Uinteressant i det lange løb??

Der er en ting jeg ikke helt forstår: Jeg har altid været en populær pige i skolen, men jeg har aldrig haft veninder i længere tid. Jeg ved næsten med sikkerhed at det jo også har noget at gøre med at jeg er flyttet meget rundt i mit liv pga. mine forældre.
Nu er jeg så startet på universitetet i Odense, men igen har jeg ikke rigtig nogen veninder. Jeg snakker ellers godt med alle og er med til mange fester, men jeg er alligevel ikke den "først foretrukne", hvis I kan følge mig...
Jeg har en skøn kæreste og min egen skønne lejlighed her i Odense, men jeg synes min hverdag virker ensom uden veninder. F.eks. sidder jeg alene her Skt. Hans aften... Ingen at ringe til og ingen der ringer til mig.
Desværre har jeg ikke råd til at melde mig til en masse sport eller andre aktiviteter ellers kunne dette jo være en glimrende måde at lære andre mennesker at kende på der har samme interesser som én selv.
Er der muligvis nogen der har et lille råd?
/Ms. S

eller være mere på ved arrangementer ?? Det er svært at sige. Jeg ville nok hurtigt kunne sige hvad der var "galt" hvis jeg så dig in action :-)

Det tager lidt tid at knytte nogle venskaber, der er værd at bruge tid på. Hvis der er nogen du selv finder interessante at lære nærmere at kende, så sig det til dem. Det bliver folk forfærdelig smigrede over. Spørg til personen. Alle finder sig selv meget interessante.
En smuk pige som dig, skal nok klare sig i en by som Odense, men tænk også over om du lukker af fordi du "har kæreste på" og hvor er den skønne kæreste i aften?

Kender alt for godt dit problem.
Jeg sidder selv i samme situation. Jeg har også altid været den populære pige, men efter start på uddannelse forsvandt det.
Alle de gamle venner er efterhånden flyttet væk fra byen og efter et efterskole ophold for nogle år siden mistede jeg også en del.
Jeg har heller ikke en økonomi der hænger sammen hvis jeg skal begynde til en hel masse.
Hvad er det så lige man gør?

Min kæreste er sammen med sin klasse. De holder afslutning, da de alle skal til udlandet i det kommende semester, så det er jo helt fint. Han har jo sine venner og det synes jeg virkelig er helt okay. Det kan ikke være hans problem at jeg har problemer med vennerne....

- huha fik kuldegysning af at læse dette indlæg kære Ms. S
"Det kan ikke være hans problem at jeg har problemer med vennerne....", skriver du helt enkelt. Det passer ihvertfald ikke smukke! får jeg uforbeholdent lyst til at sige til dig.
Hvis du sidder alene og oplever ensomhed - og bliver ked af det..over ikke (et eks.) at være afsted med de tætte veninder på Skt. Hans er det da også noget som har indflydelse på ham - du er jo hans kæreste, hende der er tæt på..hvis det giver mening for dig:0))
Du er jo sikkert meget stærk...hvis du har været "din egen" (jeg mangler det non-verbale sprog herinde - du må undskylde hvis jeg er utydelig/uklar i mine udsagn) i lang tid (m. ell uden flytninger).
En oplevelse du kan give dig selv i løbet af de næste par dage er at lægge mærke til hvilke tanker der udløser velvære i dig (også de sek. du lige spontant smiler i tæller - al velvære og glæde skal du mærke dig...altså mentalt) . Det samme med de tanker som udløser negative følelser i dig (øv dig på at betragte de negative og give dig hen i de positive).
Prøv dét, som man siger (smiler) og indenfor kort tid vil du langsomt begynde at tiltrække dine veninder...udfodr dig selv lidt, når det kommer til at vise noget af DIG til "vildt fremmede" - i overført betydning forstås ;0)) - men ræk lidt ud efter dem du gerne vil...;0)))
Håber at det måske kan inspirere lidt.

Måske misforstod du mit forrige svar. Når jeg siger at det ikke er hans problem at jeg ikke har så mange venner, mener jeg at jeg ikke vil stå i vejen for at han er sammen med sine venner. Jeg synes han har ret til byture og lidt sjov og ballade:)
Jeg skulle måske lige fortælle hvordan min aften faktisk endte. En fra min klasse ringede til mig og vi aftalte at jeg skulle møde hende og hendes kæreste ude på engen og se nogen skt. hans bål. Først var jeg lidt bange for bare at blive tredje hjul, men da jeg godt kender kæresten lidt, tænkte jeg at det ikke behøvede at blive et problem. Det blev det da heller ikke. Vi fik en øl, hørte noget musik og havde det faktisk rigtig hyggeligt.
Da klokken blev 23 ville de hjem igen, men jeg var kommet i rigtig feststemning og faktisk skrev min kæreste til mig at jeg gerne måtte komme og slutte mig til dem. Nogle af de andres kærester var også kommet. Det gjorde jeg så. Senere tog nogle af os i byen sammen.
Det var en ganske hyggelig aften og selvom jeg ikke forventede det af ham på denne aften, viste min kæreste dog alligevel at det også betyder noget for ham at jeg har det sjovt og godt (men det vidste jeg jo egentlig godt - det er jo derfor jeg er sammen med ham!)
Mange tak for dine råd. Jeg har taget dem til efterretning.
/Ms. S

m. skt. hans aften og taK fordi du ville smide en lille opfølgning (smiler).
Råd behøver du ikke tage det som, nogle gange kan det bare være herligt at høre hvad andre har oplevet og lært på deres vej - det sætter altid et eller andet i gang;0)).
mange hilsner og lidt flere smil:0).