Tvangsritualer

Inspireret af aftenens udsendelse på TV2 om OCD/tvangsritualer. Har jeg lyst til at spørge her på debatten.
Er der nogle af jer der lider af tvangsritualer?
Det kan være i mildere grad som en fodboldspiller der skal sparke til målet inden en kamp, eller en badmintonspiller som skal gnide håndklædet over sin ketsjer, eller en tur til fods hvor man ikke må træde på de hvide streger i fodgængerfeltet.
Jeg har en veninde som skal være bange når hun flyver, for hun er overbevist om, at hvis hun ikke er bange, så falder flyet ned.

men min skat har et tvangsritual omkring det at skulle drikke noget sødt lige efter vi har elsket. Jeg tror det skyldes at hun er ret "ivrig", hvis du ved hvad jeg mener, at hun bliver meget meget tør i halsen. ;o)
Men det er vist en mere harmløs slags tvangstanke.
*SG*

Jeg har lidt meget af tvangstanker..
jeg måtte ikke røre stregerne på fortovet, så var jeg overbevidst om noget forfærdeligt vi ske..
Inden jeg sov skulle jeg tjekke alle skabe og døre.. Min mor måtte ikke køre bil alene, for så ville hun garanteret køre galt.
der var så mange ting.
Det var forfærdeligt, både for mig og mine omgivelser!
/Karina

Hehehe, jeg har da også været ved at skvatte et utal af gange for at undgå at træde på de mellemrum. Det var dog mere en form for leg.
Det nærmeste jeg kommer tvangstanker, var nok at hvis jeg trådte på snegle - med eller uden hus, så ville der ske noget drastiskt. Som om de var hellige på en eller andet måde. Men det har nu aldrig holdt mig søvnløs.
*SG*

Er det uuholdeligt!
Grænsen mellem leg og alvor er skarp, Og jeg håber man opdager den i tide=)
/Karina

Jeg har gjort det, og kan gøre det lidt ind imellem endnu, som kommer af en indre angst som jeg har lidt ad. Hvor det drejer sig om de lære at vende dine følelser ud ad, og væk fra dig selv. At man optaget af noget der interesserer en kan hjælpe meget, jeg tror ikke som den biologiske og genetiske psykiatrien, at det kun kommer af noget arveligt. Men det er bare for let at sige det skyldes arv og i virkeligheden, medvirker det kun til fjerne de menneskes personlige ansvar for nogle sociologiske og psykologiske forhold, som i de fleste tilfælde spiller en stor rolle i forhold til dem lider af disse tvangs ritualler, og de mennesker jeg har været inde på livet af med disse tvangs handlinger, har alle haft en ulykkelig barndom.
Men det skal vi ikke snakke om nu skal vi hygge os, og nu skal du se min ven det er fordi du født med de forkerte gener, og vi har lide nogle piller du kan prøve det er forholdsvist nyt præparat der kommer på marked, det skulle virke lidt bedre end den gamle (SSRI) anti depressive, jeg køber ikke deres teorier desværre, og har man som mig et indgående kendskab til psykiatrien forstår man udmærket hvorfor ikke flere bliver hjulpet, til tåleligt liv.
Mvh

Film instruktøren Søren Favli har også lidt af det, med at skulle træde på samlinger mellem fliserne, og hans første film fra filmskolen hedder også tvangs ritualler, og på den måde har han fået det vendt om og brugt det på en positiv måde.
Mvh

Jeg har i mange år levet med diverse tvangstanker. Det er forfærdeligt, og uanset hvor meget man prøver at ændre det, lykkes det sjældent.
1. Jeg skal, inden jeg går i seng mærke om min yderdør er låst, så går jeg men vender tilbage for at stå ivrigt og hive i døren 5 gange, og dette bliver gentaget også 5 gange, inden jeg føler det er ok at gå i seng.
2. Hver gang klokken er hel, og halv skal jeg tage om mit vedhæng i min halskæde og så vidt muligt give dette et kys. Det skal jeg fordi, mine tanker siger at hvis jeg ikke gør det, så vil mine børn blive kede af det og få en dårlig dag.
Har prøvet at tage den af, men dette er umuligt!
3. For nogen år siden, vaskede jeg mine fingre mindst 10 gange i timen, dette kunne være så besværligt at jeg til sidst holdte mig hjemme hvor jeg altid havde adgang til en vandhane, og ikke mindst sæbe!
4. Hvis der er motiver på et glas jeg drikker af, eller mærker på en tallerken, siger mine tanker mig, at jeg Skal sørge for at mærkerne vender således af de peger mod den retning mine børn befinder sig. Gør jeg det ikke, elsker jeg ikke mine børn! Siger mine tanker!
5. Når jeg er ude, og der er biler kigger jeg efter nummerplader. Det er blevet en vane at dreje mig om en 2 - 3 gange efter hver bil der er på vejen, for at sikre mig at tallene sidder i hovedet. Nogen ka jeg huske når jeg igen er hjemme andre ikke.
6. Der er mere. men hvorfor blive ved? Der vil blive grinet, der vil blive rystet på en del hoveder. Udover mine tvangstanker, som jeg skjuler så godt jeg kan, at ikke engang min familie aner noget, fungerer jeg ganske normalt.
Min søsters eneste kommentar til tv2 program i aften var: nårh da det var da træls!
Hmm tænkte jeg: hvis hun dog bare vidste hvordan det er at have det sådan, og så samtidig være tvunget til at skjule det for sin familie, da de er så selvoptaget og "perfekte" at ingen sygdom eller ligende kan ramme deres familie. Tsk tsk siger jeg bare. De skulle lige vide!
Nu ved I - og det er for mig ok.
men det vil ikke være ok, hvis jeg så skal generes på grund af dette.
Man kan sige det ikke er min skyld, og at jeg prøver at gøre det anderledes, men når tankerne tager over.. Kan det være så ekstremt svært, at gøre anderledes! Desværre!

Det var heller ikke et forsøg på at bagatellisere det du beskrev.
Og jeg er helt med på at det kan blive en belastning, når grænsen for leg og alvor flyder ud.
*SG*

Er klar over det ikke var det du mente=)
Jeg mener at forældre bør sætte hårdt ind, lisså snart børnene bare viser de mindste tegn på tvangstanker.. men det er nok fordi jeg har haft det så tæt inde på livet!
/karina

Nej... du er ikke den eneste...
Jeg lider selv af visse tvangstanker - min mor kalder det tvangsneuroser. Ikke at det egentlig generer mig.... det er bare nogle ting jeg gør, uden egentlig at tænke over dem.
Nogle eksempler.... hvis jeg f.eks. ser tv eller læser en bog, kan jeg ikke "slappe af", hvis tingene på bordet foran mig ikke ligger "ordentligt"! Hvordan det så lige er, kan jeg ikke forklare, men mit hoved ved det (eller min underbevidsthed... eller hvad det nu er?). Jeg rejser man gerne op, rykker lidt rundt på det, og så... kan jeg læse eller se tv "i fred" :)
Eller når jeg går forbi mit spisebord, så skal jeg lige sætte stolene lige! Hvorfor.... det skal jeg bare!
Eller hvis jeg gør noget med den venstre hånd 2 gange, så skal jeg også gøre det med den højre 2 gange.... for at "skabe" balance i tingene! Eller hvis jeg hopper på det ene ben, eller kigger mig over skulderen til højre, osv. osv.!
Dette er bare nogle få! af alle de neuroser jeg har.... ting jeg gør uden at tænke over det. Eller jeg ved jo godt, at jeg gør det/har dem... men i øjeblikket jeg gør det, falder det bare helt naturligt! Ikke noget der siger, jeg SKAL gøre det, det er bare en ubevidst ting... hvis det er til at forstå?
Mvh. Sofia

Hej Sofia
Jeg ved ikke hvor din mor får den slags fra, men din korrektheds sans er ikke udtryk for neuroser. Det er ikke engang tilnærmelsesvist en neurose.
Hvad siger du så til en kvinde som lige inden ferien gjorde hovedrent, jeg mener VIRKELIGT rent? Hendes mand spurgte så om hun da for pokker ikke kunne pakke kufferter istedet for at gøre rent? "Jam, hvad så hvis vi har indbrud medens vi er væk?". Ergo ville hun ikke at indbrudstyven skulle synes at der var urent hos dem???? DET er tvangsneurotisk opførsel.
Men Sofia, jeg synes nu at du skal være lidt sød mod dig selv, og simpelthen acceptere dine små "ticks". Ting vi gør, uden egentlig at vide hvorfor vi gør dem?
Mvh *SG*

man ikke er den eneste der bare har nogen ting man skal gøre, ellers går det galt.
Engang troede jeg at jeg var den eneste, men ikke mere, men det er nu rart at se andre beskrive deres tvangsritualer.

Jeg arbejder i en butik med at sidde i kassen, og når jeg skal til pause skal jeg op af en masse trapper, men jeg bliver bange og usikker hvis jeg træder på det første og det sidste trappetrin, hvis jeg træder på dem alligevel ved jeg at jeg får meget - i kassen. Så det er bare om at undgå det.

Hvad med at købe en rulle trappe "GGG"

jeg har også sommetider fundet mig selv stille videofilm på deres rette plads hvis de har stået der hvor de ikke "burde stå"🙂og huysk altid at logoet på ølglasset skal vende front mod dig, og det,hvad hedder det, som ølen står på skal være diagonalt med bardisken. Kan være småpisseirriterende når man sommetider bliver klar over at man ikke behøvest at gøre det.

Jeg tænkte på hvordan kan det være at du ikke har sagt det til din familie?
Du skriver at de er så perfekte og selvoptaget, men alle har noget der gør at vi ikke er perfekte.

Jeg er sikker på at nogen mænd bliver nød til at onanere mange gange om dagen, da de ellers ville gå rundt med konstant jern på, men hvis man nu er typen der gør det for at undgå at ens sæd ophober sig så meget at man er bange for at noget eksploderer, jeg mener der er jo aldrig nogen der har testet om meget "seksuelt aktive/opstemte" mænd er i risiko for at kunne opmagisinere et faretruende højt sædinhold i deres testikler.
Er det så tvangstanker❓og hvad med konspirations terorier ?, det er vel bare en sund indstilling at kunne vende de indtryk man får "serveret" alle steder, således at man danner sin egen holdning om tingene, ellers kunne vi jo lige så godt være Pc'er der blev fodret med data, som vi aldrig betvivlede, ikke ?
Så hvad er tvangstanker og hvad ligger der i ordet/begrebet normalt ?

de ikke vil kunne forstå det. De ville tænke dårligt om min, mere end de allerede gør. De ville tro det var noget jeg bare sagde for at få opmærksomhed, lige som dengang jeg fortalte jeg havde skåret i mig selv. og dengang og dengang. Nej er bedst at lade dem tro det hele er perfekt, skal jo ikke være den der "ødelægger" vores familie bare fordi man er syg. De er ligeglade med mig, men en dag, når det hele bliver for meget siger jeg det nok. Men tvivler på nogen som helst reaktion i form af hjælp fra dem.

Jeg har noget med tallet 7, alt skal gå op i tallet 7. Jeg tæller konstant alle ord jeg ser. fx et skilt hvor der står: "rygning forbudt" så tæller jeg på den her måde: r(1)y(2)g(3)n(4)i(5)n(6)g(7) f(8)o(7)r(8)b(7)u(8)d(7)t(8)... det SKAL ende på nummer 7, ellers giver det uheld. I dette tilfælde ender det ikke på syv, men så finder jeg metoder, som fx at tælle prikken over i'et med og så bliver det 7. På et tidspunkt talte jeg ALT på den måde, fliser på gulve og vægge, ord i undertekser på tv, skilte, sms'er. Men nu er jeg heldigvis ved at komme over det, det styre på ingen måde mit liv.
Så det var min histore:-)

... men de fleste kan styre det.
Jeg har læst meget om OCD- tvangstanker og tvangshandlinger.
Jeg kan let genkende mig selv, men jeg er bevidst om at få stoppet igen.
Alle tæller lygtepælene, fliserne, bilerne eller laver små konkurrencer med sig selv indimellem men de fleste formår at stoppe igen.
Jeg har arbejdet med personer der var voldsomt ramt af OCD. Deres tilværelse bliver mere og mere ødelagt hvis de ikke får stoppet for tankerne. De kan ofte have så svært ved alm. dagligdags ting at de ikke når andet i løbet af dagen.
Jeg har ikke set udsendelserne TV, men jeg mener at der skal meget mere fokus på OCD idet det er en sygdom der omhandler så mange mennesker.

faktisk synes jeg det der, som børn ofte begynder på, "hvis jeg kan gå på denne her linie hele vejem, så sker det og det" er et virkelig interessant fænomen:
grunden til dette er at børn begynder på dette uafhængigt af hinanden.
dvs. det må være et instinkt. jeg synes dette er enormt interessant.
så det er altså menneskets instinkt at tro på "skæbnen" -eller hvad man vil kalde denne konsekvens/håb-handling...

når jeg sad i en bil vippede jeg op med tæerne hver gang der kom en streg, og jeg kunne ligefrem mærke det hvis den ene fod havde vippet mere end den anden...

Jeg kender selv lidt til det med tvangstanker. Da jeg var dreng havde jeg det somme tider sådan at hvis jeg berørte noget med den ene hånd skulle jeg også bereøre det med den anden. Ligeledes var det også vigtigt at skoletasken ikke strammede mere i den ene end i den anden side. Der skulle altså være ballance.
Dette er jeg heldigvis kommet over.
Da jeg var yngre stammede jeg også, hvilket jeg også stort set er kommet over.
Jeg havde også tics, og har det stadig. Denne lidelse kaldes "Tourettes Syndrom" og man mener det skyldes at man har en kemisk uballance i hjernen. Man mangler vist et signal-stof.

Jeg er plaget af tvangstanker, det er røv irriterendene, det kommer mest i vejen når jeg er i bad, jeg SKAL vaskes og tøres ordenligt..
Ved siden af lider jeg osse af Paranoia hvor jeg konstant er bange for at jeg har glemt at lukke vinduet, låse døren, slukke komfuret, sterin lys osv.
Desværre er det kun de milde ende af min sygdom, men, kan ikke gøre andet end at håbe på at medicinen snart hjælper :(

niece har mange tics, hun kniber øjnene sammen hurtigt hele tiden og snøfter op ad hele tiden, jeg syntes at det virker som nervøsitet, men det er faktisk ikke blevet bedre jo ældre hun er blevet.. Kan det være et udtryk for den sygdom du beskriver, ja jeg er bare nysgerrig

Jeg har en underlig vane, og da jeg saa denne artikel kom jeg til at taenke paa om det ikke er tvangstanker. Jeg skal goere alting to gange hvis ved meget forskellige situationer. Det er svaert at forklare, men her er et eksembel. Hvis jeg fx tygger mine taender sammen i midten, saa skal jeg ogsaa goere det med mine kindtaender i hver side, og hver side 2 gange. Foerst den ene side foerst og saa den anden side foerst, saa det er "lige" antal. Det kan vaere med hvad som helst. Hvis jeg ser et skilt, skal jeg kigge paa det 2 gange fra hver side, igen saa det er et "lige" tal. Jeg ved ikke om nogen har proevet noget lignende, men det er frygtelig irreterende. Jeg skal ogsaa altid tjekke to gange om jeg har taget min p-pille eller slukket komfuret osv. Alt skal goere 2 gange eller mere. Jeg har proevet at lade vaere, men jeg goer det helt uden at taenke over det. Hvis nogen har oplevet noget lignende, og evt. har en "kur" ville jeg meget gerne hoere om det.

Jeg er en ung pige på 17 år, jeg har ikke diagnosen OCD men jeg har tendens til at tjekke om vandhaner drypper. Jeg ser billeder inde i mit hoved om at vandhanen drypper og synes at jeg kan høre den dryppe. Jeg er oppe i at tjekke vandhaner 40 gange om dagen. Jeg ved godt at det er total meningsløst, men jeg kan ikke lade være. Jeg er bange for at der skal ske nogen noget hvis jeg ikke tjekker vandhanen...

Men kender præcis til det samme som din veninde:
hvis jeg hvis hører meget høje lyde fra luften kan jeg finde på at bilde mig ind at hvis jeg ikke blir bange,kan straffen;-)måske være at en meteorit vil ramme jorden:-P
Men det er sjælendt,og det sker i situationer der er uafhængige af hinanden:-)

Jeg tager den aldrig op over hovedet,for havde en dum vane med at skulle gøre det to gange,og det skete ubevidst stoppede med det for 3 år siden nu:-p
måske troede jeg at det bragte held 2,men mit yndlingstal er 13-godt det ikke fik udviklet sig til mere.
Vaner er til for at blive brudt,eller ændre til gode/behagelige vaner,men hvis man begynder at lægge mere i dem skal man stoppe,og få kontrol over sine følelser.

Egentligt kan det være vældig sjovt,hvis det man gør er tosset nok,og sidder da tit for sjov og brygger videre på den slags i hovedet,ikke at jeg gør det.
Men bor i et kaos,og trives med det.
Så på en måde fascinerer det mig:
Man kan bilde sig selv alting ind.
ps*måske vasker jeg mine hænder for ofte,burde erstatte den vane med håndcremen.

Jeg kender en del til OCD da jeg studerer musikterapi og får undervisning i psykologi og psykiatri. Jeg selv har en underlig drivkraft (ritual) nemlig den, at jeg tæller indeni mig selv. Mit hoved er oftest fyldt med melodier (jvf mit studie) og disse melodier har rytmer og så "tæller" jeg rytmerne i hovedet, men højt for min hjerne. Giver det mening? Hmm, jeg er dog sikker på det ikke er af alvorlig karakter, og lader blot denne tællen være og nyder mine indre melodier. Det er sikkert en lille "studie-skade" ;)
God vind til jer alle, og pas nu på stregerne!

Jeg skal besøge SOL-debatten hver dag ellers har jeg det dårligt.
Er jeg SOLomanisk?
the old baker

Jeg har/gør det samme (se længere oppe)... men om det så er tvangstanker, ticks eller andet... det ved jeg ikke?
Kan desværre ikke hjælpe med nogen kur.... jeg gør det selv stadig - og har gjort det så længe jeg kan huske! Hvorfor det kommer? Det gad jeg godt vide! Men har selv fået en ide.... kender du Feng Shui? Tror måske det er lidt af det samme, jeg ubevidst forsøger at skabe i mit indre og ydre univers? Bare en tanke :)

Hvor hun får det fra... hun er faktisk uddannet inden for dette felt! Men det er jo heller ikke "rigtige" neuroser.... bare lidt på vejen :)
Ha...ha... et sjovt eksempel på tvangsneurotisk opførelse du kom med.... men, hvad jeg gør, er altså ikke udelukkende et udtryk for orden! Noget kan man måske kalde ticks, men vist ikke det hele! Hvad jeg lige skrev ovenfor, var jo bare 3 små ting - ville ikke trætte med for lange forklaringer.
Men, men.... jeg kan leve med det... da jeg gør mange af tingene "ubevidst", bliver jeg jo ikke irreteret af dem! :)
Mvh. Sofia



Men Sofia, jeg synes nu at du skal være lidt sød mod dig selv, og simpelthen acceptere dine små "ticks". Ting vi gør, uden egentlig at vide hvorfor vi gør dem?

Hej...
Jeg har en lidt trist historie... Jeg har lidt af tvangstanker i nogle år nu... Efter min oldemor døde, begyndte jeg at skulle sige en bestemt bøn til gud, for ellers ville hun ikke komme et godt sted hen. Bagefter det fortsatte det med de mest latterlige ting. Jeg skulle have pasiennen helt ind til kanten af vinduet, min dyne måtte ikke komme ud for kanten af sengen, jeg skulle rører nogen bestemte skabe i gangen osv.. Jeg er kommet af med disse, ved at overbevise mig selv om, at jeg gjorde det for at få opmærksomhed (skønt ingen kender til det), og det har kureret det en del. Hvis jeg ikke ududøver disse tvangstanker forestiller jeg mig at min familie kommer til skade, på et tidspunkt var det helt grotesk, jeg var ramt af tankerne konstant, og når jeg skulle sige min bøn, skulle jeg sige amen på en helt bestemt måde. Jeg kunne fortsætte til jeg havde sagt amen 15 gange... Jeg har det stadig sådan så jeg skal kigge forskellige steder hen, når jeg kommer ind i nogle værelser i mit hus, jeg kan ikke rigtig kommet af med det, men har det meget bedre nu...
Da jeg ikke fortalte det til nogen i starten, blev det sværere og sværere at få det fortalt, jeg har ikke sagt noget til nogen i omkring 4 år, men for et par uger siden fortalte jeg det for første gang til mine to veninder. Jeg har ikke planer om at sige det til min familie, fordi jeg kan styre det selv... næsten
Mange hilsener fra mig

En gang der to gange der og igen igen igen!
1221 systemet!
1221 2112 2112 1221 IGEN omvendt
2112 1221 1221 2112 FORTSÆT
2112 1221 1221 2112 mere
1221 2112 2112 1221 så det forfra!
Klap en gang med lågen, klap den anden to klap igen den første, hvorved du så starter forfra en gang med nr 2 klapper derefter to gange med nr 1 og så en gang med nr to, hvilket du gør igen for at udefylde det endnu en gang🙁hvor mange gange er umullerligt at vide :(
Men var ikke andet end en lille småirriterende vane!

hvis det andet ikke var til at forstå!
1221 2112 2112 1221
1 2 2 1
1

2112 1221 1221 2112
2 1 1 2
2
-------------> 1
2112 1221 1221 2112
2 1 1 2
2

1221 2112 2112 1221
1 2 2 1
1

Dette var 1, nu skal jeg i gang med 2 som starter:
2112 1221 1221 2112
osv
osv
osv
osv
osv
osv
osv

Hej igen Sofia
Tak for dit svar til mit indlæg. Det glæder mig at se at du har et sundt forhold til dine "neuroser". Din mor ved hvad hun taler om kan jeg forstå? Jeg er selv psykolog, og jeg har hørt de mest utrolige historier. Men i 9 ud af 10 tilfælde kan jeg berolige folk med at de ikke skal være urolige.
Den irritation man selv føler over "de små ting" man gør, kan være nok til at man stiller en selvdiagnose, og det er da også okay. Men nu skulle den selvdiagnose jo nødigt føre til at man rent faktisk bliver neurotisk?
Du har bestemt ingen grund til at være urolig, det har du mit ord for *SSS*
Mvh *SG*

..at du har nogle andre at tale med end din familie. Synes det er meget skræmmende at de ikke "er der for dig". Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men at have skåret i sig selv burde få ens omgivelser til at reagere OMGÅENDE..
Jeg fik selv noget af en ubehagelig overraskelse for et par måneder siden, da jeg vågnede op til at min kæreste havde forsøgt selvmord, og der var blod over det hele.. Hans familie er utrolig søde, men idet hans mor døde blot før (og sikkert har gjort udslaget) er der ingen der har haft overskudet til ham - og det mærkes herhjemme! Jeg har selvfølgelig, så vidt muligt, forsøgt at støtte ham så meget som muligt MEN DET ER SVÆRT AT ACCEPTERE AT DER ER "NOGET GALT" MED ENS KÆRE..
Mvh - håber som sagt du har nogle som støtter dig?!

inde i mit hoved når jeg er passager i en bil at hvis jeg blir kørt ind i eller op i nogen hva hvis jeg bider i min tunge (næsten over) det er en klam tanke at have i hoved

faktisk ingen i virkeligheden af snakke med.
Alt jeg har er 2 online venner, som jo ikke altid kan være der når jeg har brug for det. I livet uden for computeren, er jeg meget ensom, hvilket er en ting min familie godt ved, men på trods af det kunne de aldrig finde på at komme forbi en dag og bare være hos mig.
Jeg er meget isoleret. Meget alene. TIl dels kan jeg selv gøre noget for at ændre det, men da dette er så svært at det gør mig bange, da jeg før er blevet afvist af så mange mennesker livet igennem i virkelighedens liv, ja så giver man op så småt.
Jeg er nu et sted i 20'erne. Men dengang jeg skar i mig selv, var jeg 13/14/15 år. Så selvom det er en del år siden, er det stadig et bevis på at jeg prøver at råbe familien om hjælp. Vil bare så gerne ses af dem, men dette er kun noget der sker i mine drømme.
Selvfølgelig er dette ikke hele "historien" der er meget mere, men faktum er at jeg er meget alene og dette plager mig. Og hvor stærk jeg end lader til at være, så er dette en ting der gør så forfædelig ondt, at det nogen gange ikke er til at holde ud.
Men jeg overlever indtil videre..

jeg har lidt af OCD lige fra barnsben af, men som 17årig søgte jeg behandling. nu efter et års behandling er jeg næsten helt fri af lidelsen

Mine børn siger jeg har rengøringsvanvid. Jeg hader når der ligger noget og flyder. Og jeg bliver flov hvis der kommer nogen på besøg, og der bare ligger en lille smulesand på gulvet i gangen. Er det sygeligt. Det synes jeg ikke!

Jaaah kender det noget så godt...
Da jeg var en lille pige havde jeg det meget med at jeg ikke kunne smide slikpapir,legetøjs æsker eller papiret fra en hotdog fra pølsemande ud HVIS det var nogen af mine nærsmest i familien der havde købt det til mig (far,mor og farmor særligt)
De var såååå belastende,faktisk ha en sæk med affald stående på værelset og ulækkert..og skulle jeg smide det ud så skulle jeg gøre det nærmest som en leg,gemme det under noget andet der skulles smides ud som om jeg ik var klar over jeg smed det ud:-/ ..Jeg var bange for der ville ske dem noget hvis jeg bare helt bevidst smed det ud..Fuldstændigt skørt..
Jaah også har der været den med man ikke må træde på stregerne,tror mange kender den:o)
Jeg kan idag godt finde på at tælle ting..hvis jeg feks hvis køre i bil,lygtepæle og træplader i et rækværk og sådan...Men ikke i en grad så det forstyrre mit liv..
det er vist helt natruligt:o)

Jeg hører også melodier hele tiden. Ofte flere på en gang, og til hver melodi prøver jeg at sætte trommer til så det passer. Det otimale er hvis jeg kan få trommerne til at passe til alle melodier samtidig, så kører det rigtigt. Jeg er eller ikke spor musikalsk, og jeg har ikke nogen særligt musikalsk interesse. Trommerne og melodierne generer mig ikke, de er der bare, og forhindrer mig på ingen måde i at udføre mit job eller eksistere i dagligdagen.

.. jeg selv heller ikke har et ret stort netværk! Har nok lidt svært ved at acceptere det, men hvor går man hen, hvem snakker man med - hvad gør man?
- Jeg har én RIGTIG DEJLIG og sød veninde, som jeg stoler fuldt og fast på, MEN hun er i Kina i 10 mdr.. Fedt! På det sidste har jeg nok valgt at isolere mig ret meget fra omverdenen.. Har ikke lyst til at blive såret, svigtet, afvist - whatever.. Min familie er meget lille - kender ikke min mor, hun vil ikke have noget med mig at gøre og min far har efter jeg flyttede hjemmefra, for nogle år siden, fundet en (sød) kæreste med 2 små børn .. ja, så de er blevet en RIGTIG familie og har glemt alt om mig.. Snakker kun med ham når han skal have hjælp fra min kæreste med et eller andet..
Så forstår dine frustrationer så udemærket.. Jeg håber dog begge at vi vil få en rigtig dejlig familie og selv ødelægge "mønsteret"!!
Mvh Natalie

første tænkte jeg wauw måtte svare igen. Og nu sidder jeg og ikke helt ved hvad jeg skal svare. Jeg tror jeg er forbløffet over, der er én der har det næsten som jeg.
Det med din mor, kender jeg godt, men min mor er dog imit liv, men aldrig været på denne måde jeg drømte om. Nej jeg har altid været den der var forkert, gjorde det forkerte, og måtte stå alene. Sidder altid i hjørnet når vi er hos dem, nok gør dette ondt, men jeg har vænnet mig til det.
Jeg er i gang med og prøve og løsrive mig hjemmefra, men dette er svært da jeg nogen gange ikke engang kan overskue at lave mad, så et smut ned til dem er nemmere.
Trist at høre med din veninde, men du har i det mindste én, også selvom hun er langt væk er hun i hjertet.
der er en del andre ting der gør det svært for mig, bare og bryde med familien, men dette vil jeg ikke skrive her. Men måske hvis du skulle have lyst til det, er du velkommen til at skrive mig en mail. Måske dette et eller andet sted kan være en hjælp for os begge?!
lillesosteren@sol.dk
Måske man må høre hvad din alder er?

Ja, jeg tror bestmt at det er et udtryk for Tourettes Syndrom. Jeg har kun læst om det via nettet. Det er en lidelse der varer hele livet igennem, men med tiden bliver det mindre synligt, da man får det under kontrol. Man kan få medicin mod det, men det har mange bivirkninger. Søg evt. om det på www.google.com . Det skal siges at et er utrolig pinligt og irriterende til tider at have denne lidelse. Man føler sig åndsvag. Men da jeg læste at det i virkeligheen er en neurologisk sygdom med et navn, fik jeg et meget mere afslappet forhold til det. Så mit råd er: læs og forhør dig om sygdommen ved lægen, og fortæl derefter hende om det på en stille og rolg måde.

Heller ikke det er unormalt. Men jeg kan da heller ikke se det store faremoment i at en vandhane skulle dryppe? Sålænge vandet har en chance for at løbe væk, så kan der altså ikke ske noget ved det.
Jeg har selv en hane som drypper. Men det eneste der irriterer mig er at jeg ikke har fået taget mig sammen til at få købt en tætning, som stopper det drypperi.
PS: jeg kan forestille mig værre "drypperter" ;o)
Mvh *SG*

Hej igen
Jeg kom til at tænke på, om du oplever andre ting hvor du er kontrollerende? Det er typisk et tegn, når man vil sikre sig at alt er iorden, at man har et stort omsorgsgen. Og det er alt andet end unormalt.
Når man begynder at frisere frynserne på et gulvtæppe fordi det irriterer en at der er uorden i dem, så ville jeg begynde at rynke øjenbrynene. Men igen...det med vandhanerne er IKKE meningsløst. Det går over :o)
Mvh *SG*

hver dag er sundt
hele året rundt
;o)

Nu troede jeg lige jeg faldt helt udenfor. Jeg føler mig ikke tvunget af noget...ingen ritualer, ingen bønner, fremsigelser, ting der skal tælles...er ligeglad hvro mange streger jeg træder på...men SNAVS!?!?!
Desværre har jeg en stor knægt, som ikke er heæt enig med mig i mit syn på snavs, så vi kæmper lidt om, hvilken standard, der skal være gældende.
Når jeg skal have gæster VED jeg godt, at de fleste har det ok med min standard...men jeg føler ALDRIG der er godt nok ryddet op, eller godt nok gjort rent....Det er sgu nok en tvangstanke. M;en sådan decideret OCD (Obsessive Copmulsive Disorder) er det ikke....
Tanken om snavs kan virkelig gøre mig helt syg! Skal forberede mig mentalt lang tid i forvejen før jeg er klar til sommerens festivaller og udendørs arrangementer. HADER offentlige toiletter. Min lugtesans er meget skarp og alting havner i min næse!
Det er lidt svært at omstille sig til dirt-mode. Men jeg KAN altså godt, komme over på den anden side af det....og det kan jo være nødvendigt. Således lykkedes det mig at komme på Roskildefestivalen for første gang sidste år og lande i en mudderpøl, og sjaskede da rundt i den i en hel uge faktisk...Og DEN hørm er ikke for sarte næser....men hvad betyder det, når musikken spiller ;o)?

Det kan da godt være at der er nogle ignoranter der griner, men de har sikkert deres egne problemer at slås med.... Jeg griner i hvert fald ikke af dit problem som lyder ret omfattende. Kunne det ikke være dejligt hvis du kunne bruge noget af al den energi på noget andet end tvangstanker - tænk på alt det du kunne udrette og nyde i stedet for? Jeg synes du skal få talt med nogen om problemet og så se at få noget hjælp. Som du kan se her er du jo ikke den eneste, og man kan jo faktisk komme langt med noget professionel hjælp. Hvis du undgår hjælp fordi du synes det er pinligt synes jeg du skal tænke over hvad det er der betyder noget i dit liv: din egen livskvalitet (+ din familie) versus andres evt. manglende forståelse (modsat kan det jo være at der er nogen i din omgangskreds der faktisk ER forstående og måske selv kender problemet).
Held og lykke
Mvh Mette

jeg har det akkurat på samme måde, bare med tallet 3. alt skal kunne give 3, og det skal jeg nok få det til at gøre mved hjælp af alle mulige snørklede løsninger.

jeg retter altid på frynserne på tæpper. får en ustyrlig trang til at de skal ligge parallelt med hinanden, jo flere jo bedre og selvfølgelig uden noget lægger mærke til det.
bø'r jeg være bekymret❓:s

er det et tvangsritual at være bange for at holde op med at gøre ritualerne i frygt for at noget ubehageligt sker.
altså. jeg har ikke lyst til at stoppe med at gøre de ting, ikke fordi jeg godt kan lide dem, men det er ligesom om de fylder et hul ud?!
hjælp...?
mvh Pixie.