er en smule suspekt.
At jøder skulle være et folk synes jeg ikke jeg kan finde nogen beviser på, hvor imod meget peger på at det i virkeligheden blot er en meget gammel religion.
Alene det at landet Israel jo faktisk ikke har eksisteret før 1947.
Ordet Israel har en ganske anden betydning, og her er der flere opfattelser, idet visse af de ældst kendte skrifter har været vanskelige at oversætte og forstå.

"vinden" skrev:

At jøder skulle være et folk synes jeg ikke jeg kan finde nogen beviser på, hvor imod meget peger på at det i virkeligheden blot er en meget gammel religion.
Alene det at landet Israel jo faktisk ikke har eksisteret før 1947.
Ordet Israel har en ganske anden betydning, og her er der flere opfattelser, idet visse af de ældst kendte skrifter har været vanskelige at oversætte og forstå.

Jeg har en Bibel fra 1919

Israels frelse trods ulydighed

v1 Hør dette, Jakobs hus,
I, som ere kaldte med Israels navn
og som ere udgangne af Judas kilde,
I, som sværge ved Herrens navn
og prise Israels Gud,
men ikke i sandhed og ej i retfærdighed.
v2 thi de kalde sig efter den hellige stad
og forlade sig fast paa Israels Gud..


Jerusalem er den hellige stad og er en af verdens ældste byer.

http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=64
Det er nærliggende at forstå udtrykket på baggrund af Mark 13,10, hvor Jesus taler om det, der skal ske inden hans genkomst: "Først skal evangeliet forkyndes for alle folkeslag" (ordet "folkeslag" i Mark 13,10 er samme ord, som i Rom 11,25 er oversat "hedningerne").
At hedningefolkenes fylde skal gå ind, betyder, at evangeliet skal forkyndes for alle folkeslag, så der i ethvert folk er nogle, der har modtaget frelsen.
Når det tidspunkt indtræffer, skal der ske noget nyt.
c. Hele Israel skal frelses

Det tredje, som Paulus nævner i denne begivenhedsrække, er, at hele Israel skal frelses. Hvad betyder "hele Israel"?
Ordet "Israel" er brugt både i v.25 og i v.26. Vers 25 siger, hvordan situationen er i Israel inden en bestemt begivenhed, og vers 26 siger, hvordan situationen er i Israel efter begivenheden.
Derfor må "Israel" betyde det samme i de to sætninger. I v.25 kan "Israel" kun betyde det jødiske folk, som er delvist forhærdet.
Altså må "Israel" i v.26 også være det jødiske folk, som indtil da har været forhærdet. Paulus taler altså om, hvad der skal ske med Israels folk på det bestemte tidspunkt i fremtiden, hvor hedningefolkenes fylde går ind.
"Hele Israel" må derfor betyde de jøder, der lever på netop det tidspunkt.
Citat slut

Hej lyjse.
Det jeg ligesom beflitter mig med i denne tråd var netop ikke bibelske beviser, men det modsatte, nemlig at bibelen ikke kan antages at have anden historisk betydning end den man tillægger den efterfølgende, her under af relisiøse årsager.
Dette stykke står i wikipedia:
Navnet Israel udspringer egentlig af den bibelske person, Jakob, som var far til de tolv sønner, som siden blev stamfædre til Israels tolv stammer. Efter en periode på nogle hundrede år i Ægypten flyttede disse stammer omkring år 1200 f.Kr. til det nuværende Israel/Palæstina, som dengang kaldtes Kana'ans land, og som beboedes af kanaanæerne. Jøderne fejrer påske for at mindes udvandringen fra Ægypten. Det Gamle Testamente beskriver udførligt, hvordan det jødiske folk gennem hårde kampe besejrede det kanaanæiske folk.
Link: http://da.wikipedia.org/wiki/Israels_historie.
Og i 1. mose kap 32, vers 28, er dette også nævnt.
Men dette er alene taget ud af bibelske sammenhænge og derfor en mytologisk indfaldsvinkel.
Jeg søger data som specifikt peger på områdets historie, ikke bibelske udredninger.

Hej Vinden,
Jeg tvivler meget på at det er muligt at finde de "beviser" du eftersøger - særligt når det gælder 1. Mosebog.
Det helt store problem i denne forbindelse - og igen særligt i forhold til 1. Mosebog, hvad enten det gælder historisk eller arkæologisk tilgang, at mange kristne er tilbøjelige til at opfatte beskrivelsen som fakta, som entydig virkelighed.
1. Mosebog er en samling af mundtlige overlevering der på et tidspunkt er blevet nedskrevet, og derfor mere skal betragtes som en samling af (religiøse) fortællinger om, hvordan en flere befolkninger oplevede og forklarede virkelighed.
Tag fx de to skabelsesberetninger, hvor den i 1. kapitel, som er den yngste og med stor sandsynlighed er skrevet under jødernes fangenskab i Babylon. Denne beretning beskriver Jahve som den mægtige gud, der kunne skabe himmel, jord og de levende væsener ved blot at udtale sin vilje/ønske. I modsætning hertil, babyloernes gud Marduk, som måtte kæmpe hårde kampe og blodige slag for at skabe. Skabelsesberetningen i 1. Mosebog jødernes måde at fortælle, ikke blot om deres forklaring på livets oprindelse, men også at Jahve er en større og stærke gud end Marduk.
Den anden skabelsesberetning i det 2. kapitel afspejler i sin beskrivelse af paradise at være affattet i den periode, hvor jøderne levede som normader, hvor paradiset havde kan være en oase.
Noget andet interessant, som mange forskere har påpeget, så var Jakob, som udpeges som en af forfædrene til jøderne, kommer fra en baggrund hvor man tilbad - ikke Jahve, men lysguden El. Når fx tales om Betel som "Guds hus" er det ikke Jahve's hus der refereres til med El's hus. Det er første på et senere tidspunkt det bliver Jahve der tilbedes.
Når jeg nævner ovenstående er det for at illustrere, at de gammeltestamentelige tekster nok indeholde oplysninger der geografisk og arkæologisk nok kan stedfæstes, men som bevis for de mytiske fortællingers virkelighed er de ikke brugbare.
Som eksempel på de "virkeligheder" der gemmer sig bag skabelsesberetning, synes jeg nedenstående redegørelse er ganske interessant:
(Jeg har desværre ikke en specifik kildeangivelse, ud over at citatet er hentet fra hjemmesiden "Ordet og Israel")

Det hebraiske ord tehôm, der i den danske oversættelse er gengivet med »urdybet«, er således i sproglig familie med navnet på det babyloniske kaosdyr Tiamat, og dét vand, som Guds ånd svævede over, er netop det naturelement, som personificeres i de kana’anæiske og babyloniske skabelsestekster.
Men til forskel fra de babyloniske og kana’anæiske tekster er der ikke skyggen af personificering eller truende kaosmagt over den bibelske skabelsesberetning.
Hverken urdybet eller vandene udgør nogen trussel mod Gud overhovedet, men fremstår på lige fod med alt andet skabt som en del af Guds skaberværk.
Og når skabelsesberetningen i 1 Mos 1,16 undgår de normale hebraiske ord šemeš og yareah for sol og måne og bruger udtrykkene »de to store lys«, så er det for at undgå sammenblanding med de semitiske guder af samme navn, og for at understrege, at der ikke er tale om personificerede guder, men om skabte elementer på lige fod med alle andre elementer i skaberværket.
Polemikken er klar. Alene Gud er uskabt, alt andet er skabt af ham. Intet i skaberværket udgør derfor nogen trussel mod Gud. Han har al magt i himlen og på jorden og vil altid have det.
Samtidig indebærer det tydelige skel mellem Skaber og skaberværk, at mennesket ikke gennem ritualer, magi eller anden manipulation har tvingende indflydelse på Guds handlinger eller på naturkræfterne.
Fordi Gud er dén eneste og dét eneste uskabte i skaberværket, er han suveræn og kan kun påvirkes i det omfang, han selv beslutter sig for det.
Bibelen har en skabelsesforståelse, som lader Gud være en »rigtig« Gud, og som beskriver skaberværket som villet af ham, ordnet af ham og underlagt ham.
Både naturen og mennesket står derfor til ansvar over for ham. Naturen som upersonlige elementer, der har til opgave at udføre det »arbejde«, Gud har givet dem. Mennesket som personer, der er kaldet til at underlægge sig jorden og fylde den med »gudsbilledlighed«.

Blot nogle tanker og har ikke til hensigt at gå ind i en debat om bibelen og skabelsen.
/sbrh

Hej sbrh.
Jeg forsøger at betragte hele kristendommen under et, og på en måde der anskuer det hele lidt ude fra.
De ”beviser” jeg forsøger at finde er ikke egentlige beviser for noget, men blot en del af den røde tråd jeg ligesom mener at skelne.
Den spæde begyndelse på kristendommen må nok antages at være en slags ”lejrbålshistorier” På lige fod med dem man kender fra mange stammesamfund.
Her forsøgte man jo at forklare livets mysterier med anekdoter og myter og havde derved en forklaring, som så blev genfortalt til næste generation.
Ser man kristendommen i det lys, er der ikke langt til at konstatere, at der et stykke henne i forløbet må være nogen som har nedskrevet disse historier.
De har så udviklet sig over tid, er blevet mere og mere sammenhængende, og endelig systematiseret i en højere og højere grad.
Et sted på denne linje, givetvis flere steder og over lang tid, vil der sandsynligvis have sneget sig ting, episoder, og andre elementer ind, som havde direkte relationer til den tid det nu foregik i.
Jeg ved godt at nogle af de ting man har fundet som er nedskrevet, har været vanskelige at, både læse og forstå, men de senere ting man kender og hvor man kan relatere til disse fund, må jo have en eller anden forbindelse.
Hele den udvikling der er foregået inden for kristendommen, fra de første historier og til i dag, hvor man jo ser adskillige fanatiske grupperinger må jo, et eller flere steder, være blevet systematiseret, for at skabe en form for magtstruktur og økonomisk gevinst.
En masse mennesker er jo blevet meget kraftigt påvirket, idet kristendommen jo er blevet en del af vores såkaldte kulturarv, både her hjemme og mange andre steder.
Og denne påvirkning er jo absolut ikke overstået, så der må jo stadigt være en eller anden form for behov, eller et ønske om at vedligeholde religionen og dens magt.
Man behøver jo bare se på denne debatside for at konstatere variationen i de indgroede religiøse tanker der bevæger sig.
At bibelen skulle være et historisk dokument må anses for værende temmeligt uantageligt.
Og helt enig, dette er ikke en debat om et specifikt bibelsk emne.

Hej Vinden,

Jeg forsøger at betragte hele kristendommen under et, og på en måde der anskuer det hele lidt ude fra.
De ”beviser” jeg forsøger at finde er ikke egentlige beviser for noget, men blot en del af den røde tråd jeg ligesom mener at skelne.
Den spæde begyndelse på kristendommen må nok antages at være en slags ”lejrbålshistorier” På lige fod med dem man kender fra mange stammesamfund.[/quote]
Da jeg læste din trådstarter troede jeg du primært havde fokus på Det gamle Testamente, men det ændrer sådan set ikke så meget, jeg var blot lidt hurtig.
Skal man se på hvordan Bibelen har udviklet sig, dens tilblivelse indholdsmæssigt, mener jeg at tilblivelseprocessen grundlæggende er har meget store ligheder.
Ud fra en meget kraftig forenkling kan man foretage en opdeling der hedder, at 1. Mosebog og de fire evangelier udgør de to samlinger af ”lejrbålshistorier”, som efterfølgende har dannet grundlag for de respektive tekster.
Selvom Adam og Eva ikke er udtryk for to historiske personer, men figurer der er bærere af en fortælling og en del af en måde at forklare livets oprindelse, på samme måde kan man anskue de fire evangelier, som ”lejrbålshistorier” bygget op omkring en - må det antages, historisk person, som har gjort sig bemærket, en datidens 'Gandhi' om man vil.
Beskrivelserne i de to testamenter, som efterfølger de to ”lejrbålshistorier” er derfor tilblevet som forklaringer (meningsgivere) i deres respektive samtidshistorie.
I denne forbindelse er det interessant at notere sig, at læren om en treenig gud ikke har noget indholdsmæssigt fundament i evangelierne. Den eneste reelle antydning af en begyndende anskuelse af Jahve som en treenig gud er missionsbefalingen i Matthæus 28:18-20, hvor der tales om, at nye efterfølgere skal døbe i faderens, sønnens og helligåndens navn. I de Paulinske breve ses det tydeligt ud af teksten, at beskrivelserne omkring Jahve og Jesus bliver mere og mere funderet i en tænkning i retning af en treenig guddom.
Denne teologiske udvikling kan der næppe herske tvivl om skal ses i lyset af den stærkt voksende gnosticisme, som for visse gruppers vedkommende betegnede sig selv som efterfølgere af Jesus - et forhold som betød, at de der opfattede sig som de 'sande efterfølgere af Jesus' havde behov for distancere sig teologisk fra gnostikerne, hvor indførelsen af læren om jomfrufødslen det første skridt i denne henseende og som senere første til den bekendelse af den kristne guds væsen som vi kender i dag.

[quote="Vinden"]Her forsøgte man jo at forklare livets mysterier med anekdoter og myter og havde derved en forklaring, som så blev genfortalt til næste generation.
Ser man kristendommen i det lys, er der ikke langt til at konstatere, at der et stykke henne i forløbet må være nogen som har nedskrevet disse historier.
De har så udviklet sig over tid, er blevet mere og mere sammenhængende, og endelig systematiseret i en højere og højere grad.[/quote]
En sådan 'sortering' ser vi jo netop omkring de apokryfe skrifter, som i bund og grund er 'overgangsskrifter', som de skriftlærde og teologerne af har været nødt til at fravælge, som at kunne opretholde en sammenhængende fortælling - og dermed definitionsmagten.

[quote="Vinden"]Hele den udvikling der er foregået inden for kristendommen, fra de første historier og til i dag, hvor man jo ser adskillige fanatiske grupperinger må jo, et eller flere steder, være blevet systematiseret, for at skabe en form for magtstruktur og økonomisk gevinst.
En masse mennesker er jo blevet meget kraftigt påvirket, idet kristendommen jo er blevet en del af vores såkaldte kulturarv, både her hjemme og mange andre steder.
Og denne påvirkning er jo absolut ikke overstået, så der må jo stadigt være en eller anden form for behov, eller et ønske om at vedligeholde religionen og dens magt.
Man behøver jo bare se på denne debatside for at konstatere variationen i de indgroede religiøse tanker der bevæger sig.[/quote]
Dette tror jeg ikke har nogen med kristendommen i sig selv at gøre - og så alligevel. Behovets for religion udspringer af iboende behov hos mennesket for mening, sammenhæng. Kristendommen er som 'meningsgiver' og 'værdisæt' et system der både imødekommer menneskets behov for mening og magthavernes behov for et værdisæt der understøtter en magtstruktur der er økonomisk fremmende. I denne sammenhæng er det interessant at se på sammenhængen mellem fx udviklingen af kapitalismen og især den protestantiske gren af kristendommen.

[quote="Vinden"]At bibelen skulle være et historisk dokument må anses for værende temmeligt uantageligt.

Det som gør det vanskeligt af forholde sig til Bibelen som det den er (samtidsbeskrivelser og samtidsfortolkninger), langt hen ad vejen har sine rødder i den omstændighed, at mange af de geografiske lokaliteter der er omtalt i de bibelske tekster kan udpeges i dag, hvilket giver anledning til at overfortolke selv samme tekster.
/sbrh