Tællelyset - Gud og Andersen
Andersen var ikke filosof, men digter. Dog er der en sund filosofisk lære i hans digtning.
Andersen var ikke religiøs, alligevel udtrykker han Gud i sin digtning om tællelyset.
På sin egen måde fik Andersen en tilgang til Gud, som har større værdi en mange religiøses. Allerede i en ung alder.
Andersen var først og fremmest afhængig af mennesker, men også af Gud som han, omend ikke fulgtes med, så ærede på sin måde.
Han kendte til både Gud og verden, af og til, til sine venners mishag.
Da hans samtid var i opbrud om troen fik han mange påvirkninger, nogen gode andre mindre gode. Andersen måtte, og kunne nok ikke andet, end gøre sig sine tankeeksperimenter om troens mange facetter. Derunder også et mod eller sindelag til at sige fra.
Gad vist hvad Andersen ville have sagt, hvis han havde mødt Jehovas vidner?
Andersen må have været et empatisk og lyttende menneske, der lod fantasien og drømme komme til udtryk gemmen sine uvurderlige værker og livsyn.
Den unge Andersen bruger et tællelys, der er en undseelig form for lys, som metafor på sit eget unge liv.
Melankolsk men også med ungdommens optimisme og forventning.
Det har ikke været let for Andersen med sine fattige kår at komme frem i verden, som en ung mand selvfølgelig gør sig forhåbning om.
"Tællepråsen troede for godt om verden" Og verden troede mindre på Andersen.
Det har virket sletudslettende på unge Andersen, der trods det ikke mistede modet, som fyrtøjet der bragte gnisten frem til en klar flamme.
Andersen har selvfølgelig haft sin iboende karisma der fik nogen til at yde ham hjælp.
Han var et følelsemenneske og forstod at give udtryk for sin dybfølte taknemmelighed.
Digteren fandt sin plads og udviklede sit talent og blev en betydelig person der gav langt mere tilbage, og det blev modtaget med taknemmelighed for den arv der nu kan gå videre fra generation til generation. Hans eventyr er verdenskendte, men også hans kærlighed til det gode og Gud, kommer til udtryk i digtningen og de sange han skrev.
Andersen fandt sine sande venner.
Den unge digter fandt lyset.
Heldigvis lod han sit lys skinne for alle. Som alle bør gøre.
Han skriver i sit digt.
"Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet - og viist, at det var et
rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger "
En stor dybde hos et ungt menneske der udtrykker et af de største bud, "At være mod sin næste som du vil, han skal være mod dig"
I sit livs aften kender Andersen, at takke Gud.
Og på sin 70 års fødselsdag den 2. april 1875, fem måneder før sin død, skriver han bl.a.:
"Hvilken dejlig storartet dag og dog hvor ynkelig er mit legeme til at bære al den velsignelse fra Gud. Jeg kunne ikke sove da jeg kom til sengs overvældet af tanker og taknemlighed"
1. Thessaloniker.
Glæd jer altid. 17 Bed uophørligt. 18 Sig tak i forbindelse med alt; for dette er Guds vilje med jer, i samhørighed med Kristus Jesus. 19 Udsluk ikke ånden. 20 Foragt ikke profetiske udtalelser. 21 Forvis jer om alt; hold fast ved det gode. 22 Afhold jer fra enhver form for ondskab.
Andersen var ikke religiøs, alligevel udtrykker han Gud i sin digtning om tællelyset.
På sin egen måde fik Andersen en tilgang til Gud, som har større værdi en mange religiøses. Allerede i en ung alder.
Andersen var først og fremmest afhængig af mennesker, men også af Gud som han, omend ikke fulgtes med, så ærede på sin måde.
Han kendte til både Gud og verden, af og til, til sine venners mishag.
Da hans samtid var i opbrud om troen fik han mange påvirkninger, nogen gode andre mindre gode. Andersen måtte, og kunne nok ikke andet, end gøre sig sine tankeeksperimenter om troens mange facetter. Derunder også et mod eller sindelag til at sige fra.
Gad vist hvad Andersen ville have sagt, hvis han havde mødt Jehovas vidner?
Andersen må have været et empatisk og lyttende menneske, der lod fantasien og drømme komme til udtryk gemmen sine uvurderlige værker og livsyn.
Den unge Andersen bruger et tællelys, der er en undseelig form for lys, som metafor på sit eget unge liv.
Melankolsk men også med ungdommens optimisme og forventning.
Det har ikke været let for Andersen med sine fattige kår at komme frem i verden, som en ung mand selvfølgelig gør sig forhåbning om.
"Tællepråsen troede for godt om verden" Og verden troede mindre på Andersen.
Det har virket sletudslettende på unge Andersen, der trods det ikke mistede modet, som fyrtøjet der bragte gnisten frem til en klar flamme.
Andersen har selvfølgelig haft sin iboende karisma der fik nogen til at yde ham hjælp.
Han var et følelsemenneske og forstod at give udtryk for sin dybfølte taknemmelighed.
Digteren fandt sin plads og udviklede sit talent og blev en betydelig person der gav langt mere tilbage, og det blev modtaget med taknemmelighed for den arv der nu kan gå videre fra generation til generation. Hans eventyr er verdenskendte, men også hans kærlighed til det gode og Gud, kommer til udtryk i digtningen og de sange han skrev.
Andersen fandt sine sande venner.
Den unge digter fandt lyset.
Heldigvis lod han sit lys skinne for alle. Som alle bør gøre.
Han skriver i sit digt.
"Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet - og viist, at det var et
rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger "
En stor dybde hos et ungt menneske der udtrykker et af de største bud, "At være mod sin næste som du vil, han skal være mod dig"
I sit livs aften kender Andersen, at takke Gud.
Og på sin 70 års fødselsdag den 2. april 1875, fem måneder før sin død, skriver han bl.a.:
"Hvilken dejlig storartet dag og dog hvor ynkelig er mit legeme til at bære al den velsignelse fra Gud. Jeg kunne ikke sove da jeg kom til sengs overvældet af tanker og taknemlighed"
1. Thessaloniker.
Glæd jer altid. 17 Bed uophørligt. 18 Sig tak i forbindelse med alt; for dette er Guds vilje med jer, i samhørighed med Kristus Jesus. 19 Udsluk ikke ånden. 20 Foragt ikke profetiske udtalelser. 21 Forvis jer om alt; hold fast ved det gode. 22 Afhold jer fra enhver form for ondskab.