tungetale og helligånden !

Fornægter man tungetale kender man ikke sin bibel.
Jeg skal ikke her undervise om tungetale, men blot pege på de skriftsteder så vi kan se
hvordan tungetale og helligånden hænger sammen.
v1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. v2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. v3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. v4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
Helligånden kom og et tagn på det ser vi her at de tale i tunger, men dette er en andent
menneske sprog.
igen aps gerninger kap 10
v44 Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet. v45 Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over hedninger; v46 for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til orde: v47 »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?
Vi ser igen at helligånden kommer over mennesker og de tale i tunger.
Paulus underviser i 1.korr 14 og profetisk tale og tungetale og i 1 korr 13
v10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. v11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
Så Gudsånd helligånden som også er jesus ånd tildeler altså som den vil.
S måske har mange af dem som fornægter tungetale slet ikke Gudsånd i sig, det kunne
jo være en forklaring.
Husk kun dem som er bærer af Gudsånd er Gudsbørn, da det jo er en en åndelig fornyelse der skal til.
Jeg taler selv i tunger, da Gudsord siger at det også er til opbyggelse, da kun Gud
forstår eller åbenbare for andre hvad der tales.[l]

at den tungetale der var tale om, var at disciplene begyndte at tale andre tungemål. De begyndte at tale på andre sprog, nemlig alle på alle de sprog som de mennesker talte der var tilstede i Jerusalem på Pinsedagen i år 33. Dette satte disciplene i stand til at forkynde for alle de mennesker, som ellers ikke ville kunne forstå det som disciplene fortalte. Det var Guds hellige ånd der udvirkede dette mirakel.
I dag bliver den gode nyhed forkyndt på alverdens sprog. Alene på Vagttårnets hjemmeside kan du finde Bibelsk læsestof på 387 sprog, http://www.watchtower.org/languages.htm men Jehovas Vidner forkynder altså i hele verden.
Med venlig hilsen, ftg.
____
"Men i Jerusalem boede der jøder, gudfrygtige mænd, fra enhver nation under himmelen. 6 Da denne lyd hørtes, stimlede mængden sammen og blev forvirret fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget sprog. 7 Ja, de var slået af forbavselse og begyndte at undre sig og sige: „Se, er alle de som taler ikke galilæere? 8 Hvordan kan det så være at vi hver især hører [dem tale] på vort eget sprog, det som vi er født i? 9 Parthere og medere og elamitter, og folk der bor i Mesopota′mien, Judæa og Kappado′kien, Pon′tus og [provinsen] Asien, 10 og Fry′gien og Pamfy′lien, Ægypten og Libyens områder hen imod Kyre′ne, og besøgende fra Rom, både jøder og proselytter, 11 kretere og arabere — vi hører dem tale på vore tungemål om Guds storslåede gerninger.“ 12 Ja, de var alle slået af forbavselse og var helt i vildrede, idet den ene sagde til den anden: „Hvad skal dette betyde?“ 13 Andre gjorde imidlertid nar af dem og sagde: „De er fulde af sød vin.“
(Apostelgerninger 2:5-13)

Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som frembringes i en art religiøs ekstase og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede.

Du er på vildspor kære ven.
Har du modtaget helligånden [s] ?

Guf kan desværre ikke svare nu, -han forædt sig i min gode tærte.
Men jeg kan beskrive det for dig!
1. Korinter 14: 4
Åb. 21: 8
Med venlig hilsen
bedstemor A.

Det har jo intet på sig det du skriver ???😉

Som følge af sprogforvirringen under bygningen af Babelstårnet blev menneskeheden pludselig flersproget. Derved opstod der en ny profession, oversætterfaget. (1Mo 11:1-9) Omkring 500 år senere benyttede Josef en tolk da han talte ægyptisk til sine hebraiske brødre for at skjule sin identitet for dem. (1Mo 42:23) Det er en form af det hebraiske ord līts el. luts („at spotte“) der er gengivet med „tolk“ i dette skriftsted. Det samme ord er nogle gange gengivet med „talsmand“ når det sigter til en udsending som mestrer et fremmedsprog, som for eksempel „Babylons fyrsters talsmænd“ der blev sendt til Juda for at tale med kong Ezekias. — 2Kr 32:31.
Gaven at kunne tale fremmede sprog var en af de manifestationer der ledsagede udgydelsen af Guds hellige ånd over Kristi trofaste disciple på pinsedagen år 33. Dette var imidlertid ikke nogen gentagelse af det der fandt sted på Sinears sletter 2200 år tidligere, for i stedet for at få deres oprindelige sprog udskiftet med et nyt, beholdt disse disciple deres modersmål og blev samtidig i stand til at tale om Guds storslåede gerninger på fremmede tungemål. (Apg 2:1-11) Sammen med denne evne til at tale på fremmede sprog fik medlemmerne af den første kristne menighed andre mirakuløse gaver ved hjælp af ånden, blandt andet den gave at kunne oversætte fra ét sprog til et andet. De fik også vejledning om den rette brug af denne gave. — 1Kor 12:4-10, 27-30; 14:5, 13-28.
Det mest bemærkelsesværdige oversættelsesarbejde der er blevet udført, er oversættelsen af Bibelen til utallige sprog — en kæmpemæssig opgave der har taget mange hundrede år. I dag foreligger hele Bibelen eller dele af den på mere end 2100 sprog. Men ingen af disse oversættelser er blevet til under inspiration. Dette store oversættelsesarbejde tog sin begyndelse i det 3. århundrede f.v.t., da man tog fat på at oversætte de hebraiske og aramaiske inspirerede Hellige Skrifter, der nu udgør i alt 39 bøger, til fællesgræsk, eller koinégræsk, som var datidens internationale sprog. Denne oversættelse fik navnet Septuaginta.
De der siden skrev De Kristne Græske Skrifters 27 bøger, hvormed den bibelske kanon blev afsluttet, citerede ofte fra De Hebraiske Skrifter. Det lader til at de undertiden benyttede den græske Septuaginta-oversættelse i stedet for selv at oversætte fra den hebraiske bibeltekst. (Sml. Sl 40:6 [39:7, LXX] med He 10:5.) I andre tilfælde lavede de deres egen, ret frie oversættelse, hvilket man ser ved at sammenligne Hoseas 2:23 med Romerne 9:25. At de oversatte frit og ikke ordret, fremgår også af Romerne 10:6-8 sammenholdt med 5 Mosebog 30:11-14.
Til gavn for læserne oversatte de kristne bibelskribenter ofte person- og stednavne samt titler og andre udtryk. De anførte betydningen af personnavne som Kefas, Barnabas, Tabita, Bar-Jesus og Melkizedek (Joh 1:42; Apg 4:36; 9:36; 13:6, 8; He 7:1, 2), titler som Immanuel, Rabbi og Messias (Mt 1:23; Joh 1:38, 41) og stednavne som Golgata, Siloam og Salem (Mr 15:22; Joh 9:7; He 7:2), og de oversatte ordene „Talita′ kum“ og „Eli′, Eli′, lama′ sabachtha′ni“. — Mr 5:41; 15:34.
Ifølge udsagn af Hieronymus, Eusebios Pamfili, Origenes, Irenæus og Papias skrev Mattæus først sit evangelium på hebraisk. Hvem der senere oversatte det til græsk, vides ikke. Hvis Mattæus selv gjorde det, sådan som nogle mener, er det den eneste kendte inspirerede bibeloversættelse der er foretaget.
I klassisk græsk betyder ordet hermēneu′ō ofte „forklare, udlægge, fortolke“. I De Kristne Græske Skrifter har det betydningen „oversætte“. (Joh 1:42; 9:7; He 7:2) Det er beslægtet med navnet på den græske gud Hermes, der i mytologien ikke alene blev betragtet som gudernes sendebud og talsmand, men også som skribenternes, talernes og oversætternes skytsgud. De hedenske indbyggere i Lystra kaldte Paulus for „Hermes, da det var ham der førte ordet“. (Apg 14:12) Til hermēneu′ō kan man føje forstavelsen meta′, der betegner en forandring eller overgang fra én tilstand til en anden. Herved dannes ordet methermēneu′ō, der også forekommer nogle gange i Bibelen. Det betyder „forandre“ eller „oversætte fra ét sprog til et andet“, og det bruges hver gang i den passive form. — Se fx Mt 1:23; Apg 13:8.
Ved at føje forstavelsen dia, „gennem“, til hermēneu′ō får man den forstærkede form diermēneu′ō. Det bruges mest om at oversætte sprog (Apg 9:36; 1Kor 12:30), men kan også betyde „forklare fuldt ud; fortolke fuldt ud“. — Lu 24:27.
Dette oversættelsesarbejde har været nødvendigt da det er Guds hensigt at den gode nyhed skal ud til alle nationerne. (Mattæus 24:14)
Med venlig hilsen, ftg.

Klaus

Du kan derfor selv slå det op.
Med venlig hilsen, ftg.

Eller skal jeg kopiere Solens debat regler for dig
Klaus

kan du læse i Bibelen.
Solens debatregler har jeg læst.
Med venlig hilsen, ftg.

Det er derfor de er efter dig.

Vi foretager os en test, og se om din tro om viden her på solen er godt nok.
Klaus

man må ikke kopiere uden at LINKE !
Men... hvor mange gider læse - det lange indlæg fra vagttårnets hjælpecentral - jeg gad ikke 😃

Sørg nu for at dine egne indlæg er i orden, så kan du altid kaste med sten bagefter.