9tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Hej allesammen.
Jeg håber, I vil give jer tid til at læse min historie og evt.komme med gode råd, da jeg føler mig helt fortabt.
Mit navn er Theresa og jeg er 19 år ung STX studerende på 2. år. Jeg er 2. generations indvandre, men er født og opvokset i Danmark, hvilket jeg er utrolig taknemmelig for. Men af at være "splittet" mellem to kulturer, har jeg haft en svær opvækst, da jeg helt inderst inde føler mig dansk og af den baggrund har jeg altid haft det svært med min kulturs opdragelsesmetoder som eks. daglige trusler, fysisk og psykisk vold mm. Jeg har altid holdt afstand fra mine forældres opdragelses metode, og som 13 årig kom jeg i klammeri med dem og kommunen over hvilket rettigheder jeg havde. Politiet har altid vendt ryggen til, hver gang jeg ringede 112, hvis min far slog mig eller min mor til blods. Som 14 årig sendte mine forældre mig tilbage til mit hjemland på "opdragelseslejr" i angiveligt 1 år - og det godkendte min sagbehandler trods hendes tilstedeværelse. Da jeg ankede dette, fik jeg af kommunen at vide, at fordi jeg ikke græd (jeg var mere stille af chokket), så havde hun indtrykket af, at det var ok. Derfor kunne sagen ikke tages om, da de havde gjort alt korrekt efter bogen, og jeg blev sendt afsted. Jeg har derfor altid hadet kommunen/politiet whatever for altid at vende ryggen til mig, selvom jeg gjorde alt for at råbe om hjælp - det håber jeg I kan forstå.
Da jeg kom hjem fortsatte den psykiske og fysiske vold. Jeg fyldte så 18 år sidste februar, og besluttede mig for at jeg skulle tage hånd om mit eget liv. Derfor flyttede jeg væk - 200 km væk fra min familie, væk fra mine venner og starte på en ny. For at bevise alle, at jeg altid vil være en stærk pige, der aldrig vil bukke under. Ja, jeg er en mønsterbryder, for jeg er født og opvokset i Danmark og det er hvad jeg ved!
Siden jeg flyttede har jeg fået en stressbelastning, jeg lider af angst og depression og får nu antidepressive piller. Min psykiske blokering går udover min skole, og jeg har i de sidste 2 måneder ikke kunnet være tilstede i klassen. Da jeg fik at vide, at jeg led af de forskellige ting, var min første tanke "som om!". Fordi jeg netop altid har klaret alt selv med hovedet højt, har jeg aldrig troet, at noget eller nogen kunne knække mig. Men siden jeg har indset det, er jeg startet til psykolog. Desværre skulle jeg have "åbnet mig op" noget før, ifølge min psykolog, men I må forstå, at den letteste løsning for mig altid har været at gå med alt selv - fordi jeg følte alle var ligeglad med mig.
Jeg søgte så i januar om særstøtte i Aalborg kommune til psykologtimer, da min SU ikke er nok + at jeg frygter jeg snart bliver smidt ud pga mit høje fravær, selvom min studievejleder og lærere er underrettet og super støttende. Jeg fik et afslag da jeg havde en formue på 15.000 kr (penge jeg sparede op da jeg var yngre, da jeg aldrig selv har haft en børneopsparing). Min "formue" har i det sidste halve år været min sikkerhed omkring min uddannelse, da jeg ikke har haft kontakt med mine forældre siden, og gerne vil studere i udlandet efter 3.g. I februar har jeg skullet betale 5000 kr til min studietur, noget min studievejlederen sagde var relevant, da det foregik i undervisningstiden (som jeg måske ikke kan komme med på) - og herefter købt en ny bærbar, da jeg snart skal op til eksamen og min gamle har været i stykker længe.
Jeg har siden kontaktet Unge Rådgiverne, men så snart de slår min sag op, bliver de sure og jeg er nærmest "blacklistet" allerede, selvom jeg tydeligt har forklaret, at alt jeg har gjort har været i overensstemmelse med min studievejleders hjælp og at de har været studierelateret samt afgørende for min fremtid (paragraf 81,82). Ligeså sent som sidst jeg snakkede med dem sagde hun "Hvad er der nu galt med pen og papir? Og det passer ikke du skal betale for studieturen - den er ikke studierelateret! Og kan du ikke bare få dig et job?" - det er tydeligt hun aldrig har haft med angste personer at gøre..
Så nu står jeg med 200 kr for resten af måneden på kontoen. Jeg har lånt penge af min veninde, så jeg kan tage til min psykolog én gang denne måned, og ellers ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Min mors veninde er super sød, og har forslået mig, at vi anker sagen. Problemet er bare, at jeg ikke kan forstå det. Jeg spurgte unge rådgiveren hvad der sker, hvis jeg søger i næste måned og hendes svar var "Vi kan jo se du har haft den formue. Har du brugt den på noget andet over 2 måneder er jo fuldstændig uansvarligt - så vi vil blive ved med at afslå!" Men jeg har jo ikke den formue mere?! Hvorfor skal jeg straffes for at have været ung og ansvarlig og tænkt på min fremtid?!
Jeg kan snart ikke mere... Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jeg kan ikke forstå, at det skal være så svært. Altid har jeg følt mig svigtet, men denne gang har jeg virkelig brug for hjælp. Det skal lige siges at jeg fornyligt har været indlagt på psykiatrisk afl. og jeg vil ikke derhen mere. Jeg vil videre med mit liv, men det kan jeg ikke, og jeg har ikke kræfterne til at anke sagen...
Skriv gerne kommentarer, men vær sød at læg en dæmper på, da jeg helst ikke vil tilsvines... Er det virkelig mig, der er helt forkert på den?
Kærligste hilsner herfra... Theresa
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Kære ven!
Hvis du ønsker hjælp fra denne debat, så er det klogt at fatte sig kort. Skriv derfor hvad du allerede har skrevet, men blot meget kort. Jeg er sikker på at vi er mange der nok skal hjælpe, når det er kort.
Med venlige hilsner
Mega
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Der er slet ingen tvivl om at det i stor udstrækning er "maskine-mennesker" der sidder indenfor det offentlige, som alt for tit ikke har en skid sympati eller vilje til at hjælpe en der virkelig har brug for det.
Hvis vi nu ikke så mange sørgelige og elendige flødedanskere der konstant overrender socialkontoret med problemer som 50kg overvægt og alkoholmisbrug, så kunne der være plads til at hjælpe dig på ret kurs igen. Ingen sarkasme forresten, jeg mener dette her.
Du har satme da været gennem ild, vand og limbo...hatten af for du har klaret dig selv helt op til nu. Det er så ironisk, at når du balancerer på knivsægget så fejler vores "velfærdssamfund" noget så grusomt.
Jeg aner desværre ikke hvad du kan gøre mere/anderledes, for det er systemet der fejler...ikke dig.
Når jeg sidder og læser sådan en livshistorie, og sætter den i kontrast til alle de mikroskopiske problemer den typiske dansker piver over brækker jeg mig sku' næsten.
Undskyld alt den syrlighed jeg lukker ud...blanding af magtesløshed og væmmelse over den måde systemet er skruet sammen på.
Hvis at være dansker stadig kan opfattes som værende noget positivt, så er du meget mere dansker end langt de fleste her i landet.
Jeg håber der sker et lille mirakel.
- Kjulle
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Kære ven!
Hvis du ønsker hjælp fra denne debat, så er det klogt at fatte sig kort. Skriv derfor hvad du allerede har skrevet, men blot meget kort. Jeg er sikker på at vi er mange der nok skal hjælpe, når det er kort.
Med venlige hilsner
Mega

Mega, hvis folk skal fatte seriøsiteten af problemerne skal det hele med.
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

SMUKT!!!!!!!!
Hatten af for en der tager sig tid til at læse et langt indlæg, og tilmed at forstå det, og vise den form for empati!!!

MEGA
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

[quote="Megaprofilos" post=2540577]Kære ven!
Hvis du ønsker hjælp fra denne debat, så er det klogt at fatte sig kort. Skriv derfor hvad du allerede har skrevet, men blot meget kort. Jeg er sikker på at vi er mange der nok skal hjælpe, når det er kort.
Med venlige hilsner
Mega[/quote]
Mega, hvis folk skal fatte seriøsiteten af problemerne skal det hele med.

Du har helt ret!
Grunden til at jeg skriver det, er at én der muligvis har en juridisk baggrund, fravælger et "for" langt indlæg.
MEN i dette tilfælde er det vigtigt at alt kommer med. Håber at nogen kan hjælpe.
MEGA
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Jeg ved desværre ikke om der er så meget at hjælpe med, i juridisk forstand i hvert fald. Men vi kan bestemt håbe!
Det handler nok mere om noget menneskelig kontakt og forhåbentlig forståelse og empati. Jeg synes i den grad Theresa fortjener forståelse og en stor portion respekt.
Jeg har aldrig haft noget "net" under mig gennem min opvækst, men det kan stadigvæk slet ikke sammenlignes med hvad hun har gennemgået/gennemgår.
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Hejsa! Jeg prøvede at fatte mig så kort så muligt, men følte bare, at baggrunden af hele sagen skulle frem, før den enkelte kan forstå, den situation jeg står i. Derfor håber jeg, at folk alligevel vil tage bare 5 minutter til at læse dette..
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Der er slet ingen tvivl om at det i stor udstrækning er "maskine-mennesker" der sidder indenfor det offentlige, som alt for tit ikke har en skid sympati eller vilje til at hjælpe en der virkelig har brug for det.
Hvis vi nu ikke så mange sørgelige og elendige flødedanskere der konstant overrender socialkontoret med problemer som 50kg overvægt og alkoholmisbrug, så kunne der være plads til at hjælpe dig på ret kurs igen. Ingen sarkasme forresten, jeg mener dette her.
Du har satme da været gennem ild, vand og limbo...hatten af for du har klaret dig selv helt op til nu. Det er så ironisk, at når du balancerer på knivsægget så fejler vores "velfærdssamfund" noget så grusomt.
Jeg aner desværre ikke hvad du kan gøre mere/anderledes, for det er systemet der fejler...ikke dig.
Når jeg sidder og læser sådan en livshistorie, og sætter den i kontrast til alle de mikroskopiske problemer den typiske dansker piver over brækker jeg mig sku' næsten.
Undskyld alt den syrlighed jeg lukker ud...blanding af magtesløshed og væmmelse over den måde systemet er skruet sammen på.
Hvis at være dansker stadig kan opfattes som værende noget positivt, så er du meget mere dansker end langt de fleste her i landet.
Jeg håber der sker et lille mirakel.
- Kjulle

Tusind tak for dine tanker Kjulle, de varmer rigtig meget! Men ja, det er godt nok svært at bryde igennem, når systemet konstant behandler en som en "sag". Og endnu sværere er det at forstå, at regeringen gerne vil have unge igang og i uddannelse, men alligevel føler jeg mig super glemt og ikke mindst klemt i systemet. Jeg håber også på det bedste, og ber hver dag om et mirakel, for selv med hovedet højt kan jeg snart ikke holde til at kæmpe længere. Derfor håber jeg, at nogen der har forstand på det, kan guide mig endnu videre - for et eller andet sted vil jeg ikke give op. Nu har jeg kæmpet så længe.. Og det skal ikke være forgæves!
P.s. det er selvfølgelig svært at sætte mine problemer i kontrast med andre unges, men selvfølgelig gør det også ondt på mig, når jeg hører nabopigen græde over at hendes liv er forbi, fordi hun ikke kan få de nye bukser. Heller ikke for at være sarkastisk her, men deler dit synspunkt meget godt. Tak fordi du ville læse min besked - bare det varmer nok!
Kærligste hilsner Theresa
tilføjet af

Ung pige føler sig glemt... hjælp

Jeg håber virkelig du kommer ud på den anden side, på den ene eller anden måde. Når du har stået så meget i lort til halsen, men stadig kommet igennem... er du i sandhed noget (meget) værd som menneske.
Du har et helt andet livssynspunkt og perspektiv i forhold mange andre mennesker.
Det at din dagligdag essentielt handler om at overleve både mentalt og fysisk, og ikke hvornår h&m starter deres Versace udsalg.
Hvis du får noget positivt ud af al den modgang, så er det et helt nøgternt og rationelt syn på livet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.