€u – politisk luftguitar ?
Nu er valget til det europæiske parlament så overstået, stilheden sænker sig og glemslens formildende slør får løfterne om ”grænser for hvad €u skal blande sig i” og heltemodig ”kamp for danske synspunkter” til at falme, som skoven trindt om land.
Nogle af kandidaterne, var så kørt op af kampens hede at de også gav sig til at kæmpe for afskaffelsen af de fire forbehold – men det var så efter at valget var overstået.
Men kæmpe indædt over en bred front gjorde de – politikerne.
Hvis det går som det plejer, hører vi så ikke meget til €Uro V.I.P'erne de næste cirka 5 år og det er der så mange der er godt tilfredse med.
Nu er det så lige det at Irland skal have nok en folkeafstemning om Lissabon Traktaten, fordi de ikke stemte rigtigt første gang.
Her kan det godt være at V.I.P'erne (Vildt Irriterende Platugler, er der nogle der frimodigt betegner dem) rykker ud igen og det for fuld musik.
Showet hedder €urobadut; Der fyres op under kedlerne, hamres i tangenter og slås på strenge, så Instituttet for Gakkede Gangarter ligner en flok sinker i direkte sammenligning.
Global indflydelse – velfærd – vækst – klima - miljø (de andre kan altså bare ikke sige Ø) alt det er €U fælles om.
Hvis man hiver stikket ud på €urokaraoka'en er det mere plink plonk og pivstemme der snegler sig ind i øret.
Man lader til at tro at en præsident – et parlament – en forfatning – en fane og snak som politisk substans, kan fremmane en følelse af fællesskab mellem mennesker fra 27 lande og betydeligt flere kulturelle grupperinger.
Man har glemt at en klangbund af folkelig opbakning er en altafgørende forudsætning for at kunne lykkes på et demokratisk grundlag.
Den folkelige entusiasme, minder mere om noget i retningen af stemningen hos supportene til en nedrykningstruet serie 5 klub.
Begejstringen er bestemt til at overskue -
Venlig hilsen
Nogle af kandidaterne, var så kørt op af kampens hede at de også gav sig til at kæmpe for afskaffelsen af de fire forbehold – men det var så efter at valget var overstået.
Men kæmpe indædt over en bred front gjorde de – politikerne.
Hvis det går som det plejer, hører vi så ikke meget til €Uro V.I.P'erne de næste cirka 5 år og det er der så mange der er godt tilfredse med.
Nu er det så lige det at Irland skal have nok en folkeafstemning om Lissabon Traktaten, fordi de ikke stemte rigtigt første gang.
Her kan det godt være at V.I.P'erne (Vildt Irriterende Platugler, er der nogle der frimodigt betegner dem) rykker ud igen og det for fuld musik.
Showet hedder €urobadut; Der fyres op under kedlerne, hamres i tangenter og slås på strenge, så Instituttet for Gakkede Gangarter ligner en flok sinker i direkte sammenligning.
Global indflydelse – velfærd – vækst – klima - miljø (de andre kan altså bare ikke sige Ø) alt det er €U fælles om.
Hvis man hiver stikket ud på €urokaraoka'en er det mere plink plonk og pivstemme der snegler sig ind i øret.
Man lader til at tro at en præsident – et parlament – en forfatning – en fane og snak som politisk substans, kan fremmane en følelse af fællesskab mellem mennesker fra 27 lande og betydeligt flere kulturelle grupperinger.
Man har glemt at en klangbund af folkelig opbakning er en altafgørende forudsætning for at kunne lykkes på et demokratisk grundlag.
Den folkelige entusiasme, minder mere om noget i retningen af stemningen hos supportene til en nedrykningstruet serie 5 klub.
Begejstringen er bestemt til at overskue -
Venlig hilsen