To Verdener - At miste eller bevare troen

Ajv2 har ret når han skriver at filmen ”To Verdener” er en fiktionsfilm og ikke en dokumentar. At filmen er baseret delvist på virkelige hændelser ændrer ikke på dette. Den store Gandhifilm fra 1982 var også en fiktionsfilm. Den havde fiktionsfilmens form. Hændelserne var dramatiseret, dialogerne var forfattede og der var i nogle tilfælde ændret på hændelsesforløbet. Dette gør ikke Gandhifilmen til en dårlig film. Filmen ”To Verdener” ligger længere fra den oprindelige historie. Dette gør den ikke i sig selv til en dårlig film. Man skal bare gøre sig klart, hvad man har med at gøre.
Instuktøreren Niels Arden Oplev læste Tabitas historie i en avis og fik lyst at lave en film baseret på den. Resultatet blev en film der fortæller mere end én historie. Sidehistorierne om den udstødte storebror, veninden Thea der dør, farens utroskab og forældrenes efterfølgende skilsmisse forekommer ikke i den oprindelige artikel. Om disse historier er ren fiktion eller har en kerne af sandhed skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed.

Jeg synes at det er berettiget at filmen har fået positiv omtale. Den sætter fokus på et trossamfund og kan danne grundlag for en god debat. Men personligt ville jeg have foretrukket en film mere i tråd med avisartiklen og de temaer der deraf følger.
Hvad gør man når man mister troen. Skal man blive i trossamfundet, eller vil man ikke uvilkårligt glide ud, hurtigt eller langsomt? Dette tema ville også være relevant i forhold til andre trossamfund. Et andet spørgsmål: Hvorfor vil Tabitas far ikke længere se hende? Er det fordi han ønsker at stå godt i forhold til menigheden og Gud, som det antydes i filmen, eller er det fordi han er overbevist om at det er det rigtige at gøre?
Tabitas oprindelige historie blev trykt i Berlingske Tidende den 9. april 2006 og kan læses her:

http://www.berlingske.dk/kultur/nu-toer-tabita-se-sig-selv-i-spejlet

Hvis man fik præsenterede et tekst som Berlinske Tidende trykkede i artiklen uden videre kunne man nemt blive helt dårligt af bare indhold og opførsel.
Ikke engang atj2 eller Ftg benægter fremgangsmåden.
Den er forfærdeligt, umenneskeligt, og samfundet uværdigt at den slags mental friheds berøvelse finder sted, og Intet, Intet kan retfærdiggøre den her syge sag.
Jeg er dybt forarget.
Velbekomme Jehovas vidne, føj for en skid hvor det lugter 🙁🙁🙁
Og hvor er det godt at det komme frem.
Klaus

Det er en meget gribende og følelsemæssig tung historie, den griber virkelig fat i én.
Skulle filmen have en mere religiøst tema og handling skulle Tabita´s familie have deltaget med deres side af historien også.
Så ville man se hele dette store drama der udspiller for hver af dem, for de er jo uden tvivl berørte af det allesammen.
Familien har nok ikke villet deltage (jeg har ikke set filmen, kun hørt kort om den) og derfor må man skrive lidt bihistorier ind i den.
Tabita er jo uden tvivl endt et sted hun ikke har lyst til at være, hun har sagt ja til en religion der nu spænder ben for hendes tilværelse, hun vil både og men ender med at måtte lave et smertefuldt valg, tro eller kærlighed.
Med tro følger hendes vante tilværelse, men kærlighedens spænding er lokkende samt alt det der følger med ved at springe ud i noget helt nyt.
For mig virker det som hun har haft en god opvækst med et nært forhold til sine forældre og familie men der sker en alvorlig fordrejning af tingene da hun vælger sin kæreste til, istedet for at forlade ham.
Som forælder har man ansvar for sine børn og for deres trivsel og det ansvar skal man fastholde så længe som det er nødvendigt, det virker på mig som om hendes forældre har lagt ansvaret fra sig i det øjeblik hun ikke længere følger bibelen.
Forældre bør støtte deres børn når de kommer ud for en krise, specielt i en meget tidlig alder, det kan virkelig skade dem på lang sigt hvis de oplever ansvarssvigt.
Man kan godt som forælder støtte sine børn selvom de er blevet udstødt, man kan godt støtte dem selvom man ikke er enig i de valg de har taget.

af ordet, man kan godt støtte sine børn selvom de er blevet udstødt..............
Er du klar over at man ikke !!! aldrig udstøde sine børn med mindre det er animalsk overlevelses kamp om mad og rangorden.
Dine børn er din overlevelses chancer, det er dem som lever videre med dit syn, din livssyn, dine sønder, dine fejl og dine gener.
Dine børn må og kan dømme dig, men du må aldrig dømme dine børn, det er du ikke klogt nok til.
Klaus

´
... thumbs up!
Mange hilsner
jalmar

Nu er det jo ikke forældrene der bestemmer om deres søn eller datter skal udstødes af menigheden, det er et anliggende mellem menigheden og pågældende.
Forældrenes rolle i den forbindelse er jo den samme som den hele tiden har været, nemlig at være forælder, at støtte, vejlede, give kærlighed, opmærksomhed og respekt.
Jeg tror egenligt ikke du har læst mit indlæg grundigt, eller du har måske misforstået noget af det jeg skrev.
Jeg skriver jo netop at man bør fortsætte som den forælder man er uanset hvordan ens barns forhold er overfor menigheden.
Forældrene er jo netop dem der gennem barnets opvækst har guidet dem gennem livet så det burde være naturligt at kommer søn/datteren i krise skal forældrene være der for at støtte og hjælpe.
Du skriver: "Jeg valmes af ordet, man kan godt støtte sine børn selvom de er blevet udstødt.............."
Hmm hvad mener du?
Bør man ikke støtte sine børn hvis de bliver udstødt af menigheden????????
Du må forklare hvad det er du mener, jeg tror du misforstår noget.

Der er ingen tvivl om at Tabitas forældre elsker hende, og det gør menighedens ældste også, men Tabita har truffet et andet valg.
Forældrene ønsker naturligvis at Tabita skal komme tilbage, og det gør Jehovas Vidner også, men vi tvinger ikke nogen. Måske finder Tabita ud af at det liv hun har valgt sig ikke er så lyserødt endda, og så kan det være at hun vender tilbage.
Med venlig hilsen, ftg.

for hverdag...
Bliver misforstået 🙂
Nå, ikke helt så dårligt Warren.
Jeg misforstå dig ikke mener jeg, og du misforstår mig også 🙂🙂🙂
Tja hvad er mere vigtigt, børnene eller forældre, fjende er venner, det er noget som ingen har kunne svare på.
Jeg tager det lige hvor du stiller spørgsmålet
"""""Du skriver: "Jeg valmes af ordet, man kan godt støtte sine børn selvom de er blevet udstødt..............""""
Du svarer
"""Bør man ikke støtte sine børn hvis de bliver udstødt af menigheden????????
Mit svar, ordet skulle havde været Quote...
Det skulle aldrig være kommet til udstødelse til unge mennesker.
Kun voksne velfungerede mennesker kan samfundsmæssigt bliver udstød af samfundet,, og det skulle FN,,helst styre, eller prøve mener.
Beklager mit korte svar.
Klaus

Så er du blind skriver du.
Og lad venligst være slette svare den her gang.
Klaus

Jehovas Vidner har kærlighed til deres medmennesker, men det er den principbetonede næstekærlighed.
Næstekærligheden gør ikke et menneske blindt.
Med venlig hilsen, ftg.

Jeg vil elske den dag vi ikke mere behøver snakke om Jehovas vidne.
Ha det Jalmar
Klaus

at Tabita har fuldført sin uddannelse som lærer og det ser ud somom, at hun har det rigtig godt.
Så godt man nu kan have det når ens forældre, eller nærmere far, iflg. filmen, har valgt hende fra. 😕Hvilket han nok aldrig havde gjort om han havde levet et liv udenfor Jv.
Utroligt, hvad en sekt kan gøre ved mennesker. 🙁[:|]
Men lev du blot lykkeligt videre ftg, sammen med dine enorme skyklapper. 🙁
Mvh
Manjana
Ps, du behøver ikke svare, gider ikke dine robot agtige, farveløse, kærlighedsløse svar til noget så alvorligt som det her emne.

Man må lære at styre sine følelser, Klaus, for ellers løber følelserne af med en, og det er det der sker når man bliver forelsket.
Med venlig hilsen, ftg.

at Tabita har det godt.
Jeg kender ikke Tabitas forældre, men jeg kender da min egen far, og ved hvordan han reagerede, da jeg blev et af Jehovas Vidner. Det var skam ikke nemt, men det var nødvendigt for at jeg kunne blive et af Jehovas Vidner.
Jeg er vokset op som katolik, men nu er jeg et af Jehovas Vidner, og det har jeg været i 35 år.
Med venlig hilsen, ftg.

Ja, 35 år som Jehovas Vidner? Det var godt du lige nåde "bussen" i 1975, ikke? Du sidder stadig i ventesalen, gør du ikke? Men "bussen" kommer snart eller "bussen" køre snart, gør den ikke?
Kosmos

Ja, enten gør kærligheden blind eller også "blind kærlighed". Det sidste er ikke det samme som det første.
I det første tilfælde er det et Bibelsk princip der bunder dybere end din principkærlighed, medens det i det sidste tilfælde er meget mere alvorligt.
Kosmos

Ordet EROS, som er det græske ord for forelskelse, findes slet ikke i Bibelen.
Den kristne kærlighed er oversat fra AGAPE, og det er den sande næstekærlighed.
Med venlig hilsen, ftg.

okay vildt, dit liv virker lige 100 % mere trist end sædvanligt.
Du ser altså forelskelse som et problem man skal forebygge, wow super sørgeligt.
mvh multani

Lukas evangeliet.
"Guds rige er kommet nær til jer.’ 10 Men hvor I kommer ind i en by og de ikke tager imod jer, dér skal I gå ud på dens brede gader og sige: 11 ’Selv det støv som hænger ved vore fødder fra jeres by, tørrer vi af til jer. Dog, dette skal I være klar over, at Guds rige er kommet nær.’ 12 Jeg siger jer at det vil være mere udholdeligt for So′doma på den dag end for den by"
Du gør som løgnens far.
Jehovas vidner gør som Jesus siger. Vi går ud og forkynder budskabet.

Det gør jeg ikke, men det er en kendt sag at det forelskede sind handler irrationelt.
Med venlig hilsen, ftg.

du er jo den eneste her der taler om eros og nu er næstekærligheden lige pludselilg blevet til "den Kristne kærlighed" agape?
Kan du finde ud af det? Var det ikke snarere "principper" du ellers fortalte os for 5 min. siden?
Kosmos

Det er mere betegnende med det udtryk du har brugt før, Vagttårnsbriller.
De lukker fuldstændig for al fornuft.
VH L

Det er helt almindeligt for JVere at de skal undertrykke deres følelser, ellers kan man ikke leve helt og fuldt for Vagttårnsselskabet.
VH L

der udstøder familiemedlemmer grundet religiøs overbevisning. Jeg deler f.eks. ikke religiøs overbevisning med mine forældre, men det hindrer mig da ikke i at se dem. Vi har det ganske udmærket alligevel. Religion burde ikke ødelægge kærlig relation mellem menneske, men det er jo desværre tilfældet i Jehovas Vidner😕.
MalteFnalte

eller skal jeg hellere sige kondolerer. Du har lige orienteret os om, at I ikke besidder ægte kærlighed til andre mennesker. Den ægte kærlighed er meget andet end blot en forelskelse. Den har meget dybe rødder og kan ikke bare sådan lige fejes af banen, og den er lang mere end en mekanisk gerning udøvet af vidner på deres guds befaling.
MalteFnalte

Hvorfor er "Pipfugl"s indlæg slettet❓Skrevet af Lukas - Kl 19:19, 5.aug.2010
" Hele artiklen fra Rigets tjeneste August 2002 "
VH L

Hej Warren
Mange tak for dit svar. Jeg vil gerne knytte nogle kommentarer:
"Familien har nok ikke villet deltage (jeg har ikke set filmen, kun hørt kort om den) og derfor må man skrive lidt bihistorier ind i den. " CITAT
Det er jo en fiktionsfilm, så man ville sagtens kunne have gjort filmen over Tabitas historie, selvom familien muligvis ikke ville have været med (Familien blev i øvrigt kontaktet før artiklen i Berlingske Tidende). Når en god historie skal koges ned til spillefilmens 6-7 kvarter, er det som regel sådan at man korter af og gør historien mere strømlinet. Her har man gjort det modsatte og lagt bihistorier ind.
Jeg er overbevist om at grunden har været at instruktøren fortrak at lave en film om kristen fundamentalisme i Danmark, fremfor at lave en film om et dilemma i en religiøs familie. Se artilen om filmen i EKKO:
http://www.ekkofilm.dk/?id=397&allowbreak=Nej
Bihistorierne har en funktion i den henseende:
- Farens utroskab og den senere skilsmisse bruges til at forklare at hustruen vælger denne lejlighed til at blive legitimt skilt. Hendes virkelige ønske om skilsmisse skyldes ønsket om at komme væk fra trossamfundet.
- Storebroren er blevet udstødt fordi han har læst en bog (Det ligner nærmest en hilsen til Fahrenheit 451). Senere bryder han grædende sammen. Han vil vende tilbage til menigheden, fordi han ikke kan holde ud at være alene. Denne historie antyder at Jehovas vidner kun må læse samfundets egen litteratur, og broren sammenbrud illustrerer hvilken funktion en udstødelse kunne tænkes at have. Nemlig at lægge den udstødte under pres for at vende tilbage.

-Veninden Thea er langt bedre til at leve et dobbeltliv end Sara (Tabitas navn i filmen). Ikke desto mindre er hun mere tro mod JV-organisationen og dør til sidst fordi hun ikke vil modtage blod. Hvorfor denne bihistorie er taget med, er der vel ingen grund til at forklare.
I den virkelige historie er det en lille dreng der er død, og der forlyder intet om at dødsfaldet skulle hænge sammen med nej til blod.
Jeg synes ikke disse bihistorier har bidraget positivt til filmens kvalitet. Jeg synes man har villet have alt for meget med. Når filmen alligevel har fået megen omtale og har betaget andre (inkl. mig selv) skyldes det nok at den tager et helt ny emne op. Filmen er en ener.

"Tabita er jo uden tvivl endt et sted hun ikke har lyst til at være, hun har sagt ja til en religion der nu spænder ben for hendes tilværelse, hun vil både og men ender med at måtte lave et smertefuldt valg, tro eller kærlighed." CITAT
Jeg undrer mig lidt over at du skriver sådan når du ikke har set filmen. For det er rigtigt at filmen beskriver en lang kamp for og imod den unge mand og menigheden. Men i den virkelige historie er det mere enkelt. I artiklen i Berlingske Tidende står der:
" »Gud, Jehova,« siger den 17-årige pige sagte for sig selv. Det har hun gjort tusindvis af gange før - hver aften, lige inden hun har lagt sig til at sove. Men denne gang er bønnen en anden. Og hendes sidste. For denne aften i maj 2000 kan Tabita ikke sige de ting, hun plejer.
»Jeg tror ikke på dig mere,« hvisker hun ud i luften. "
Og så er forholdet til menigheden slut. At der så også er en mand er egentlig underordnet. Løbet er kørt. Forholdet mellem de to unge mennesker ophører senere. Tabita/Sara vender alligevel ikke tilbage. Det er derfor jeg ser historiens virkelig tema som, hvad gør man når man mister troen? Jehovas vidner har tit svært ved at acceptere at medlemmer (og tidligere medlemmer) kan give udtryk for tvivl eller helt mangle troen. Man betragter nærmest denne religions budskab som objektive kendsgerninger. Men tro kan aldrig være en objektiv kendsgerning. Man kan ikke vide at det man har fat i, er sandheden, selvom man kan tro det meget stærkt. Hvorfor så påstå at det er anderledes og forvente at tvivlere skal arbejde sig tilbage til troen?

Nu med kildeangivelse Skrevet af "Pipfugl" - Kl 21:11, 5.aug.2010
*** km 8/02 s. 3-4 Vis kristen loyalitet når et familiemedlem bliver udelukket af menigheden ***
Vis kristen loyalitet når et familiemedlem bliver udelukket af menigheden
1 Familiebåndene kan være meget stærke. Derfor er det en prøve for en kristen når vedkommendes ægtefælle, barn, mor, far eller en anden nært beslægtet bliver udelukket af menigheden eller afskærer sig selv fra den. (Matt. 10:37) Hvordan skal loyale kristne behandle et sådant familiemedlem? Hvordan forholder man sig til en udstødt der hører til ens egen husstand? Lad os først se på hvad Bibelen siger om emnet. Dens vejledning gælder i lige så høj grad forholdet til dem der afskærer sig fra menigheden som forholdet til dem der bliver udstødt.
2 Hvordan man skal behandle dem der er blevet udelukket: Guds ord befaler kristne at undgå fællesskab med dem der er blevet udelukket af menigheden: „I skal holde op med at omgås enhver som kaldes broder og som er utugtig eller havesyg eller afgudsdyrker eller spotter eller dranker eller udsuger, ja end ikke spise sammen med en sådan. . . . Fjern det onde menneske fra jer selv.“ (1 Kor. 5:11, 13) En anden relevant vejledning er Jesu udtalelse i Mattæus 18:17: „Lad [den udstødte] være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver.“ Datidens jøder undgik venskaber med ikkejøder og unødig kontakt med skatteopkrævere, som ingen ville omgås. Med andre ord pålagde Jesus sine disciple ikke at komme sammen med nogen der var blevet udelukket af menigheden. — Se Vagttårnet for 15. november 1981, side 9-12.
3 Loyale kristne har derfor intet åndeligt fællesskab med nogen der er blevet udelukket af menigheden. Men Guds ord siger desuden at vi „end ikke [vil] spise sammen med en sådan“. (1 Kor. 5:11) Derfor undgår vi også privat samvær med udstødte. Det vil sige at vi ikke deltager i udflugter, selskabelighed, sport, indkøb og underholdning sammen med dem. Og vi spiser ikke sammen med dem, hverken privat eller på en restaurant.
4 Kan vi tale med en udstødt? Bibelen beskriver ikke enhver tænkelig situation, men Andet Johannesbrev, vers 10, viser os hvordan Jehova ser på spørgsmålet: „Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham.“ Vagttårnet for 15. november 1981 kommenterede på side 16 dette vers sådan: „Et enkelt ’goddag’ [kan] ofte . . . være det første skridt til en samtale og måske et venskab. Vil vi ønske at tage dette første skridt over for en udstødt?“
5 Det forholder sig som beskrevet på side 22 i førnævnte udgave af Vagttårnet: „Sagen er at en kristen der henfalder til synd og må udstødes, forspilder meget: sit godkendte forhold til Gud . . . foruden det dejlige fællesskab med brødrene, herunder også en væsentlig del af det samvær han har haft med sine kristne slægtninge.“
6 I husstanden: Vil det sige at en kristen der bor under samme tag som et udstødt familiemedlem, i hverdagen skal afholde sig fra at tale med, spise sammen med og i det hele taget være sammen med et familiemedlem der er blevet udelukket af menigheden? I Vagttårnet for 15. april 1991 stod der i en fodnote på side 22: „Hvis der i en kristen husstand er en udstødt slægtning, vil vedkommende stadig tage del i familiens daglige aktiviteter og gøremål.“ Det er derfor op til familiens medlemmer at afgøre i hvilket omfang de vil have fællesskab med den udstødte når de spiser eller foretager sig noget andet. Dog vil de ikke give brødre som de kommer sammen med, det indtryk at alt er som før udstødelsen.
7 Vagttårnet for 15. november 1981 siger imidlertid noget tankevækkende på side 19 og 20 angående en der er blevet udelukket eller har afskåret sig selv: „De åndelige bånd der var, er blevet skåret over. Dette gælder også i den udstødtes forhold til sine slægtninge, endog de slægtninge han eller hun bor under samme tag med. . . . Dette vil medføre ændringer i det åndelige fællesskab der har eksisteret i hjemmet. Hvis det for eksempel er manden der er blevet udstødt, vil hans kone og børn ikke føle sig godt tilpas ved at han fører ordet ved et familiebibelstudium eller leder familien i bibellæsning og bøn. Hvis han vil bede en bøn, for eksempel ved måltidet, har han ret til at gøre det i sit eget hjem. Men de kan stille bede deres egne bønner til Gud. (Ordsp. 28:9; Sl. 119:145, 146) Hvad nu hvis en udstødt i hjemmet gerne vil være til stede når familien læser i Bibelen sammen eller holder et bibelstudium? De øvrige kan lade ham være til stede og lytte hvis han ikke prøver på at belære dem eller at give udtryk for sine religiøse opfattelser.“
8 Hvis et hjemmeboende mindreårigt barn bliver udelukket af menigheden, har de kristne forældre naturligvis stadig pligt til at tage sig af deres barn. I Vagttårnet for 15. november 1988 stod der på side 20: „Ligesom de vil blive ved med at sørge for føde, klæder og husly, må de stadig oplære og tugte deres barn i overensstemmelse med Guds ord. (Ordsprogene 6:20-22; 29:17) Kærlige forældre kan således afholde et bibelstudium med deres barn, også selv om han eller hun er udstødt. Måske vil barnet hurtigere komme på fode igen hvis studiet afholdes med ham eller hende alene. Men det kan også være at vedkommende får lov til fortsat at deltage i familiestudiet.“ — Se også Vagttårnet for 1. oktober 2001, side 16, 17.
9 Familiemedlemmer uden for husstanden: „Situationen er anderledes hvis et familiemedlem der er blevet udstødt eller har afskåret sig selv fra menigheden, bor uden for hjemmet,“ skrev Vagttårnet for 15. april 1988 på side 28. „I så fald vil det sikkert være muligt at undgå så godt som enhver kontakt med vedkommende. Selv i tilfælde hvor familieanliggender vil kræve en vis kontakt, bør denne afgjort holdes på et minimum“ i harmoni med Guds påbud om at „holde op med at omgås enhver“ der synder uden at ændre sind. (1 Kor. 5:11) Loyale kristne vil søge at undgå unødigt samvær med et sådant familiemedlem. Selv eventuelle forretningsmæssige kontakter vil de begrænse til et absolut minimum. — Se også Vagttårnet for 15. november 1981, side 21, 22.
10 Vagttårnet har omtalt en anden tænkelig situation: „Hvad så hvis en nær slægtning, som for eksempel en søn eller en fader eller moder som ikke bor i hjemmet, er blevet udstødt og derefter ønsker at flytte tilbage til eller ind hos den troende familie? Familien kan da tænke tingene igennem og beslutte hvad der skal gøres. Det kan for eksempel være at en udstødt fader eller moder som er oppe i årene, er syg og ikke længere i stand til at klare sig selv enten økonomisk eller fysisk. I et sådant tilfælde er kristne børn både bibelsk og moralsk forpligtede til at hjælpe. (1 Tim. 5:8) . . . Den endelige beslutning kan afhænge af sådanne faktorer som det ældre familiemedlems virkelige behov, hans eller hendes indstilling, og familieoverhovedets hensyntagen til husstandens åndelige velfærd.“ — Vagttårnet for 15. november 1981, side 20.
11 Angående børn i denne situation fortsatte artiklen: „I nogle tilfælde har kristne forældre ladet et udstødt barn som er blevet legemligt eller mentalt sygt, flytte hjem et stykke tid. Forældrene kan dog i hvert enkelt tilfælde vurdere de foreliggende omstændigheder. Har en udstødt søn hidtil klaret sig selv, og er han nu ude af stand til det? Eller ønsker han i første række at flytte tilbage fordi tilværelsen derved bliver nemmere for ham? Hvordan er hans moral og indstilling? Vil han føre ’surdej’ ind i hjemmet? — Gal. 5:9.“
12 Det gavner at være loyal mod Jehova: Det gavner at følge Bibelens vejledning om at udelukke forhærdede overtrædere og undgå dem. Ordningen beskytter menighedens renhed og viser tydeligt at vi opretholder Bibelens høje moralnormer. (1 Pet. 1:14-16) Det beskytter os mod fordærvende påvirkning. (Gal. 5:7-9) Det giver også overtræderen mulighed for at få fuld gavn af tugten, som kan få ham til at frembringe „en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. — Hebr. 12:11.
13 Efter at have hørt et foredrag ved et kredsstævne blev en broder og hans kødelige søster enige om at de måtte forholde sig anderledes til deres mor, som boede et andet sted og havde været udstødt i seks år. Lige efter stævnet ringede broderen til moderen og fortalte at han og søsteren holdt meget af hende, men at de ikke længere kunne tale med hende undtagen i tilfælde af at vigtige familieanliggender krævede at de kontaktede hinanden. Kort efter begyndte moderen at komme til møderne, og med tiden blev hun genoptaget. Hendes mand, som ikke havde samme tro, begyndte at studere og blev siden døbt.
14 Når vi loyalt støtter den bibelsk begrundede ordning med at udelukke overtrædere, viser vi at vi elsker Jehova, og vi er et svar til den der smæder ham. (Ordsp. 27:11) Vi kan være sikre på at Jehova til gengæld vil velsigne os. Om ham skrev kong David: „Hans forskrifter, dem vender jeg mig ikke fra. Mod den loyale handler du loyalt.“ — 2 Sam. 22:23, 26.
[Studiespørgsmål]
1. Hvilken situation sætter en kristens loyalitet på prøve?
2. Hvordan skal kristne ifølge Bibelen forholde sig til dem der er blevet udelukket af menigheden?
3, 4. Hvilke former for fællesskab kan kristne ikke have med dem der er udstødte eller har afskåret sig selv fra menigheden?
5. Hvad forspilder en der bliver udstødt?
6. Skal en kristen afholde sig fra alt samkvem med et udstødt familiemedlem i husstanden? Forklar.
7. Hvordan forandres det åndelige fællesskab i hjemmet når et familiemedlem bliver udstødt?
8. Hvilket ansvar har kristne forældre over for et hjemmeboende barn der bliver udelukket af menigheden?
9. Hvilke retningslinjer gælder en kristens kontakt med et udstødt familiemedlem der ikke hører til husstanden?
10, 11. Hvad vil man som kristen tage i betragtning før man lader et udstødt familiemedlem flytte ind i ens husstand?
12. Hvilke gavnlige virkninger har loyalitet mod vejledningen angående udstødelse?
13. Hvilken forandring gjorde et søskendepar, og hvad førte det til?
14. Hvorfor vil vi loyalt støtte ordningen med at udelukke syndere?