Unfair at være single

Det virker som om der er kun er kvaler ved at være single efterhånden. Især når man som 27 årig efterhånden er træt af at være single og kun finder barnlige drenge.
Det er dyrere at være single, det er mere kedeligt i længden - ingen nusseri eller kærlige ord, man spiser usundere (det gør jeg så dog ikke) og det er sværere at finde et sted at bo. Desuden har de fleste i ens omgangskreds kæreste.
Kan du hjælpe mig med at finde nogle fordele ved at være single, så jeg kan få humøret op igen :0)

du bestemmer, hvordan din bolig ser nu...
Bortset fra det kan jeg godt følge dig :-)

men jeg er selvfølgelig også i parforhold, og har snart været det i 5 år.
Men fordelene ved at være single er:
-Man skændes ikke med sin partner
-man skal ikke tage hensyn til anden part
-man kan gå i byen og hygge uden at tænke på den anden
-man kan bruge sine penge som man vil
-man kan være alene når man ønsker det
-man kan bruge alt det varme vand under bruseren
Og jeg tror godt der er flere der kan bidrage til listen...
Nogen gange ville jeg da ønske jeg stadig var single, men så havde jeg ikke fået min søn, og ham vil jeg aldrig undvære nu hvor jeg har ham.
Mig selv

jeg tror at stort set alle os der er singler gerne vil have en kæreste, men det skal jo ikke forhindre os i at have det sjovt i mellemtiden. Og hellere være single end at være i et parforhold der ikke fungerer. Og så er fordelen jo at man ikke skal gå på kompromis som man jo er nødt til ind imellem når man er i parforhold...

Du finder bare en kæreste. Der er en masse muligheder på internettet , der er rigtig mange dating sider , også for unge mennesker som dig.
Så er mange af dine problemer løst - og de levede lykkelig til deres dages ende.
Jeg var 18 år da jeg blev gift , det er bedst at være to om det hele.
Og - single i mange år.... Nu er min mening om det , at man godt kan have en veninde , og have hver sin lejlighed. Unge mennesker kan jo godt bo sammen , og have et godt liv.
Det er nemt , hvis du gør noget ved det selv.

Du undgår div. diskussioner/skænderier om fuldstændig ligegyldige bagateller.
Du skal ikke samle sure underbukser og strømer op efter én, som aldrig finder ud af, hvor vasketøjskurven står.
Du kan til hver en tid lukke og låse din dør, når/hvis du har brug for, bare og være dig selv.
Det er suverænt DIG der bestemmer hvad der skal ses på TV eller lejes af film.
Det er suverænt DIG der bestemmer, hvad aftensmaden består af.
Du skal aldrig hører noget neg. om, at du nu tager ned til kaffeslabberas hos veninden IGEN...
Du kan æde en plade Marabou uden at skulle dele den med "ham"....
Jeg kan se rigtig mange fordele ved at være single, men du har da ret i, at den fysiske del, ligge i ske, elskov, kysseriet, kærtegne og de søde ord de mangler da i hverdagen, men personligt har jeg lært, at holde af mit eget selskab som single og har så fundet ud af, at kompensere for det fysiske, ved at have en fast elsker!

mine ord :-)

da jeg var single ville jeg f.eks aldrig gå på netdating. Det virker forkert, forceret og falsk i mine øjne og jeg er ikke til alt for opstillede møder med nye fyre. Måske har forfatteren af indlægget det på samme måde.
Kærligheden er ikke så nem at finde. Det er svært at finde én man passer sammen med. Hvis det bare handler om at finde én man kan være sammen med så er det straks noget andet. Men hvem vil have en kæreste bare for at have en kæreste ?? Det ser jeg ikke så meget fidus i personligt

Det med at lede efter en kæreste, bare for at have en kæreste. Naturligvis skal følelserne være gengældt. Men jeg og min kæreste var forskellige som ild og vand, da vi mødtes. Alligevel er vi sammen den dag i dag, 3½ år senere. Det er skønt at være sammen, naturligvis er det til tider irriterende at vi er så forskellige, som vi nu engang er.
Men ved du hvad? jeg tror rent faktisk vi har det meget sjovere og meget mere spændende end folk der går og leder efter én, der ligner dem selv!
Hvis man ikke er alt for stejl og er god til at tilvænne sig og ikke mindst god til at tale sammen, så er det altså slet ikke et mareridt. Tværtimod.
Hvis man derimod går som single og prøver at lede efter en, der ligner en selv...så tror jeg stadig jeg ville have rendt rundt på singlemarkedet den dag i dag.
Men sådan er vi idag - egoister og perfektionister - derfor har mange singler det idag nok som Miriam. Hertil har jeg kun ét at sige - spring ud i det på det dybe vand...man dør jo ikke af det i sidste ende ...man bliver højst et par erfaringer rigere, hvis det skulle vise sig ikke at gå godt.
Men der er noget der undrer mig - Miriam skriver hun er 27 og at hun kun støder ind i drengerøve. Det kan jeg ikke få til at passe, da jeg selv var 27 var der altså ikke så mange drengerøve tilbage i den alder, derimod nogle stræbsomme og selvbevidste unge mænd, der var afklaret med sig selv, deres fremtid, nutid og klare mål for fremtiden. Så jeg tror blot Miriam leder de forkerte steder, jeg er sikker på at der er mange modne unge mænd til hende.
Jeg er ihvertfald mere end tilfreds ift. da jeg så tilbage for 3½ år siden og "bare ville have en kæreste"...det kan jo udvikle sig til det positive, hvis man gør noget for det - sammen!
Verden er ikke perfekt - men sammen kan man gøre den perfekt! :-)

Jeg synes dit syn er meget positivt og flere burde måske nok kaste sig ud i tingene og kæmpee for dem.
Jeg selv leder ikke efter én der ligner mig (Gud forbyde det ha ha-Lyn og torden) men efter én jeg bare har det godt med. Altså et godt venskab med en fyr som jeg også er fysisk tiltrukket af.Har aldrig rigtig været særlig forelsket, så det er ikke forelskelsen jeg går efter. Den må dukke op senere hvis den skulle føle for det :0)

hmmm....kan ik se noget negativt i at være single. Nusseri og kærlige ord kan du vel få andre steder. Så igen: jeg kan ik se det positive ved parforhold. Sådan er vi så forskellige.