Tristhed, vrede og savn (lang)
Min (x)-kæreste kyssede for knap 4 måneder siden med en fra hans arbejde og fortalte mig det en uge efter. Vi har været sammen i 7 år og boet sammen i 4, så jeg fik forståeligt nok et kæmpe chok. Vi havde haft nogle andre problemer også, men han er typen der lukker det hele inde og lader som ingenting, selvom man lige har haft en diskussion om forholdet. Så vi blev enige om at jeg skulle flytte ud, så vi kunne komme lidt væk fra hinanden men stadig forsøge at have et forhold. Det skal lige siges at han forsikrede mig om, at hende tøsen bare var en engangs og at det var mig han elskede.
Jeg bor der så i halvanden måned før jeg finder et sted og bo, og i den tid finder jeg ud af at han stadig sms'er med hende... Om hverdagsting, siger han, hvilket jo ikke burde være nødvendigt, når de arbejder sammen. Jeg bliver jo så selvfølgelig rimelig vred og såret, men han afbryder så al kontakt til hende og viser mig endda de beskeder hun sender om hvorfor han ikke svarer hende mere, så det stoler jeg på.
Jeg flytter så ud, og vi fortsætter med at se hinanden, men kun som venner. Han bliver ved med at fortælle mig hvor gerne han vil have mig tilbage, at han elsker mig og vil gøre hvad som helst. Da jeg så halvanden måned efter jeg flyttede, føler mig parat til at give det en chance, går vi i seng med hinanden for første gang siden jeg flyttede.
Morgenen efter tager han på arbejde og jeg låner hans computer.... og gør det forbudte... tjekker hans mail. Men følte bare at jeg måtte have sikkerhed efter alle hans løgne. Og hvad ligger der så???? En mail fra hende med overskriften: kærestebrev. Og i den mail fortæller hun så vidt og bredt om hvor glad hun er for deres forhold, at han er manden i hendes liv, at han skal møde hendes forældre og at hun er glad for at han har været så sikker på dem hele vejen...
Jeg finder så ud af at de har set hinanden siden 14 dage efter jeg flyttede, og at de nok har været en slags kærester de sidste 14 dage. Men at hun har lagt meget mere i det end ham, og at det kun var fordi han troede han havde mistet mig og søgte tryghed. Nu føler jeg at jeg skal komme over ham endnu en gang, og det føles meget værre end første gang, fordi vi har været væk fra hinanden hvor jeg har indset, at han bare er manden i mit liv!
Da vreden efter det her lagde sig er savnet bare kommet, og jeg stortuder og hyperventilerer hver gang jeg kommer til at tænke på at jeg aldrig skal være sammen med ham igen... hvilket er hele tiden...
Men han siger, at det er mig han vil have og han skifter nu arbejdsplads for at komme væk fra hende og har søgt om psykologhjælp gennem arbejdet, for at finde ud af hvorfor han kunne gøre det mod mig, når han elsker mig og vil mig.
Mit spørgsmål er nu, skal jeg bare glemme ham, eller skal det have en chance? Er godt klar over at det vil tage lang tid at genopbygge tilliden, men han har sagt at han er villig til parterapi inden jeg tager beslutningen om vi skal være sammen.
Jeg bor der så i halvanden måned før jeg finder et sted og bo, og i den tid finder jeg ud af at han stadig sms'er med hende... Om hverdagsting, siger han, hvilket jo ikke burde være nødvendigt, når de arbejder sammen. Jeg bliver jo så selvfølgelig rimelig vred og såret, men han afbryder så al kontakt til hende og viser mig endda de beskeder hun sender om hvorfor han ikke svarer hende mere, så det stoler jeg på.
Jeg flytter så ud, og vi fortsætter med at se hinanden, men kun som venner. Han bliver ved med at fortælle mig hvor gerne han vil have mig tilbage, at han elsker mig og vil gøre hvad som helst. Da jeg så halvanden måned efter jeg flyttede, føler mig parat til at give det en chance, går vi i seng med hinanden for første gang siden jeg flyttede.
Morgenen efter tager han på arbejde og jeg låner hans computer.... og gør det forbudte... tjekker hans mail. Men følte bare at jeg måtte have sikkerhed efter alle hans løgne. Og hvad ligger der så???? En mail fra hende med overskriften: kærestebrev. Og i den mail fortæller hun så vidt og bredt om hvor glad hun er for deres forhold, at han er manden i hendes liv, at han skal møde hendes forældre og at hun er glad for at han har været så sikker på dem hele vejen...
Jeg finder så ud af at de har set hinanden siden 14 dage efter jeg flyttede, og at de nok har været en slags kærester de sidste 14 dage. Men at hun har lagt meget mere i det end ham, og at det kun var fordi han troede han havde mistet mig og søgte tryghed. Nu føler jeg at jeg skal komme over ham endnu en gang, og det føles meget værre end første gang, fordi vi har været væk fra hinanden hvor jeg har indset, at han bare er manden i mit liv!
Da vreden efter det her lagde sig er savnet bare kommet, og jeg stortuder og hyperventilerer hver gang jeg kommer til at tænke på at jeg aldrig skal være sammen med ham igen... hvilket er hele tiden...
Men han siger, at det er mig han vil have og han skifter nu arbejdsplads for at komme væk fra hende og har søgt om psykologhjælp gennem arbejdet, for at finde ud af hvorfor han kunne gøre det mod mig, når han elsker mig og vil mig.
Mit spørgsmål er nu, skal jeg bare glemme ham, eller skal det have en chance? Er godt klar over at det vil tage lang tid at genopbygge tilliden, men han har sagt at han er villig til parterapi inden jeg tager beslutningen om vi skal være sammen.