Unfaithfull.
Hvordan er det tendensen er ved at være, mht. utroskab?
Det er efterhånden sådan, at man kan risikerer at blive set ned på, når man udtrykker sin holdning til utroskab -at man finder det afskyeligt.
Og afskyeligt, det er hvad der er.
Hvordan kan det legaliseres, at man på allergroveste vis sårer og svigter én, der elsker og stoler på én?
Utroskab, det er psykisk vold mod dén, som bliver udsat for det.
Og dem der har været utro, hvordan kan de få dem selv til at beklage sig over, at deres partner ikke længere stoler på dem? - Hvad havde de regnet med? De har i dén grad svigtet, det har konsekvenser.
Dumme undskyldninger, som: "Det var bare én nat, det var kun sex, jeg var fuld, det betød ingenting, min partner gav mig ikke nok opmærksomhed" osv - det er en falliterklæring, som kun gør det værre for den svigtede.
For hvis det ikke betød noget, hvorfor så overhovedet gøre det?
Hvis man ved med sig selv at kan ikke kan være tro, så skal man ikke gå ind i et forhold. Gør man det, velvidende om, at man sikkert vil være utro, så er man ikke alene uintelligent følelsesmæssigt, man er også rendyrket egoist.
Hvordan kan de som er utro sætte deres egen egoisme så højt? Hvordan kan de tro at de har nogen som helst ret til at træde på et andet menneske - med fuldt overlæg?
Hvis man gentagne gange er utro og ikke kan se et større problem med det - hvordan kan man se sig selv i øjnene?
Det er usselt.
Det er en ussel egoistisk handling at være utro - og det er lige så usselt når man bagefter bortforklarer det med enten egoistiske og/eller dumme undskyldninger.
Forelsker man sig i en anden, så bryder man ud af det forhold man befinder sig i - inden man indleder et nyt.
Elsker og respekterer man sin partner, så er man ikke utro. For det er aldrig "bare sex", for den svigtede. Det er et tillidsbrud af allergroveste karakter.
Det er respektløst, det er lavt, det er ondt og det er usselt.
Og til dem der svarer negativt på dette indlæg, vil jeg gerne lige høre:
Hvordan kan utroskab bagatelliseres? Hvordan kan det på nogen måde være ok, at gøre et andet menneske ondt, med fuldt overlæg...?
Det er efterhånden sådan, at man kan risikerer at blive set ned på, når man udtrykker sin holdning til utroskab -at man finder det afskyeligt.
Og afskyeligt, det er hvad der er.
Hvordan kan det legaliseres, at man på allergroveste vis sårer og svigter én, der elsker og stoler på én?
Utroskab, det er psykisk vold mod dén, som bliver udsat for det.
Og dem der har været utro, hvordan kan de få dem selv til at beklage sig over, at deres partner ikke længere stoler på dem? - Hvad havde de regnet med? De har i dén grad svigtet, det har konsekvenser.
Dumme undskyldninger, som: "Det var bare én nat, det var kun sex, jeg var fuld, det betød ingenting, min partner gav mig ikke nok opmærksomhed" osv - det er en falliterklæring, som kun gør det værre for den svigtede.
For hvis det ikke betød noget, hvorfor så overhovedet gøre det?
Hvis man ved med sig selv at kan ikke kan være tro, så skal man ikke gå ind i et forhold. Gør man det, velvidende om, at man sikkert vil være utro, så er man ikke alene uintelligent følelsesmæssigt, man er også rendyrket egoist.
Hvordan kan de som er utro sætte deres egen egoisme så højt? Hvordan kan de tro at de har nogen som helst ret til at træde på et andet menneske - med fuldt overlæg?
Hvis man gentagne gange er utro og ikke kan se et større problem med det - hvordan kan man se sig selv i øjnene?
Det er usselt.
Det er en ussel egoistisk handling at være utro - og det er lige så usselt når man bagefter bortforklarer det med enten egoistiske og/eller dumme undskyldninger.
Forelsker man sig i en anden, så bryder man ud af det forhold man befinder sig i - inden man indleder et nyt.
Elsker og respekterer man sin partner, så er man ikke utro. For det er aldrig "bare sex", for den svigtede. Det er et tillidsbrud af allergroveste karakter.
Det er respektløst, det er lavt, det er ondt og det er usselt.
Og til dem der svarer negativt på dette indlæg, vil jeg gerne lige høre:
Hvordan kan utroskab bagatelliseres? Hvordan kan det på nogen måde være ok, at gøre et andet menneske ondt, med fuldt overlæg...?