3tilføjet af

Universitet eller sabbatår?

Hej alle sammen.
Tiden er snart kommet hvor jeg skal tænke på, hvad jeg vil efter 3.g. Jeg er kommet frem til den konklusion jeg vil på universitetet. Mange vil mene det er tidligt at overhovedet at tænke på det, men nej, der skal findes lejlighed da det ikke er i nærheden af min by, og det kan godt tage tid.
Men jeg er stadig nervøs, og vil gerne høre om nogen har nogle erfaringer ang. at gå på universitetet? Mine forældre og min bror har alle en erhvervsuddannelse, så jeg kan ikke rigtig få nogle råd hjemmefra.
Jeg er nervøs for aldersgrænsen? Jeg er 18 år gammel, og føler det er lidt for tidligt, men mine forældre mener ikke jeg bør tage noget sabbatår. Nogen der har nogle positive erfaringer med det eller det modsatte? Jeg arbejder udover skolen og prøver at tjene så mange penge jeg nu kan, uden det går udover skolen, men der ser jeg et sabbatår som en rigtig god mulighed for at tjene penge ind til den videregående uddannelse. Samtidig vil jeg gerne opleve verdenen, og mangler dette "efterskole år" som mange har haft.
Mest er jeg nervøs for der ikke er nogen på min alder hvis jeg vælger universitetet som 18 årig! Så jeg vil bare høre folks generelle meninger omkring sabbatår og hvornår man kan vide man er klar til at kunne smutte på universitetet!
tilføjet af

svar fra universitetsstuderende

Hej med dig
Jeg læser selv jura på Københavns Universitet. Jeg tog et sabbatår først, da jeg var meget skoletræt efter 3.g. Det var rigtig godt for mig, da jeg så fik lyst til at læse igen, og jeg er rigtig glad for universitetet nu. Men hvis du har lyst til at starte med det samme, og ikke er ved at brække dig af at skulle læse flere bøger, så kan du da sagtens bare gøre det. Du må mærke efter og finde ud af hvad du har mest lyst til - hvis du gerne vil ud og opleve verden er det jo et godt tidspunkt at gøre det på, men hvis du gerne bare vil i gang, så er det da også fedt at du så bliver færdig mens du stadig er ret ung.
Mht alderen, så tror jeg ikke det er noget problem. Jeg var 19 da jeg startede, og de fleste på min årgang er nogenlunde på alder med mig, der er også nogle yngre. De fleste er måske 1-2 år ældre end dig hvis du starter med det samme, men det burde jo ikke være noget problem.
Jeg tror aldrig helt man føler sig klar, det er jo en stor omvæltning at starte på universitetet. men gør det hvis du har lyst, og så tag en dag ad gangen.
tilføjet af

Jeg er gammel

akademiker. Havde flere års erhvervserfaring, da jeg startede på studiet som 25-årig. Så mange år er dog for lang tid. Man glemmer meget af den grundlægende viden. Men som 18 årig at tage et - to år med praktisk arbejde, vil være fint. Det vil på mange måder modne dig. Jeg har fx. arbejdet sammen med flere unge akademikere, som ikke havde erhvervserfaring, og som ikke var vant til at omgås andre med lavere uddannelser. En akademiker bliver meget hurtigt "arbejdsgiver" for HK og andet teknisk personale.
tilføjet af

Hvad med en kombination

Du skriver du synes du mangler et efterskoleår, men der er alternativer der er helt sublime. Du kunne evt kombinere et sabatår med et kortere ophold her. Det vil være et ophold du aldrig glemmer, på samme måde som efterskole er for de fleste.
http://www.ponty.dk/askov.htm
Du kan begynde her, men kig lidt rundt på Askovs mange muligheder. Den er unik.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.