Umulige børn på piller

For 13 år siden var jeg au pair hos en amerikansk familie med tre søde drenge i alderen 4, 6 og 8. Jeg kom direkte fra en tryg og sund opvækst i Jylland, og det var derfor af mange årsager lidt af et chok, at komme til en familie, hvor alle tre drenge var på medicin, fordi de var ustyrlige.
Jeg kan huske, at jeg undrede mig meget over, hvorfor de tre drenge skulle fyldes med piller. I min øjne var de helt normale, helt normalt overaktive, og det handlede mere om, at moderen ikke var i stand til at styre dem. Så i stedet for at erkende, at hun skulle opdrage på en anden måde eller måske ikke selv havde helt styr på situationen, så valgte hun at give drengene et problem og give dem piller for deres "umulige" opførsel.
Jeg rejste efter et år hjem og tænkte: Godt vi er mere fornuftige i Danmark. Godt vi ikke på samme måde har mistet jordforbindelsen, doper vores børn og giver dem diagnoser, hvor det i virkeligheden er os selv som forældre, der skulle have en!
Nu ser jeg til min skræk, at antallet af danske børn, der får diagnosen ADHD (Attention Hyperacticity Disorder - opmærksomheds- og aktivitetsforstyrrende adfærd) er steget og at disse børn ofte ender på medicin. Seneste tal viser, at 5.790 børn under 20 år får Ritalin.
I Nyhedsavisen udtaler Niels Egelund, professor i specialpædagogik, at alt for mange børn bliver fejldiagnostiteret:
Børn kan sagtens være hyperaktive og opmærksomhedskrævende, uden at de skal have en diagnose. Men for mange forældre er det nemmere at acceptere en diagnose end at erkende, at man er en mangelfuld forælder.
Jeg synes, at det er uhyggeligt, denne tendens. Som i så mange andre tilfælde, så læner vi os også på dette, dårlige, område op af USA.
Kan det være rigtigt, at umulige, sikkert normalt overaktive børn sættes på piller, for at kunne styres?
Burde lægerne ikke sætte ind overfor forældrene og fortælle dem, at det i virkeligheden er dem, som sidder med et problem og burde lære at opdrage deres børn?
Hvor langt er vi ved at bevæge os væk fra sund fornuft og jordforbindelse?
Ja jeg spørger bare.

Det er nærmest rystende hvor meget medicin, deer blivere delt ud til børn og unge (og voksne med)
Der er meget lidt evidens for at de overhovedet virker udover placeboeffekten, og man ved ALT for lidt om bivirkninge på lang sigt.
Men der er jo nogle, som virkelig scorer kassen på det. Uhyggeligt!
Der er mange referanmcer om alt dette, men prøv f.eks.: www.talkingcure.com

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at le af dit imdlæg...
I Danmark er det sådan at man ikke bare går til lægen og siger "mit barn er vanskeligt at styre vi derfor gerne have Ritalin til dem"
De skal igennem en stor udredning hos børne psyk min søn på 11 år fik stillet diagnosen i en alder af 5,7 år og han var indlagt på børne psyk i 5 uger ambulant hvor han skulle testes med div. test det var meget hårdt for ham og ikke mindst hele familien ..
Han blev medicineret med ritalin da han skulle starte i skole da den kommune vi boede i ikke havde resurcer til ham så han skulle tvinges til at gå i en normal klasse som han på ingen måder kunne magte og klassen kunne heller ikke magte ham efter 1 år kom han i special klasse stadigvæk på medicin men da kommunen ikke havde resurcer til ham og hans specielle behov udviklede han også psykotiske træk og skulle derfor have risperdal for at han kunne slappe af og ikke hørte stemmer som sagde at han skulle slå sine søskende ihjel..
Som forældre skulle vi bare stå og se vores barn på 7 blive gjort til narkoman fordi kommunen ikke ville sende ham et sted hen hvor de havde eksperter til disse børn..
Min eks mand og jeg blev skilt og han flyttede til en anden kommune hvor de havde tilbud til ADHD børn og jeg valgte konsekvens at han skulle bo hos sin far da der var tilbud til ham, dette har resulteret i at han i dag er 11 år og uden medicin fordi den kommune har resurcer til ADHD børn..
Godt nok har jeg ikke min søn boende men dette var ham det drejde sig om og ikke mit behov for at have mit barn boende hos mig..
Så har vi også en søn på nu 8 som også er ADHD men han har aldrig været medicineret da han har diagnosen i den anden ende af skalaen...
Jeg er flyttet til en anden kommune hvor han er kommet i en special skole og klasse og det er dejligt at se at mit barn ikke altid græder fordi alting er så svært og svært at huske for ham...
Så i stedet for at gå til angreb på forældrene, som vil kæmpe en kamp og gør det til dagligt for disse børn, så skulle du gå til angreb på vores velfærds stat som ikke vil kendes ved at disse børn med specielle behov rent faktisk også er vores fremtid med ADHD eller uden...
Forældre i Danmark ville aldrig bare få udleveret ritalin af egen lægen.. Så ved ikke rigtig om du skulle undersøge sagen lidt mere inden du angriber alle forældre til ADHD børn..

Venligst hilsen
Mor til 6 dejlige rollinger..
Ps... Iøvrigt Niels Egelund burde også undersøge HVORFOR børn bliver medicineret.. det er nemlig skolerne der forlanger det ellers vil de ikke undervise disse børn...

For det meste er det sol-profilen shansen der bruger bl.a sygdommen ADHD og disses medecin, for at kritisere psykiatere. Scientology-sekten er bange for psykiatere fordi de kan gennemskue deres forbryderiske pengeafpresnings metoder.
Selv er jeg voksen med ADHD og har taget methylphenidat (ritalin) i nu 2 år, og det har hjulpet mig helt fantastisk. Men det er sket med profesionelle psykiatere og terapi, og jeg er glad for det og mit liv nu.
Jeg vil kraftigt advare imod sekten scientology og deres fup-psykologi som har kostet en hel del mennesker livet og mange mennesker er blevet fuppet store beløb så de står uden hus eller hjem.
Scientology er farlige forbrydere som burde bures inde. Det er IKKE en religion som de påstår, men en pengeafpressende mafia.

Hej

Jeg er enig med "mor til 2 adhd drenge".Det er ikke "bare" at gå til lægen og få stukket nogle piller i hånden. Der ligger et stort undersøgelsesapperat (børnepsyk, ppr, egen læge mf. og stor ros til dem i øvrigt)til grund for sådan en diagnose. Og enhver mor (og far) gør sit bedste for at "styre" sine børn.
Det handler i høj grad om at se på omgivelserne som barnet befinder sig i og se på barnet ikke mindst. Vi er her ude over hvad jeg ville kalde "normale opdragelsesmetoder" og det kræver special viden og hjælp.
Mine 2 drenge har autisme spektrum forstyrrelser, men først troede vi det var adhd, fordi de var så "ustyrlige". De nåede ikke at få medicin,og det ville heller ikke have hjulpet, for i mine drenges tilfælde handler det om at omgivelserne tilpasses dem. De går begge på specialskole nu og de er blevet meget mere rolige.
Faktisk vil jeg stille spørgsmålstegn ved "normalitet", er det ved at være så indsnevret, at der ikke er plads til at have "urolige og aktive" børn i det danske samfund? Så kan vi jo stoppe en pille i dem så de bliver som de andre. (så ligger udgiften i sundhedssektoren og ikke på skoleområdet).
mvh mor til 2 med autisme spektrum forstyrrelser

Nu ligger landet sådanne at jeg ikke er medlem af nogen sekt.. jeg er Ateist og mine børn er døbt i den danske folkekirke og er ikke medlem af nogen sekt..
Jeg er bare imod at give små børn så meget medicin for du som bruger af det ved også at det sætter blodtrykket op og hjertet skal arbejde mere og hvis mit barn skal have ritalin fra han er 5 til han er 50 så kan jeg godt regne ud hvordan hans leve standard bliver når han er 30.. ved godt at ritalin hjælper rigtig mange og det er kun godt men hvis det kan klares med pædagogik og struktur så tror jeg nu lige nok at jeg holder mig til det for han er kun et barn...
Iøvrigt fik min søn da han var 7 år gammel 40 mg om dagen og det er helt sindsygt bare fordi kommunen ikke tilgodeser hans behov..

Det lyder rigtig godt med den udvikling det har taget for dine børn, og jeg bliver helt glad over at høre det gode resultat, men du har ret - det er stadig forældrene, der skal trække det store slæb....
Jeg har en ting, som jeg blot vil anføre kan være en mindre hjælp til ADHD børn. Det har noget med spisevaner at gøre. Børn bliver jo mere hyperaktive, jo mere "sukker" de får. "Lysthuset" i hjernen bliver aktiveret, og mere vil have mere - faktisk på samme måde som at være afhængig af andre ting.
Derfor er det meget vigtigt også som forælder at tænke på, at barnet/børnene hver dag får de rigtige/sunde næringsstoffer, hvor man i stor udstrækning skal tænke på så vidt muligt at undgå tomme kulhydrater (eks. slik, sodavand, cola, light-produkter, hvidt brød, pasta og hvide polerede ris).
Man kan på den måde også sørge for, at barnet bliver mere roligt og får øget koncentrationen - og samtidig undgår man, at barnet bliver overvægtigt.
Det er ikke altid, at man lige tænker på, at det kan påvirke psyken, hvis man indtager for mange sødestoffer, og man kan nemt falde i den grøft at give barnet søde sager for at være "sød og rar og god ved sine børn" uden at være klar over den negative virkning. Al den week-end hygge, der indebærer slik og cola mv. er en skam. Det burde i stedet være en skål med flere forskellige udskårne frugter, som er nemme at tage og spise. Der er også sukker i frugt, men det er en anden slags, og samtidig får barnet masser vitaminer. Det er det samme med grøntsager. Det kan være en rigtig god idé at have et fad med forskellige udskårne (vigtigt) grøntsager, når barnet kommer hjem fra skole, som er nemme lige at gå til - fordi de står der - og så er der ingen grund til at tale om det.
Fortsat held og lykke med børnene.

Det er muligt at det ikke er ondt ment, men jeg afskyr folk der er bedre vidende en læger. Børnene får da ikke en diagnose for sjov skyld, og det viser sig rent faktisk at medicinen kan afhjælpe uhensigtsmæssig opførelse som aggresivitet og skærptet koncentration. Tænk på voldramte familier der har en hjerneskadet!
At klantre forældre for omsorgssvigt i denne situation er direkte ondt, da mange af disse har gået rundt med et barn med psykisk handicap i årevis, og disse børn kommer ikke i skole eller bliver hjulpet når tingene ser rigtigt grelle ud, systemet svigter, og mange bliver tilbudt støtte kontakt personer, der ikke bliver tjekket, istedet for bedre diagnostiseret hjælp.
Som kompentet til denne her dialog, kan jeg kun fortælle at hvis forældrene til sidst også bliver skøre kan man jeg godt forstå det, for kommunerne svigter børnene i stor stil og dermed også forældrene. Jeg har set familier gå ned.
Jeg føler desværre ikke du har den rigtige indsigt på dette område, tænker lidt om du selv er blevet svigtet som barn? Og skal de psykiske handicappede og deres stakkels forældre lide under din muligvise traumatiserede baggrund, så du kommer og træder ekstra på dem der ligger ned i forvejen.

Dit indlæg virker ondt måske ikke bevidst

Lissa jeg forstår udemærket hvorfor du synes det er ondt, men tror ikke det er ment som en generalisering, men mere som om at nogle bliver fejlbehandlet.
Jeg tror på at vi i det danske samfund har lettere og lettere ved at få piller til al slags helbredelse, og virker pillerne ikke, får vi da bare nogle andre. Jeg kender mange folk som måske kunne få god udbytte af at snakke med en psykolog, men som istedet for bliver dopet med anti depressive midler..
Det samme med folk der bliver ramt af kræft. En person meget tæt på mig, døde for et par måneder siden, og jeg bebrejder lægerne meget at hun skulle lide så meget ekstra! de blev ved med at give hende nye piller, men hun fik det bare værre og værre af det, og gik fra at i februar at stå op, være smilende og glad, med sit naturligt flotte udseende, til at i arpil at dø, liggende i en hospital seng, uden hår, med mange smerter, og ude af stand til at bevæge sig.
jeg mener at vi i Danmark har letetre og lettere ved bare at give folk medicin, istedet for måske at hjælpe på en anden måde.

Helt sandt at de selvfølgelig ikke får diagnosen for sjovsskyld og læger sættes heller ikke til at diagnosticere svigt. De kan helt klart og tydeligt skelne mellem handicap og sociale problemer. Det skal også tilføjes, at Ritalin olign. præparater virker ikke, hvis ikke det er det, der er problemet.
Det er fuldstændig specifikt rettet mod ADHD (Attention Deficit and Hyperactivity Disorder. A disorder in which a child cannot maintain attention and has poor impulse control. They may be restless and overactive.)
Nu er det ikke altid at børnene er hyperaktive så diagnoserne kan også hedde ADD, og her gælder stadig manglende impulskontrol. Det kan ungerne sgu ikke gøre for, og endnu mindre forældrene.
Det man kan spekulere over er: Findes de blandt indianere og andre naturfolk? Hvor var de i gamle dage? Var der lige så mange tilfælde som idag - der havde man bare ikke diagnosticeringsredskaberne? Eller er det en følge af den vestlige kultur - DEGENERATION?

Men før i tiden fik disse børn tæsk, og heldigvis er dette ikke lovligt mere, så istedet for at slå børnene, tvære man bare forældrene ud istedet for, for nogen skal jo have skylden.
I dag er vi så heldige at vi har forsket i problemet, men staten har detsværre ikke penge til deres viden omkring alle disse handicappede børn, trods de ved de burde hjælpes mere proffesionelt.
Jeg er selv morfar til en der ikke får den hjælp han skal have.
Ja jeg tror også indianere har problemet, ellers er der nok også en del der dør ved fødslen pga. iltmangel, da de jo ikke har kejsersnit på de kanter.

nevø på 5 år, der fik for 14. dage siden stillet diagnosen ADHD og lægerne ville have han på Ritalin. Men hans mor er ikke meget for det og vil helst først prøve med forskellig pædagogiske værktøjer.
Godt nok er min nevø "vild" vil have opmærksomhed hvis man taler i telefon eller har en samtale med en anden person, ofte ustyrlig, høre ikke efter. Kan ikke koncenterer sig, hvis der er for meget larm og uro omkring ham. Men til gengæld er han urtolig klog og lærenem, hukommelsen fejler ikke noget, han var bagud med sit sprog pga. nedsat hørelse men kom hurtig efter og ligger nu over gennemsnittet for hans alder.
Han går i en special børnehave, og skal begynde i skole til næste år.
Hans mor gør et utrolig godt arbejde med ham, hun sætter grænser, og lytter til råd hun får fra pædagogerne i børnehaven, taler med ham når han har gjort noget forkert osv. osv.
Desuden har jeg læst en engelsk undersøgelse der blev offentlig gjort i 2001 hvor de kom frem til at Ritalin er mere skadelig for hjernen, end kokain. Ud fra det er jeg kommet frem til en teori, jeg ved ikke om der er noget i den.
Man siger at børn med ADHD har større mulighed/risiko for at blive kriminelle, komme i fængsel, og få deperationer i deres voksen liv. Kan det skyldes at Ritalin har gjort noget ved hjernens udvikling (Hjernen er først færdigudviklet ved 20 års alderen).
Er der nogle der ved om man har lavet videnskablige undersøglelser hvor man har fulgt ADHD børn der tager Ritalin, gennem deres opvækst til de er blivet voksne og undersøgt/ fuldt disse børns hjerneudvikling??
Hvis der er nogle der kender til sådan en undersøgelse må i meget gerne komme med et link.
MVH.

Som forældre til ADHD børn bliver man nærmest ekspert på området..
Jeg har altid sørget for mine drenge og andre børn ikke får slik i store mængder da jeg ved at slik er sukker og sukker er ren energi...
Min store dreng har også astmatisk bronkitis og derfor skulle han have bricanyl hvilket også "pepper" op ..
Men helsigvis er det kun i efteråret han har brug for hans spray så den er vi sluppet nemt om ved i forhold til mange andre ting i hans liv..

Men en god besked til andre forældre til ADHD børn som ikke var klar over det..
Alt godt
venligst

har utrolig meget at sige mht. mange diagnoser, og specielt når børn har alt alt for meget krudt i røven. Kender en familie med 2 ADHD børn, og de bliver fyldt med pizza, burgere og andre underlødige ting. Jamen de er så kræsne......Det tror da fanden, hvis vi bare lader være med at spise i 1 dag, så står den igen på pizza og burger. De forældre har ikke fattet en skid, de bliver bare ved med at fylde ungerne med sodavand og usund mad.

gør de meget ud af kosten. Børnene er slanke og sunde, får masser af motion og frisk luft. Pædagogerne bruger desuden mange ressourcer på at lære børnene at være sociale. Det falder dem ikke naturligt, så det skal indlæres - det er ikke umuligt.
Dette er en meget stor del af hjælpen til dem.
Hvis det er så svært for almindelige familier, ville det så ikke være besparende for samfundet at have heldagsskoler, hvor man også tog hånd om børnenes kost og sociale udvikling?
Det er sgu da ihvertfald sundere end at stoppe dem med piller, og billigere at lade dem bo hjemme end at sende dem væk allesammen.

Jeg spurgte min søns psykiater om ritalin da han skulle medicineres og ritalin er faktisk brugt siden 1940érne..
Der er lavet undersøgelser om ritalin og dets bivirkninger og fordele..
Jeg kan ikke huske det nøjagtige tal men der var kæmpe forskel på de børn som havde fået ritalin og de børn som ikke havde fået det..
undersøgelsen viste faktisk at de børn som ikke fik ritalin og støtte blev faktisk misbrugere i stor stil i forhold til de børn som fik ritalin...
Men pædagoisk støtte er altid bedre end medicinen og hård struktur...
Ritalin er kendt for at sætte blodtrykket op og det slider på hjertet så det er bestemt ikke sundt for børnene men det er bedre at give dem medicinen hvis man ikke har resurcer i den kommune man bor i til at støtte de har børn med særlige behov..

Men slå det op på google..
Venligst

ingen børn skal unødtigt fyldes med medicin, det skal ingen forresten, og det bliver rigtig mange mennesker i Danmark...

Du spørger om Ritalins betydning i forhold til kriminalitet mv. Det har intet med Ritalin at gøre, hvorvidt vedkommende udvikler sig til kriminel eller lignende.
Faktisk er det oftere tilfælde hvor ADHD IKKE er diagnosticeret/behandlet, at den der har forstyrrelsen ender med at blive kriminel eller få andre psykiske problemer.
For det første findes ADHD i en indadvendt variant, hvor den bl.a. kan medføre symptomer, som depression. Det er den type som oftest rammer piger og kvinder. Hvis problemet ikke diagnosticeres og behandles, kan man gå i årevis med tilbagevendende depressioner og andre symptomer, fordi man ikke får den rette hjælp. Der findes forskellige måder at afhjælpe symptomerne på bl.a. kognitiv terapi, samtaleterapi, forskellige struktur-planer osv. I følge den læge der har behandlet mig, er det (simpelt fortalt) fordi nogle signaler i hjernee krydser hinanden og genererer massive mængder energi til de forkerte dele af hjernen. Hvis dette ikke kan udtrykkes på anden måde, vil det så at sige "overophede" det psykiske system og give andre symptomer end den hyperaktivitet man typisk ser hos drenge og mænd med ADHD.
Når der er en øget forekomst af kriminelle med bl.a. ADHD (der er i øvrigt også mange med Aspergers syndrom, som ligger i Autisme-spektret) er det som regel fordi de ikke er diagnosticeret og/eller behandlet korrekt tidligt i livet. Problemerne med impulskontrol, kan for nogen føre til voldsepisoder, eller til "selvmedicinering" med alkohol og/eller stofmisbrug (det ser man også ved andre typer psykiske forstyrrelser, hvor traditionel behandlinge er manglende eller fejlslagen). Kriminalitet er som regel et symptom på selve problemet og har altså ikke noget med Ritalin´s virkning at gøre.

Har set i fjernsynet, hvordan nogle "kloge mænd" kunne foretage kejsersnit med de bare næver. Virkelig utroligt.
Bortset fra det tror jeg du har ret i at det satmmer meget fra ilttab under graviditet eller fødsel - Det giver typisk hjerneskader i de fronttallapperne eller parieltallapperne hvoraf følger som opmærksomhedsforstyrrelser og manglende impulskontrol.
Hvorfor så ikke sætte ind der med bedre overvågning af de ufødte børn og og mere ilttilførsel til børn der fødes?
Hvor meget ville det koste samfundet i forhold til denne evindelige "sygdoms-behandling", som jo i virkeligheden bare er lappeløsninger, der ikke fungerer optimalt.
Vi har heller ikke statistikker der fortæller os, hvad 20-30 års forbrug af Ritalin vil medføre, for så længe har det præparat ikke været på markedet. Så det er jo i virkeligheden medicinske eksperimenter.
Det eneste vi kan pege på er, at alle de børn og unge som har foretaget massenedskydninger på skolerne i USA har været behandlet med det præparat i længere tid.
Kilde: Psykiater Peter Breggin: "Reclaiming Our Children" http://www.breggin.com/reclaiming.html
Ta' den....

Godt bidrag der nuancerer debatten gevaldigt!

Jeg har en søster som er på Retalin (Staves?)
Hun er født med en hjerneskade på grund af en bilulykke, men blev først medicineret da hun var fyldt 10, fordi mine forældre ikke var meget for at medicinere hende.
I dag kan hun ikke undvære den, og det er takket være medicinen at hun har en nogenlunde normal hverdag og kan tænke klart.
Derfor kan det irritere mig når folk som dig ser ned på forældre der medicinere deres børn, for det kan være nødvendigt.
Jeg har oplevet folk der har sagt at det er vores egen skyld at min søster er som hun er fordi vi altid har gået og sagt til hende at hun var syg og dum. Selvfølgelig har vi da talt med hende om hendes sygdom, for hun er jo ikke dummere end hun godt ved at hun ikke er som de andre, men ligefrem at sige det er forældrenes skyld?
Jeg tror på at flere og flere børn har adfærdsproblemer, mest fordi forældrene ikke tør sætte dem på plads når der er behov for det.
Gang på gang ser jeg børn der får hvad de vil have og hvis ikke de gør det, så begynder de at tude, og så går det jo alt sammen.
Der er selvfølgelig folk der medicinere deres børn uden at have en egentlig grund til det, men det bliver bare hurtigt gjort til at det er alle.

http://da.wikipedia.org/wiki/Ritalin
her er mange links og oplysninger http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/08/23/101532.htm
http://users.cybercity.dk/~bbb9582/ritalindk.htm
Ritalin er fandme farligt stof at give sine små poder!

Som forældre vil jeg komme med min fornemmelse af det hele, tag det ikke ilde op, det er kun som jeg føler! Det ville være så nemt at sætte sine børn på piller fordi nogle psykolger og læger vil det, man kan ofte, når det er værst og hårdest at være forældre, tænke: De må til psykolog nu hurtigt, de må have noget at falde ned på, de må have medicin for ellers ryger vi som forældre ned. De har aldrig været nemt at være forældre, nogle har mere aktive børn end andre, men hvorfor er det galt at være aktiv, at tænke en masse tanker at være lidt forvirret en gang imellem? De som lider mest er som regel forældrene, for hårdt er det ved gud at være nor eller far. Har kendt masser af børn som var hyperaktive vilde forvirrede som børn og som er de sødeste mest rolige voksne nu og omvendt, de mest rolige afbalancerede som senere hen blev både kriminelle, drankere eller anden form for misbrugere. Ville vi som forældre selv tage disse piller vi giver vores børn? Hvis nej, ville jeg da heller ikke give mine børn dem. Nej det er ikke nemt at være forældre og en kedelig udvikling med så mange børn som bliver kaldt for handicappede og er på medicin. Det er kun min holdning, så intet ondt ord, derfor er det stadig i orden at andre har en anden holdning!

Test lige din viden vedr. Adhd inden du begynder at anklage forældrene! Jeg er ansat i en pædagogisk virksomhed, som varetager en del unges liv/fremtid, da de har diagnosen Adhd. De er flyttet hjemmefra og skal nu, som andre unge starte på det svære - nemlig at tage ansvar for deres eget liv... og det er ikke skide sjovt at have Adhd! Det er unge, som måske altid er blevet betragtet som hyperaktive/uartige/uopdragne... trods forældre, der både har haft tid, gode evner, god økonomi o.s.v. Når man har Adhd har man svært ved at koncentrerer sig, går i gang med en ting - bare for at blive forstyrret af nye synsindtryk og derved miste overblikket.... Enkelte af vores unge er på medicin, som faktisk virker således, at de faktisk kan starte på en uddannelse + få så meget ro, at de kan leve, som "os" andre uden, at blive bedømt på, at de er hurtigkørende og fanden i voldske... For år tilbage hed det Damp..., så det er sgu ingen ny livsstilssygdom - men noget der desværre kan ramme alle familier!

Jeg mener at det helt klart er bedst at give et barn ritalin som er lægekontroleret da man ofte ser at unge med ADHD tyr til selvmedicinering. Visse symptomer kan rent faktisk mildnes med et minimalt tilskud af medicin indeholdende amfetamin evt. kombineret med anti-depressiv medicin. Både piger og drenge søger også at få bekræftet deres selvværd gennem sexuelt samvær. Piger med ADHD debuterer tidligere sexuelt, ryger og drikker tidligere end deres jævnaldrende.
Jeg håber, at man vælger at medicinere sine børn, så de slipper for flere nederlag i deres allerede barske tilværelse.
Pædagog og mor til et barn med ADHD

uvidenhed.
Tro mig ADHD er en hjerneskade, der remmer frontallappernene i hjernen, så den eneste skyld man kan skylde på forældrene, er at de måske har været arveligt disponible for at videre give denne funktionsnedsættelse.
Udover ADHD udvikler en meget stor del, andre psykiske lidelser som angst mm. dette natyrligvis forstærket i situationer hvor de bliver mødt med uforudsigelighed, mangelende overblik, indsigt osv.
Jeg er som en anden både mor og pædagog, og inden min nu 18 årige søn kom på Ritalin havde jeg kæmpet næsten 10 år imod.
Da jeg endelig indvilligede i han fik medicin, ja da fik han den fornødne ro til igen at kunne udvikle sine kompetencer og funktionsnedsættelser.
Ikke kun vi som familie men også hans skole basisgruppe mm oplevede en helt anden dreng med et pludseligt overskud.
I dag er min søn 18 år og har lagt pillerne på hylden, mens vi kun kan stå magtesløse på sidelinjen og se på han får det dårligere og dårligere og kæmper dagligt for at holde styr på aftaler og alt andet, der er komplet umuligt for ham, højst sandsynligt fordi han ikke vil have sine piller.
Tro mig, var det muligt skulle unge som min søn, tvangsmedicineres ihvertefald til de får det så godt de kan udvikle sig igen.
Hilsen en mor og gok

Det er ok og stille spørsmål det kan være sundt nok ,men når man sætter alle under
samme kam , så synes jeg måske det er lidt ondt. Jeg har en søn som har en hjerne
skade , prøv og smag på ordet , tænk hvis det var dit barn?
Det skyldes nok ikke omsorgssvigt ,hvores store pige går på uni, eller det var måske et held? Hvores søn har indad vent ADHD, jeg har siddet med mit barn som kun kunne se en udvej, nemmelig at tage sit eget liv ,prøv så og spørg en gang til om det kun er fordi vi
ikke kan styre hvores børn.Jeg kunne skrive mangt og meget men jeg er meget vred over indlæget så jeg nøjes med at sige Hvis du tro på noget så husk og takke for det ikke er
dig der står i samme båd.Hilsen en mor som vil gøre alt for sin søn

Det er helt ok at man mener noget andet end jeg og jeg kender godt til tilfælde hvor bla.det ene barn har disse diagnoser og selv fortæller om at han har et handicap vidt og bredt. Når jeg ser på hvad handicap er, er det noget synligt som regel ved godt det ikke altid er sådan, men synd en knægt på ti skal være så meget inde i det at han kalder sig selv handicappet. Det sætter desværre tit en i bås og dette kan et barn have svært ved at tackle. Noget andet er, at disse børn jeg kender som har fået diverse diagnoser stillet og som jeg har kendt både før og efter medicinering, var ganske meget som så mange andre børn, helt ærligt. Tja hvem ved, måske det har været forkert diagnose. Jeg pointere stadig, at det er mit synspunkt og jeg helt afgjort ikke beder nogen andre synes det samme som jeg. Det er helt ok at have sine egne meninger, jeg vil bare ogsågerne ud med mine. Måske jeg endda kan overbevises ved jeg tager fejl, ved netopat læse hvad andre skriver, men indtil videre, nej min mening er den samme. I de tilfælde jeg kender, synes jeg virkelig det er børnens forældre som ikke magter børnene, med al respekt for disse, for det er hårdt at være forældre!

Og tænker man på når disse børn bliver voksne, hvad så, finder de på noget stærkere at tage, vil de stadig overhovedet selv tage medicinen og hvad hvis det nu pludselig bliver stop med tilskud til medicinen når de selv skal købe det? Tænk når de ikke har forældrene mere, vi er der jo ikke evigt? Det er bare tanker..................

De fleste børn får stillet en diagnose, ikke fordi forældrene er opsatte på at få "ordnet" og dysset deres børn ned, men fordi lærerne i de mindste klasser ofte sender 1/4 af børnene til psykolog, fordi de ikke magter at gennemføre en undervisning i en klasse fyldt med 28 levende unger.
Symptomatisk, og dybt bekymrende at stikke en diagnose ud til så mange børn og efterfølgende sætte dem på piller, når en undervisning sagtens ville kunne gennemføres med de samme børn uden problemer, hvis blot antallet af børn pr. klasse ikke oversteg 15-18 børn pr. klasse. Pilleidiotien udspringer fra folkeskolen og dennes lærerstab, der ikke magter at gennemføre deres opgave med de betingelser, som stilles til rådighed.
Diagnosen hænger ved de børn resten af deres liv, selvom det måske bare er lidt meget aktive børn med et overskud af krudt i røven.
Og lad være med at foreslå kæft trit og retning og tæsk til skolebørnene. Kravene til børns læring er meget anderledes end i 1950, hvor det at malke en ko ikke krævede de store uddannelsesmæssige kompetencer. Og lad være med at påstå, at forældrene ikke opdrager deres børn ordentligt, for det er heller ikke der skoen trykker.
Tilfør skolen flere ressourcer, ordentlige lokaler og undervisningsmateriale, og lærere, der ikke er bundskrabet i uddannelsessystemet, fordi lærerlønningerne ikke tiltrækker eliten.

Det er nok fordi de ikke skal skade sig selv eller andre ved deres adfærd. Det er naturligvis forfærdeligt det der er sket på de Amerikanske skoler.
Men dette kan jo også kun ske hvis barnet er psykisk syg, så må vi spørge os selv, om der ikke kunne være sket noget drastisk alligevel? Og har dette barn fået en ordentligt hjem hvor der var tilhørende behandling.

Men jeg kan se, at du, eller andre anonyme har gj'ørt et forsøg på svar, og emnet er velkom i vores verden.
Jeg er selve AHAD, eller ADD og har aldrig haft noget med piller at gøre, for 60 år siden eksisterede de ikke.
Et af mine børn (40 År ung) har også AHDA, eller ADD.
Muligt er det en livstil sygdom, men det har eksisterede i et meget lang tid, og har slet ikke med piller at gøre.
Muligt kommer der flere, men problemet er ikke piller.
Problemet er (mener jeg) at vi ikke er opmærksom, på vores børn, eller ældre.
Jeg kænder mange, ældre,,,med samme problemer, og jeg ved også lidt om de fordeler mennesker med ADHA, eller ADD har.
Vi har et problem med hyperaktive børn, og vi prøve at styre problemet, de færreste prøver at forstå problemet, Og det mener jeg er et problem.
Også Idag.
vh
Tom

Det er bare lidt erfaring, jeg bliver blind af ,o)
vh
Tom

for jeres svar og råd/ links.
Jeg synes bare at det er en svær beslutning at tage om man skal begynde at give et barn sådan en medicin som Ritalin.
Jeg synes bare at man først og fremmest skal prøve med pædagogiske værktøjer og en struktureret hverdag, før man begynder at give et barn Ritalin.
MVH

læst at tobak, alkohol, stoffer, indspøjtninger under graviditeten og fortidligfødte der har mulighed for at få Damp.

Men de er intet at tilbyde bagefter diagnosen, pga. ressourse mangel. De psykriatiske afdelinger er godt selv klar over den er gal, men hvad skal de gøre? for selvom de fortæller til kommunerne at barnet har akut brug hjælp sker der intet.
Mht. skolerne ja så er der ikke tid til ordentlig vurdering hvis der sidder 28 elever i en klasse. Og her svigtes måske det barn der virkelig trænger til hjælp.
Det kunne være rart hvis der var specielle skole samt hjælp direkte efter diagnosen, børn venter i årevis, intet under de bliver mere vanvittige

Egentligt skulle alle symtomer på afvigelser allerede kunne ses i børnehaven, men der har de jo heller ikke tid!!!
Dette er politisk omsorgssvigt

hellere undlade at stille alle de diagnoser og acceptere forskelligheder og indrette skolerne og resten af samfundet på, at folk og børn er forskellige og mere eller mindre mærkværdige allesammen. Drop pilleriet; Vi er jo ikke leverpostej, der skal kunne sælges på en ensartet konsistens og farve.
Lad være med at sygeliggøre raske børn, men indret gerne skolerne med færre børn i klasserne, og helst kun 15-18 pr. klasse. Det vil helt automatisk dulme symptomerne, sænke stress- og støjniveauet både hos lærere og børn og formindske det antal, der allerede som børn bliver klientgjort og fastfrosset i behandlersystemet for resten af deres liv.
Det er politisk svigt, at man betragter mennesker som masse, foragter særegenheder, og for enhver pris vil undgå at de viser sig som besværlige og ikke samarbejdsvillige, når syge omgivelser gør dem syge.

Jeg har tre børn 1 dreng på 25,en pige på 22 og en dreng på 15 år, de to ældste har
haft normale skolegang og er idag to fornuftige unge mennisker. Ham på femten har gennemgået utallige undersøgelser siden har var tre da han begyndte i børnehave, der man
forøvrigt var overbeviste om at han var hørehæmmet.Han har prøvet at gå i normale skoler,
Specialklasser sågar også på institution,man har først da han var 13 konstateret at
han har adhd1 , man har været inde på lidt autisme eller asbergers,det har været en meget
hård tid for hele familien.Idag går han på specialefterskole og får retalin (20 mg)
Hvilket gør at han istedfor 10 min max kan consentrere sig i hele 70 min.
Nu virker ritalin overhovet ikke som stoffer på dem som har nogen form for hjernelidelse
så hvorfor skulle de nemmere blive kriminelle?
Ville bare dele med mig af min erfaring hilsen annonym

Ja korrekt, skolerne dermed politikerne er også skyld i mange børn tabes netop fordi de ikke har lov at være forskellige og at klasserne er for store stort set, for mange elever i hver klasse. Underligt er det også, at ingen tænker over at psykologerne jo også skal have noget at lave og det får de i den grad pt. Som regel er det ikke kun en diagnose men flere hvert enkelte barn får hmmmm, det er som om det er pr. samlebånd. Ja igen, de fleste børn jeg har oplevet med de diagnoser og før medicin, var ikke værre end så mange andre børn som betegnes normale. Hvad er normalt tja.........? Det er som om psykologer ofte sætter nykker i forældrene. Jeg har hørt om flere tilfælde hvor f.eks eks narkomaner nægter give deres børn retalin, og hvorfor mon???? Tja den giver vel stof til eftertanke

når du har 2 stk der fejler noget ?
Hvorfor er det samfundets ansvar at varetage dine ungers behov❓DU har valgt at få børn, det har samfundet ikke pålagt dig !
Folk synes i dagens Danmark at det er forkasteligt, at samfundet ikke støtter det ene og det andet mht til deres yngel , men nu er det jo nu engang forældrens ansvar, for det er deres børn.

Så kan det vel berolige dig at jeg venter tvillinger.... Så bliver der 8...
Ved du hvad dit uvidende individ...
Min ældste søn fik først diagnosen da han var over 5 der var hans søskende allerede født at den mindste lillebror så også har ADHD er der jo ikke noget at gøre ved..
Iøvrigt er det vores samfund som vil have at de børn med de her vanskeligheder sidder stille så er det også samfundets pligt at tage sig af problemet..
For det er ikke min skyld at mine sønner er ADHD og de er ikke noget samfunds problem hvis der bare blev frigivet resurcer til de børn..
De har lige så gode muligheder for at få udd osv som os andre..

Hallo! - Der er altså ikke børn der får Adhd fordi der er for mange børn i en klasse. De børn der har ADHD har det altså også når de kommer i skole, men det kan godt være at de ikke er "udredt" og dermed har fået "stemplet"ADHD.
MEN.. ADHD kan kun vidre udvikles, hvis betingelserne for vidreudvikling er til stede!
SDHD børn har brug for forudsigelighed og tydelige voksne. Det giver indre ro og i nogle tilfælde kan Retalin være nødvendig for at barnet kan få en hberdag til at hænge sammen. Ganske som flere har skrevet, kan Retalin ikke fåes i håndkøb eller trækkes i en automat, men fåeser mange undersøgelser ved børnelæge.
For øvrigt virker retalin kun hvis barnet virkelig har ADHD, altså virker det ikke på uopdragene børn.

ret i at ADHD symptomer kan mistolkes iforhold til vanskelige børn,
men skal børn i ritalin behandling foregår det i samråd med psykiatrisk børne eller ungdomsambulatotrium eller afdeling.
Ikke engang egen læge kan udskríve ritalinen, ligesom kontrolprøver for vægt og eventuelle hjerteproblemer bliver tjekket jævnligt via blandt andet blodprøver og hjertediagram,
Derfor er jeg ret sikker på at ritalin i 99 % af tilfældende bliver givet efter korrekt diagnose og ikke kun symptombeskrivelser.
Jeg giver dig ret i at mange forældre ikke magter opgaven at lave den nødvendige struktur og forudsigelighed for det kræver nemlig ofte man som forældre ligger egne behov tilside, for at lave hverdagen så struktureret som muligt.
Fx hygge med veninder kan være svært omkring tidspunkter hvor ADHD børn og unge må holdes under konstant opsyn, både af hensyn til dem selv men også af hensyn til deres omgivelser.
Fortsat god dag

så inderligt ret, den dag Børn med ADHD bliver voksne, ja da ophører muligheden for at få nødvendig støtte i hverdagen,
eneste tilbud i mange kommuner bliver løsningen pension og måske beskyttet værksted,
Det er så ufatteligt hårdt at stå på sidelinjen og forsøge råbe systemet op og sige hallo min søn / datter er stadigvæk handicappet og har samme problemer som da han / hun var 17 år, men vupti mange kommuner kan ikke placere disse unge der jo også er normale, men med indgribende funktionsproblemer nogen steder, så for dem er løsningen enten pension eller klar dig selv pædagogik.
Rystende at se et barn have kostet samfundet flere millioner i specialklasse, basisgrupper, handicaphjælper, tabt arbejdsfortjeneste osv.
Dette barn lades så i stikken fordi de nu er voksne,, jeg vil til min død kæmpe for min voksne søn, men i guder hvor er det en ulige kamp
fortsat god dag

Ja, det siger jo igen lidt om hvor farligt dette medicin er. Man skal jo også som forældre passe på ikke at gøre sit barn mere sygt end det er. Det går gerne hen og bliver snak snak og atter snak om de problematiker barnet har og det kan også blive for meget igen så man ligesom overser alt muligt andet i forhold til barnet evt de gode sider, eller andre af ens børn oplever svigt evt. det er da også en stor risiko med fare for tab af de såkaldte raske af ens andre børn. Stadig der skal bare et ord og jeg siger et ord til, at psykologer meget hurtigt sender ens barn videre for til sidst at få stillet diagnosen eller diagnoserne. Jeg synes nu det lugter lidt. Børn kan virkelig være vanskelige, det kan alle børn da være helt ærligt mere eller mindre og der er noget som hedder trods alder og også pubertet. Spørgsmålet er hvornår vi som forældre giver op, nogle før andre. Som sagt har jeg kendt en del umuilige børn bla. gennem min egen barndom, og som er blevet de sødeste og mest fornuftige voksne.

kan som al anden medicin der behandler vores centralnervesystem og hjerne have uheldige komplikationer eller bivirkninger, netop derfor sagde jeg også nej i mange mange år, men ved nu bagefter jeg måske derved stod i vejen for min søn mange år før kunne have fået den nødvendige hjælp iform af ritalin til at kunne modtage og bruge miljøterapi mm
Igen der er ingen sammehæng mellem børn / unge med ADHD og umulige vanskelige unge,
de er det oftest pga uhelige miljøpåvirkninger hvorimod ADHD er en reel hjerneskade, og tror mig kunne jeg lukke øjnene og fjerne den dumme ADHD ja så gjorde jeg det forlængst, det er nemlig ikke sjovt at se ens barn lide dagligt under sit handicap, og ikke mindst at være vidne til han må opleve folks fejlplacerede reaktioner overfor hans problematik.
Og den med psykologer reagerer hurtigt, gid det var så vel, faktisk er der imellem 6- 12 mdrs ventetid bare på at opstarte et neuropsykologisk udredning
enige bliver vi vist ikke
men du er heller ikke mor til en der er ramt af manglende tilbud og som dagligt er ved at taqe pippet fra resten af familien,
vi elsker ham heldigvis så meget, så her vil vi kæmpe videre for rette forståelse for disse hårdt prøvede unge med ADHD

Flere forældre henvender sig selv til deres læge med deres problemfyldte barn, der så henvises til en psykriater, for sikkert at ville det bedste for deres barn, familie og omgivelser.
Mht. om der er narkomaner der manipulere med psykriatere skal jeg være usagt, men tror egentligt det ville kunne gennemskues. Dog skal det siges at nogle børn med damp, har en alkohol eller narkoramt forældre, selvom det naturligvis ikke er alle, der også er flere der har så mange andre ting i bagagen såsom ilt mangel ved fødslen

Og jeg er enig med Bende i at man ikke bare sige at børnene er forskellige!. Nogle børn er jo direkte voldelige, og landets fængsler flyder over med dampramte voksne, der egentligt burde få stillet en behandlings dom.

Klart fænglser er fyldt med en masse psykisk syge, men det behøver jo ikke være omtalte diagonser. De stykker jeg kender hvor børn har fået stillet diagnoser synes jeg det er forældrene som havde de største problemer, børnene er da ikke anderledes end så mange andre børn på godt og ondt, ikke noget at give så stærke piller for helt ærligt, men stadig kun min mening.

Når man har et barn som er født med et handicap stort eller lille så skal det offentlige hjælpe ellers er det omsorgssvigt. Hvis man som forældre ved at ens barn har nogle problemer er man sgu da nød til at råbe om hjælp ellers kan barnet få store problemer resten af livet

vores søn havde - set i bakspejlet - ADHD - men fik aldrig en diagnose - han havde et svært liv - stammede - var usikker - urolig - følelsesfuld - da han - og vi - langt om længe blev klar over at han havde et problem, var det desværre for sent - for han havde fundet "løsningen"/"roen i sig selv" i stofferne...... da han gerne ville ud af det - og i behandling, faldt han "igennem" - misbrugscentret ville/kunne ikke hjælpe, når han "var psykisk syg" - psykiateren ville/kunne ikke hjælpe før han var "clean".......
Han tog sit liv en måned efter at han var blevet 24... - havde han været 10-15 år yngre var han blevet behandlet for sin ADHD.... - og måske have haft et liv......
- synes det er dejligt at flere i dag har fået øjnene op for at det ikke er "dårlig opdragelse" - men et problem der kan behandles...

får helt ondt i maven når jeg læser det du skriver, jeg ved at jeres søn har måttet lide ufatteligt inden han fik fred
Det der skete for jer,ja det er netop den frygt der har fået mig til at tilsidesætte alt andet incl. egen karriere, alene for at forsøge råbe systemet op og skaffe min voksne søn den nødvendige hjælp i hverdagen.
Han er lige blevet 18 og vupti rask og ikke handicappet med et trylleslag, og det sørme ifølge den kommune, der i 15 år har bevilligede kontaktperson,støttepædagoger, handicaphjælpere beskyttet boform, specialundervisning og basisgrupper osv )
Fra den dag han blev atten ja da udløb alle bevillinger og hvad gør man så lige, når knægten altså kæmper indædt hver eneste dag med et ubeskriveligt kaos og manglende mulighed for selv skabe nødvendig struktur og forudsigelighed osv.
Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men det du hudløst ærligt fortæller at din søn måtte vælge døden pga manglende hjælp, ja det må for søren da brede sig i vandet en dag og blive hørt af en politiker der vil tage hjælp til disse sindslidende unge seriøst.
Held og lykke i fremtiden
hmm hvad siger man så nu, hvordan slutte,
det lyder så tamt og nytteløst at sige,
nu har han da fred

at det bare er forældrenes skyld hvis man ikke har nogen livserfaring indenfor området, eller selv har denne sorg at have et psykisk handicappet barn.
Jeg sige at mange børn er direkte til fare for sig selv og andre, og som det netop er skrevet i aviserne, sidder der desværre mange i fængslerne.
Jeg må sige at jeg syntes det er synd for de børn der muligvis selv er ved at bane sig vej frem til en kriminelløbebane, hvis det kunne være forhindret af piller.
Og jeg tror ikke selv du ejer empati, når du skriver sådan, om ikke andet, disse børn vi skriver om her har det så dårligt at de ikke fungere nogle steder, og er det ikke synd?
Forældrene behøver faktisk ikke være onde eller tosset for at få sådan et stakkels barn, kunne dine forældre måske gøre for du blev som du blev...nej vel, eller måske var det sådan, men det var måske rigtigt omsorgssvigt, og det må du ikke blande sammmen.

Jo det er nemlig synd for børnene om man ikke hjælper dem på vej, det er da meningen man som forældre skal være der for dem, men det behøver vel ikke være med farlige piller nødvendigvis. Jeg ved også godt at det at være forældre, er meget meget hårdt, meget endda og det kommer bag på de fleste af os, derfor er det også oftest nemmest at give op, eller føle at man er tæt på at give op.

til ordentlig hjælp istedet for tager de dårlige SSP er og støttekontakt personer, hvor nogle er direkte skadelige istedet for, en kvalificeret skole. Mange af børnene har ikke kendt en skole i årevis.
Når børnene så har fået et rimeligt skoletilbud, kunne man jo så medicinere, for vi ved jo ikke om noget af det skyldes frustration, over manglende skolegang m.m.
Og sidst man kan ikke forlange at forældrene kan magte deres børn i denne situation, da de jo ikke har en uddannelse i det, for det er en ret svært.

Ja det er jo det bla. jeg mener alså det du skriver der Flemming.

som idag er 18 og har ADHD gik hele sin skolegang i specialklasse, i denne klasse gik børn med ADHD, autisme og svære hjerneskader.
Og tænk sig de stakkels lærere kunne måske opnå den fornødne ro i den kæmpe klasse på 6 elever sammenlagt 15 min om dagen, resten af tidne gik med forholde sig til børnenes forskellige handicap.
De fik i de sidste skoleår, en ny lærer, og han indså der måtte andre metoder til.
Han gav dem lov at læse og skrive på nettet alt det de gad, ligesom han hjalp dem finde spil der ubevidst trænede fx hjerne-hånd kordination,
når de skulle regne eller læse, var det med den belønning at de spillede fodbold om en sodavand bagefter.
Vupti og de fik faktisk lært en smule engang imellem, de fleste af drengene havde dog glemt den nye læring 14 dage efter men det er en anden sag.
Rigtig mange med ADHD bliver retarderet som voksne ikke fordi de er dumme, men fordi de ikke har kunnet koncentrere sig i deres læring på samme vis som vi andre, så selvom de måske har gået i specialklasse 10 år, ja så kan de saktens kun have lært til 2 klasse.
"normale" børn formodes kunne tilegne sig læring 4-7 timer i døgnet hvor mange med ADHD højst modtager ny læring 1 time i døgnet.
Hvem ender som klogest, ja det er vist logisk.
Dette gør de som voksne ikke kun skal leve med deres funktionsnedsættelser, nej de skal så også lære at leve som retardere "normale"
Som forældre kan man aldrig løfte opgaven et barn eller ung med ADHD det kræver konstant samarbejde for at skabe nødvendig helhed og forudsigelighed i hverdagen.

Nogle børn såvel som voksne har virkelig problemer rent psykisk og har brug for piller, men det har taget total overhånd, fordi vi som forældre synes det er megahårdt at have børn, hvilket det virkelig er, netop derfor er det nemt at hælde sig til at det er damp osv andre diagnoser man kan stille ens barn/børn og derved give dem piller og slippe for kampene, men det er absolut ikke den eneste udvej med piller. Ingen børn er totalt nemme altid og jeg ser disse børn og deres forældre stå med nøjagtig de samme ting med deres børn som jeg og det kan skyldes børn vil løsrive sig, bla. som i puberteten og trodsalder osv osv. Man skal virkelig kunne skelne mellem disse ting og alvorlige diagnoser og det er det som jeg menere mange ikke kan.Dette gælder jo så ikke alle. Psykologer er nogle gange lidt emsige.

- skriver denne igen - måske fik jeg den "placeret" forkert i debatten......
vores søn havde - set i bakspejlet - ADHD - men fik aldrig en diagnose - han havde et svært liv - stammede - var usikker - urolig - følelsesfuld - vi var til mange "samtaler" på skolen - i daginstitutioner - gik til skolepsykolog - alt sammen mundede ud i "dårlig opdragelse - nu må I tage Jer sammen" - "stammegrupper" - ingen rigtig hjælp ...
- da han - og vi - langt om længe blev klar over at han havde et problem, var det desværre for sent - for han havde fundet "løsningen"/"roen i sig selv" i stofferne...... da han gerne ville ud af det - og i behandling, faldt han "igennem" - misbrugscentret ville/kunne ikke hjælpe, når han "var psykisk syg" - psykiateren ville/kunne ikke hjælpe før han var "clean" .......
Han tog sit liv en måned efter at han var blevet 24... - havde han været 10-15 år yngre var han blevet behandlet for sin ADHD.... - og måske have haft et liv......
- synes det er dejligt at flere i dag har fået øjnene op for at det ikke er "dårlig opdragelse" - men et problem der kan behandles... måske med "piller" - fint for mig - hvis bare ungerne får et liv! - også som voksne!

jeg har også selv en dreng der aldrig har fået den hjælp han skal have.
Og som mor er jeg også bange for at han en dag kunne finde på at tage stoffer pga. hans lidelse, for systemet har aldrig fået ham i ordentlig behandling, selvom jeg har tryglet om hjælp.
Der er desværre mange der tager sit liv pga. damp, autisme m.m. Og så er det da bedre at de får en pille til at berolige sig med.

Som forældre har man ingen uddannelse i ADHD men man bliver med årene specialist i denn sygedom som faktisk er ret bred..
Mine 2 sønner er meget forskellige selvom de har samme diagnose for ud fra den fælles diagnose har de specielle træk feks min søn på 11 har tourrets syndrom udløst af ritalin samt psykotiske træk og det regide fra autismen min søn på 7 år har ikke psykotiske træk men lever meget ofte i hans "egen" verden som han trækker sig ind i når verden bliver for rodet...
Jeg er helt enig i at staten ikke løfter opgangen med at tage sig af at disse børn i deres skolegang og hjælper familierne..
Jeg kæmpede i 4 år mod kommunen så min søn kunne få en god skolegang men nej systemet vandt som altid og han måtte flytte til sin far hvor der var special klasse til ham..
Det er en evig kamp både for de her børn og familien..
Det er uacceptabelt for børnene for de er også vores fremtid..
venligst

Så må diagnosen stilles i fængslet for ret skal være ret man kan ikke bare lade krimminelle rende rundt og slippe med behandlings domme fordi de har ADHD..
Den holder ikke...
Der skal tages hånd om ADHD fra barnsben og de kriminelle der sidder i fængsler lad dem endelig sidde der for der er jo den fornødne struktur og masser af regler og det har ADHD mennesker det bedst med...

jeg bliver helt harm over dit indlæg. jeg har selv et ADHD barn som mangler evnen til modtag og forstå beskeder og har intet sprog. Han bliver 4 år i næste mdr og efter en lang og opslidende kamp, for at blive hørt af systemet, blev undersøgelserne omsider sat igang. Selvom den endelige rapport ikke er blevet færdig efter 3 år, blev lægerne enige om at det var uansvarligt, at vente med at give min søn ritalin, da han er frygtløs og til fare for sig sig og andre og må ikke være uden opsyn af voksne... Så der røg din lille bemærkning om at jeg ikke kan opdrage mit barn. jeg har aldrig mødt min lille dreng, som er spærres inde i en ondskabfuldskrop som kun har været i stand til at råbe, skrige, bide, slå, kaste med ting stort som småt, da han har uanede krafter. Mor til 2.

Hvordan tror du din søn ville være om 24 år - uden hjælp? Hashvrag? Selvmordskandidat? Ensom? Isoleret?
Det er mange år siden jeg har set ham. Hører kun om ham gennem min bror. Din søn er enormt heldig, at det dels er opdaget så tidligt, og dels er en mulighed.
Selvfølgelig har din søn en opmærksom og hårdt kæmpende mor, men det havde min nevø også. Dengang var der bare ikke hverken holdbart diagnoseredskab, eller kompetente folk til at stille dem.
Så man nøjedes med at bebebrejde forældrene.
Hvor mange sociale tabere i det hele, tror du man kan tælle på den regning?

Kære anonym
Jeg har læst dit oplæg, og støtter dig næsten helt. Der er 2 i min familie med ADHD den ene har problemer med at læse, og blev tit sur og var 10år før hun kunne tale, den anden er også en pige som har fungeret fint og har gået i skole klaret sig fint og altid været normal, og haft masser af venner.
I det sidste tilfælde, er pigen så blevet udsat for meget igennem de sidste år. Så istedet for at sende hende til psykolog, så tog man hende ud af skolen mange uger om året for at ta på ferier. og til sidst kunne hun ik følge med i skolen og blev ked af det og på samme tid kom hun i puberteten og det kunne forældrene ikke forstå så når hun blev sur og ikke ville høre efter. kontaktede de lægen, som var hurtig nok til at stille diganosen ADHD ud fra morens forklaring. I dette tilfælde var det kun en ganske almindelig teenage rebel.
Så det er ik altid det er forældrene der er problemet, der er flere børn der har brug for medicin, og så er det godt vi har et samfund der kan hjælp.
Der er desværre altid folk som snyder sig til ting, og jeg håber også men ADHD det kun er en meget lille procent del der kan og gør det.
Tak for dit oplæg dette er noget som har brug for at komme op, for der mangler oplysninger om ADHD.

jeg læser denne tråd.
Jeg synes der fokuseres alt for meget på det negative i at nogle børn får medicin.
Jeg har selv en dreng på 13 år der får medicin, (man troede på et tidspunkt han havde ADHD) men ved en indlæggelse på børnepsykiatrisk afdeling blev det udlukket. Min søn fejler imidlertid noget andet og jeg kan forsikre alle for, at jeg blev utrolig ked af det den dag, lægerne kom og fortalte mig at de ville medicinere ham.
Ingen forældre bliver glade for sådan en besked, men omvendt var der jo en grund til at han var indlagt, og som familie galdt det om at at han skulle blive rask og frisk igen.
Da han blev udskretet fra hospitalet fik han 300mg af den ordinerede medicin. Jeg synes meget det var for meget for ham, det påvirkede ham og kontaktede den læge der skulle følge min dreng efter udskrivelsen. Vi snakkede om fordele og ulemper ved medicinen, han lyttede til mig som mor og forstod hvad jeg mente. Det samarbejdt jeg har haft med den læge har været meget godt og nu er min dreng nede på 100mg af den medicin og han fungere godt og har det godt.
Der er ingen der endnu ved hvor længe min dreng skal have medicin, måske resten af livet?
Det er heller ikke længere det der er vigtigt for os, det der er vigtigt er at drengen har det godt og fungere fint.
Mit budskab her: Lad være at fordøm alle forældre der går med til at give deres børn medicin, der kan være en livs-vigtig grund til det.
Fortsat god dag
En mor

jeg er en dreng på sytten næsten atten år og jeg har fået diagnosen ADHD og jeg får medicin min mor fortalte mig om den her debat og at opretteren og flere andre mener at det er en ikk eksisterende sygdom og at det er uansvarligt at give os piller så jeg synes bare jeg ville oplyse jer om da jeg begyndte at få ritalin fik jeg en nem skolegang på en måde jeg aldrig har haft før både læger og psykiatrer mente inden diagnosen at jeg bare var dreng med stort D. har så efter jeg fik den som 16'årig bevist for dem og mange andre at det faktisk er et problem og at det faktisk er mere udbredt en det ser ud til (ville bare oplyse jer om det)

jeg er en pige på 13 år der har ADHD og jeg syntes at det er for dårligt at folk kan skrive at det ikke findes. jeg startet med at få ritalin 2 gange om dagen men så begyndte at jeg få concarta fordi at jeg glemte at tag dem den anden gang fordi at jeg hvade det sjovt med mine venner og det var på en måde som jeg aldrig hvade prøvet før fordi at jeg næsten altid var sur eller noget i den retning og jeg begyndte også at klare mig bedere i skolen da jeg bedere kunne koncenterer mig. jeg fik stillet min dianose da jeg var 11 år og siden da har jeg haft det godt med mig selv (altå efter jeeg begyndte at få piller). det er mine eksempler på hvordan ADHD børn er

Det er jo umuligt for menneskeracen at reproducere sig, hvis denne skal lade være, bare fordi der er en eller anden statistik der taler for sygdomme...Der er garanteret altid en høj risiko for en eller anden sygdom i familien...Det er for øvrigt en utrolig arrogant måde at spørge på hvis man bare er en spørge Jørgen... Du sku skamme dig!😖