Tips til svære jobsamtaler ønskes!

Hejsa
Jeg er en civilingeniør med 4½ års erfaring, der har gået ledig i 3 år og vil naturligvis gerne snarest muligt have noget at rive i som ingeniør igen!
Mit problem er, at jeg godtnok kommer til en del jobsamtaler, men bliver sorteret fra efter 1. eller 2. samtalerunde. Grunden til mine afslag, er sandsynligvis bla. at jeg nok stadig har svært ved at være helt ærlig omkring grunden til at jeg ikke har mit forrige arbejde mere.
Grunden tør jeg som anonym skribent skrive her: I den sidste periode af min sidste ansættelse led jeg af svære personlige problemer, som udviklede sig til stres på arbejdet. Dette holdte jeg meget for mig selv, jeg udviklede en social fobi og udeblev fra mit arbejde..efterhånden uden at melde afbud. Det endte med en fyring og senere i min opsigelsesperiode med en bortvisning, da jeg stadig udeblev fra arbejdet.
Jeg er ikke i depression længere og er mere end nogensinde klar til et arbejde som ingeniør igen. Gennem mit 4½ år som ingeniør har jeg opnået en stor specialviden om et lille område, et område jeg virkelig brænder for at arbejde med igen. Uheldigvis har jeg nu fået afslag fra stort set alle virksomheder, der er relateret til mit specialområde.
Jeg har henvendt mig angående hvorfor jeg ikke fik jobbet og har typisk fået svar om at mine faglige kvalifikationer under ingen omstændigheder kan bestrides, "men at det jo også gælder om at være ærlig". Pågældende personalemedarbejdere har vel sandsynligvis kontaktet min gamle arbejdsplads og fået deres forklaring.
Jeg må sige at jeg har MEGET svært ved at komme med MIN forklaring, idét det jeg føler er den helt sande forklaring ville diskvalificere mig på forhånd. Det gælder SELVFØLGELIG om at være 100% ærlig og jeg græmmer mig over at jeg ikke har været helt ærlig, men hvordan fortæller jeg det ærligt, uden det bliver for negativt ladede sætninger?
Alle forslag hilses stærkt velkomne!

Erhvervsledere er mange gange nogle tøsedrenge, der ikke forstår den menneskelige cyclus af op- og nedture. Der er imidlertid ikke nogen vej uden om, at du skal sige hele sandheden og begrunde den med det samme. Du har intet at være ked af og derfor intet at skjule.
Er virksomheden - dens personaleafdeling - ikke i stand til at se på din profil med fremtidsorienterede øjne og at du derfor får et afslag vil jeg vælge at se som et større tab for dem end for dig. Er der i det hele taget noget at arbejde for virksomheder, der ikke kan se på sine ansatte som hele mennesker, men kun som funktioner? Efter min mening nej...;o))
Kikser det for dig i rigtig lang tid - og 3 år er efter min mening lang tid - skal du muligvis overveje at skifte erhverv.

Hejsa, anonyme akademiker
Jeg har ikke kontakt til den akademiske verden, men mener alligevel at jeg kan sætte mig ind i dine problemer. For uanset vores baggrund, så er vi alle mennesker, med menneskelige følelser, reaktioner og sorger.
Din private årsag til at du måtte opgive den stilling som du ellers havde det godt i, bør ikke være stopklods for din videre færd/karriere.
Jeg fornemmer at du har et ægte ønske om at komme ind i ingeniør arbejdet igen, og det er hvad du må formidle til din kommende arbejdsgiver. Jeg kan tage fejl, men kunne en efter-uddannelse ikke give dig bedre muligheder? Jeg mener, at du har noget friskt at lægge på forhandlingsbordet, så fokus såvel for dig som for en arbejdsgiver ikke længere er på fortiden, men ligger i fremtiden.
Det der skete igår, kan vi ikke ændre på. Men DU og JEG er de enste som har indflydelse på hvad der sker idag og i fremtiden? ;o)
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i fremtiden.

Jeg kan ikke lade være at tænke, hvad har du at miste? Du vil helst ikke sige hvad din forrige fyring skyldtes, men som du selv siger har de virksomheder du søger job hos nok hentet en reference på dig hos din tidligere arbejdsgiver, så tingene kommer jo frem alligevel. Ved selv at nævne dine tidligere problemer og årsager hertil kan du komme med din egen forklaring og få en chance for at "forsvare" dig, fremfor at firmaet føler du skjuler noget. Det lyder jo ikke særlig tillokkende at man er ved at ansætte en der udebliver fra sit arbejde i længere perioder uden at melde sig syg, men hvis man fik at vide hvilke årsager der lå bag og at disse problemer i øvrigt er løst, ja så ville tingene nok se anderledes ud. Så ud med sproget, det er vist tid til at prøve noget nyt når du endnu ikke har haft held med samtalerne.
Held og lykke fremover.

Kanon godt indlæg, som man kan lære af.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=2&conference=47&posting=137334

Det er en svær situation, men jeg synes, det virker som om du er god til at sætte ord på dine problemer, fordi de er kommet på afstand, og du er afklaret omkring din situation. Gør det til jobsamtalen også! Sig det, som du har sagt det her - og tilføj gerne, hvad depressionen har lært dig - sig det, hvis du er gået styrket ud af forløbet. Ingen mennesker er uden kanter og hjørner, rigtig mange har været gennem en depression.
Det er ikke sikkert, du får jobbet af den grund, men sandsynligheden er større, end hvis du fortier sandheden, og de så tager referencer på dig. Desuden sikrer du dig, at det bliver DIN udlægning af forløbet, og ikke din tidligere arbejdsgivers, der bliver det primære. Se også sådan på det, at du er bedre tjent med en arbejdsgiver, der kender din baggrund og måske derfor har en bedre forståelse for hele mennesket - dig!
Held og lykke med det!

Tak for dit svar, det udtrykker meget præcist hvordan jeg opfatter situationen; jeg er fuldt ud klar over at hvis man fik en forklaring fra min mund og ikke kun min tidligere arbejdsgiver, så ville dem, der skulle ansætte mig MÅSKE være mere positivt stemt.
Men det jeg nok gruer for, er hvor meget en jobinterviewer ville spørge ind til de personlige problemer jeg havde, som sagt er de meget pesonlige og ikke noget jeg lige har lyst til at sige til alle og enhver, da jeg ville følge mig meget udstillet. Grunden til at jeg i jobsamtalesituationer helt har undladt selv at komme ind på det, er de meget stikkende spørgsmål, da jeg har en eller anden formodning om at hvis jeg blot nævner "personlige problemer" overfor en personalechef, ville der være stor chance/risiko for at denne ville blive ved med at skære ind til benet og køre rundt i det indtil vedkommende har fået et tilfredsstillende og fair svar.
Det er altså det med at blive kørt rundt i mine hedengangne personlige problemer, jeg frygter lidt for, og det er i dén forbindelse jeg gerne ville have nogle positivt ladede sætninger, jeg kunne bruge.

Jeg har læst indlægget dengang, jeg synes også det er glimrende. På forhånd er jeg også klar over at man ikke alene med ærlighed når længst, det er også den eneste udvej!
Jeg ville blot være "klædt på" til en jobsamtale, så jeg kunne nævne det sidste forløb i min forrige ansættelse i mest muligt positive termer!

Det er et glimrende svar, du har givet mig, tak for det!
Du har sandsynligvis meget ret i at alene dét, at jeg fortæller omkring min situation vil bevirke at jeg virker mere afklaret. Jeg har også uden tvivl lært meget af min personlige krise og depression og jeg føler mig bestemt også bedre rustet til arbejdsmarkedet i 2. omgang. Iøvrigt var mit sidste arbejde også mit første "reelle" arbejde som ingeniør, et arbejde hvor jeg blev pålagt store ansvar som grøn ingeniør lige fra dag 1, jeg skulle bla. overtage arbejdet fra "en stor kanon" som havde sagt op og havde kun 14dages overlap med ham, så startede stort set fra nul uden "mentor", ennda med flere opgaver end han selv havde. Jeg har fra flere jobkonsulenter fåete at vide at det slet ikke er udsædvanligt for en nyuddannet ingeniør at "gå ned" bare på det grundlag, da man hurtigt kan komme til at "sidde i lort til halsen". Hertil kommer så mine personlige problemer dengang, så min forklaring kunne meget vel være helt fair. Jeg er så bare bange for hvor meget man ville spørge ind til mine personlige problemer, for på en måde virker de lidt "latterlige".
Men igen: tak for dit svar, jeg tror og håber på at de fleste personalekonsulenter har samme tankegang som dig!

hej,
når du skriver at du er bange for at selve jobsamtalen drejer hen på noget personligt - så tag det som et hint - du vil i virkeligheden gerne tale og arbejde med de problemer du har -...
har du arbejdet med dine problemer? har du været alene om det?
Forslag: opsøg en terapeut, måske kender du nogle der kan anbefale en. Det er slet ikke så farligt og ganske brugbart. - snak tingene ud hos vedkommende og prøv at få kørt 'angsten' af et andet sted end til selve jobsamtalen.
Virksomheden du søger hos har hverken viden, indsigt, kompetence eller kapacitet til at bruge deres samtaler på at få deres ansøgere til at erkende ting og sager om dem selv... tag udfordringen op og arbejd med dit problem andetsteds. så vil du opdage at du får arbejdet med dine problemer - får et bedre liv, og jeg kan også garantere dig et job. sæt fokus på at lære noget om dit liv - og sæt et andet mål der handler om at få et job, så skal du nok få begge ønsker opfyldt...
så længe du benægter, og kører problemet over på noget andet, så arbejder du ikke med det egentlige problem - og så vil du blive ved med at støde ind i felter hvor du kan arbejde med at udvikle dig... stik altså hovedet i busken et stykke tid, find ud af noget om dig selv, dine egne reaktioner og gå ud og mød verden og jobsamtalerne igen! bliv mere afklaret.
held og lykke du er jo fint på vej til selv at løse dit problem

Jeg vil sige tusind tak for jeres hurtige svar, det har om muligt gjort det endnu tydeligere for mig at jeg med ærlighed når længst! Spørgsmålet er så hvordan jeg får det forklaret på en spiselig måde...
Som sagt føler jeg at jeg har forspildt min chance hos virksomheder hvor jeg gerne vil arbejde ved ikke at være ærlig overfor dem mht. min afskedigelse på min sidste arbejdsplads. Jeg ville dog gerne kæmpe for at jeg igen kune komme på tale i disse virksomheder igen, selvom jeg har fået et afslag med begrundelse om at jeg ikke har været helt ærlig. Spørgsmålet er, hvordan jeg griber det an. På forhånd ved jeg at pågældende personalechefer/-konsulenter/-medarbejdere, som skal råde cheferne, der skal ansætte mig, på forhånd er meget negativt stemt overfor mig og jeg har en formodning om at jeg står i "den sorte bog" hos dem.
Spørgsmålet er hvordan jeg bedst kontaker dem, så jeg kan komme i betragning igen. Man kan sige, at jeg startede i et drømmejob, hvor jeg kom til at arbejde med det jeg havde brændt for, og som sagt har jeg en specialviden som jeg VIRKELIG gerne vil gøre brug af igen. Jeg søger naturligvis også i andre brancher, men da mine faglige kvalifikationer er ringere dér, får jeg som oftest afslag uden at være kommet til samtale. Netop fordi jeg ved at mine faglige kvalifikationer er stærke indenfor mit specialområde, ved jeg også at jeg ville stå meget stærkt ifb. med jobansættelser, hvis jeg fik en ny chance for at forklare mig mht. min afskedigelse.
Spørgsmålet er om det overhovedet er muligt, og hvorledes jeg kontakter disse virksomheder igen. Nogen der har nogle idéer?
(Måske burde jeg have oprettet en ny tråd til dette spørgsmål, men jeg føler det ligger så meget i forlængelse af mit oprindelige spørgsmål at jeg inkluderer det hér).

I de 3 år der er gået er jeg skam også blevet MEGET mere afklaret med mig selv, min situation og mine pesonlige problemer. Jeg har en kæreste, der bakker mig 100% op og er begyndt hos en psykolog her i efteråret. Jeg har virkelig fået talt ud om mine problemer specielt med min kæreste, men også med min psykolog. Som jeg har skevet andetsteds, føler jeg mig uhyre stærk rent psykisk og er meget afklaret med mig selv, de personlige problemer jeg havde da det gik skidt, er mere eller mindre helt væk og det er ikke noget jeg fokuserer på i det daglige.
Men ét er at betro sig om sine personlige problemer til nogen man på forhånd har tillid til, noget helt andet er at forelægge det for fremmede personer, som på forhånd hverken kender én, eller er klar over at man har haft problemer og som forlanger en virkelig god forklaring på hvorfor man dog er blevet bortvist.
Min psykolog har sagt noget med at jeg skal være meget positiv til samtalen og tage tingene fra oven og måske sige noget om "så havde jeg stort arbejdspres, blev sat til noget andet end det jeg ville og så var der problemer på hjemmefronten" og at de fleste nok ville kunne godtage den forklaring, og at jeg blot skal øve en samtalesituation igen og igen med én jeg tør betro mig med, i form af et rollespil. I dette tilfælde er den eneste hér min kæreste og vi har skam også øvet situationen igennem og gennemgået alle mulige ubehagelige spørgsmål og jeg synes, der er mange som jeg stadig har svært ved at svare på uden at ryste på stemmen og det bliver sandsynligvis ikke bedre i en rigtig samtale situation.
Målet med mit indlæg var blot at få nogle idéer til positivt ladede sætninger, som jeg kunne øve mig på til de sad på ryggraden så jeg ikke ville være påvirket i en jobsamtalesituation. Det er ikke sikkert at rollespillene med min kæreste vil hjælpe og det kunne være jeg havde overset noget, nye inputs er jo altid godt!

Du skriver:
"og vi har skam også øvet situationen igennem og gennemgået alle mulige ubehagelige spørgsmål og jeg synes, der er mange som jeg stadig har svært ved at svare på uden at ryste på stemmen og det bliver sandsynligvis ikke bedre i en rigtig samtale situation.
Målet med mit indlæg var blot at få nogle idéer til positivt ladede sætninger, som jeg kunne øve mig på til de sad på ryggraden så jeg ikke ville være påvirket i en jobsamtalesituation."
Når jeg læser dette, så lyder det som om at du tror du kan og skal forberede dig helt ned til præcise sætninger, før du skal til samtale...
Hvis det var mig der var i ansættelsesudvalg ville jeg gennemskue det med det samme. Man kan ikke som en robot indlære bestemte reaktioner på spørgsmål. det lyder en anelse..tja, mekanisk og ikke særligt menneskeligt? Er du sikker på at en arbejdsgiver vil have en person som har brug for at udspekulere ting på en sådan måde? Hvad så med en ny situation på dit kommende arbejde, vil du så også gå hjem og øve rollespil med kæresten før du kan give din chef et svar? Der er der jo brug for en person der kan hvile i sig selv og svare promte.
jeg kan ikke give dig 'positivt ladede sætninger' som du kan indøve på forhånd, for jeg tror simpelthen ikke på den strategi - jeg tror mere på at være tilstede i situationen og svare på spørgsmål fra ansættelsesudvalget på din personlige måde - så får de et reelt indtryk af hvem du er, hvad du kan - og du får det job som passer til dig og ikke til en indstuderet rolle som alligevel ikke passer til dig. så er du ærlig og det vigtigste med ærlighed er at du er tro mod dig selv, og ikke at en eller anden arbejdsgiver kan gennemskue dig eller ej...
positive lykønskninger herfra med kommende jobsamtaler. det er en svær kunst, men det er også sjovt!

Du har helt ret, det er ikke en robot, der udspytter autosvar, en virksomhed ønsker og omvendt ville det i så fald nok ikke være en virksomhed jeg var interesseret i ansættelse hos! Der er imidlertid mange måder at sige sandheden på, om jeg så må sige. Det drejer sig jo bare i første omgang for mig at være ærlig, spørgsmålet er så bare om man kan være "for" ærlig. Altså min udfordring går på at vende noget negativt til noget positivt. Måske mangler jeg bare at få talt mere om det, så det til sidst er noget jeg ikke personoficerer mig nært ved, fordi jeg kender mit problem "indefra", men at jeg derimod formår at tale om "dengang" åbent men med distance, og se på mig selv som en helt anden og stærkere person nu. Det er en svær udfordring.
NB: må sige jeg er ved at kunne overse det "sjove" i jobsøgninger og jobsamtaler, det var sjovt og spændende det første års tid ja, men ikke her på 3. år som ledig!

At du ikke har været i job i en længere periode, ingeniørfaget er præget af en del ledighed, afhængig af hvilken linie man har.
Men når der er f.eks. 300 ansøgere, så skal man være unik for, at skille sig ud til en samtale. Frasorteringen her er i første sorteringen, dugfriske ansøgere uden erfaring og ingeniører der har gået ledig mere end 3 måneder, disse kommer ikke til samtale, så længe der er ingeniører der kun har gået ledig 1 måned.
Vejen frem for dig er, at komme i jobtræning med tilskud i 3-6 måneder på et ingeniørkontor, dette kan du komme gennem IDAs a-kasse eller via kommunen, herved får du genopfrisket den nyeste viden, og får genskabt kontakten til miljøet.

Ja, det er lidt af et dilemma, du har der. Står selv lidt i situationen selvom jeg ikke har en helt så høj uddannelse bag mig...
Men ja, der er mange gange man bliver valgt fra på forhånd udelukkende fordi man ikke er ekspert i netop lige den branche det firma man søger ind i er i.
Jeg har desværre ikke fundet "den gyldne nøgle" til hvordan man kommer ind i en ny branche, andet end selvfølgelig at skrive i ens ansøgning at man er "lærenem" og "vant til at sætte sig ind i nye produkter". Men så længe der bare er EN anden ansøger, der HAR brancheerfaring er man kasseret på forhånd. Så jeg vil da meget gerne høre om der er nogen, der har nye input her!!!
Jeg står nemlig også i den situation at jeg er blevet opsagt pr. 31/5 (=sparet væk) og så gerne skulle have fundet noget nyt inden. Også jeg har været igennem en depression eller to og har skullet forklare hvorfor jeg var 4 år om at tage en "simpel" studentereksamen. Man bliver nødt til at sige det som det er, måske uden at komme ind på årsagen, der ER ikke altid en direkte årsag til en depression, og fastholde at problemerne nu er løst.
Held og lykke med det hele ;o)

du kan referere, at du er i job, selvklart skal du ikke nævne, at du er i opsagt stilling.
Ansøgere der er i job kommer automatisk frem i bunken af ansøgere.

Nej, sjovt er det nok ligefrem ikke, når det er på tredie år du er ledig. Hmmmm.
Har du overvejet for en stund at gå ud og tage et andet slags job, bare for at arbejde lidt, fokusere på noget andet og så søge samtidigt med. Det har jeg haft held med. Man kan blive så 'sindssygt' optaget af jobsøgningen så man ligefrem udstråler panik, desparation og frustration til en samtale. I stedet kan du så sige til en samtale at ligenu arbejder jeg med...(hvad som helst!) men mit drømmejob er hos jer... osv.. så viser du en arbejdsgiver at du ikke sidder fast og at du er igang..(og du viser også dig selv at du er i sving, og så tror jeg faktisk at det er ligegyldigt hvad du er i sving med - bare det er et ellet andet! vær ikke kræsen eller hellig. jeg siger ikke at DU er 'hellig', men der er for mange akademikere der er det... det bliver hyklerisk til sidst at høre at der ikke er brug for dem, man skal også selv vise sult og spise løs af de muligheder der er og ikke være kræsen...)
summarum: jeg tror(!) at man har mere held med jobsøgningen når man er i job (et hvilket som helst job) end hvis man søger som arbejdsløs...
hæl å løk'

Du har nok ret i at det GENERELT forholder sig sådan, at man bliver sorteret fra, hvis man har gået ledig i 3 år, men netop fordi jeg er specialist indenfor et smalt område, er jeg derfor altid blevet inviteret til jobsamtale i de situationer hvor de søgte faglige kvalifikationer i stillingen matcher mine faglige kvalifikationer.
Jeg har længe været klar over at jeg må søge bredere og nu er det heller ikke fordi jeg har ligget på den lade side de sidste 3 år, har bla været i et længere kursusforløb med 2x4 ugers praktik og er allerede med i faglige netværk, både hos IAK og IDA. Det med jobtræning har jeg også arbejdet intenst på, men det har været svært at finde en virksomhed, der har brug for mine kvalifikationer!

Jeg ER jo i job og det nævner jeg også.
Det er da en ærlig sag at være sparet væk, hvis jeg så var blevet fyret af andre årsager, SÅ kunne det være jeg ville "omgås sandheden". Men det er der ingen grund til.
Tværtimod har jeg en fordel, som mange andre ikke har, d.v.s. intet opsigelsesvarsel at holde sig til.
Igen som diskuteret tidligere i denne debat, er der ingen grund til at man fortæller en historie når man godt ved at ens reference på arbejdspladsen fortæller en anden. Så kan man pakke sandheden pænt ind, men direkte lyve. Åh, nej!!!

Desuden ser jeg mange annoncer når jeg kigger på nettet, og også mange af dem, jeg søger, der står "start dato -gerne tidligere"!

Man skal ikke skrive man er i opsagt stilling, men udelade denne bemærkning, for derved, at komme til samtale.
Når man er i samtalen, vil det være naturligt, at referere fakta, at man er sparet væk i en rationalisering.
Dette er den taktiske fremgangsmåde for de ærlige, men du skal vide, at du konkurrerer med mange ansøgere der lyver halen ud af bukserne, for at få jobbet. Tilmed lyver de bevidst om deres erfaringer, her er akilleshælen til de mange fejlansættelser, der koster virksomhederne dyrt.
Derfor skal du være ærlig ved samtalen, men ikke sætte dit lys under en skæppe.

Praktikken bør ske med løntilskud i 3-6 måneder hos et af de ingeniørkontorer der har ekspertisen, men ikke nødvendigvis et behov her og nu, men helst i tilgrænsede fagområder.
Men som specialist skal man nok også prøve, at tage de snæversynede betragtninger lidt væk, og prøve at afdække hvilke grænseflade områder der er i de tilgrænsede fagområder.
Hvis du prøver, at få praktik i et af de tilgrænsede fagområder vil du herved skabe et bredere virkefelt bagefter, der giver dig bedre muligheder. At være højt specialiseret er godt så længe der er efterspørgsel på specialet, men også den største hæmsko, når markedet er mættet. Har selv et helt unikt speciale gennem 20 år, men markedet er ikke mere til dette speciale fortiden.