Min fætter blev for 2½ år siden færdig som biolog ved universitetet. Han har siden været arbejdsløs. Tiden er gået med rejser samt at lave hjemmesider, alt imens uddannelsen langsomt men sikkert bliver forældet. Personligt synes jeg, det er et ufatteligt resource spild og et meget dårligt valg af uddannelse. Familien ønsker selvfølgelig, at han skal ud af det "dødvande" han desværre er havnet i, men det er svært, når han er så stolt over at være akademiker og ikke vil tage en mellemuddannelse med fremtid i..i det mindste for at komme igang. Det er trods alt lettere at få et arbejde, når man er i arbejde.
tilføjet af vonduus
kodeordet
Næsten hver anden danske eksportvirksomhed har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft
Kodeordet er 'kvalificeret' - der er masser af ledige, som kan håndtere en kost eller en skovl, men dem er der ikke brug for, nu hvor størstedelen af det ukvalificerede arbejde er flyttet til lavtlønslande, så de kvalificerede kan købe endnu billigere tekstiler.
Derfor skal så mange som muligt have en uddannelse. De, der af forskellige grunde ikke er i stand til at tage en uddannelse er evigt fordømte som ukvalificerede.
Eksemplet med den arbejdsløse biolog viser, at det ikke længere er nok at have en uddannelse, man skal også være så heldig at have valgt den rigtige uddannelse. De uddannede, der valgte en forkert uddannelse, er ukvalificerede, og dermed fortabte.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil vi snart leve i en verden, der er delt mellem færre og færre frelste, som får løn, og flere og flere fortabte, som er på overførselsindkomst.
Kan man forestille sig et samfund, hvor alle bidrager til fællesskabet?
Nok ikke i et samfund, hvor det at bidrage kun tænkes i termer af pengeøkonomi. Og hvor den enkeltes værdi afgøres ved at se på vedkommendes indtægt. Så vi må nok indstille os på en fremtid, hvor en lille gruppe privilegerede laver alt arbejdet, mens den store masse er økonomisk overflødig eller ligefrem en belastning.
Kunsten for magthaverne i et demokrati er at sikre, at de ukvalificerede aldrig finder ud af de udgør et flertal.
tilføjet af tomas_o
De 900.000 ukvalificerede
tænk hvis de organiserede sig. Så ville de lige pludselig være den største magtfaktor i landet.
tilføjet af vonduus
taktik
De ledige er en stærk magtfaktor. Det indså allerede Bismarck, som opfandt begrebet 'socialpolitik', netop for at så splittelse blandt de fattige, som var begyndt at organisere sig i arbejderbevægelsen.
Vi er oppe mod en velorganiseret modstander med en lang historie, som bruger både alle mulige argumenter for at aflede diskussionen og få de fattige til at slås indbyrdes, i stedet for at vende sig samlet mod de magtfulde.