Uddannelsen eller kæresten?

Jeg har en dejlig kærste som jeg har været sammen med i lidt over 3 år.
Han er desværre flyttet til Kbh og jeg bor i jylland så vi ser ikke hinanden så tit men det funger.
Jeg er igang med min uddannels på Hg og mangler det sidte år til jeg er færdig. - men jeg fylder også 18 år i det sidte år på hg.
Jeg har et stort ønske om at flytte hjemmefra så hurtig som muligt, og det er oplagt at flytte sammen med ham.
Men sammentigig ved jeg at mine forældre vil blive stiktosset hvis jeg droppper ud af Hg når jeg kun manglede ½ år, (som det vil være når jeg fylder 18 år)
Jeg har forsøgt mig på at finde en Hg i kbh men kan ikke finde noget om deres udervisning, på den hg jeg går på nu underviser de nemlig 1 fag i 2 uger, hvilket jeg synntes der er åndsvagt, for nu hvor jeg forhåbelig skal flytte kan jeg vel risiker at starte helt forfra?
Nu tænker i sikkert, "hvorfor bliver du ikke bare det sidste ½ år og færdiggøre din uddannelse og så flytte sammen med ham"? og ja det har jeg også tænkt på, MEN at se sin kærste kun 1 gang i måneden i et helt år, det tærrre virklelig på en og det vil jeg ikke kunne klarer mere.
Jeg kunne godt tænke mig at hører jeres mening?
Og kender i noget til Kbh's HG som ligger i NV og hvordan underviser de ?

Jeg synes du skal gøre din HG færdig og derefter tage stilling til, hvor du vil flytte hen.
Jeg kan sagtens forstå, at du savner din kæreste, men jeg synes samtidig at det er et forkert grundlag at flytte sammen på. I skal flytte sammen når I synes I er nået så langt i livet - ikke fordi det er praktisk. Det er sundt at være kærester uden at bo sammen.
Derudover er det meget nemmere at bo hjemme mens du tager din eksamen - du skal ikke selv sørge for alting.
I har allerede været sammen længe, selvom I ikke er så gamle. I skal opleve mange ting endnu - sammen og hver for sig. Når man står midt i det, har man lyst til at nå det hele på den halve tid. Men tror mig - du har hele livet for dig. Os andre "gamle" har oplevet fuldstændig det samme - og hørt vores forældre sige det samme til os dengang 😉

lader vente på sig. Jeg har min kæreste i Thailand og ser hende 1 gang om året. Heldigvis findes der Skype og MSN, hvorved vi holder kontakten og kærligheden ved lige. Det er et halvt år du skal vente til du kan være sammen med ham. Så vent. Det andet der grænser til det dumme.

Hvis du dropper ud af din undervisning vil du fortryde det bittert en dag.
Du er så ung, så du forstår det sikkert ikke. Det gjorde jeg ikke selv, det er som om hjernen ikke fatter det i den alder. Jeg husker det alt for godt.
Hvis ikke du kan fortsætte din undervisning, så skulle du holde ud det sidste halve år.
Et halvt år er ingenting, men det er det i din alder, jeg ved det godt.
Pas på du ikke mister muligheden for en uddannelse. Det vil svie til dig senere.
Det med ikke at kunne holde til kun at se kæresten en gang om måneden, tænk på de mennesker der sejler. De er væk flere måneder ad gangen. Så du holder nok sølle seks måneder.

Hele livet har jeg fortrudt selv om det halve år virkede som tusind år dengang.
Jeg var TORSKEDUM.
Nå, men du er sikkert, som man er i den alder. Man hører ikke efter.

det er mig som stratede indlægget jeg kunne åbenbart ikke kommenter dette svar.
men jeg tror dig gerne for mine forældre siger tit det til mig.
men jeg vil ikke droppe min uddannelse jeg vil bare rykke den 1 år, må det blive.
Jeg havde forsøgt og fortælle min mor at det ville være beder at jeg flyttede i sommerferien for så ville det ikke skade min uddannelse men hun nægtede og mente at det hun sagde var ret...

Betyder det så at du vil ud og arbejde indtil da?
For så kan du godt skyde en hvid pil efter at færdiggøre din HG. Næsten. For det kræver en del slevdiciplin at stoppe med at arbejde igen og gå på SU.
Og du tror du samler op hvor du stoppede. Det gør du så ikke. Du skal nærmest lære det hele igen for at få samling til undervisningen.
Og det se ikke godt ud på ens papire at der er en halvfærdig(ubrugelig) HG. Hvis en evntuel atbejdsgiver spørger ind til den. Og svaret er at du flyttede sammen med kærsten og det var ubelejligt at færdiggøre den da det var upratisk og besværligt.
Så ved jeg godt hvad arbejdsgiver tænker. Her er en der springer over hvor gærdet er lavest. Og den er sku dum at have på papir.
Som du selv er inde på.
Du vil vælge, om du vil have en HG eller en kærste.

Videnskabeligt set er din hjerne endnu ikke udviklet til at forstå den slags. Desværre hjælper det heller ikke, når du fylder 18 år, men der skal jo sættes en aldersgrænse.
Hvis du var min datter ville jeg sige nej til du stopper skolen nu. Jeg ville holde dig hjemme så længe, som muligt. Fordi du opfatter verden anderledes end den er.
Desværre har man intet at sige efter de 18 år. Man kun kun håbe på fornuften trænger ind.
Efter min mening er du umoden, som jeg selv var. Jeg forstod heller ikke, hvad det var jeg gjorde. Kunne jeg dog bare gøre det om.
Man ønsker at beskytte sine børn, dine forældre ønsker dig det bedste og fatter mere end du gør endnu.
Jeg ville ønske mine forældre havde advaret mig og hjulpet mig på en bedre måde. Du tror intet kan gå galt, men der kan ske ting du ikke forestiller dig.
Naturligvis kan det også gå godt, men risikoen for det modsatte er større.
Hvis jeres forhold ikke kan holde til kun at ses en gang om måneden i 6 måneder er det intet værd. Det er da en udemærket prøve på om forholdet holder.
Desværre ser du sikkert ikke sådan på det. Jeg håber din mor holder på du skal blive hjemme til de 18 år. Du bliver sikkert sur, men vil takke hende senere i dit liv.
Det kan du være sikker på. Havde mine forældre bare optrådt anderledes, så havde mit liv været bedre.
Aldrig burde man flytte sammen i så ung en alder. Man skal udvikle sig, leve og opleve. Hvem siger I ikke udvikler jer helt forskelligt. Du vil sige: Det gør vi ikke.
Men det ved du intet om. Jeg ville ønske, jeg ikke dengang absolut ville lege lille husmor. Men jeg ville ikke lytte og fik min vilje. Gid det aldrig var sket. [:*(]