Ud-af-skabet-dødsannonce -læser

Læser du også dødsannoncer?
Vi har til frokost diskuteret det at læse dødsannoncer, om det er normalt eller ej? Om det er noget, folk gør eller ikke?
Vi er ret uenige. Nogle finder det tankevækkende, interessant og til dels inspirerende at læse dødsannoncer. Så kan man sende den døde en tanke, filosofere lidt over navnet, eller alderen eller hvis det er en ung, tænke over hvorfor denne døde.
Andre derimod mener, at man er absolut bindegal, hvis man gider at læse dødsannoncerne i avisen.
Vi er nogle der tror, at der er mange flere end ventet, der læser dødsannoncer.
Gør du? Og hvorfor?

hvor gammel man er, hvor man bor, hvilken avis man læser!
Jeg læser dødsannoncer i den lokale sprøjte for at få informationer om DØDSFALD i lokalområdet! - De meget kendtes død annonceres i radio og tv, - og dødsfald blandt familie, venner og bekendte hører man forhåbentlig om på anden måde.

for mange år siden var min dødsannonce i Århus stiftstidende... jeg har tit tænkt på om man kan henvende sig til stiftstidende og tjek nogle gamle Aviser efter den da jeg kom til at smide den ud..

Hvis ingen læste dem, ville de ikke være i avisen, da ingen ville indrykke dem.

Jeg læser dødsannoncer af flere grunde, i landsdækkende aviser er det gudskelov sjældent nogen man kender, men i mine lokalaviser og i mit fagblad sker det at man ser et bekendt navn, kigger lige på fødselsåret og tænker... øhh, fra -46, så var han kun xx ældre end mig... Men det kan også være nyttigt at vide hvis en bekendt er død, så man ikke får kvajet sig, hvis man møder nogle pårørende på et tidspunkt.
Men jeg tror det er almindelig, harmløs nysgerrighed der ligger i det..
Selv læser jeg dødsannoncer som det første når jeg står op, står JEG der ikke, sætter jeg vand over til kaffe...
Ha´et godt, langt liv.

som det første når jeg står op, står JEG der ikke, sætter jeg vand over til kaffe...
Dagens smil var det :-8))

Hvis du/man holder en avis hvor der står dødsannoncer i, er det da meget normalt at man læser disse, der kunne jo være et navn på en person som du kendte deri,íkk...
Og som du måske ville sende en blomsterhilsen til ved graven, hvis begravelsen ikke havde fundet sted endnu, måske ser du navnet på en gammel skolekammerat eller bekendt som du ikke har kontakt med mere, så var det da rart at vide at vedkommende var afgået ved døden.

Jeg er en af dem, som aldrig læser dødsannoncerne i avisen. Det er simpelthen for kedeligt, og en smule deprimerende.
Så jeg bladrer hurtigt hen på næste side.

Jeg kender en gammel mand, der om morgenen starter med at læse dødsannoncerne, - og hvis han ikke finder sit eget navn i annoncerne, står han op og spiser morgenmad. (:
Jeg læser ikke selv dødsannoncer, men nogle gange når jeg kommer til en kirkegård, går jeg lidt rundt og kikker på gravstene og forestiller mig hvem der ligger der, og hvordan deres liv måske har været. Det må være lidt i stil med at læse dødsannoncer.

Jeg læser det efter at have arbejdet som afløser i hjemmeplejen. Nogen borgere blev indlagt, og vi fik ikke at vide om de var kommet hjem eller hvad der var hændt deres skæbne. Nogen gange var det muligt at finde deres døds annonce i avisen. Om jeg stadig læser det, Ja. Jeg er sygeplejerske nu og kan ikke huske alle PT'erne, men nogen tænker jeg da om, gad vide hvordan vedkommende har det, og finder da Deres dødsannonce.
Har det nok fra min mormor, som læste dem for at finde ud af om der var nogen afdøde arkitekter.... Min far var på daværende tidspunkt nyudannede arkitekt.
Om det er underligt at læse dem? De er der jo for det samme, dem som ikke læser dem læser sikkert noget som Jeg synes er mystisk at læse fx. Bil magasinet.

I min barndom læste min mor altid dødsannoncer som det første i avisen.
Dengang syntes jeg det var lidt åndsvagt at bruge tid på det.
I dag er jeg pensionist, og mange af mine bekendte ville kunne dø uden at jeg var opmærksom på det, hvis jeg ikke læste dødsannoncerne, så det gør jeg.

Det første jeg ser efter er dødsannoncer når jeg får min Avis.
Nu er jeg også begyndt at gå på nettet for at se dødsannoncer.
Jeg ved ikke om det er godt, men jeg har behov for det.