Så brød kræften ud igen

ØV hvor er jeg træt af det, altså. Og ked af det.

Min far fik første gang konstateret kræft i 2005. Det er 3.gang den vender tilbage nu på så kort tid. Fandme ikke i orden. Typen er kræft han har er let at slå ned, men for fanden....hver gang den popper op igen skal han igang med en ny behandling, for at se om den denne gang kan finde ud af at holde sig i ro i længere tid.
Hvor har jeg ondt af ham og jeg tuder som en pisket. Ved godt lægerne beroligede os med, at den kun lige akkurat er brudt ud men altså....kunne vi dog ikke få en lille pause.

Bare jeg havde en kæreste der kunne være hos mig.
Nu melder jeg blank til den prøve jeg skulle have taget i morgen. Den kan jeg simpelthen ikke koncentrere mig om.

Øv øv for noget lort :´(

Kære Betsy
Du må ikke vise din far din bekymring og at du er ked af det, selvfølgeligt er du meget ked af det, det er helt normalt, men det er ikke det din far har brug for nu, du skal vise ham du elsker ham og at han sagtens kan klare det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

og jo, jeg må gerne vise ham at jeg er ked af det. Han ved det jo godt. Jeg synes det er misforstået at man ikke må vise hinanden hvad man føler. Sorry 😉

Jeg viser ham også at jeg elsker ham og er der for ham.

Jeg tror nok han klarer den, men det er en pestilens at skulle igennem alle de behandlinger. Kræft er ikke bare en skodsygdom, oveni skal ofrerne også lide uhæmmet meget under behandlingsforløbene, der som regel er mega hårde. Det er jo ikke sjældent at man hører folk sige, at de ikke gider igennem flere behandlingsforløb, fordi de simpelthen ikke magter den hårde behandling.

Er glad for at læse at det gik godt med svaret på dit modermærke. Det er da rigtig positivt 🙂

Som om det ikke var nok at blive ramt én gang.
Men sådan foregår det jo desværre. Men det lyder til at lægerne holder godt øje med din far?
Det er godt. Min onkel har selv haft tilbagefald flere gange, så derfor er han røget over i hyppig overvågning. Sygdommen når aldrig rigtig at gøre noget eller brede sig for den sags skyld, da der bliver holdt et vågent øje med den.

Men behandlingerne er jo kradse. Dog finder de hele tiden på nye metoder og min onkel får faktisk ikke reel kemo behandling længere. han får højest stråler og så noget tillægsmedicin. Han har noget med hjertet, så det med kradse kemobehandlinger, det kan han ikke rigtig tåle.

Krydser fingre for at det forløber nogenlunde godt med din far. Så synd altså. Mange har det med at undervurdere patienternes had til selve behandlingen.

Jeg er medfølende, og det er hårdt af din fars kræftsygdom er brudt ud igen. Synes du skal hjælpe og støtte din far, så meget du kan magte og være der for ham, sålænge han lever. Nu ved jeg ikke hvilken form for kræft. Jeg har selv mistet 8 familiemedlemmer indenfor de sidste 10 år. Min tante døde for et år siden, af kræft i underlivet, og min kusine min tantes datter fik pludselige også kræft i underlivet, og døde i februar. Så der har været 2 dødsfald på et halvt år i min familie.
Jeg forstår godt dine følelser, så nyd din far og gør noget godt for ham sålænge han lever.
Mange knus fra den medfølende

og det var også fint for os at vide i starten. Og hvor utaknemmeligt det end må lyde, så er det som om at det bare ikke er helt fint nok længere.
Vores og især hans livskvalitet bliver jo lige skudt ned i gulvhøjde pga de behandlinger han skal igennem. Det er bare så sørgeligt og så pissehårdt og jeg ville så meget ønske jeg havde en kæreste der kunne være her for mig. Jeg trænger til at blive holdt om og at nogen er der sammen med mig.
Min far tager det pænt og hverken smerter eller noget. Han er faktisk i enormt god form og det har hans læge sagt er alfa omega. Det gør det meget lettere for ham at komme igennem.

TUSIND tak for dit indlæg, det varmede virkelig 🙂 [l] [l]

nogle søskende, familiemedlemmer eller gode venner som kan støtte dig? i den svære krisetid du befinder dig i? eller måske finde et netværk med andre pårørende til kræftramte? så i kan støtte hinanden.
Knus og kram den medfølende 🙂 [l] .

men folk har bare så travlt med alt deres. Jeg har brug for en rigtig fortrolig som er hos mig. Jeg bruger meget min eks kæreste, han er sød og sørger for mig. Selvom jeg godt ved det er lidt forkert måske.
Synes fandme det er hårdt.
Nu har jeg meldt afbud til den prøve jeg skal op i i morgen. Det føltes rart. Kan ikke rigtig koncentrere mig.

Tak for dit indlæg 🙂 [l]