Undskyld, jeg forstyrrer ...........

Til alle dem, der har lyst til at læse mit indlæg og kommentere dette, vil jeg sige, at dette er oplevelsen fra det virkelige liv.
Der er ingen pynt på historien - og det, jeg gerne vil opnå, er reaktioner på hvordan andre end mine kollegaer og jeg vil bedømme en sådan adfærd.
Stedet: en travl specialafdeling på et sygehus
Tidspunktet: kl. 18:45 - hvilket vil sige efter at patienterne har spist.
Dag: ganske almindelig hverdag
Scenen: afdelingens konferencerum
Personer: afdelingens personale + diverse pårørende.
Akt I: Personalet sidder og spiser deres varme mad, overbegloet af de besøgende og diskuterer forskellige fremgangsmåder omkring plejen af en bestemt patient.
Akt II: Døren flås op af en af de besøgende, som brøler "undskyld jeg forstyrrer, men jeg har noget at spørge om"
Med mad i munden (selv om det ikke svarer til Emma Gads anvisninger) spørger den ene sygeplejerskerne om det er MEGET vigtigt, da personalet holder spisepause.
"Ja", bliver der brølet tilbage - det drejer sig om en vitaminpille og en Jerntablet.
Sygeplejersken meddeler denne pårørende, at såsnart hun er færdig med at spise, vil hun tage sig af spørgsmålet omkring vitaminpillen og Jerntabletten.
Akt III: dyb stilhed i ca. 10 sekunder, hvorefter sygeplejerskens kollega meddeler den pårørende at der vil gå ca. et kvarter inden personalet er færdig med at spise, hvorfor pågældende må vente så længe.
Akt IV: den pårørende bliver stående i døren og nidstirrer personalet indtil hun bliver bedt om at vente enten hos patienten eller ude på gangen.
Akt V: ude på gangen går en sagesløs portør, som af den pårørende bliver "overfaldet" med samme spørgsmål.
Da portøren af gode grunde ikke kan svare på det livsvigtige spørgsmål om vitamin og Jernpiller, får han at vide, at det ligner ikke noget at betale så meget i skat m.v. og så ved de ansatte ikke engang det basale.
Desværre er denne adfærd ikke et enestående tilfælde og vi har diskuteret gang på gang hvordan vi skal tackle en sådan situation, men synes ikke at vi kan komme med andre brugbare løsninger, at vi bliver nødt til at spise hver for sig.
Jeg vil derfor gerne bede læsere herinde, som måtte have en eller flere ideer om at give disse videre til os, så vi kan have mulighed for at spise sammen uden den slags forstyrrende elementer.

syntes helt sikkert , det er en meget upassende adfærd den pågældene udviser over for jer , plejene personale , en egoistisk og total mangel på pli opførsel . Sådan vil vedkommende nok ikke selv behandles . Vil forslå at i for et rum , hvor i kan spise og holde pause helt for jer selv uden utidig indblandning at forstyrrende elementer . Eventuelt kan I skiftes til at have en personale på vagtstuen til besvarelse det nævnte spørgsmål smiler og hilser , og takker samtidig jer for jeres indsats for de syge og svækkede der kommer til jer for at få lindring og blive raske igen

Absolut upassende opførsel af den pårørende. Men man kunne forestille sig en anden situation, hvor der ville være et presserende spørgsmål. Derfor skal den pårørende kunne få svar og I skal kunne spise i fred, med mindre der opstår en nødsituation selvfølgelig. Derfor:
1. Del jer i to spisehold
2. Spis i kantinen
Venlig hilsen P&C

Der kan let ske noget alvorligt og sygeplejerskerne kommer ikke liiiige rendene selv om der er sket noget alvorligt.

Selvfølgelig skal begge parter - både patient/pårørende og det plejende personale udvise pli og ordentlig opførsel, det kan der ikke herske tvivl om. Jeg forstår godt plejepersonalets behov for fred til spisepause, men forstår også pårørendes angst og bekymring vedrørende sygdom og behandling, som man jo ikke er uddannet til at have forstand på.
Gennem 1½ år har jeg nu været pårørende til en kræftsyg mand, og har også stået i den situation at måtte forstyrre i personalets spisepause(r) fordi der var presserende spørgsmål - for mig var de i hvertfald presserende - men jeg har da aldrig opført mig så tåbeligt, som du beskriver denne person. Til gengæld er jeg blevet "vappet af" og blevet bedt om at vente til spisepausen var forbi.
Men når man har været i "systemet" i mere end et år, så ved man også hvornår man skal stå fast og bede om øjeblikkelig hjælp. F.eks. når en gammel mand eller kone er skvattet ud af sengen og ligger og klager sig på gulvet, eller når en anden har revet sit drop ud og det hele løber ud på gulvet o.s.v.
Det er ikke et let job af være sygeplejerske eller plejepersonale, men den angst og bekymring som patient eller pårørende føler, den kan sagtens få en til at opføre sig tåbeligt.
Men stadig tak til alle de venlige og kompetente mennesker som vi har mødt på hospitalet - og som holder os ud.

Jeg kender også den slags pårørende og også patienter/beboer som overhovedet ikke tåler at personale også har brug for mad og drikke, eller har vagtskifte hvor man lige bruger lidt tid på at informerer de nyankommende.
På et plejehjem hvor jeg tidligere var ansat slog det aldrig fejl, mindst en pårørende kom rendende ind på vagtstuen med meget vigtige spørgsmål efter egen mening. Visse beboere havde et indre ur som fik dem til at hive i klokkerne som gale i samme øjeblik vi satte os i vagtstuen og det var skam ikke de demente der kaldte.
Der var et stort vindue mellem vagtstue og gangen og der blev altid kastet forargede blikke igennem ruden når vi sad der. Nogle troede åbenbart at vi sad der i hele vagttiden.
Det vil nok aldrig ændre sig. Plejepersonale bliver af nogle ikke opfattet som alm. mennesker med behov for mad og drikke, toiletbesøg eller bare hvile benene 5 min. Det sidste er nærmest uhørt!
Tænk engang hvis holdningen var sådan inden for alle andre fag, men det kan man jo slet ikke forestille sig vel?
m.v.h.
Bulderfnis

som bruges ved akkutte tilfælde og så skal de jo nok være der, men det andet er altså ren forkælethed. Patienter og ISÆR pårørende må altså gerne vise lidt mere respekt. Hvad ville de gøre hvis IKKE der var muligheder for at blive behandlet af sygeplejerske og læger. Vi er da smadder heldige.

Tjah - I kunne jo holde spisepause forskudt, som man gør så mange andre steder. I vores virksomhed kan vi ikke holde pause sammen, da der skal være bemanding på telefonen, og vi betaler endda selv vores spisepauser.

Jeg synes faktisk det er sygeplejerskene der er galt på den her! De skal sgu da ved gud passe deres arbejde...

Del spisepauserne op og gå kantinen. Konferencerummet er ikke beregnet/egnet som ekstra frokoststue.
Og så er det vel uvæsentligt om det handler om jerntabletter eller vigtigere medicin.

??? Tror du har brug for et meget intensivt kursus i takt og tone og alm respekt for andre mennesker

om hospitalspersonale. En om de gode og en om de "dumme" - hvilken en vil du have uddrag fra?
Spis i dertil indrettede lokaler og gør det forskudt, så er - i hvert fald lige - den type problemer væk, du beskriver her.

hvori du skriver følgende:
Nysgerrig på nenneskene, irriteret på det offentlige og tosset på regeringen..
Du burde ikke svare på dette indlæg, idet du jo inden du svarer her, har en klar mening om det offentlige ikke duer...IKKE SÅ SMART, og så er du voksen ?

end at nursen selv svarer på sit egen indlæg!
Ikke så smart af hende og så er hun voksen!

jg udtaler mig som bruger af systemet - og spurgte dig hvilken af bøgerne du ville have uddrag af. Det tilbud gælder stadig.

med at være voksen?

har du??????????

som afslutningsreplik i alle dine indlæg. Jeg spørger fordi udsagnet virker malplaceret, så det kan jo enten være en tvangshandling eller et problem.

- vil blot tilføje.
Jeg arbejder kun som aftenvagt og der er ingen kantine, vi kan spise i.
Samtlige kantiner på hospitalerne lukker længe inden jeg møder.
Iøvrigt må jeg som sygeplejerske ikke forlade afdelingen.
M.h.t. telefonen - denne har jeg altid på mig, så pasning af telefonen sker indimellem også med mad i munden eller som igår, mens jeg lægger en kanyle en patientens hånd med den ene hånd, svarer jeg telefonen med den anden.
Men det vænner man sig til.
Jeg kan godt se, at løsningen på det hele må være at en af os (vi er 3 på arbejde) må spise alene.

jeg har stor respekt for plejepersonalets spisepauser, og i dette tilfælde burde en eller anden kompetent have bedt de pårørende forlade området.
nu læser jeg også, at en hustru til en kræftsyg mand, kunne stille spørgsmål, som var meget vigtige for hende, under mandens ophold på hospitalet, men man skal respektere ansattes ret til pauser.
inden for restaurationsbrancen må vi skiftes til at holde pause, mange får først deres aftensmad kl. 23, efter at køkkenet er lukket.
det er meningsløst, at besøgende, patienter, kan se hvad personalet laver, der burde være et gardin, så man kan sidde uden at blive overbegloet.
arbejdet er helligt, forstået på den måde, at absolut ingen uvedkommende skal henvende sig, når personalet holder spisepause, og absolut ingen skal ringe til mig, når jeg er på arbejde, arbejdet er det sted der giver os alle en mulighed for at få smør på brødet, men desværre opfatter mange arbejdet som en sur pligt.
dagens unge og børn er så forkælede, og de skal køres både her og der, mange har gratis buskort, selvom de sagtens kan gå.
der mangler konsekvens i privatlivet, og sikkert også derfor på visse arbejdspladser.
jeg er bestemt ikke overbevist om, at alle hospitaler kører perfekt, mange fiser den bare af, og diverse faggrupper kan ikke samarbejde.
jeg skulle vente 53 dage på at få taget et billede på randers krematorie hospital, trods det, at min læge henvendte sig utallige gange, grundet mine kraftige smerter, så jeg sendte en mail til sunhedsdirektoratet, og kort tid efter fik jeg en undskyldning fra den ansvarlige læge på krematoriet, det tog 8 min. at tage billedet, med af og påklædning af mine netstrømper og sutsko, nej pjat. sorry.
enhver der har været på skadestuen om aftenen ved, at der står 4 sygeplejersker og hygger sig med, i don't care, og lægen er ikke på afdelingen, han ligger med en sygeplejerske, eller kollega på en af stuerne og hygger sig, eller også har han tilkaldevagt, med fuld løn, så han kan få sovet ud, og tage den næste vagt som vagtlæge, for de private vagtlæger, på hospitalerne.
jeg så et tilfælde fornylig, hvor en mand kom ind på skadestuen med noget i øjet, han var udlænding, og sygeplejerskerne var utrolig venlig imod ham, og bad ham trække et nummer, han var den eneste patient, og jeg var hos vagtlægen, 4 timer senere skulle jeg til vagtlægen igen, og have en sprøjte for smerter, og manden sad stadig og ventede.
jeg spurgte vagtlægen, om han kunne hjælpe manden, men det måtte han ikke, han var skrevet op på skadestuen, og sygeplejerskerne blev meget fornærmede, da jeg talte med manden på engelsk, de havde deres rutiner, og de kunne ikke ændres.

smart ?
Hvad er dit problem her -
Sjovt nok er du skide nysgerrig omkring, hvad der står i andres profiler, men bruger ikke en selv -
Tsk tsk
guller

Så er der altid personale tilstede til at tage sig at store som små opgaver, der opstår -
Jeg forstår altså ikke, hvorfor i alle spiser på samme tid, og slet ikke, når i ikke engang kan regne med madro -
Det kan da heller ikke være det mest afslappende, at sidde på nåle og spise, velvidende at man er på "stand by" -
Nævnte pårørende viser tydeligt i sin adfærd, at hun på forhånd har dømt jer til at være dovne og ligeglade med patienterne -
Så hun er på barrikaderne, ikke fordi vitamin og jernpillen er så vigtig, men for hende var det vigtigt at vise jer, at hun syntes i svigter jeres arbejde -
Nej hun er ikke særlig velopdragen, men det var heller ikke hendes intention at være det -
Vær gode ved jeg selv og spis i skiftehold, så får i madro og kan slappe af uden afbrydelser -
Held og lykke
guller

Anonym 100
Der stod intet af nævneværdig værdi.
Total blank!
OG du sku være voksen?

at spise på skift, hvilket for os medfører nogle andre problemer.
I afdelingen er jeg den eneste sygeplejerske i vagt - de andre er en SSA og en sygehjælper.
Madpausen bruger jeg til bl.a. at uddelegere opgaver, aftale hvor der skal være 2 og hvilke 2 personer, osv.
Derfor er det upraktisk at skulle tage anden tid til disse aftaler, men det må nok blive sådan - medmindre de pårørende absolut ikke kan overleve uden at have talt med en sygeplejerske lige på det tidspunkt, de har lyst til det.

Hvad denne pårørende dømmer mig eller mine kollegaer til er jeg iskold overfor.
Vi ved, vi passer vores job på glimrende vis, vi ved at patienterne er glade for os og tilfredse med afdelingen, så denne dames holdning kan være os ganske uvedkommende.
Jeg vil dog håbe at det vil lykkes mig engang at komme et sted hvor en af disse pårørende er ansat - og får jeg at vide at hun har frokostpause, vil jeg bede om at få hende hentet; når hun kunne forstyrre os, så kan jeg da vel også forstyrre hende i hendes spisepause.

Svarene passede dig ikke hva? Du har lige præcis den attitude, der ødelægger al kommunikation.

Personalet skal have sine spisepauser, og de jeg kender til, står på springet dersom der opstår noget der skal gøre her og nu.
At patienter og pårørende er så selvoptagne at de sætter deres egne bagateller i centrum, gør at der tit opstår konflikter. Jeg har ingen løsning.

i stedet for patienterne? Spisepauserne?