tilbage til far

har dummet mig meget....
var for to år siden flyttet til min far og hans kone og deres 3 børn, fordi det gik rigtig dårligt mellem min mor og mig. Havde også store problemer i skolen og havde det svært med at følge med i undervisning.
Det gik så rigtig godt for mig derover, jeg fik gode karakter, fordi min stedmor hjalp mig med at læse. Her inden sommer blev jeg så rigtig meget uvenner med min far, fordi han ville ikke give mig lov til noget ting, som f.eks. gå i byen og til fester længer end kl. 24.00 og drikke alkohol. Jeg skulle altid være hjem til den tid han sagde. Min mor ville ikke blande sig, men sagde at jeg måtte godt hvis jeg boede hos hende. Hun lovet mig også at jeg måtte få børnebidrag som min far betaler som lommepenge. Hos min far skulle jeg tjene mine lommepenge.
Så efter et stort skænderi med min far flyttet jeg til min mor... og det er der jeg har dummet mig.
Det var der sjovt at komme i byen og fester, men min mor og stedfar siger at med de penge jeg får, skal jeg forsørge mig selv - altså tøj, sko, mobiltelefon, taxa hjem, buskort, shampoo, sæbe, frisør, osv. Jeg har faktisk ikke råd til at komme i byen, da den eneste mulighed for at komme hjem efter kl 21.30 er en taxa og det koster mange penge når man skal helt ud på landet. (hos min far blev jeg altid hentet)
Desuden savner jeg mine søskende og min far og stedmor. Her har jeg ingen søskende, efter kl 19.00 er det helt stille og jeg er faktisk rigtig ensom. Hos min far var der altid gang i den om aften, bade de små, smøre madpakker, drikke aftenskaf og snakke, spille PS med min lillebror eller bare hygge. Jeg måtte også altid bringe mine venner med hjem og huset var der til at bo i. Hos min mor og stedfar må køkken ikke svines til efter måltider og det hele ligner en møbelforretning. Min stedmor arbejder hjemfra, så der var altid nogen hjem når man kom hjem fra skolen.
Jeg vil så gerne hjem til min far, men han har sagt at hvis jeg vælger at flytte til min mor, så kan jeg ikke bare flytte tilbage igen. Han vil ikke have at jeg flytter hver gang jeg er sur på en af dem. Jeg har snakket med min stedmor, men hun siger at jeg er nød til at snakke om det med min far og mor.
Jeg bliver bare så ked af det når min lille søster skriver sms'er til mig, hvor hun siger at de savner deres storsøster. Hvordan kunne jeg være så dum at såre dem alle sammen så meget, bare fordi jeg vil gå i byen om aften?
Hvordan overbeviser jeg min far om at jeg er virkelig ked af det? Give mig et godt råd!
Hilsen fra den dumme pige

...din historie er sand, så vil jeg da foreslå at du tager over til din far og stedmor og taler med dem om tingene.
Forklar at du er blevet klogere og har fundet ud af at der faktisk ér andet i livet en byture (hvor ung er du egentlig???) og den slags, og at du gerne vil flytte tilbage.
Du bliver samtidig nødt til at se i øjnene at din mor og hendes mand har en pointe. Intet i livet er gratis og hvis du er teenager er det faktisk ved at være tiden at du lærer at adminstrerer penge og finder ud af, at de "sjove" ting faktisk tit må skubbes til side for nødvendige ting.
Derudover synes jeg også at du skal acceptere at din far ikke ønsker at du rykker frem og tilbage alt efter hvem du er sur på. Det er en barnlig måde at reagere på og den kan du ikke blive ved med at bruge. Når man bor sammen med folk (både forældre, kærester, ægtemænd/koner og børn) så kan man altså ikke bare udvandre og flytte hver gang der er en konflikt.
Hvis du bor hos din far vil du måske oven i købet lære konflikthåndtering bedre end hos din mor fordi i er flere mennesker om det samme sted og dermed uvægerligt vil opleve flere konflikter.
På med handsken, ring til far og få en snak med dem allesammen. Jeg er sikker på de slet ikke er så stivnakkede som du går og tror, for de holder jo af dig og vil dig det bedste.

Bare egentligt at prøve den nemme løsning og indrømme du har dummet dig - altså overfor din far og stedmor. Jeg tror personligt ikke din far bærer nag, men samtidigt må jeg give ham ret i at du ikke bare kan flytte frem og tilbage. Nu har du prøvet det og fundet ud af at han ikke var så tosset endda. Og hvordan du kunne være så dum? Tja erfaring er desværre noget der skal læres😕, så tro mig du har ikke været dum, bare ung. Se du nu at få taget den snak med din far og kom videre i stedet for at hænge i dyndet.

Måske skulle du vise dette du har skrevet til din far ?? Send han linket...
Aftalt med din far og mor at i mødes og får talt sammen om det.
Hilsen en mor

en fejl er først en rigtig fejl, når man begår den anden gang.
Jeg er sikker på, at din far elsker dig over alt på jorden og vil tilgive dig og blive glad for at du er i stand til at indrømme din fejltagelse og måske oven i købet sige undskyld.
Løvemor

jeres svar,
Jeg er lige fyldt 16 år.
Min far er ikke lige typen til at snakke nemt med, jeg har prøvet, men han siger at han elsker mig og at jeg er vedkommen til at besøge dem når jeg har lyst, men at jeg skal give det en chance med at bor hos min mor.
Og det vil ikke hjælpe med at sende linket til ham, jeg tror ikke at han ved hvor computeren står hen. :-)
Min stedmor er nemmer at snakke med, hun er 15 år yngrer end min far (altså 29) og hun kan bedrer forstå "pigeting". Hun siger at man ikke kan løbe væk fra sine problemer. Man skal først løse sine problemer og så kan man løbe videre.... Hun siger også at hun savner mig og at hun ønsket at jeg ikke var flyttet.
Min mor kan jeg ikke snakke med om det her, hun synes at min far og stedmor er associal, fordi de har flere børn. Og hun synes at min far er dum, fordi han er jo kun håndværker og den eneste grund at han tjener penge i sit firma er fordi der er mangel på håndværker. Og hun har engang sagt at min far har købt min stedmor (hun er fra Grækenland)... hun kan slet ikke lide dem og vil ikke snakke med dem.
Og jeg ved godt at jeg skal selv passe på min penge, men i august måned skulle jeg ud for at købe idrætstøj og sko til skoleidræt, det kostede 600,00 kr, min mobil kostede 130,00 kr, shampoo, sæbe, bind og deodorant kostede 150,00 kr, buskort kostede 76,00 kr og så havde jeg ikke råd at besøge min far, fordi det er 170,00 kr min mor skal betale og det siger hun jeg skal selv sørge for. (så har min far betalt for begge vej)
Jeg elsker virkelig min mor, men det er ikke ligesom en familie. Og hun snakker altid ondt om min stedmor når jeg fortæller noget om hende eller de andre. F.eks ringet min stedmor i dag og spurgte om jeg kunne komme den weekend min lillebror har fødselsdag. Så siger min mor, at det er ikke min lillebror, han er altså kun min halvbror.[:*(]
Og min stedfar kan jeg heller ikke snakke med, han er altid på arbejde og han er ligeglad. Han siger at jeg skal ikke opføre mig som et forkælet barn og at det var vist på tid at jeg ser hvordan det rigtige liv er.
Jeg skal over til dem på fredag, så prøver jeg at snakke med min far. Hvad kan jeg siger ud over at jeg er ked af det og at jeg ved godt at jeg har dummet mig?

nu er du ikke så dum, siden du kan se at en familie er mere værd end bytur.
Jeg synes også at kl 24.00 er en udmærket tid for en 16årig til at komme hjem. At din far og stedmor stiller regler op er kun fair. Og at drikke alkohol er ikke så sjovt som det lyder.
Jeg synes der også at teenager skal lære at administrere deres penge, men kan godt se at med de udgifter du havde, så var den måned gået uden forlystelser. 1000 kr om måneden er ikke særlig meget, hvis du også skal betale for toget til din far.
Undskyld at jeg er lige ud, men det er utilgivelig at din mor snakker sådan om din far og din stedmor til dig - uanset årsagen.
Din stedmor lyder ikke så tosset, så hvis du nu snakket med dem alene og forklart dem at du er virkelig ked af det, mon ikke din stedmor kunne trækkes over til din side og hjælpe lidt med at "bløde gøre" din far? (kender ikke lige det rigtige danske udtryk)
Jeg ved godt at det er ikke nemt at være skillsmissebarn, men hvis din forældrer boede stadigvæk sammen kunne du heller ikke bare flytte når du er sur på dem. Så jeg kan faktisk også udmærket forstå din far.
Held og lykke i weekenden

også at det er ulideligt at bo hos din mor under de forhold og du savner din familie!
Held og lykke. Jeg synes det er synd at du er blevet en slags kastebold i det der familieforhold. Din mor og far skulle holde sig for gode til det.
Løvemor

synes ikke at jeg har det ligesom mine veninder med forældrer der er skilt. Min far og stedmor taler ikke så meget om min mor og stedfar. De spørger engang imellem om de har det godt.
Min far og stedmor taler faktisk aldrig dårlig om andre mennesker, fordi min stedmor siger at enten kan man sige tingene direkte til de mennesker eller skal man kun sige god ting om andre når de ikke er selv til sted.
Jeg troede bare at det bliver så fedt, når jeg bor hos min mor. Vi skulle rigtig hygge sammen... Jeg syntes at det var lidt sjover at bo i et nyt hus end i den nedlagte landejendom. Og jeg syntes at det var der fedt at køre i en ny audi i stedet for en gammel Chrisler. Og jeg vil være alene, og der vil ikke være min lillebror der kunne finde på at går i mit værelse og laver ulykker. Og min lillesøster vil ikke komme for at få en knus i frikvarter. Og min storlillebror vil ikke kunne finde på "sjove" ting.
Men det er slet ikke fedt, det er bare kedeligt. Nu har jeg siddet her på computeren siden kl. 18.30 og der er ingen der spørger hvad jeg laver....

- og indkald til et familiemøde. Du må så også selv, denne gang, påtage dig din del af ansvaret for et vellykket forløb og ikke fortsætte dit "lidt-vanskelig-teenage-datter-syndrom".
- De vil dig helt sikkert kun det bedste, men ingen - heller ikke forældre - mener, du skal have lov til at trække to familier rundt i manegen med kokette luner.

alle mine venner måtte bare være ud så længe de ville, og jeg synes at det var så dumt at jeg blev hentet kl 24.00
Nej, min stedmor er en rigtig søde en, hun har altid behandlet mig som de andrer. Jeg kan huske at da hun flyttet ind hos min far for 10 år siden syntes hun ikke at mit værelse var særlig pigeagtig. Så den første weekend jeg var sammen med hende og min far gik vi og købt rigtig mange ting og så lavet hun mit værelse til et lyserød barbie drømmeværelse. Jeg kan bare huske det så tydeligt... Men jeg ved ikke rigtig om hun vil hjælpe mig, fordi hun og min far er altid enig om tingene..
Men jeg vil prøve her i weekenden

at du også har flyttet skole?
For så kan jeg bedre forstå din far mener du skal give det mere tid.
Desuden giver jeg Dulkis ret. I at du selv må gøre noget for at lave om på din situation.
Inteligente mennesker keder sig aldrig 😉
Løvemor

er flyttet fra Randers områd til Nordsjælland